Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 165
Offentligt
1717693_0001.png
Østrig – mindsteløn og dokumentationskrav
Østrig har indført regler for mindsteløn for både cabotage og international kørsel, kun transit er undtaget.
Ifølge de informationer vi har vil det kun være ved kørsel mellem kl. 24.00 og kl. 05.00, at der kan være
problemer for danske chauffører med at overholde de østrigske mindstelønssatser, men derfor er der alligevel
flere ting der skal gøres/medbringes.
Inden afrejse til Østrig skal man forudregistrere hver enkelt tur elektronisk på en formular, der udskrevet
svarer til 5 A4-sider. Dette er desværre ikke altid muligt, hvorfor vi råder vores medlemmer til at udskrive
formularen og udfylde den samt påføre følgende tyske sætning "Es ist momentan leider nicht möglich das
elektronische Formular zu ausfüllen und einschicken,” samt stempel og underskrift.
Side 1 omhandler:
Pkt. 1 Arbejdsgiveren
Pkt. 2 Direktøren
Pkt. 3 Chaufføren selv
Pkt. 4 Turens ordregiver
Pkt. 5 Den pågældende turs længde
Pkt. 6 Opholdssted i Østrig (der er mulighed for at påføre flere hoteller)
Pkt. 7 Sæt kryds ved ”From the contact person indicated in point 3)
Side 2 er oplysninger om chaufføren, herunder navn, cpr-nr., ind- og udrejse af Østrig, den daglige normale
arbejdstid både antal timer og tidsinterval, hvilket jo er svært at forene med buschaufførers arbejdsforhold.
.
Derudover skal følgende dokumenter medbringes på turen:
Attest A1 (beviset på at lønmodtageren er omfattet af dansk social sikring ved arbejde i udlandet, tidligere
E101)
Kopi af ovennævnte forudregistrering
Kop af den originale danske ansættelseskontrakt samt en tysk/engelsk oversættelse
Lønseddel, oversat til tysk
Dokumentation for overførsel af løn til chaufførens konto, oversat til tysk