Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 15
Offentligt
1675812_0001.png
Signalprogrammet - resultat af replanlægning oktober 2016
Præsentation for Transport- og Bygningsudvalget 11.10.2016
1
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Banedanmarks præsentation fra den tekniske gennemgang af Signalprogrammet, d. 11/10-16, fra transport- og bygningsministeren
1675812_0002.png
Tidslinie
2005 – 2008: Analyser og opstart af Signalprogrammet
2009: Politisk aftale om de nye signalsystemer
2010-11: Udbudsfase
2011-2012: Kontraktindgåelser
2012: Opdateret budget, hvor der blev tilbageført 4,8 mia. kr. til
Infrastrukturfonden
2012-2016: Design, test og afprøvning
2016: Første udrulning
2016: Ny ledelse
2016: Replanlægning
2
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Banedanmarks præsentation fra den tekniske gennemgang af Signalprogrammet, d. 11/10-16, fra transport- og bygningsministeren
1675812_0003.png
Hvorfor er vi i gang med at udskifte signaler?
–
De nuværende signaler er baseret på forældet teknologi, har
mange fejl og det er svært at få reservedele
–
Det blev – på baggrund af grundig analyse – besluttet at
udskifte alle signaler med ny teknologi og dermed gå fra et
nationalt system med en monopol leverandør til den
europæiske standard
–
Der var forudsat en række stordriftsfordele ved at skifte alle
signaler
–
Det nye system skal give færre signalfejl, højere kapacitet,
bedre rettidighed samt færre udgifter til trafikstyring og
vedligeholdelse
3
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Banedanmarks præsentation fra den tekniske gennemgang af Signalprogrammet, d. 11/10-16, fra transport- og bygningsministeren
1675812_0004.png
Hvorfor er det kompliceret?
ERTMS og CBTC er (fælles europæiske) standarder og er i drift
flere steder i Europa.
MEN
•
•
•
•
•
•
Det er første gang det udrulles på alle strækninger i et land
Derfor er det også første gang, man skal håndtere knudepunktsstationer som
f.eks. Kbh. H og Fredericia
Samtidig er der første gang, man skal håndtere grænseovergange
Der skal udvikles nye systemer til trafikplanlægning og integreres en række
systemer
Den flåde man skal udruste med ombordenheder er meget differentieret
I 2. halvår 2015 blev der indgået aftale med Kommissionen omkring indhold af
specifikationerne i ERTMS, niveau 2, baseline 3
Leverandørerne har på tilbudstidspunktet således ikke haft reelle benchmarks at
støtte sig til, og kontrakterne er derfor indgået på en række forudsætninger om
stordriftsfordele, læringskurver, egen performance, samarbejde med bygherre osv.
som har vist sig at være for optimistiske.
4
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Banedanmarks præsentation fra den tekniske gennemgang af Signalprogrammet, d. 11/10-16, fra transport- og bygningsministeren
1675812_0005.png
Grunde til at replanlægge Signalprogrammet (SP)
–
Opgaven har været undervurderet og særligt dens kompleksitet. Derfor
har det været sværere end forventet at få leveret den forudsatte fremdrift
og udvikling
–
Der har været udfordringer i tids- og økonomistyring. Særlig i tilknytning
til vurdering af fremdrift og ændringsstyring samt koblingen til
økonomistyringen. Det vil forventeligt indebære kritik fra Rigsrevisionen
–
Godkendelses og dokumentationsbehovet har været undervurderet,
herunder hvad det kræver af ressourcer og hvad der kræves i henhold til
kravene for sikkerheds-godkendelse (også kendt som CSM-RA)
–
Forsinkelserne har skabt behov for at genbesøge den samlede mængde af
infrastrukturprojekter for at undgå konflikter
OPDATERET TIDSPLAN SAMT REVIDERET STYRINGS SET-UP
5
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Banedanmarks præsentation fra den tekniske gennemgang af Signalprogrammet, d. 11/10-16, fra transport- og bygningsministeren
1675812_0006.png
Hvordan er den nye plan: Fjernbane Vest
Strækning
Lindholm - Frederikshavn
Hobro – Lindholm
Struer - Thisted
Struer – Langå
Opgradering Hobro-Ålborg, opgradering Hjørring &
Lindholm og ny linje Lindholm-Aalborg Lufthavn
Vejle – Struer
Skanderborg - Skjern
Esbjerg - Holstebro
Esbjerg - Lunderskov
Bramming – Tønder
Fredericia - Århus H
Århus H – Hobro
Fredericia/Lillebælt – Padborg
Tinglev - Sønderborg
Forventet
ibrugtagning
2018
2018/19
2019
2019
2020
2020
2021
2021
2021
2022
2022
2023
2023
2023
Efter EDL fortsættes der til Struer-Thisted, som fremrykkes.
Lillebælt og grænsen mod Tyskland er lagt til sidst.
Senere lægning af strækningen fra Lillebælt til Padborg indebærer, at
der ikke vil være grundlag for at få udbetalt den tildelte CEF-støtte til
strækningen (135 mio. kr.)
6
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Banedanmarks præsentation fra den tekniske gennemgang af Signalprogrammet, d. 11/10-16, fra transport- og bygningsministeren
1675812_0007.png
Hvordan er den nye plan: Fjernbane Øst
Strækning
Forventet ibrugtagning
Roskilde - Køge Nord
Køge Nord (Lille Syd) – Næstved
Vigerslev - Ringsted ny bane
Odense – Svendborg
Roskilde – Kalundborg
Korsør – Lillebælt
Ringsted - Nykøbing F Vest
Roskilde – Korsør
Kalvebod/
København G-Roskilde
København H
København H – Helsingør
København H – Peberholm
Nykøbing F west - Femern
2018
2018/19
2018
2019
2020
2021
2021
2022*
2022
2023
2023
2023
TBD
Svendborgbanen er første strækning efter EDL
og Kh-Rg, og er fremrykket.
København H og grænsen mod Sverige er lagt
til sidst.
7
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Banedanmarks præsentation fra den tekniske gennemgang af Signalprogrammet, d. 11/10-16, fra transport- og bygningsministeren
1675812_0008.png
Hvordan er den nye plan: S-banen
Strækning
EDL Jægersborg-Hillerød uden lineblok
EDL med linjeblok
Levering af udestående funktionalitet til EDL
Jægersborg/ Klampenborg – Svanemøllen/Ryparken
Farum – Svanemøllen
Ringbanen
Svanemøllen – Carlsberg/Bavnehøj
Bavnehøj – Køge
Carlsberg – Frederikssund/Høje Tåstrup
Ibrugtagning
29.02.16
2017
2017
2018
2018
2019
2020
2020
2021
Jægersborg-Hillerød er i drift, men er
desværre påvirket af en række fejl. Der er
planlagt software opdateringer for at rette
fejlene.
8
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Banedanmarks præsentation fra den tekniske gennemgang af Signalprogrammet, d. 11/10-16, fra transport- og bygningsministeren
1675812_0009.png
Hvad skal der til for at planen lykkes?
Det er helt afgørende, at Fjernbanens første strækninger kommer i
drift i forhold til den nye tidsplan. Der følges derfor tæt op på
fremdriften hos leverandøren.
Der skal være fuld fokus på løbende risiko håndtering og tæt dialog
med både leverandører, øvrige projekter på jernbanen og
jernbanevirksomheder – det lykkes KUN i tæt samarbejde.
Processerne skal optimeres for at lykkedes, vi skal kunne gå fra én
til op til 8 samtidige strækninger. Det påvirker både programmet,
resten af Banedanmark og Trafik- og Byggestyrelsen.
Der må ikke ske ændring i andre projekter, som medfører behov for
ændring i SP ud over det allerede planlagte.
Systemet skal have en kvalitet, så det kan sættes i drift uden at
vælte trafikken.
9
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Banedanmarks præsentation fra den tekniske gennemgang af Signalprogrammet, d. 11/10-16, fra transport- og bygningsministeren
1675812_0010.png
Togene skal udrustes med ombord-udstyr for at
kunne køre på det nye system i form af STM og
ERTMS/CBTC enheder
Ombordudrustning vil være klar til tiden
MEN
–
På grund af materielmangel hos særligt DSB på Fjernbanen er
det nødvendigt at prioritere. Derfor udrustes i første omgang
kun materiel til de første strækninger (mindre fleksibilitet)
–
Udrustning af tog sker samtidig med udvikling af nye
software versioner, baseret på nye europæiske standarder
–
Der er mange materieltyper og længere drøftelser end
forudsat med operatørerne om den tekniske indbygning
10
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Banedanmarks præsentation fra den tekniske gennemgang af Signalprogrammet, d. 11/10-16, fra transport- og bygningsministeren
1675812_0011.png
Udgiftsestimater for det samlede Signalprogram (2011-pl)
Udgiftsprognose pr. 1.8.16 på 18.154 mio. kr. opregnet til 2017 prisniveau udgør ca. 19.612 kr., og svarer til
bevillingen på FFL 2017 på 19.612 mio. kr. ink. den centrale reserve, som dermed vil være fuldt anvendt.
Der er i det opdaterede estimat medtaget alle kendte og forventede ændringer, herunder poster til at håndtere ændrede
krav til f.eks. fysik eller dokumentation eller negative påvirkninger fra andre projekter MEN der er ikke reserver til at
håndtere og løse store uforudsete problemstillinger i resten af programmets løbetid
Kilde: KPMG/ BDK bearbejdning af data indeholdt I beslutningsoplæg, milepælsrapporter, endeligt ankerbudget,
indmeldte cost to complete samt udtræk fra SAP pr 31. juli 2016
11
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Banedanmarks præsentation fra den tekniske gennemgang af Signalprogrammet, d. 11/10-16, fra transport- og bygningsministeren
1675812_0012.png
Hovedelementer i, at udgiften er steget siden 2012
Projektet forlænges med 2 år:
Med replanlægningen forlænges udførselsperioden med
2 år og dermed er der flere udgifter til styring af programmet.
Udgifter, som var undervurderet på kontraktstidspunktet:
Banedanmark har bl.a.
flere udgifter end forudsat til tests og godkendelsesprocessen, herunder til forhold som
Banedanmark på kontrakttidspunktet forudsatte dækket af leverandørerne.
Udgifter, som ikke var medtaget i budgettet:
Der er identificeret en række merudgifter til tekniske forhold, som ikke var medtaget på
tidspunktet for kontraktindgåelse. Det drejer sig blandt andet om udgifter til fjernelse af
de gamle signaler, kompleksitet i det rullende materiel, som øger udgifterne til
installation af ombordudstyr, samt mængden af fiberkabler langs jernbanen.
Ved opdatering af budgettet har der ikke været tilstrækkelig styring med programmet,
hvilket har resulteret, at visse udgiftsposter ikke har været lagt korrekt ind, og dette
forventes Rigsrevisionen at rejse kritik af.
Endelig skal det bemærkes, at forsinkelsen af Signalprogrammet vil medføre, at
Banedanmarks driftsøkonomiske besparelser som følge af programmets gennemførelse
først kan realiseres senere end forudsat.
Det er primært indenfor F-bane projektet, som er det mest komplekse, at udgifterne er
steget. Estimatet er nu tæt på det forudsatte i 2008.
12