TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Høringssvar vedr. den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 143
Offentligt

17. januar 2017

Svar på principper

Nedenfor følger den danske regerings bemærkninger og holdning til de enkelte

principper som formuleret i EU-Kommissionens skitse til en mulig søjle for sociale

rettigheder.

Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet

1. Færdigheder, uddannelse og livslang læring

a. Alle personer skal have adgang til kvalitetsuddannelse gennem hele livet med

henblik på at nå et tilstrækkeligt niveau for grundlæggende færdigheder og nøgle-

kompetencer, som giver mulighed for aktiv deltagelse i samfundet og på arbejds-

markedet. Lavt-uddannede unge og voksne i den erhvervsaktive alder skal opfor-

dres til at forbedre deres færdigheder.

Vurdering af indholdet af princippet:

Det er eksplicit national kompetence at fastlægge, hvorledes princippet kan hånd-

hæves i medlemsstaterne, jf. artikel 165 og artikel 166 i TEUF. Der er ikke behov

for regulering, der definerer nærmere bestemt adgang og ret til uddannelse og

kompetenceudvikling. Konkrete behov og uddannelser, kompetenceudviklingsfor-

løb mv. er ikke et EU-anliggende, men fastlægges nationalt/lokalt.

Der er i EU-regi allerede vedtaget flere henstillinger og rådskonklusioner, der bi-

drager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau i medlemsstaterne samt støtter

og supplere disses indsats. Evt. nye EU-initiativer under dette punkt bør derfor

alene ske gennem rådshenstillinger eller rådskonklusioner.

2. Fleksible og sikre arbejdsmarkedskontrakter

a. Der skal sikres ligebehandling uanset arbejdskontraktens art, medmindre for-

skelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold. Misbrug af usikre og tidsbe-

grænsede ansættelsesforhold skal forhindres.

b. Fleksibilitet i ansættelsesvilkårene kan være en metode til at få adgang til ar-

bejdsmarkedet og samtidig sikre arbejdsgivernes evne til at reagere hurtigt på efter-

spørgselsskift, men overgangen til tidsubegrænsede kontrakter skal imidlertid sik-

res.

Vurdering af indholdet af princippet:

Princippet bygger både på EU- og national kompetence.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Høringssvar vedr. den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Danmark støtter ikke, at der bør indføres ny regulering på dette område, medmin-

dre det sker på fælles initiativ fra arbejdsmarkedets parter.

Der er tale om et område, der som udgangspunkt reguleres af arbejdsmarkedets

parter ved kollektiv aftale. Direktivet bygger således på en europæisk rammeaftale

mellem de europæiske parter, og også i dansk ret er forbuddet mod usaglig for-

skelsbehandling primært gennemført ved kollektiv overenskomst.

Spørgsmålet om, hvordan man skal tage højde for nye, mere utraditionelle og aty-

piske arbejds- og ansættelsesformer, er blevet særligt aktuelt i forbindelse med den

digitale økonomi. Det er Danmarks vurdering, at den eksisterende arbejdsretlige

EU-regulering i tilstrækkelig omfang tager højde for de problemstillinger, der føl-

ger af den digitale økonomi.

Det er desuden ikke klart, hvorvidt man med det pågældende princip ønsker at

sikre ligebehandling - også i arbejdsforhold, der ikke kan karakteriseres som ar-

bejdsgiver-lønmodtagerforhold. Danmark kan ikke støtte et princip, der fraviger

det grundlæggende udgangspunkt, at arbejdsretlige pligter og rettigheder forudsæt-

ter tilstedeværelsen af en arbejdsgiver og en lønmodtager.

3. Trygge erhvervsskift

a. Alle personer i den arbejdsdygtige alder skal tilbydes individuel jobsøgnings-

hjælp og opmuntres til uddannelse og efteruddannelse for at fremme deres ar-

bejdsmarkeds- eller iværksættermuligheder og hurtigere job- og erhvervsskift.

b. Bevarelse og overførsel af sociale rettigheder og uddannelsesrettigheder optjent i

løbet af karrieren skal sikres for at fremme job- og erhvervsskift.

Vurdering af indholdet af princippet:

Europæisk definerede rettigheder på uddannelsesområdet kan ikke støttes, da

TEUF artikel 165 og artikel 166 klart fastlægger, at uddannelsesområdet er national

kompetence. Danmark ser ikke behov for regulering, der dels sikrer optjening af

individuel kompetenceudvikling i et ansættelsesforhold, dels ret til overflytning af

denne i forbindelse med jobskifte. Det er uklart, hvilke uddannelsesrettigheder der

tænkes på, og hvordan det optjente kan bruges senere i livet.

a) Danmark stiller sig skeptisk over for, at

alle

i den arbejdsdygtige alder skal til-

bydes personlig jobsøgningshjælp, da det er uklart, hvad dette skal omfatte og

hvem, der skal tilbyde. Dette især hvis princippet måtte indebære en ret til at få

tilbudt jobsøgningshjælp mv. på grundlag af EU- minimumsrettigheder.

Det er uklart, hvad ”opmuntring” til uddannelse og efteruddannelse indebærer, og

det kan derfor ikke støttes i sin nuværende form. Der kunne i stedet fokuseres på

adgang til vejledning om uddannelse og efteruddannelse for personer i den ar-

bejdsdygtige alder, hvilket allerede er et væsentligt fælles indsatsområde i EU-

samarbejdet.

Det skal bemærkes, at der i Kommissionens meddelelse ikke er reference til Artikel

165 og 166 i TEUF, der fastslår, at uddannelsesområdet er national kompetence,

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Høringssvar vedr. den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

men henvisning til Artikel 153 som giver adgang til, at Unionen kan vedtage mi-

nimumsforskrifter. Dette er problematisk, hvis det involverer spørgsmål om ud-

dannelsesindsatsen og uddannelsesrettigheder i medlemslandene.

b) Det er afgørende, at nationale arbejdsmarkedsmodeller og sociale modeller kan

bevares. Det er uklart, hvilke sociale rettigheder der tænkes på.

Som udgangspunkt er rettigheden til dagpenge, sygeforsikring og uddannelsesret-

tigheder i Danmark ikke bundet til ansættelse. Dagpenge optjenes ud fra antallet af

timer i ansættelse, og ancienniteten følger borgeren ved jobskifte. Sygesikringen er

universel og uafhængig af arbejdsmarkedstilknytning. Visse uddannelsesrettighe-

der er bundet op på overenskomster. Det vil være et nationalt anliggende, såfremt

der skal ændres herpå.

4. Aktiv beskæftigelsesstøtte

a. Alle unge under 25 år skal sikres et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreud-

dannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter, at

de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem.

b. Det skal ligeledes sikres, at tilmeldte langtidsledige får tilbudt en dybtgående

individuel vurdering og en aftale om jobintegration bestående af et tilbud om indi-

viduelle tjenesteydelser og en angivelse af et centralt kontaktpunkt allersenest efter

18 måneders arbejdsløshed.

Vurdering af indholdet af princippet:

Der skal ikke overflyttes kompetence til EU og/eller laves fælles lovgivning på

beskæftigelsesområdet. Danmark støtter fælles generelle målsætninger som ramme

og retning for nationale indsatser og politikprioriteringer. Princippet dækker be-

skæftigelsesindsatsen, som er national kompetence og adresseres gennem den åbne

koordinationsmetode.

5. Ligestilling og balance mellem arbejds- og privatliv

a. Ligestilling på arbejdsmarkedet og inden for uddannelse skal fremmes ved at

sikre ligebehandling på alle områder, herunder lønområdet, og fjerne hindringer for

kvinders deltagelse samt forebygge kønsopdeling på arbejdsmarkedet.

b. Alle forældre og personer med plejeansvar skal have adgang til passende orlovs-

ordninger for børn og andre afhængige pårørende samt adgang til plejetjenester.

Begge køn skal opfordres til at benytte orlovsordningerne, bl.a. gennem forældre-

orlov med løn for både mænd og kvinder.

c. Efter aftale mellem arbejdsgivere og arbejdstagere skal der indføres og tilskyn-

des til fleksible arbejdsordninger, bl.a. på arbejdstidsområdet, hvor der tages hen-

syn til både arbejdstagernes og arbejdsgivernes behov.

Vurdering af indholdet af princippet:

Det er afgørende for Danmark, at initiativer forankret i søjlen ikke griber ind i nati-

onale aftalemodeller (herunder ikke mindst i forhold til løn), og at arbejdsmarke-

dets parters autonomi respekteres. Danmark finder ikke, at der er behov for yderli-

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Høringssvar vedr. den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

gere EU-regulering med henblik på at sikre balance mellem arbejdsliv- og privat-

liv.

Ligebehandling af mænd og kvinder og forbuddet mod forskelsbehandling pga.

køn er fastlagt på traktatniveau og er således et centralt princip i EU-lovgivningen.

Det kan derfor støttes, at en søjle om sociale rettigheder generelt adresserer prin-

cippet om ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

a) Punktet er i tråd med eksisterende EU-lovgivning. Danmark har i den forbindel-

se noteret sig Kommissionens overvejelser i konsultationspapiret vedr. mulige må-

der at imødegå udfordringer med familie- og arbejdslivsbalancen. Også her er det

afgørende for Danmark, at nærhedsprincippet, de nationale aftalemodeller (herun-

der ikke mindst i forhold til løn) og arbejdsmarkedets parters autonomi respekteres.

b) Princippet skal ikke indgå i en søjle, idet princippet specifikt angiver lønret som

incitament.

c) Det er uklart, hvad der menes med formuleringen ”skal der indføres og tilskyn-

des til fleksible arbejdsordninger”, men i en dansk kontekst vil det bryde med re-

spekten for parternes autonomi, hvilket ikke kan støttes. Fra dansk side støttes et

princip om, at aftaler om fleksible arbejdsordninger overlades til arbejdsmarkedets

parter. Ensartede minimumsregler kan ikke støttes.

6. Lige muligheder

a. Underrepræsenterede gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet skal øges ved at

sikre ligebehandling på alle områder, bl.a. ved at give øget viden og bekæmpe for-

skelsbehandling.

Vurdering af indholdet af princippet:

Princippet bygger både på EU- og national kompetence.

Forbud mod forskelsbehandling pga. etnicitet m.v. er allerede fastsat på traktatni-

veau og et centralt princip i EU-lovgivningen, herunder i direktiv 2000/78 EF (be-

skæftigelsesdirektivet) og direktiv 2000/43 EF (racedirektivet). Princippet vedr.

underrepræsenterede gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet ligger endvidere i tråd

med eksisterende EU-lovgivning.

For så vidt angår fjernelse af konkrete hindringer i form af sprogbarrierer og aner-

kendelse af færdigheder og kvalifikationer, er det Danmarks vurdering, at sådanne

konkrete tiltag er uhensigtsmæssige at lovgive om på EU-niveau og bør overlades

til national kompetence/regulering, der under hensyntagen til nationale regler og

praksis inddrager arbejdsmarkedets parter.

Danmark støtter ikke indførelse af kvoter eller yderligere kriterier på forskelsbe-

handlingsområdet. Den nuværende EU-regulering af forbud mod forskelsbehand-

lingsområdet på arbejdsmarkedsområdet vurderes at være tilstrækkelig. Det be-

mærkes, at der allerede er omfattende retspraksis på forskelsbehandlingsområdet.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Høringssvar vedr. den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Retfærdige arbejdsvilkår

7. Ansættelsesvilkår

a. Alle arbejdstagere skal informeres skriftligt forud for ansættelsens start om de

rettigheder og forpligtelser, som følger af ansættelsesforholdet.

b. I tilfælde af prøvetid skal denne have en rimelig varighed. Forud for prøvetidens

start skal arbejdstagerne have oplysninger om betingelserne.

c. Afskedigelser af arbejdstager skal være begrundet og finde sted efter en rimelig

opsigelsesperiode og være forbundet med passende kompensation, ligesom der skal

være adgang til hurtige og effektive procedurer for indbringelse af tvister for en

upartisk tvistbilæggelsesordning.

Vurdering af indholdet af princippet:

Princippet dækker områder, der i Danmark aftales, implementeres og håndhæves af

arbejdsmarkedets parter. I fald princippet medtages i en søjle, er det helt afgørende,

at princippet formuleres således, at parternes rolle og autonomi respekteres.

a) Den eksisterende EU-regulering på området vurderes tilstrækkelig.

Princippet vil forudsætte en væsentlig ændring af direktiv nr. 91/533 om arbejdsgi-

verens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller

ansættelsesforholdet. Det nuværende direktiv har et passende indhold – herunder

har det givet mulighed for en implementering i Danmark, der efter regeringens

opfattelse er udtryk for en hensigtsmæssig balance mellem arbejdsgiver- og løn-

modtagerinteresser. Direktivet giver således mulighed for en fleksibilitet, for så

vidt angår korterevarende ansættelser, som Danmark har benyttet i den danske

gennemførelseslovgivning ved ansættelsesbevisloven, og som den danske regering

vurderer, at der fortsat er brug for.

Hvis princippet gennemføres, vil det fjerne fleksibiliteten i forhold til gældende

EU-ret. Det vil tillige betyde, at arbejdsgiverne pålægges en administrativ byrde,

idet arbejdsgiverne også vil være forpligtet til at udarbejde ansættelsesbeviser for

ansættelser af kort varighed eller begrænset omfang. Det er vurderingen, at denne

byrde vil være uforholdsmæssig, og det vil stride imod den danske regerings politik

om, at det skal være billigere og nemmere at drive virksomhed i Danmark.

b) Der findes allerede direktiv (91/533), hvorefter lønmodtagere har ret til oplys-

ning om vilkårene for ansættelsesforholdet. At pålægge at give sådanne oplysnin-

ger inden ansættelsesforholdets start vil hæmme muligheden for fleksibilitet og

kortvarig ansættelse.

c) Regulering af opsigelse, herunder varsler og begrundelse, er og bør fortsat være

et nationalt anliggende. I Danmark er det et område, der i høj reguleres gennem

overenskomster, og fleksibiliteten i forbindelse med opsigelser er en del af flexicu-

rity-modellen.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Høringssvar vedr. den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

8. Lønninger

a. Enhver beskæftigelse skal være rimeligt aflønnet, så der sikres en anstændig

levestandard. Mindstelønnen skal fastsættes ved hjælp af en gennemsigtig og for-

udsigelig mekanisme på en sådan måde, at adgangen til beskæftigelses og motiva-

tionen til at søge arbejde bevares. Lønudviklingen skal følge udviklingen i produk-

tiviteten i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med natio-

nal praksis.

Dette spørgsmål er et kardinalpunkt for både den danske regering og arbejdsmar-

kedets parter.

Vurdering af indholdet af princippet:

Princippet skal ikke indgå i søjlen.

Aflønning, herunder fastsættelse af mindsteløn, hører under medlemsstaternes

kompetence, jf. TEUF artikel 153. Danmark støtter ikke, at der i søjlen formuleres

krav til, hvordan mindstelønnen fastsættes, og hvordan lønudviklingen skal være.

9. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

a. Der skal sikres en passende beskyttelse mod alle risici, som kan opstå under

arbejdet, med behørig gennemførelsesstøtte, navnlig i mikrovirksomheder og små

virksomheder.

Vurdering af indholdet af princippet:

Danmark kan støtte, at beskyttelse af sikkerhed og sundhed, som allerede er gen-

nemført og til stadighed er under gennemførelse for alle EU-medlemmer, medtages

i søjlen.

Ifølge Traktatens (TFEU) artikel 151 og 153, skal den europæiske union, for at op-

fylde retten til et godt arbejdsmiljø på et stadigt stigende niveau, støtte og supplere

aktiviteter i medlemsstaterne, som forbedrer arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdsta-

gernes sikkerhed og sundhed.

Danmark støtter, at arbejdsmiljødirektiverne regelmæssigt evalueres og opdateres i

lyset af ny videnskabelig viden og forenkles, uden at niveauet for sikkerhed og

sundhed forringes.

10. Social dialog og inddragelse af arbejdstagerne:

a. Arbejdsmarkedsparterne skal høres i forbindelse med udformningen og gennem-

førelsen af beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitikker. De skal tilskyn-

des til at indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem,

under hensyntagen til deres nationale traditioner, uafhængighed og ret til kollektive

skridt.

b. Oplysning og høring skal sikres i god tid for alle arbejdstagere, heriblandt dem,

der arbejder digitalt og/eller opererer på tværs af grænserne, eller deres repræsen-

tanter, især i tilfælde af kollektiv afskedigelse, overførsel, omstrukturering og

sammenlægning af virksomheder.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Høringssvar vedr. den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Vurdering af indholdet af princippet:

Det er Danmarks vurdering, at der ikke er behov for endnu et retligt instrument

(hverken hard law eller soft law) til regulering af det arbejdsretlige område. Søjlen

bør endvidere respektere de formuleringer og principper, der er fastsat i traktaterne.

Dele af det foreslåede princip adresseres allerede af EU-retten. Dels adresserer

Traktatens artikel 152 og 154, stk. 1, social dialog, dels følger det af flere arbejds-

retlige direktiver, at der bør ske høring af arbejdsmarkedets parter. Desuden findes

flere EU-retlige direktiver, der specifikt omhandler information og høring af ar-

bejdstagere, som er adresseret i pkt. b.

Såfremt der skal indgå et princip om social dialog i den sociale søjle, finder Dan-

mark, at hele princippet skal justeres, således at der ikke sker udvidelse af eksiste-

rende direktivmæssige forpligtelser, og at den nuværende arbejdsdeling med ar-

bejdsmarkedets parter respekteres.

Passende og bæredygtig social beskyttelse

11. Integrerede sociale ydelser og tjenester

a. Sociale ydelser og tjenester skal så vidt muligt integreres for at styrke sammen-

hængen og effektiviteten i disse foranstaltninger og støtte social integration og

arbejdsmarkedsintegration.

Vurdering af indholdet af princippet:

Princippet om at sikre sammenhæng og effektivitet kan indgå i søjlen. Den konkre-

te implementering i medlemslandene skal dog være national kompetence under

hensyntagen til nationale ydelser, indsats og prioritering. Det er afgørende, at prin-

cippet ikke omsættes til en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan princippet skal

føres ud i livet.

Socialpolitikken skal i større grad fokusere på effekt og virkning af indsatserne på

socialområdet, hvilket blandt andet kan understøttes af en øget indsamling - og

anvendelse af data.

12. Sundheds- og sygdomsydelser

a. Alle skal sikres adgang til rettidig forebyggende og helbredende sundhedspleje, og

behovet for sundhedspleje må ikke forårsage fattigdom eller økonomiske problemer.

b. Sundhedssystemerne skal fremme en omkostningseffektiv pleje og samtidig styrke

den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats med henblik på at øge

sundhedssystemernes modstandsdygtighed og finansielle holdbarhed.

c. Alle arbejdstagere skal uanset kontrakttype sikres tilstrækkelig løn i perioder med

sygdom, ligesom selvstændige erhvervsdrivende skal opfordres til deltagelse i for-

sikringsordninger. Effektiv reintegration og rehabilitering med henblik på hurtig

tilbagevenden på arbejdsmarkedet skal fremmes.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Høringssvar vedr. den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Vurdering af indholdet af princippet:

Traktatens artikel 168 om folkesundhed fastslår, at medlemsstaterne har national

kompetence i relation til sundhedsområdet bredt set.

a) Princippet som et generel og retningsgivende mål kan indgå i søjlen. For Dan-

mark er det imidlertid afgørende, at princippet ikke fører til initiativer, som ind-

skrænker medlemslandenes råderum i forhold til udformningen af de nationale

sundhedspolitikker, herunder, at princippet ikke omsættes til en mere detaljeret

beskrivelse af hverken fælles, konkrete niveauer for eller en mere substantiel be-

skrivelse af, hvordan princippet bør føres ud i livet i de enkelte medlemslande.

Danmark deler ikke Kommissionens vurdering af, at der er behov for at ”sikre et

passende minimumserstatningsniveau i forbindelse med sundhedsydelser”.

b) Princippet som et generel og retningsgivende mål kan indgå i søjlen. For Dan-

mark er det imidlertid afgørende, at princippet ikke fører til initiativer, som ind-

skrænker medlemsstaternes råderum i forhold til udformningen af deres sundheds-

politik, jf. ovenfor.

c) Løn, herunder ifm. sygdom, er national kompetence og princippet bør ikke inde-

holde referencer til løn. Princippet kan formuleres således, at der skal sikres et

forsørgelsesgrundlag/en ydelse i perioder med sygdom.

Danmark bakker op om den del af princippet der omhandler, at en effektiv reinte-

gration og rehabilitering med henblik på hurtig tilbagevenden på arbejdsmarkedet

skal være del af den nationale indsats.

13. Pensioner

a. Pensionsordninger skal sikre alle borgere i pensionsalderen en rimelig levestan-

dard. Der skal træffes foranstaltninger til at udligne de kønsbestemte pensionsfor-

skelle, f.eks. gennem tilstrækkelig godskrivning af plejeperioder. Under hensyntagen

til de særlige nationale forhold skal selvstændige erhvervsdrivende opfordres til at

deltage i pensionsordninger.

b. Pensionssystemerne skal ved at modvirke tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarke-

det stræbe efter at sikre pensionernes holdbarhed og tilstrækkelighed i fremtiden

gennem sikring af et bredt bidragsgrundlag, sammenkædning af den lovbestemte

pensionsalder med forventet levealder og gennem udligning af kløften mellem den

faktiske og den lovbestemte pensionsalder.

Vurdering af indholdet af princippet:

Det er væsentligt, at en eventuel gennemførelse af principperne respekterer natio-

nal kompetence. Det er op til medlemsstaterne selv at fastlægge pensionssystemets

struktur, niveauer m.v., herunder i forhold til aftalefrihed mellem arbejdsmarkedets

parter.

Danmark mener, at det er vanskeligt – via et arbejdsmarkedspensionssystem – at

give aldersdækning til alle borgere, der jo gennem livet har forskellig tilknytning til

arbejdsmarkedet. I Danmark er det fx folkepensionen, der giver alle borgere, som

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Høringssvar vedr. den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

har boet i landet i 40 år (efter det fyldte 15. år) en grundlæggende ”rimelig” alders-

pension.

a) Danmark finder det helt afgørende, at pensionssystemerne sikrer holdbare og

tilstrækkelige pensioner, der understøtter den enkelte pensionists forsørgelse i al-

derdommen.

I forhold til princippets anførelse (i første led) af, at alle borgere i pensionsalderen

skal sikres en ”rimelig levestandard”, finder Danmark dog, at formuleringen kan

skabe tvivl om, hvorvidt der – implicit – stilles krav til medlemsstaterne om pensi-

oner på et vist niveau. Danmark finder, at formuleringen bør udgå.

For så vidt angår princippets andet led om, at ”der skal træffes foranstaltninger til

at udligne de kønsbestemte pensionsforskelle, f.eks. gennem tilstrækkelig god-

skrivning af plejeperioder” finder Danmark, at temaet bør adresseres under hensyn-

tagen til medlemsstaternes kompetence, og at formuleringen ”tilstrækkelig god-

skrivning af plejeperioder” er for konkret i denne henseende.

For så vidt angår opfordringen til selvstændige erhvervsdrivende til at deltage i

pensionsordninger, er det vigtigt for den danske regering, at også hele ”restgrup-

pen” - herunder selvstændigt erhvervsdrivende – bidrager med opsparing til egen

forsørgelse som pensionister. Da det samtidigt er væsentligt at fastholde den kon-

krete indretning af pensionssystemerne som national kompetence, kan der overve-

jes andre, mere generelle formuleringer, der opfordrer medlemsstaterne til at for-

bedre de offentlige finansers holdbarhed gennem reformer, der tilskynder restgrup-

pen – herunder selvstændigt erhvervsdrivende - til øget opsparing til alderspension,

og dermed indebærer mindre afhængighed af offentligt finansierede pensioner.

b) Den danske regering mener, at det entydigt er national kompetence at træffe

beslutninger om tilbagetrækningsalder og indretning af de nationale pensionssy-

stemer.

14. Arbejdsløshedsydelser

a. I støtten til de ledige skal indgå kravet om aktiv jobsøgning og deltagelse i aktiv

støtte kombineret med passende arbejdsløshedsydelser. Ydelsesperioden skal om-

fatte tilstrækkelig tid til jobsøgning, samtidig med at incitamentet til hurtig tilbage-

venden på arbejdsmarkedet bevares.

Vurdering af indholdet af princippet:

Beskæftigelsespolitik og arbejdsløshedsydelser er national kompetence.

Hvis princippet indgår i søjlen, skal det imidlertid ikke indeholde konkrete krav til

arbejdsløshedsydelsens niveau eller periode, der er national kompetence og må

fastsættes under hensynstagen til nationale forhold. Balancen mellem på den ene

side den aktive arbejdsmarkedspolitik og på den anden side arbejdsløshedsydelsen,

herunder niveau og længder, er afgørende. Det er vigtigt at have fokus på at øge

den lediges incitament til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Høringssvar vedr. den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Der skal tages hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes socialsystemer, og

der bør således ikke være en ”one-size-fits-all”-søjle. Eksempelvis bør tildelingen

af og niveauet for sociale services/ydelser kunne tilpasses lokale forhold - her tæn-

kes på nationalt, regionalt og kommunalt niveau - ud fra en analyse af lokale behov

og under hensyntagen til lokale politiske prioriteter.

15. Minimumsindkomst

a. Der skal sikres passende minimumsindkomst til personer, som ikke har tilstrække-

lige midler til at føre en værdig tilværelse. For personer i den erhvervsaktive alder

skal disse ydelser omfatte krav om deltagelse i aktiv støtte for at fremme

(re)integration på arbejdsmarkedet.

Vurdering af indholdet af princippet:

Princippet skal respektere national kompetence, og der skal ikke overflyttes kom-

petence til EU. Danmark støtter betydningen af et socialt sikkerhedsnet for de al-

lersvageste grupper. Det sociale sikkerhedsnet i de enkelte EU-lande bør afspejle

levestandarden i det enkelte land og ikke en overordnet EU-standard. Det ses som

afgørende, at princippet ikke omsættes til en mere detaljeret beskrivelse af hverken

konkrete niveauer for eller en mere substantiel beskrivelse af, hvordan princippet

bør føres ud i livet.

Danmark støtter, at der for personer i den erhvervsaktive alder skal stilles krav om,

at ydelser ledsages af aktive deltagelse for at fremme (re)integration på arbejds-

markedet.

16. Invaliditetsydelser

a. Personer med handicap skal sikres støttetjenester og basal indkomstsikkerhed, så

de kan opretholde en anstændig levestandard. Betingelserne for at modtage ydelser

må ikke skabe forhindringer for beskæftigelse.

Vurdering af indholdet af princippet:

Hvordan princippet føres ud i livet er national kompetence og bør derfor udformes

ud fra hensyn til nationale forhold. Det ses som afgørende, at princippet ikke om-

sættes til en mere detaljeret beskrivelse af hverken konkrete niveauer for - eller en

mere substantiel beskrivelse af implementeringen. Det kan evt. understreges i prin-

cippet, at ydelser og indsatser til handicappede i videst mulig omfang tildeles med

henblik på at understøtte progression for den enkelte samt forbedre mulighederne

for at deltage i uddannelse og beskæftigelse.

17. Langtidspleje

a. Der skal sikres adgang til økonomisk overkommelige langtidsplejetjenester af

høj kvalitet, herunder pleje i hjemmet, som præsteres af velkvalificeret personale.

b. Leveringen og finansieringen af langtidsplejetjenester skal styrkes og forbedres

for at sikre adgang til passende pleje på en økonomisk bæredygtig måde.

Vurdering af indholdet af princippet:

Organisering, levering og finansiering af langtidspleje er national kompetence.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Høringssvar vedr. den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Princippet kan indgå i søjlen som et generelt og retningsgivende mål. Det er imid-

lertid afgørende for Danmark, at princippet ikke fører til initiativer, som indskræn-

ker medlemslandenes råderum i forhold til leveringen af langtidsplejeydelser, her-

under at princippet ikke omsættes til en mere detaljeret beskrivelse af hverken kon-

krete niveauer for eller en mere substantiel beskrivelse af, hvordan princippet bør

føres ud i livet i de enkelte medlemslande.

For det første bør der i udstrakt grad tages hensyn til forskellene mellem medlems-

staternes socialsystemer (modsat ”one-size-fits-all”). For det andet bør tildelingen

af og niveauet for sociale services/ydelser kunne tilpasses lokale forhold (her tæn-

kes på nationalt, regionalt og kommunalt niveau) ud fra en vurdering af lokale be-

hov og under hensyntagen til lokale politiske prioriteter.

18. Børnepasning

a. Alle børn skal sikres adgang til økonomisk overkommelige kvalitetspasnings-

ordninger, hvor ydelserne præsteres af velkvalificeret personale.

b. Der skal træffes foranstaltninger på et tidligt stadie og vedtages forebyggende

tilgange til bekæmpelse af børnefattigdom, herunder særlige foranstaltninger til at

fremme deltagelsen blandt børn fra socialt dårlige kår.

Vurdering af indholdet af princippet:

Princippet kan som udgangspunkt støttes, men det skal respekteres, at det er en

national kompetence at fastlægge, hvorledes det implementeres i medlemslandene.

a) Danmark kan støtte princippet om, at alle børn skal have adgang til kvalitetsdag-

tilbud, uanset deres økonomiske baggrund, forudsat at det indgår som nationalt

kompetenceområde jf. TEUF art. 165 og ikke art. 151 og 153, som der refereres til

i Kommissionens meddelelse. I forlængelse heraf undrer det, at dagtilbudsområdet

(ECEC) er placeret under overskriften ”Passende og bæredygtig social beskyttelse”

fremfor mere uddannelsesrettede temaer, som dagtilbudsområdet sædvanligvis

placeres i regi af i EU-sammenhæng. I de nævnte principper er der således ikke

fokus på dagtilbud som en del af uddannelsessektoren, men som en social ydelse

som led i bl.a. bekæmpelse af børnefattigdom.

I forslaget indgår det, at det skal være et princip, at opgaven varetages af velkvali-

ficeret personale. Det foreslås, at der ikke indsættes krav til rammebetingelser,

herunder uddannelse, fysiske rammer eller normeringer mv.

b) Det ses som afgørende, at princippet ikke omsættes til en mere detaljeret beskri-

velse af hverken konkrete niveauer for eller en mere substantiel beskrivelse af,

hvordan princippet bør føres ud i livet. Princippet bør fokusere bredt på børn og

unge, der befinder sig i en udsat situation.

19. Adgang til bolig

a. Personer med behov skal sikres adgang til sociale boliger eller boligstøtte. Udsatte

personer skal sikres beskyttelse mod udsættelse, og der skal ydes støtte til hushold-

ninger med lave og middelindkomster med henblik på erhvervelsen af egen bolig.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Høringssvar vedr. den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

b. Hjemløse skal tilbydes husly og tilknyttes andre sociale tjenester med henblik på

at fremme social integration.

Vurdering af indholdet af princippet:

Princippet kan indgå i søjlen, så længe forslaget drejer sig om at sikre økonomisk

mulighed for at bo i egen (ejer-/leje-/andels-)bolig og beskytte udsættelsestruede

lejere - og ikke om at sikre, at alle kan købe egen bolig eller at få anvist en almen

bolig.

Danmark kan ikke støtte en bestemmelse om retten til bolig, da det offentlige ikke

som udgangspunkt bør være forpligtet til at tilvejebringe en bolig til borgere, der er

boligløse. Der kan dog være særlige undtagelser, f.eks. ift. nyankomne flygtninge.

Forslaget om at sikre adgang til sociale boliger for personer, der har brug herfor,

indeholder en antagelse om, at der skal være tale om personer med lave og/eller

middelindkomster, hvilket Danmark ikke kan støtte som et prioriteringskriterium.

Danmark anvender den universale adgang til almene boliger - blandt andet ud fra et

ønske om at modvirke en social og geografisk segregering af befolkningen ved at

skabe mulighed for en blandet beboersammensætning i de almene boligområder.

Danmark kan ikke støtte krav om, at der ydes boligstøtte til middelindkomstgrup-

per, eller at der indskrives mål om, at alle husholdninger skal have råd til selv at

erhverve (købe) egen bolig.

Det ses som afgørende, at princippet ikke omsættes til en mere detaljeret beskrivel-

se af hverken konkret niveauer for adgang til bolig eller boligstøtte eller en mere

substantiel beskrivelse af, hvordan princippet bør føres ud i livet.

20. Adgang til grundlæggende ydelser

a. Alle skal sikres adgang til grundlæggende ydelser, som er økonomisk overkomme-

lige, herunder elektroniske kommunikationstjenester, energi-, transport- og finansiel-

le tjenester. Personer med behov skal ydes støtte med henblik på at lette adgangen til

disse tjenester.

Vurdering af indholdet af princippet:

Princippet bør udgå. Danmark vurderer, at princippet er alt for bredt og upræcist

formuleret. Det er således uklart, hvilken politisk forpligtelse, det vil medføre.