TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje af almene boliger, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om ejerlejligheder (Medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling, mulighed for afskæring af klageadgang og ejerlejlighedsopdeling), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 158
Offentligt

UDKAST

Dato

J. nr.

26. januar 2017

2016-5352

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om

leje af almene boliger, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme

og lov om ejerlejligheder (Medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling,

mulighed for afskæring af klageadgang og ejerlejlighedsopdeling)

§1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1103 af 15. august 2016,

som ændret ved § 45 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og § 1 i lov nr. 1559 af 13. de-

cember 2016, foretages følgende ændringer:

§ 91 c, 1. pkt.,

affattes således:

»Landsbyggefonden bidrager i årene 2017-2020 med 5,9 mio. kr. årligt til drift

af Center for Boligsocial Udvikling, jf. § 172 a.«

Efter

§ 184

indsættes:

”§

184 a.

Henlægger transport-, bygnings- og boligministeren sine beføjelser

efter loven til en styrelse under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.”

§2

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 31. august 2015, som

ændret ved § 2 i lov nr. 299 af 22. marts 2016, § 6 i lov nr. 380 af 27. april 2016,

§ 52 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og § 3 i lov nr. 1559 af 13. december 2016, fore-

tages følgende ændringer:

Overskriften til

kapitel 11 b

affattes således:

"Straffe-

og forvaltningsbestemmelser"

Efter

§ 99 b

indsættes før overskriften til kapitel 12:

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje af almene boliger, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om ejerlejligheder (Medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling, mulighed for afskæring af klageadgang og ejerlejlighedsopdeling), fra transport-, bygnings- og boligministeren

”§

99 c.

Henlægger transport-, bygnings- og boligministeren sine beføjelser

efter loven til en styrelse under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.”

§3

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 9. marts 2016,

som ændret ved § 3 i lov nr. 643 af 8. juni 2016, § 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2016,

§ 4 i lov nr. 665 af 8. juni 2016 og § 2 i lov nr. 1559 af 13. december 2016, fore-

tages følgende ændring:

Efter § 113 indsættes:

”§

113 a.

Henlægger transport-, bygnings- og boligministeren sine beføjelser

efter loven til en styrelse under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.”

§4

I lov om tvungen administration af udlejningsejendomme, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 226 af 9. marts 2016, foretages følgende ændring:

Efter § 17 indsættes i

kapitel 3:

”§

18.

Henlægger transport-, bygnings- og boligministeren sine beføjelser efter

loven til en styrelse under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om kla-

geadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.”

§5

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1713 af 16. december 2010,

foretages følgende ændringer:

§ 10, stk. 1, nr. 6, 3. pkt.,

ophæves.

§ 10, stk. 1, nr. 7, 3. pkt.,

ophæves.

§ 10, stk. 3, 1. pkt.,

udgår ”, jf. 2. og 3. pkt”, og i

3. pkt.

udgår ”, som ikke

kan videreopdeles”.

§ 10, stk.

3, indsættes som

4. pkt.:

”Ejerlejligheden bestående af boligerne og eventuelle lokaler til andet end be-

boelse i den eksisterende bygning pr. 1. juli 2004 kan ikke videreopdeles.”

§ 10, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

Side 2/22

Side 3/22

§ 10, stk. 5, 6. pkt.,

ophæves.

§ 10, stk. 6, 3.

4. pkt.,

ophæves.

§ 10, stk. 7, 4. pkt.,

ophæves.

§ 10, stk. 8, 4. pkt.,

ophæves.

10.

§ 10, stk. 9, 4. pkt.,

ophæves.

11.

§ 10, stk. 10,

affattes således:

”Stk.

10.

Ejendomme, hvor der af transport-, bygnings- og boligministeren er

meddelt godkendelse til etablering af friplejeboliger på en del af ejendommen,

og som ikke er omfattet af en af de øvrige bestemmelser i § 10, kan opdeles i

ejerlejligheder, hvis friplejeboligerne med sædvanlige fællesfaciliteter til brug

for lejerne og det til boligerne knyttede serviceareal efter opdelingen udgør én

ejerlejlighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis boligerne med sædvan-

lige fællesfaciliteter og servicearealet hver for sig udgør én ejerlejlighed. Andre

boliger eller lokaler til andet end beboelse på ejendommen skal efter opdelin-

gen udgøre én ejerlejlighed, medmindre opdeling eller videreopdeling i ejerlej-

ligheder kan ske efter en af de øvrige bestemmelser i § 10.

12.

§ 10, stk. 11,

ophæves.

Stk. 12-14 bliver herefter stk. 11-13.

13.

§ 10, stk. 13,

der bliver stk. 12, indsættes som

3. pkt.:

”2. pkt. finder ikke anvendelse ved videreopdeling af ejerlejligheder indehol-

dende ældreboliger etableret efter den tidligere lov om boliger for ældre og

personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, ung-

domsboliger etableret efter den tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- og bolig-

byggerilovgivning og almene boliger.”

§3

Loven træder i kraft den 1. maj 2017.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Ophævelse af forbuddet mod videreopdeling af ejerlejligheder inde-

holdende offentligt støttede boliger

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Mulighed for afskæring af klageadgang

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

Side 4/22

1. Indledning

Ved Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 for udlændinge-, integrati-

ons- og boligområdet indgået den 3. november 2016 mellem den daværende

regering,

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet,

Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

der opnået enighed om at afsætte midler til at videreføre Center for Boligsocial

Udvikling i perioden 2017-2020.

Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution etableret i 2009

med henblik på at indsamle og formidle viden om den by- og boligsociale ind-

sats. Center for Boligsocial Udvikling er siden sin etablering blevet finansieret

ved et statsligt tilskud finansieret via satspuljen og et tilsvarende tilskud ydet af

Landsbyggefonden. Senest har Landsbyggefonden ydet et tilskud i perioden

2013-2016.

Det foreslås, at Landsbyggefonden fortsætter med at medfinansiere centerets

drift i form af et tilskud på 5,9 mio. kr. årligt i årene 2017-2020.

Der er fortsat mange udfordringer i de udsatte boligområder, og der er behov

for at fortsætte med indsamling af viden om og udvikle effektfulde metoder

inden for den boligsociale indsats.

Formålet med den fortsatte medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling

er at understøtte den fremtidige indsats i udsatte områder og dokumentere

effekten af iværksatte tiltag.

Herudover foreslås det at ændre ejerlejlighedsloven med henblik på at ophæve

forbud mod videreopdeling af almene ejerlejligheder indeholdende almene

boliger og friplejeboliger.

Et alment boligbyggeri kan kun opdeles, hvis hele beboelsesarealet og alle sæd-

vanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne efter opdelingen udgør én ejerlejlig-

hed. Videreopdeling af denne ejerlejlighed vil kun kunne ske, hvis der er tale

om salg til lejerne efter almenboliglovens kap. 5 a. I alle andre tilfælde vil den

almene afdeling ikke kunne frasælge en del af boligerne på grund af forbuddet

mod videreopdeling af almene ejerlejligheder. Det er dette forbud mod videre-

opdeling, der foreslås ophævet.

Forbuddet mod videreopdeling af ejerlejligheder indeholdende almene boliger

kan være til hinder for udviklingen af de almene boligområder. Det kan forhin-

dre, at salg af boliger indgår som led i en genopretning af et udsat boligområde.

Endelig foreslås det, at der etableres adgang til at fastsætte administrative reg-

ler om, at afgørelser, der efter bemyndigelse fra ministeren træffes af en styrel-

se under ministeriet i henhold til lov om almene boliger m.v., lov om friplejebo-

Side 5/22

liger, lov om leje af almene boliger, lov om tvungen administration af udlej-

ningsejendomme og i medfør af heraf udstedte forskrifter, ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling

2.1.1. Gældende ret

Center for Boligsocial Udvikling blev etableret i 2009.

Efter almenboliglovens 172 a, stk. 1, har Center for Boligsocial Udvikling til

formål at indsamle og formidle viden om den by- og boligsociale indsats.

Centeret skal tilvejebringe vidensgrundlaget for en kvalificering og styrkelse af

den boligsociale indsats gennem effektmåling af konkrete indsatser, systema-

tisk vidensindsamling samt rådgivning og processtøtte til centrale aktører in-

den for feltet.

Efter den gældende § 91 c, 1. pkt., bidrager Landsbyggefonden i 2013 med 2,7

mio. kr. og i årene 2014-2016 med 5,6 mio. kr. årligt til drift af Center for Bolig-

social Udvikling, jf. § 172 a.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er fortsat mange udfordringer i de udsatte boligområder, og der er et stort

behov for, at der udvikles viden om effektfulde metoder i den boligsociale ind-

sats. Der er brug for indsamling og anvendelse af sikker viden, erfaringer og

idéer om den boligsociale indsats, så den fremtidige boligpolitiske indsats kan

målrettes og effektiviseres mest muligt.

Centerets arbejde skal både understøtte den fremtidige indsats i udsatte områ-

der og dokumentere effekten af iværksatte tiltag.

Det foreslås, at Landsbyggefonden som hidtil yder et tilskud med henblik på at

sikre medfinansiering af halvdelen af centrets driftsomkostninger svarende til

5,9 mio. kr. årligt i årene 2017-2020.

Det foreslåede tilskud vil sammen med midlerne afsat ved Aftale om udmønt-

ning af satspuljen for 2017 sikre centerets drift i perioden 2017-2020.

2.2. Ophævelse af forbuddet mod videreopdeling af ejerlejligheder indehol-

dende offentligt støttede boliger

2.2.1. Gældende ret

Side 6/22

Side 7/22

Ejerlejlighedsloven indeholder hjemmel til at opdele bl.a. følgende bygnin-

ger/ejendomme i ejerlejligheder:

- Bygninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til almene ældreboliger

- Kondemnerede bygninger, når der skal indrettes almene ungdomsboliger

- Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer

- Ejendomme, hvor der skal etableres almene tagboliger

- Ejendomme, hvor der skal etableres friplejeboliger i en del af ejendommen.

Loven er udformet på en sådan måde, at de offentligt støttede boliger og sæd-

vanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne skal ligge i en ejerlejlighed. Herved

sikres det, at boligafdelingen/den selvejende institution kan have skøde på

ejendommen og ikke risikerer at blive udsat for tab, som er afdelingen/den

selvejende institution uvedkommende. Ejerlejligheden indeholdende de støtte-

de boliger kan ikke videreopdeles.

Der kan dog ske videreopdeling af ejerlejligheder indeholdende almene boliger

(med sædvanlige fællesfaciliteter), når opdelingen er sket i forbindelse med

salg til lejerne efter almenboliglovens kap. 5 a. Efter almenboliglovens kap. 5 a

kan en almen familiebolig udskilles fra en almen boligafdeling og sælges til

lejeren af boligen eller sælges som en ledig bolig. Når frasalget sker i flere om-

gange, er det nødvendigt at kunne videreopdele ejerlejligheden indeholdende

de almene boliger, idet der kun kan ske salg, hvis køberen kan få skøde på boli-

gen.

Ejerlejlighedsloven indeholder også hjemmel til at opdele ejendomme i ejerlej-

ligheder, når der er meddelt tilsagn til etablering af friplejeboliger. Som ud-

gangspunkt skal der etableres én ejerlejlighed, som indeholder boliger, sædvan-

lige fællesfaciliteter til brug for lejerne og serviceareal. Der kan imidlertid også

ske opdeling på en sådan måde, at boligerne med sædvanlige fællesfaciliteter

kommer til at ligge i én ejerlejlighed, mens servicearealet også kommer til at

ligge i én ejerlejlighed. Ingen af disse ejerlejligheder kan videreopdeles.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forbuddet mod videreopdeling af ejerlejligheder indeholdende almene boliger

kan være til hinder for udviklingen af de almene boligområder. I et alment bo-

ligbyggeri kan der f.eks. ligge en almen boligafdeling med 50 boliger og en dag-

institution, og i en sådan situation skal alle boligerne ligge i én stor ejerlejlighed

og daginstitutionen i en anden ejerlejlighed. Videreopdeling af ejerlejligheden

med de 50 boliger vil kun kunne ske, hvis der er tale om salg til lejerne efter

almenboliglovens kap. 5 a. I alle andre tilfælde vil den almene afdeling ikke

kunne frasælge en del af boligerne på grund af forbuddet mod videreopdeling

af almene ejerlejligheder.

Forbuddet kan dermed forhindre, at salg af boliger indgår som led i en genop-

retning af et udsat boligområde.

Ejerlejlighedsloven hører under erhvervsministerens ressort. Da indholdet af

de her omhandlede regler vedrører det almene boligområde, som hører under

transport-, bygnings- og boligministerens ressort, har de to ministre imidlertid

indgået en aftale om, at forslaget til ændring af ejerlejlighedsloven fremsættes

af transport-, bygnings- og boligministeren.

Ophævelse af forbuddet mod videreopdeling foreslås udformet på en sådan

måde, at ophævelsen får virkning både for eksisterende ejerlejligheder og for

ejerlejligheder, som oprettes efter lovens ikrafttræden. Ejerlejlighedsloven vil

herefter ikke kunne blokere for frasalg af almene boliger.

Ophævelsen vurderes ikke at give anledning til betænkeligheder, da ejerne (al-

mene boligorganisationer) ikke kan sælge boliger fra uden kommunens god-

kendelse, ligesom transport-, bygnings- og boligministeren også skal godkende

sådanne salg under visse omstændigheder.

Der kan også være behov for at sælge friplejeboliger, og for friplejeboliger be-

liggende i en ejerlejlighed gælder tilsvarende, at forbuddet mod videreopdeling

blokerer for, at der kan ske salg af nogle af boligerne.

Det foreslås derfor, at forbuddet mod videreopdeling ophæves for såvel ejerlej-

ligheder indeholdende almene boliger som ejerlejligheder indeholdende friple-

jeboliger.

Herudover foreslås det at ophæve forbuddet mod videreopdeling af ejerlejlig-

heder indeholdende et par andre boligtyper med offentlig støtte. Der henvises

til forslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Mulighed for afskæring af klageadgang

2.3.1. Gældende ret

Ved kongelig resolution af 28. november 2016 blev ressortansvaret for sager

vedrørende ældreboliger, almene boliger, studie- og ungdomsboliger, fripleje-

boliger, privat udlejning og byfornyelse, inklusive de til områderne hørende

institutioner m.v.,

overført til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Hovedparten af det overførte opgaver efterfølgende er blevet henlagt til Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen. Det handler bl.a. om sager vedrørende

lov om almene

boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje af almene boliger, lov om tvun-

gen administration af udlejningsejendomme.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Side 8/22

Side 9/22

Det foreslås, at der etableres adgang til at fastsætte administrative regler om, at

afgørelser, der efter bemyndigelse fra ministeren træffes af en styrelse under

ministeriet i henhold til lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov

om leje af almene boliger, lov om tvungen administration af udlejningsejen-

domme og i medfør af heraf udstedte forskrifter, ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at afgørelser, der efter

bemyndigelse fra ministeren træffes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i hen-

hold til

ovennævnte love

og i medfør af heraf udstedte forskrifter, ikke kan ind-

bringes for anden administrativ myndighed.

Baggrunden herfor er, at i det omfang Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer

afgørelser efter de nævnte love, vil der typisk være tale om en faglig vurdering.

Ekspertisen til at foretage en faglig vurdering findes i Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsen og ikke i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om tilskud til driften af Center for Boligsocial Udvikling vedrører

finansieringen af centrets fortsatte drift. Forslaget indebærer, at centret i peri-

oden 2017 til 2020 modtager et driftstilskud på 11,8 mio. kr. årligt (PL-niveau

2017). Halvdelen heraf finansieres af Landsbyggefonden, således at Landsbyg-

gefonden i 2017-2020 afsætter 5,9 mio. kr. årligt. Den anden halvdel finansie-

res af staten i henhold til satspuljeaftalen for 2017, således at der afsættes 5,9

mio. kr. (PL-niveau 2017) årligt over satspuljen i den nævnte periode.

Forslaget vil således medføre en forøgelse af Landsbyggefondens udgifter. Som

følge heraf vil der i perioden 2017-2020 ske en forøgelse af underskuddet i

Landsbyggefondens landsdispositionsfond, som finansieres ved optagelse af

statslån. Fondens lånebehov vil blive forøget med årligt 5,9 mio. kr. (PL-niveau

2017) i perioden 2017-2020.

Forslaget til ændring af ejerlejlighedsloven samt forslaget om etablering af mu-

lighed for afskæring af klageadgang vurderes ikke at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. oktober 2016 til den 23. no-

vember 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, Bedre

Psykiatri, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byggeriets Evaluerings

Center, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Bygge-

societetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling,

Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ung-

doms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske Landskabsarkitekter, Danske Regioner,

Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Datatilsynet, De erhvervsfag-

lige uddannelser v/ LO i Danmark, Den Danske Landinspektørforening, Det

centrale handicapråd, De uddannelsessøgendes landsorganisationer v/ DUAB,

Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsle-

jernes Landsorganisation, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører, FSR - danske revisorer, Frivilligrådet, Grundejernes Investe-

ringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Indstil-

lingsudvalg og kollegiekontorer i Danmark, KL (Kommunernes Landsfor-

ening), Kollegiekontorerne i Danmark, Kommunekredit, Kommunernes Revi-

sion – BDO, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsbyggefonden, Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation

i Danmark, Organisationen af Selvejende Institutioner (OSI), Praktiserende

Arkitekters Råd, Psykiatrifonden, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet

for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBI (Statens Byg-

geforskningsinstitut) By og Byg, Sind, Socialforskningsinstituttet og Uddannel-

sesinstitutionernes Ledelse v/Rektorkollegiet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser Negative konsekvenser/

/mindreudgifter

merudgifter

Ingen

Ingen. De isolerede merud-

Økonomiske konsekvenser for

gifter er finansieret af sats-

stat, kommuner og regioner

puljemidler og Lands-

byggefonden.

Administrative konsekvenser

Ingen

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Side 10/22

Økonomiske konsekvenser for

Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

for borgene

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Ingen

Side 11/22

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter almenboliglovens § 91 c, 1. pkt., bidrager Landsbyggefonden i 2013 med

2,7 mio. kr. og i årene 2014-2016 med 5,6 mio. kr. årligt til drift af Center for

Boligsocial Udvikling, jf. § 172 a.

Det foreslås, at Landsbyggefonden fortsætter med at finansiere den ene halvdel

af centrets driftsomkostninger svarende til 5,9 mio. kr. årligt i årene 2017-2020

(PL-niveau 2017), jf. finanslovens konto 14.51.50.10.

Den anden halvdel finansieres af staten, således at der i alt afsættes 5,9 mio. kr.

om året i perioden 2017- 2020 (PL-niveau 2017) over satspuljen i den nævnte

periode.

Centerets hovedopgave fremgår af almenboliglovens § 172 a, stk. 1, som ikke

ændres ved forslaget. Midlerne skal derfor anvendes i overensstemmelse med

bemærkningerne til lovforslaget til denne bestemmelse, jf. L 155 2007-08 2.

samling.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 172 a, stk. 1, at Center for Boligsocial

Udvikling skal bidrage til at skabe de nødvendige forudsætninger for, at by- og

boligpolitikken i bred forstand kan medvirke til at bekæmpe negativ social arv,

sikre sammenhængskraften i samfundet og sikre lige muligheder for alle.

Ved at afsætte midler til et by- og boligsocialt udviklingscenter bidrages det

konkret til:

At der skabes den nødvendige helhedsorientering i de boligsociale indsatser

og boligpolitikken som helhed, herunder især i samspillet med en række andre

overordnede politikområder som f. eks. uddannelses-, integrations-, beskæfti-

gelses-, socialpolitikken og planområdet.

At der på et systematisk grundlag opbygges en viden om, hvad der skaber

positive forandringer i problemramte boligområder.

At der løbende sættes fokus på gode og dårlige erfaringer i de igangværende

og kommende indsatser, sådan at midlerne bruges bedst muligt.

At den indsamlede viden, den løbende rådgivning og centerets anbefalinger

kan anvendes som grundlag for politiske beslutninger.

Problemerne i udsatte by- og boligområder spænder bredt fra fysiske og arki-

tektoniske til sociale og sundhedsmæssige problemstillinger. Det er derfor af-

gørende, at centeret opsamler og formidler viden om såvel arkitektur- beskæf-

tigelses-, integrations-, uddannelses-, social- og sundhedspolitiske indsatser

som mere generelt om helhedsplaner og egentlige helhedsorienterede område-

Side 12/22

og byfornyelsesindsatser. Centeret skal både inddrage internationale erfaringer

og erfaringer fra tidligere indsatser.

Landsbyggefonden skal ved den støttesagsbehandling, som fonden foretager i

forbindelse med boligsociale helhedsplaner m.v., kunne trække på den viden,

som opbygges i centeret. Centeret skal ligeledes overvåge de lokale indsatser

ude i kommunerne og rådgive efter behov. I den forbindelse skal centeret for-

midle identificerede problemstillinger om de lokale indsatser til Landsbygge-

fonden.

Transport- Bygnings- og Boligministeriet og andre ministerier skal kunne

trække på centerets viden i forhold til at fastsætte de overordnede rammer for

boligsociale indsatser og bypolitik generelt.

Centeret skal endvidere understøtte relationerne mellem forskning, uddannelse

og praksis, således at forskning fra f.eks. sektorforskningen og universiteterne

bliver samlet og formidlet til kommuner, boligorganisationer, praktikere, ud-

dannelsesudbydere og andre aktører. Samtidig skal centeret være en kilde til

inspiration for forskningsinstitutionerne, således at centeret bliver et bindeled

mellem forskningsverdenen og kommuner, boligorganisationer og andre insti-

tutioner, der arbejder med boligsociale indsatser.

Målgruppen for det boligsociale udviklingscenter er overordnet de mange bor-

gere, der bor i problemramte boligområder, og som oplever et sammenfald af

problemer som f.eks. ledighed, sociale problemer, kriminalitet og manglende

integration i det omgivende samfund. Centerets direkte målgruppe er kommu-

ner, boligorganisationer og andre aktører, som i dag arbejder med boligsociale

indsatser i problemramte områder.

Effekten af centerets bidrag til udførelsen og opfølgningen på de boligsociale

indsatser skal løbende sandsynliggøres. Centeret skal opstille klare målbare

mål for dets virke.

Til nr. 2

Der findes ikke i lov om almene boliger m.v. hjemmel for at afskære klagead-

gang i sager, som henlægges til en styrelse under ministeriet.

Det foreslås, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler

om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administra-

tiv myndighed, når ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til en sty-

relse under ministeriet.

Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at afgørelser, der efter

bemyndigelse fra ministeren træffes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i hen-

hold til almenboligloven og i medfør heraf udstedte forskrifter, ikke kan ind-

Side 13/22

bringes for anden administrativ myndighed, herunder Transport-, Bygnings-

og Boligministeriets departement.

Det kan f.eks. være afgørelser om godkendelse af nedrivning eller salg af alme-

ne boliger, fordeling af forskellige puljer på almenboliglovens område og an-

vendelse af likvidationsprovenu ved likvidation af almene boligorganisationer

og selvejende almene ungdoms- og ældreboliginstitutioner.

Baggrunden herfor er navnlig, at i det omfang Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

træffer afgørelse efter almenboligloven, vil der typisk være tale om en faglig

vurdering. Ekspertisen til at foretage en faglig vurdering findes i Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen og ikke i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departe-

ment.

Forslaget skal desuden ses på baggrund af ressortomlægningen af 28. novem-

ber 2016, hvorved ressortansvaret for sager vedrørende ældreboliger, almene

boliger og studie- og ungdomsboliger

blev overført til Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet.

Afskæringen af klageadgangen svarer i øvrigt til retstilstanden, da administra-

tionen af almenboligloven var henlagt til den tidligere Erhvervs- og Boligstyrel-

se.

Til § 2

Til nr. 1

Kapitel 11 b i lov om friplejeboliger indeholder i dag kun en straffebestemmelse.

Det foreslås i forslagets § 2, nr. 2, at der indsættes en bemyndigelse for ministe-

ren til at fastsætte regler om klageadgang vedrørende afgørelser truffet af Tra-

fik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter friplejeboligloven.

Det foreslås på den baggrund, at overskriften til kapitel 11 b ændres fra

Straffe-

bestemmelser

til

Straffe- og forvaltningsbestemmelser.

Til nr. 2

Der findes ikke i lov om friplejeboliger hjemmel for at afskære klageadgang i

sager, som henlægges til en styrelse under ministeriet.

Det foreslås, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler

om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administra-

tiv myndighed, når ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til en sty-

relse under ministeriet.

Side 14/22

Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at afgørelser, der efter

bemyndigelse fra ministeren træffes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i hen-

hold til friplejeboligloven og i medfør af heraf udstedte forskrifter, ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed, herunder Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriets departement.

Det kan f.eks. være afgørelser om godkendelse af nye friplejeboliger, støtte til

friplejeboliger og godkendelse af salg og ændret anvendelse af friplejeboliger.

Baggrunden herfor er navnlig, at i det omfang Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

træffer afgørelse efter friplejeboligloven, vil der typisk være tale om en faglig

vurdering. Ekspertisen til at foretage en faglig vurdering findes i Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen og ikke i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departe-

ment.

Forslaget skal desuden ses på baggrund af ressortomlægningen af 28. novem-

ber 2016, hvorved ressortansvaret for sager vedrørende friplejeboliger

blev

overført til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Afskæringen af klageadgangen svarer i øvrigt til den retstilstand, der er hjemlet

ved boligbyggeriloven, ældreboligloven, og lov om støttede private ungdomsbo-

liger.

Til § 3

Til nr. 1

Der findes ikke i lov om leje af almene boliger hjemmel for at afskære klagead-

gang i sager, som henlægges til en styrelse under ministeriet.

Det foreslås, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler

om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administra-

tiv myndighed, når ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til en sty-

relse under ministeriet.

Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at afgørelser, der efter

bemyndigelse fra ministeren træffes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i hen-

hold til almenlejeloven og i medfør af heraf udstedte forskrifter, ikke kan ind-

bringes for anden administrativ myndighed, herunder

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriets departement.

Transport-, Bygnings- og Boligministeren kan efter almenlejeloven fastsætte

regler om forsøg, herunder regler om tilladelse til forsøg på området.

Baggrunden for at afskære klageadgangen er navnlig, at i det omfang Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i medfør af almenlejeloven, vil der

Side 15/22

typisk være tale om en faglig vurdering. Ekspertisen til at foretage en faglig

vurdering findes i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

og ikke i Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriets departement.

Forslaget skal desuden ses på baggrund af ressortomlægningen af 28. novem-

ber 2016, hvorved ressortansvaret for sager vedrørende almenlejeloven

blev

overført til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Muligheden for at afskære klageadgangen svarer i øvrigt til den retstilstand, der

er hjemlet ved lejeloven og boligreguleringsloven.

Til § 4

Til nr. 1

Der findes ikke i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme

hjemmel for at afskære klageadgang i sager, som henlægges til en styrelse un-

der ministeriet.

Det foreslås, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler

om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administra-

tiv myndighed, når ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til en sty-

relse under ministeriet.

Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at afgørelser, der efter

bemyndigelse fra ministeren træffes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i hen-

hold til lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og i medfør af

heraf udstedte forskrifter, ikke kan indbringes for anden administrativ myn-

dighed, herunder

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement.

Det kan f.eks. være udpegning af administrator og fastsættelse af vederlag for

administrationen.

Baggrunden for at afskære klageadgangen er navnlig, at i det omfang Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse efter lov om tvungen administration

af udlejningsejendomme, vil der typisk være tale om en faglig vurdering. Ek-

spertisen til at foretage en faglig vurdering findes i Trafik-, Bygge- og Boligsty-

relsen

og ikke i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement.

Forslaget skal desuden ses på baggrund af ressortomlægningen af 28. novem-

ber 2016, hvorved ressortansvaret for sager vedrørende lov om tvungen admi-

nistration af udlejningsejendomme

blev overført til Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet.

Muligheden for at afskære klageadgangen svarer i øvrigt til den retstilstand, der

er hjemlet ved lejeloven og boligreguleringsloven.

Side 16/22

Side 17/22

Til § 5

Til nr. 1

Ejerlejlighedslovens § 10, stk. 1. nr. 6, indeholder for det første hjemmel til, at

bygninger, hvor en del af bygningen skulle indrettes til ældreboliger efter den

tidligere ældreboliglov, kunne opdeles i ejerlejligheder. Det var et krav, at æl-

dreboligerne kom til at udgøre en samlet ejerlejlighed. Bestemmelsen indehol-

der for det andet hjemmel til, at bygninger, hvor en del af bygningen skal ind-

rettes til almene ældreboliger efter almenboligloven, kan opdeles i ejerlejlighe-

der. Her er det også et krav, at de almene ældreboliger kommer til at ligge i én

ejerlejlighed. Hverken ejerlejligheder med ældreboliger etableret efter ældrebo-

ligloven eller ejerlejligheder med ældreboliger etableret efter almenboligloven

kan videreopdeles.

Det foreslås at ophæve forbuddet mod videreopdeling i § 10, stk. 1, nr. 6, 3.

pkt., således at der fremover vil kunne ske en videreopdeling, hvis det skulle

vise sig nødvendigt at frasælge et antal boliger. Det kan f.eks. være besluttet, at

2 ud af afdelingens 20 boliger fremover skal sælges med henblik på anvendelse

til erhverv, og i denne situation skal erhververen kunne få skøde på de 2 boli-

ger, hvilket indebærer en videreopdeling, således at der bliver mindst 2 ejerlej-

ligheder – en med de resterende 18 ældreboliger og en med de 2 ældreboliger,

som skal sælges fra.

Til nr. 2

Efter § 10, stk. 1, nr. 7, kunne bygninger, som blev kondemneret efter bl.a. lov

om byfornyelse og udvikling af byer, opdeles i ejerlejligheder, hvis mindst halv-

delen af arealet skulle indrettes til ungdomsboliger efter den tidligere bygge-

støtte-, kollegiestøtte- og boligbyggerilovgivning, og den resterende del af area-

let skulle indrettes til andet end beboelse. Ungdomsboligerne skulle ligge i én

ejerlejlighed. Sådanne ejerlejligheder kan ikke videreopdeles. Bestemmelsen

indeholder også hjemmel til at opdele de nævnte kondemnerede bygninger i

ejerlejligheder, hvis mindst halvdelen af arealet skal indrettes til almene ung-

domsboliger efter almenboligloven, og hvis den resterende del af arealet indret-

tes til andet end beboelse. Her kræves det også, at de almene ungdomsboliger

kommer til at ligge i én ejerlejlighed, som ikke kan videreopdeles.

For at gøre det muligt at sælge en del af sådanne ungdomsboliger beliggende i

ejerlejligheder f.eks. som følge af alvorlige udlejningsvanskeligheder foreslås

det at ophæve forbuddet mod videreopdeling i § 10, stk. 1, nr. 7, 3. pkt.

Til nr. 3 og 4

Efter § 10, stk. 3, 1. pkt., kan bygninger, hvor der efter den 1. juli 2004 etableres

nye almene tagboliger, opdeles i ejerlejligheder, jf. 2. og 3. pkt. De nærmere

betingelser for opdelingen fremgår af 2. og 3. pkt. i samme stykke. Henvisnin-

gen i 1. pkt. til 2. og 3. pkt. forekommer derfor overflødig og foreslås ophævet.

Der kan ske opdeling, hvis bygningen helt eller delvist anvendes til privat ud-

lejning til beboelse. Opdelingen skal ske på en sådan måde, at boligerne og evt.

lokaler til andet end beboelse i den oprindelige bygning skal udgøre én ejerlej-

lighed, og de almene tagboliger med tilhørende fællesfaciliteter skal ligeledes

ligge i én ejerlejlighed. Ingen af disse ejerlejligheder kan efter den nuværende

formulering videreopdeles.

Det foreslås at ophæve forbuddet mod videreopdeling af sådanne ejerlejlighe-

der med almene tagboliger og tilhørende fællesfaciliteter, således at der om

nødvendigt vil kunne ske et frasalg. Som forslaget (§ 5, nr. 3) er formuleret,

omfatter det også forbuddet mod videreopdeling af de andre ejerlejligheder

(ejerlejligheder indeholdende de private udlejningsboliger og evt. lokaler til

andet end beboelse). Forbuddet mod videreopdeling af ejerlejlighederne med

de private udlejningsboliger skal imidlertid opretholdes, hvorfor forbuddet

foreslås genindsat som et nyt 4. pkt., jf. forslaget i § 5, nr. 4.

Til nr. 5

Bestemmelsen i § 10, stk. 4, er hovedreglen for opdeling af almene ejendomme

i ejerlejligheder. Hovedreglen er, at ejendomme, som tilhører almene boligor-

ganisationer, som indeholder boliger og sædvanlige fællesfaciliteter til brug for

lejerne, og som ikke er omfattet af særlige situationer, der giver særskilt hjem-

mel til opdeling i ejerlejligheder, kun kan opdeles, hvis hele beboelsesarealet og

alle sædvanlige fællesfaciliteter efter opdelingen udgør én ejerlejlighed. Ifølge §

10, stk. 4, 2. pkt., kan en sådan ejerlejlighed kun videreopdeles i forbindelse

med salg til lejerne efter almenboliglovens kapitel 5 a. Hvis boligorganisationen

har behov for at kunne sælge et antal boliger, fordi de fremover skal anvendes

til andet end beboelse, f.eks. erhvervsformål, kan det ikke lade sig gøre, fordi

der ikke i denne situation kan ske videreopdeling af ejerlejligheden indehol-

dende alle de almene boliger (og fællesfaciliteterne).

Derfor foreslås det at ophæve forbuddet mod videreopdeling i § 10, stk. 4, 2.

pkt., således at der fremover vil kunne ske frasalg. En boligorganisation vil dog

ikke uden videre kunne frasælge boliger. Salg af almene boliger kræver kom-

munens godkendelse, og hvis der ikke sælges inden for den pågældende bolig-

organisation, til en afdeling i en anden almen boligorganisation eller til en selv-

ejende almen institution, skal salget også godkendes af transport-, bygnings- og

boligministeren, jf. almenboliglovens § 27, stk. 1 og 2.

Til nr. 6

Side 18/22

Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer kan opdeles i ejerlejlighe-

der, når der er indgået aftale om salg af en bolig efter almenboliglovens kap. 5

a, jf. § 10, stk. 5. Efter reglerne i kap. 5 a kan det besluttes – enten af boligorga-

nisationen og kommunen i fællesskab eller af en af parterne - at lejerne i den

pågældende afdeling skal kunne købe deres bolig. Hvis der er tale om en afde-

ling, hvor der ikke kan ske udstykning, er en ejerlejlighedsopdeling en forud-

sætning for, at der kan ske salg. Udgangspunktet er, at der – hvis der sælges 2

boliger – sker opdeling på den måde, at de boliger, der sælges, kommer til at

ligge i hver sin ejerlejlighed, mens de usolgte almene boliger samles i én ejerlej-

lighed, således at der i alt bliver 3 ejerlejligheder. Den store almene ejerlejlig-

hed kan kun videreopdeles, hvis flere lejere senere beslutter sig for også at købe

deres bolig, jf. § 10, stk. 5, 6. pkt.

Det foreslås også her at give mulighed for, at der kan ske frasalg fra den samle-

de almene ejerlejlighed i andre situationer end ved fortsat salg efter almenbo-

liglovens kap. 5 a, hvorfor det foreslås at ophæve den gældende bestemmelse i §

10, stk. 5, 6. pkt., om videreopdeling.

Til nr. 7

Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer kan også opdeles i ejerlej-

ligheder, hvis der etableres almene tagboliger på ejendommen, jf. § 10, stk. 6.

Der skal oprettes 2 ejerlejligheder, hvor den ene skal omfatte alle lejlighederne

i den eksisterende ejendom med sædvanlige fællesfaciliteter, mens den anden

skal omfatte de nye tagboliger med sædvanlige fællesfaciliteter. Førstnævnte

ejerlejlighed kan videreopdeles i forbindelse med salg til lejerne efter almenbo-

liglovens kap. 5 a, jf. § 10, stk. 6, 3. pkt., mens den anden ejerlejlighed ikke kan

videreopdeles, jf. § 10, stk. 6, 4. pkt.

For at sikre, at der fremover vil kunne ske frasalg fra den oprindelige ejendom,

uden at det skal ske i forbindelse med salg til lejerne og frasalg i det hele taget

fra ejerlejligheden bestående af tagboligerne, foreslås det at ophæve de gæl-

dende forbud mod videreopdeling i § 10, stk. 6, 3. og 4. pkt. Herved bliver det

muligt at videreopdele en ejerlejlighed med f.eks. 20 almene boliger til 2 ejer-

lejligheder med hver 10 (almene) boliger.

Til nr. 8

Efter § 10, stk. 7, kan almene ejendomme desuden opdeles i ejerlejligheder, når

der etableres tagboliger, som skal anvendes til privat udlejning. Den oprindeli-

ge almene ejendom skal udgøres af én ejerlejlighed, mens de nye tagboliger

med sædvanlige fællesfaciliteter skal udgøres af en anden ejerlejlighed. Ejerlej-

ligheden bestående af de almene boliger (med evt. tilhørende fællesfaciliteter)

kan ifølge § 10, stk. 7, 4. pkt., videreopdeles i forbindelse med salg til lejerne

efter almenboliglovens kap. 5 a, mens den nye tagboligejerlejlighed ikke kan

videreopdeles.

Side 19/22

Side 20/22

Som for de ovenfor omhandlede ejerlejligheder med almene boliger foreslås det

også her, at ejerlejligheden med den oprindelige almene ejendom generelt skal

kunne videreopdeles. § 10, stk. 7, 4. pkt., foreslås således ophævet.

Til nr. 9

Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer kan herudover opdeles i

ejerlejligheder, når der etableres tagboliger, og hver tagbolig udgør én ejerlej-

lighed, jf. § 10, stk. 8. Tagboligerne er ikke almene. Den almene ejendom skal

efter opdelingen udgøre én ejerlejlighed. Ejerlejlighederne kan videreopdeles

efter stk. 5, jf. § 10, stk. 8, 4. pkt. Den i § 10, stk. 8, 4. pkt., citerede § 10, stk. 5,

omhandler den situation, hvor der sker salg af almene boliger til lejerne efter

almenboliglovens kap. 5 a. Derfor giver bestemmelsen om videreopdeling i §

10, stk. 8, 4. pkt., ingen mening for så vidt angår de ikke-almene ejerlejlighe-

der.

Det foreslås at ophæve denne bestemmelse om videreopdeling. Konsekvensen

heraf bliver, at der vil kunne ske videreopdeling af den almene ejerlejlighed

også uden for den situation, hvor der sker salg til lejerne, og at de individuelle

ejerlejligheder vil kunne videreopdeles efter ejerlejlighedslovens hovedregel i §

10, stk. 13, 1. pkt., hvorefter ejerlejligheder kan videreopdeles, medmindre an-

det er bestemt.

Til nr. 10

Efter § 10, stk. 9, kan almene ejendomme endelig opdeles i ejerlejligheder, når

der etableres tagboliger til brug for en privat andelsboligforening. Også her skal

opdelingen ske på den måde, at de almene boliger med tilhørende fællesfacili-

teter og tagboligerne med tilhørende fællesfaciliteter hver for sig skal udgøre én

ejerlejlighed. Den almene ejerlejlighed kan ifølge § 10, stk. 9, 4. pkt., videreop-

deles, når der skal sælges boliger til lejerne efter kap. 5 a i almenboligloven.

For at skabe parallelitet til de andre situationer, hvor videreopdelingsforbuddet

foreslås ophævet, foreslås den her omhandlede bestemmelse om videreopde-

ling i § 10, stk. 9, 4. pkt., også ophævet, hvorefter der fremover vil kunne ske

videreopdeling – og dermed frasalg - også i andre situationer end den, hvor der

sker salg til lejerne.

Til nr. 11 og 12

Der kan ifølge lovens § 10, stk. 10, ske opdeling af ejendomme, hvor der skal

være friplejeboliger i en del af ejendommen. Opdelingen skal ske på den måde,

at friplejeboligerne, fællesfaciliteterne og servicearealet (areal, som anvendes til

f.eks. personalelokaler, centralkøkken og lokaler til genoptræning) udgør en

samlet ejerlejlighed.

Side 21/22

Der kan dog efter § 10, stk. 11, også ske opdeling på den måde, at boligerne og

fællesfaciliteterne kommer til at ligge i én ejerlejlighed og servicearealet i en

anden ejerlejlighed.

I begge tilfælde skal eventuelle øvrige boliger og lokaler til andet end beboelse

efter opdelingen udgøre én ejerlejlighed, medmindre der kan ske opdeling eller

videreopdeling efter en af lovens øvrige regler.

Uanset om ejerlejlighedsopdelingen sker på den ene eller den anden måde, kan

der, jf. § 10, stk. 10, 2. pkt., og § 10, stk. 11, 2. pkt., ikke ske videreopdeling af

ejerlejligheden eller ejerlejlighederne indeholdende friplejeboligerne og de der-

til hørende servicearealer.

Friplejeboliger er private plejeboliger, der drives i konkurrence med de kom-

munale plejeboligtilbud. Der stilles de samme krav til indretning af nye friple-

jeboliger som til nye almene plejeboliger.

Ligesom ved almene plejeboliger kan det være hensigtsmæssigt at kunne tage

en del af friplejeboligejendommen i brug til anden anvendelse, herunder ved

frasalg. Et ønske om frasalg kan f.eks. skyldes udlejningsvanskeligheder eller et

ønske om at få erhverv, som også beboerne kan have glæde af, ind i ejendom-

men.

Det foreslås derfor – ligesom for de almene ejerlejligheder - at ophæve forbud-

det mod videreopdeling.

For at gøre mulighederne for ejerlejlighedsopdeling mere overskuelige foreslås

det derudover at skrive § 10, stk. 10, sammen med stk. 11, sådan at alle særbe-

stemmelser om friplejeboliger er samlet i ét stk. - i § 10, stk. 10. Der sker ikke

herved nogen ændring i forhold til de gældende muligheder for ejerlejligheds-

opdeling af ejendomme, hvor der skal etableres friplejeboliger.

Som konsekvens af sammenskrivningen af stk. 10 og 11 foreslås det gældende §

10, stk. 11, med lovforslagets § 5, nr. 12, ophævet.

Til nr. 13

Det følger af § 10, stk. 13, som nu bliver stk. 12, at ejerlejligheder kan videreop-

deles, medmindre andet er bestemt. Efter § 10, stk. 13, 2. pkt., er det dog en

betingelse for videreopdeling af ejerlejligheder i bygninger, som er påbegyndt

opført den 1. juli 1966 eller tidligere, og som ikke er fredet, at en landinspektør

attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed, der opstår i forbindelse med videreopde-

lingen, opfylder visse kvalitetskrav, f.eks. at der er badeværelse (af en vis stør-

relse) i lejligheden.

Almene ejendomme kan opdeles i ejerlejligheder under bestemte betingelser.

Dette gælder også ældre ejendomme uden badeværelse. Sådanne almene ejen-

domme opdelt i ejerlejligheder kan videreopdeles i forbindelse med salg til le-

jerne efter almenboliglovens kapitel 5 a, uden at kvalitetskravene skal være

opfyldt, idet det gældende § 10, stk. 13, fortolkes som ikke-gældende for ejerlej-

ligheder med almene boliger.

Da det generelle forbud mod videreopdeling af ejerlejligheder indeholdende

almene boliger nu foreslås ophævet, foreslås det med den nye bestemmelse i

forslagets § 5, nr. 13 (det nye pkt. i lovens § 10, stk. 13, der bliver § 10, stk. 12)

præciseret, at de ejerlejligheder, der opstår ved videreopdeling af en almen

ejerlejlighed med flere almene boliger, ikke skal opfylde kvalitetskravene.

Det foreslås ligeledes, at de ejerlejligheder, der opstår ved videreopdeling af

ejerlejligheder indeholdende ældreboliger etableret efter den tidligere lov om

boliger for ældre og personer med handicap og ejerlejligheder indeholdende

ungdomsboliger etableret efter den tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- og

boligbyggerilovgivning, ikke skal opfylde kvalitetskravene.

Side 22/22

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2017.