TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 140: Orientering om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. andet halvår 2016, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 140
Offentligt

Status for anlægs- og byggeprojekter

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

2. halvår 2016

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 140: Orientering om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. andet halvår 2016, fra transport-, bygnings- og boligministeren TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 140: Orientering om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. andet halvår 2016, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Status for anlægs- og byggeprojekter

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

2. halvår 2016

Indhold

3.1

3.1.1.

INDLEDNING ...................................................................................................... 8

STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE.............................. 10

JERNBANER ....................................................................................................... 12

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet ................................................................. 13

Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn transportpolitik ...................................................... 14

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem Ringsted og Odense ... 14

VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn ........................................................... 14

Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød) ........................................................................ 15

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg .............................................................. 15

3.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK ..................................................................................................... 17

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg ................................................. 17

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro ............................................................................ 17

VVM-analyse af fornyelse, opgradering og elektrificering af Nordvestbanen ................................. 18

VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn .................................................................... 19

VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer ....................................................................................... 19

VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Aarhus ................................................................................ 19

VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn ..................................................................................... 20

VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord .............................................................................. 20

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger ............................................................. 21

VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg .................................................................................. 21

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund ..................................................................................... 21

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet ............................................................. 22

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor ..................................................................................... 22

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg........................................................................... 22

Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland .............................................................. 23

3.1.3. Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik ....................................................................... 24

Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa.....................................................................................24

Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer ...................................................................24

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen ............................................ 25

Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl. Enghave Station) ........................ 26

Beslutningsgrundlag for station i Jerne .............................................................................................. 26

Beslutningsgrundlag for Esbjerg Nærbane ........................................................................................ 26

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station ........................................................................... 27

Forundersøgelse af mulighed for en ny S-togsstation i Vinge ........................................................... 27

Ny station ved Kalundborg Øst ........................................................................................................... 27

3.2

Projekter under gennemførelse ............................................................................................................... 29

Opgradering af Hobro-Aalborg, 1. del ................................................................................................ 29

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov ............................................................................................... 30

Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................. 31

Signalprogrammet ............................................................................................................................... 33

Fordelingsstation Vestfyn .................................................................................................................... 37

Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-Næstved .............................38

Elektrificering af Fredericia - Aalborg ................................................................................................ 39

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ...................................................................................................... 40

Yderligere udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal ........................................................ 40

3.3

Fornyelsesprojekter på baneområdet ...................................................................................................... 42

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup ..................42

Sporombygning af Køge Bugt-banen .................................................................................................. 43

Sporfornyelsesprojekt Nyborg-Odense ............................................................................................... 44

3.4

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet ............................................................................................ 46

4.1

VEJE ................................................................................................................... 47

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet ................................................................... 48

VVM af omfartsvej ved Haderup .........................................................................................................48

VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede ................................................................................49

Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns .................................................................................49

Undersøgelser af en midtjysk motorvej...............................................................................................50

VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød.......................................50

4.2

Anlægsprojekter på vejområdet................................................................................................................ 51

4.2.1. Igangværende projekter ............................................................................................................................ 51

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3 ......................................................................................................... 51

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro) ........................................................................................ 52

Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape) ................................................ 53

Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape) ............................................................................................... 53

Storstrømsbroen ................................................................................................................................... 54

Udbygning af Rute 11 gennem Ribe (Ribe Omfartsvej) ...................................................................... 55

Udvidelse af E45, Aarhus S – Skanderborg S ..................................................................................... 55

4.2.2. Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder .......................................................................... 56

4.3

Større bygværker ...................................................................................................................................... 58

Skibsstødssikring ..................................................................................................................................58

Mønbroen .............................................................................................................................................. 59

Spunsvæggen på Lyngbyvej ................................................................................................................ 59

Limfjordstunnelen – sætningsskader og indtrængning af havvand ................................................ 60

4.4

Efterslæbsnedbringelse mv....................................................................................................................... 61

5.1

BYGNINGER ...................................................................................................... 64

Større igangværende byggeprojekter ...................................................................................................... 67

Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Bygningen), Københavns Universitet ...... 67

Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Universitet .......................68

Copenhagen Plant Science Center 1, Københavns Universitet ........................................................... 69

Nybyggeri samt byggemodning af Campus Vest på Aalborg Universitet ........................................ 70

Pharma Science Building, Københavns Universitet ........................................................................... 70

Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet ................................................................................. 71

KUA3, Københavns Universitet ........................................................................................................... 72

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus Universitet ......................... 73

Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet ......................................................... 74

Genopretning af Københavns Politigård............................................................................................. 74

Køb og ombygning af Augustenborg ................................................................................................... 75

Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet ....................................................... 75

5.2

5.3

Status på UNILAB-midlerne..................................................................................................................... 77

OPP-projekter .......................................................................................................................................... 79

LETBANER ........................................................................................................ 80

Aarhus Letbane .................................................................................................................................... 80

Odense Letbane .....................................................................................................................................82

Letbane på Ring 3 .................................................................................................................................84

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet .......................................................86

FEMERN BÆLT...................................................................................................87

Kyst til kyst-forbindelsen ..................................................................................................................... 87

Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen .......................................................... 90

METROEN ......................................................................................................... 93

Cityringen .............................................................................................................................................93

Nordhavnsmetroen............................................................................................................................... 99

Sydhavnsmetroen ............................................................................................................................... 101

10.

ØVRIGE PROJEKTER ....................................................................................... 103

PULJEPROJEKTER PÅ TRANSPORTOMRÅDET ................................................ 105

Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik .................................................................... 106

Puljeprojekter finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik. ........................................ 111

Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK ......................................................................................113

Pulje til overkørsler .............................................................................................................................114

11.

BILAG ................................................................................................................115

Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på baneområdet .......................................................... 115

Bilag 2: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjernbanen.................................................................. 116

Bilag 3: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på S-banen ...................................................................... 117

Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet .......................................................................... 118

Bilag 5: Bygningsstyrelsens igangværende aktstykkeprojekter ......................................................................... 119

7/119

8/119

1. Indledning

Status for anlægs- og byggeprojekter, herefter Anlægsstatus, giver en halvårlig oriente-

ring til Folketingets Finansudvalg og Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg

om status og udvikling i anlægsprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeri-

et. Forbruget for igangværende projekter er i denne publikation opgjort pr. 30. septem-

ber 2016. Der afrapporteres på projekter igangsat med aftalerne om en grøn transport-

politik, om bedre og billigere kollektiv trafik, Togfonden DK, finanslovsaftaler, samt en-

kelte tidligere igangsatte projekter.

Tabel 1.1: Transportpolitiske aftaler indgået siden 2009 med relevans for Anlægsstatus

Aftale

Aftale om en grøn transportpolitik

Aftale om en moderne jernbane

Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer

Aftale om tillæg til aftale om nye initiativer som led i udmøntningen

af puljer

Aftale om visse vejprojekter

Aftale om bedre veje mv.

Dato

29. januar 2009

22. oktober 2009

2. december 2009

Forligskreds

Grøn transportpolitik

Grøn transportpolitik, dog uden

Radikale Venstre

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Togfonden DK

Grøn transportpolitik

Forligskredsen bag Lov om en

Cityring (lov nr. 552 af 6. juni

2007), dog uden De Konservative

Bedre og billigere kollektiv trafik

Aftale om fremrykning af indsatsen i 2010 for mere cykeltrafik og

om modulvogntog

Aftale om bedre mobilitet

Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre

sikkerhed i overkørsler

Aftale om Hypercard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.

Aftale om udmøntning af puljer til nye initiativer på transportområ-

det

Aftale om elektrificering af jernbanen mv.

Aftale om takstnedsættelser og pulje til forbedring af den kollektive

trafik

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den

kollektive trafik

Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn

mv.

Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.

Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen

Aftale om supercykelstier mv.

Aftale om letbane i hovedstaden, busser og cykler

Aftale om kollektiv trafik i yderområderne

Aftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og

trafiksikkerhedsbyer

Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK

Aftale om fremme af veterantogskørsel

Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen

1. september 2010

26. november 2010

16. december 2010

5. maj 2011

17. november 2011

7. februar 2012

1. marts 2012

12. juni 2012

20. juni 2012

21. marts 2013

25. april 2013

16. maj 2013

19. juni 2013

25. juni 2013

14. november 2013

14. januar 2014

28. januar 2014

21. februar 2014

Aftale om ungdomskort og fjernbusser

Aftale om opgradering til supercykelsti på Ring 4 og etablering af

en cykelstitunnel ved Kildedal Station

Aftale om indkøb af dobbeltdækkere

26. februar 2014

13. marts 2014

1. april 2014

9/119

Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK

Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler

Trafikaftale 2014 – Udmøntning af disponible midler i Infrastruktur-

fonden

Aftale om udmøntning af pulje til cykelstier og cykelparkering

Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderom-

råder

Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling

Aftale om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen

Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og

Ribe mv.

Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk

motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.

28. maj 2014

12. juni 2014

24. juni 2014

10. december 2014

22. maj 2015

26. maj 2015

4. marts 2016

26. august 2016

13. december 2016

Togfonden DK

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Femern-forligskreds

Grøn transportpolitik

1) Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, og

Liberal Alliance.

2) Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

3) Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

4) Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.

5) Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og De

Konservative.

Orienteringen for 1. halvår 2016 blev fremsendt til Folketinget i juni 2016.

De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggø-

relse. Der redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en

del af status indgår en gennemgang af den aktuelle budgetmæssige situation.

10/119

2. Status for træk på den centrale anlægsreserve

Det følger af Budgetvejledningen 2016, punkt 2.8.3.1, at Transport-, Bygnings- og Bo-

ligministeriet i Anlægsstatus giver en status for udmøntningen af den centrale anlægsre-

serve. I tabellen nedenfor gives et overblik over udmøntningen af den centrale reserve.

Ved nye ændringer siden forrige Anlægsstatus redegøres konkret for baggrunden for

udmøntningen.

Tabel 2.1. Oversigt over udmøntning af den centrale anlægsreserve til igangværende projekter

(mio. kr. 2016-priser)

Projekt

Opgradering Hobro-Aalborg

Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved

Signalprogrammet

Oprindelig Tidligere udmøn- Udmøntning siden

reserve

tet reserve

forrige anlægsstatus

26,9

63,6

0,0

6,9

6,6

0,0

2.977,2

0,0

2.977,2

Resterende

reserve

-36,7

0,3

0,0

Anm.: Den centrale reserve er en porteføljereserve, og et projekt kan derfor godt have et større træk på reserven end

dét, der er skudt ind. Dette finansieres af andre projekter, der ikke får brug for reserven.

Den centrale reserve er et element i Ny Anlægsbudgettering – en række principper for,

hvordan der for større vej- og baneprojekter på Transport-, Bygnings- og Boligministeri-

ets område budgetlægges, styres og afrapporteres. Ny Anlægsbudgettering blev indført

med akt. 16 af 24. oktober 2006, og den konkrete udmøntning er beskrevet i en række

dokumenter udarbejdet af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

For projekter omfattet af Ny Anlægsbudgettering afsættes reserver (korrektionstillæg)

svarende til 30 pct. af projektets basisoverslag med henblik på at finansiere de fordyrel-

ser, som erfaringsmæssigt opstår som følge af uforudsete hændelser, ufuldstændig vi-

den, mv. Af disse svarer 10 pct. til projektreserven, der disponeres af anlægsmyndighe-

den. De resterende 20 pct. er projektets bidrag til den centrale reserve. Adgang til midler

i den centrale reserve skal godkendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets de-

partement og Finansministeriet efter nærmere fastsatte regler. Projektets totaludgift er

således basisoverslaget tillagt 10 og 20 pct.-reserverne.

Den centrale reserve er en porteføljereserve, hvorfor et projekt i tilfælde af en væsentlig

fordyrelse kan blive tilført flere midler fra den centrale reserve, end det i sin tid bidrog

med. Hvis projektets totaludgift forventes overskredet med mere end 10 mio. kr. (for så

vidt angår vejprojekter) eller 10 pct. (for så vidt angår hovedparten af baneprojekter)

forelægges projektet dog for Finansudvalget, før der kan disponeres.

Der er afsat 1,4 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vedligeholdelsesindsats på statsvej-

nettet fra 2014-2017, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21.

marts 2013. Derudover er der med finansloven for 2014 afsat 0,6 mia. kr. (2013-priser)

til en styrket vejvedligeholdelse i 2018-2020. Udgiften finansieres af uforbrugte midler

fra anlægsprojekternes centrale reserver. Endvidere er der afsat 4,1 mia. kr. (2013-

priser) på finansloven for 2014 til en styrket vedligeholdelse af banenettet i 2015-2020,

der på samme måde finansieres af projekternes centrale anlægsreserver. Midlerne over-

føres i takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis der ikke

kan frigives tilstrækkelige midler. På finansloven for 2017 er midlerne til vedligeholdelse

af banenettet reduceret med 278,7 mio. kr. som led i Signalprogrammets træk på den

centrale anlægsreserve, jf. nedenfor.

11/119

Signalprogrammet

I forbindelse med replanlægningen af udrulningen af Signalprogrammet har Banedan-

mark opstillet en ny prognose for gennemførelsen af programmet, som indebærer en

fuld anvendelse af den afsatte totaludgift til projektet på 19.281,2 mio. kr. (2016-priser).

Prognosen indeholder alle kendte og forventede ændringer, herunder poster til at hånd-

tere ændrede krav til f.eks. fysik eller dokumentation eller negative påvirkninger for an-

dre projekter. De øgede udgifter findes primært inden for Signalprogrammet fjernbane-

projekt, som er det mest komplekse. Der redegøres nærmere for de øgede udgifter under

Signalprogrammets afsnit i kapitel 3.2.

Prognosen betyder, at Banedanmark nu forventer at gennemføre programmet inden for

den nuværende samlede bevilling, inklusiv anvendelse af projektets bidrag til den cen-

trale reserve. Den nye prognose svarer stort set til det oprindelige basisoverslag for Sig-

nalprogrammet, ekskl. reserver, fra december 2008. Det oprindelige budget blev efter

udbudsprocessen justeret og reduceret med 4,8 mia. kr. (2012-priser), heraf 4,1 mia. kr.

frem mod 2020, som blev tilbageført til Infrastrukturfonden.

12/119

3. Jernbaner

Dette kapitel indeholder en oversigt over alle igangværende større anlægs- og fornyel-

sesprojekter på baneområdet

I afsnit 3.1 gives en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområ-

det. I afsnit 3.2 gives en status for større anlægsprojekter under gennemførelse på bane-

området. I afsnit 3.3 gives en kort status for de større fornyelsesprojekter under gen-

nemførelse og i afsnit 3.4 gives en samlet status for fornyelse og vedligeholdelse af jern-

banenettet.

For en oversigt over puljeprojekter under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Banedan-

mark, se kapitel 9. Puljeprojekter på transportområdet.

Boks 1. Markedssituationen på jernbaneområdet

Efter Banedanmarks vurdering har markedet de seneste år været positivt set fra bygher-

rens synspunkt. Det er på nuværende tidspunkt fortsat uklart, om denne tendens vil fort-

sætte. Det er Banedanmarks opfattelse, at markedet for rådgivning er tæt på mætnings-

punktet med stigende priser til følge. På markedet for entreprenørydelser har Banedan-

mark inden for det sidste halve års tid oplevet, at entreprenørerne er blevet meget mere

selektive i forhold til at søge om prækvalifikation i forbindelse med udbud og at afgive

tilbud. Dette kan betyde, at der ikke afgives helt så attraktive priser i forbindelse med

tilbudsgivningen som tidligere, hvor der var flere entreprenører om hvert udbud. I for-

bindelse med Banedanmarks store sporombygninger i 2016 på hhv. strækningen Nyborg-

Odense og Køge Bugt-banen har Banedanmark også måttet sande, at sporombygnings-

projekterne er blevet så komplekse, at det volder problemer for entreprenøren at gen-

nemføre dem. Banedanmark har derfor iværksat en større evaluering af den samlede

strategi for gennemførelsen af fornyelsesprojekter, samt Banedanmarks rolle i projekt-

forberedelsen.

Boks 2. TEN-støtte på jernbaneområdet

I slutningen af 2012 og i 2013 blev en række af Banedanmarks projekter tildelt EU-støtte.

De individuelle støttebeløb fremgår under de enkelte projekter. Samlet blev der tildelt ca.

627 mio. kr. til Banedanmarks projekter. Yderligere er der i foråret 2014 givet tilsagn om

støtte til tre nye projekter. Samlet blev der i 2014 tildelt ca. 145 mio. kr., heraf ca. 112 mio.

kr. til forberedende undersøgelser af den nye Storstrømsbro i regi af Vejdirektoratet.

I 2015 har Signalprogrammet fået tildelt i alt ca. 141 mio. kr. i støtte til to projekter under

Signalprogrammet. Udbetalingen af støtte sker løbende i rater i perioden 2013-2016/17 i

henhold til projekternes fremdrift og under forudsætning af, at de forudsatte støtteberet-

tigede udgifter afholdes.

Totaludgifterne for en række projekter i dette kapitel er fortrolige af hensyn til statens forhandlingsposition ved

udbud af projekterne. Fortroligheden (af eksempelvis aktstykker) ophæves typisk efter kontraktindgåelse.

13/119

3.1

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneom-

rådet

I det følgende findes en oversigt over status på VVM-undersøgelser, forundersøgelser

mv. på baneområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpolitik (Infra-

strukturfonden), Togfonden DK samt aftaler om bedre og billigere kollektiv trafik.

Tabel 3.1 VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. baneområdet

(mio. kr. 2016-priser)

Hjemmel / Aftale

Total-

udgift

Overholdelse af Forbrug pr.

totaludgift

30.09.2016

Infrastrukturfonden

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af

banen mellem Ringsted og Odense

VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn

Anlæg af ny station ved i Favrholm (syd for Hillerød)

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg

Togfonden DK

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-

Aalborg

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro

VVM-analyse af fornyelse, opgradering og elektrificering af

Nordvestbanen

VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn

VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer

VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Aarhus

VVM-analyse af en ny bro over Vejle Fjord

VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen

Østerport-Helsingør

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger

VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg

akt. 116 2008/2009

Aftale 21. marts 2013

Aftale 7. februar 2012 og

Aftale 26. november 2010

Aftale 21. marts 2013

19,2

8,1

1,7

6,0

Nej

18,6

6,8

2,0

5,9

akt. 74 af 27. februar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

71,1

54,6

19,4

20,4

32,5

63,0

91,6

3,6

24,1

5,4

20,5

1,8

4,0

3,6

55,9

33,8

6,9

0,0

33,7

89,1

2,8

2,3

0,0

11,3

0,0

0,9

3,6

1,3

VVM Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland Aftale af 14. januar 2014

Bedre og billigere kollektiv trafik

Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa

Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer

Aftale af 12. juni 2014

1,5

13,2

15,0

4,0

1,0

4,0

5,1

1,3

1,1

8,7

9,0

2,8

0,7

2,8

5,1

0,7

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-

Aftale af 12. juni 2014

banen

Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl.

Aftale af 12. juni 2014

Enghave Station)

Beslutningsgrundlag for station i Jerne

Beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev st.

Forundersøgelse af mulighed for ny S-togsstation i Vinge

Ny station ved Kalundborg Øst

Aftale af 12. juni 2014

Aftale af 22. maj 2015

1) Gennemføres af Vejdirektoratet

2) Gennemføres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

3) Heraf 2,1 mio. kr. til VVM af hastighedsopgradering på strækningen. Disse midler er omdisponeret fra projektet

vedr. VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger. De resterende 17,3 mio. kr. vedrører analyse af

elektrificering på strækningen.

4) Der er disponeret 4,7 mio. kr. mellem VVM-midler til Ny bane over Vestfyn og VVM-midler til bro over Vejle

Fjord

5) Der er disponeret 2,1 mio. kr. i VVM-midler fra øvrige regionale hastighedsopgraderinger til hastighedsopgrade-

ring Holbæk-Kalundborg

6) I foråret 2016 er der bevilliget yderligere 6,0 mio. kr. til analyse af en linjeføring fra Gadbjerg

14/119

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes.

3.1.1. Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn trans-

portpolitik

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mel-

lem Ringsted og Odense

Projektet vedr. opgradering af banen Ringsted-Odense har til formål at nedsætte rejseti-

den på jernbanens hovedstrækning mellem København og Odense. I projektet undersø-

ges muligheder for hastighedsopgraderinger af den eksisterende bane på strækningen

gennem tekniske opgraderinger og ændringer i infrastrukturens fysik med sigte på at

realisere en reduceret rejsetid på 4-5 minutter mellem Ringsted og Odense.

Der er med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, samt efterfølgende

justeringer, afsat 19,4 mio. kr. (2016-priser) til udarbejdelse af beslutningsgrundlag. Der

blev derudover reserveret 0,6 mia. kr. (2009-priser) til de efterfølgende anlægsarbejder.

Banedanmark har arbejdet med en række alternative muligheder for hastighedsopgrade-

ring af banen. I marts 2016 er der foretaget testkørsler på de eksisterende kørestrømsan-

læg på Storebæltsforbindelsen for at verificere, at anlæggene kan anvendes til kørsel

med 200 km/t. Afrapportering af testkørslerne viser, at det med mindre justeringer af

kørestrømsanlægget vil være muligt at køre 200 km/t på såvel Banedanmarks del af

strækningen Ringsted-Odense som i Sund & Bælts Storebæltstunneller.

Banedanmarks arbejde med beslutningsgrundlaget er gennemført i samarbejde med

Sund & Bælt. Beslutningsgrundlaget er afleveret i september 2016. Det fremgår af dette,

at en løsning, som reducerer rejsetiden mellem de to byer med 4-5 minutter ved anven-

delse af togmateriel, som kan køre 200 km/t, vil koste 570 mio. kr.

VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev

der afsat 287,5 mio. kr. (2016-priser) til etablering af en baneforbindelse til Aalborg

lufthavn. Heraf er der til VVM-undersøgelsen af projektet afsat 8,2 mio. kr. (2016-

priser). Der blev i oktober 2014 givet foreløbig tilsagn om EU-støtte på i alt 0,5 mio.

EUR til VVM-undersøgelsen.

Projektet omfatter anlæg af ca. 3 km ny bane fra Lindholm Station til en ny station, der

etableres ved Aalborg lufthavn. Projektet omfatter desuden etablering af togserviceanlæg

et egnet sted omkring lufthavnen som erstatning for det nuværende anlæg i Lindholm.

15/119

Der er arbejdet med en nordlig og sydlig linjeføring for stikbaneløsningen, og der er truf-

fet beslutning om, at den nordlige løsning fremlægges til politisk behandling i anlægslo-

ven for projektet.

Der er vedtaget anlægslov for projektet d. 29. november 2016. Anlægsarbejderne forven-

tes gennemført i årene 2016-2020, så jernbanen kan tages i brug i 2020 i forlængelse af

Signalprogrammets udrulning i området. Statens udgift til anlæg af den nye jernbane til

Aalborg Lufthavn med tilhørende anlæg skønnes at udgøre ca. 278 mio. kr.

EU har i foråret 2016 udbetalt den resterende støtte til VVM-undersøgelsen, og den en-

delige støtte ender dermed på 0,39 mio. EUR svarende til 50 pct. af de anvendte midler.

Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød)

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der afsat 48,8 mio.

kr. (2016-priser) til etablering af en station i Favrholm (syd for Hillerød) ved det plan-

lagte regionshospital i Hillerød.

I samarbejde med kommunerne, regionerne og med Lokaltog (i Hillerød) er der udar-

bejdet idéoplæg med muligheder og anbefalinger for en station i Favrholm.

De anslåede udgifter til etablering af Favrholm station, beløber sig til 115,0 mio. kr. eks-

klusiv stiforbindelse mellem station og hospital. Staten finansierer 48,8 mio. kr. (2016-

priser) til undersøgelser og anlægsprojekt. Lokaltog, Hillerød Kommune og Region Ho-

vedstaden vil skulle afholde de resterende udgifter.

Naturstyrelsen har meddelt, at anlæg af en ny station i Favrholm ikke er VVM-pligtigt.

I de lokale parters og statens fælles videre arbejde med Favrholm St. tages der udgangs-

punkt i en variant, som ikke inkluderer anlæg til håndtering af ekstra tog, der vender i

Favrholm fra de nordlige lokalbanelinjer. De lokale parter undersøger parallelt en udvi-

delse af stationen med henblik på at kunne håndtere vendende tog. Den nye station i

Favrholm planlægges åbnet i 2021. Stationsåbningen er udskudt et år i forhold til tidli-

gere tidsplan, da Region Hovedstaden forventer, at det kommende regionssygehus først

tages i brug i 2022.

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg

Med afsæt i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 er der tidligere gen-

nemført en VVM-undersøgelse af en hastighedsopgradering af strækningen til 160 km/t

inkl. nedlæggelse af de sidste overkørsler. Forligskredsen bag aftalen om en grøn trans-

portpolitik har besluttet at foretage en supplerende VVM-vurdering af en opgradering

fra 160 km/t til maksimalt 200 km/t. Der er i denne forligskreds reserveret 74,3 mio. kr.

(2016-priser) til opgraderingen til 160 km/t.

16/119

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der i forligskredsen bag Togfonden DK besluttet at afsætte yderligere 111,6 mio. kr.

(2016-priser) til opgraderingen fra 160 km/t til 200 km/t mellem Hobro og Aalborg.

Projektet indgår endvidere som en del af opgraderingen og forberedelse til elektrifice-

ring mellem Fredericia-Aalborg, som indgår i Aftale om fremrykning af investeringer

m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014.

I de politiske aftaler har det tidligere været forudsat, at beslutningsgrundlaget for yderli-

gere opgradering af hastigheden skulle afleveres ved udgangen af 2015. I lyset af forsin-

kelsen af Signalprogrammets udrulning på fjernbanen (se kapitel 3.2) blev afleveringen

af beslutningsgrundlaget udskudt til ultimo august 2016.

Koordinering af udførelsen af de mange projekter på strækningen betyder, at ibrugtag-

ningen af hastighedsopgraderingen vil blive udsat et år til 2020. Det er fortsat målet, at

anlægsarbejderne kan gennemføres i tæt koordinering med fornyelsesarbejderne på

strækningen.

Det opdaterede anlægsoverslag for opgraderingen til 160 km/t beløber sig til 163,7 mio.

kr. Dermed er der tale om en fordyrelse på 89,4 mio. kr. i forhold til det i 2012 estimere-

de. For så vidt angår opgraderingsprojektet til 200 km/t vurderes der at være tale om en

så væsentlig fordyrelse, at projektet er sat i bero.

Jf. Aftale om finansloven for 2017 forventes der politiske drøftelser af opgraderingspro-

jektet i foråret 2017.

17/119

3.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK

Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK blev indgået d. 14. ja-

nuar 2014 mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk

Folkeparti og Enhedslisten.

Af finanslovsaftalen for 2017 (V, DF, LA og KF) fremgår følgende:

”Regeringen

noterer sig, at forligspartierne bag Aftale om Togfonden DK (S, DF, SF,

RV, og EL) d. 30. juni 2016 har indgået om en fase 1, der ud over de indbudgetterede

togfondsprojekter på regeringens finanslovsforslag for 2017 omfatter en ny bane på

Vestfyn, hastighedsopgradering Fredericia-Hobro og hastighedsopgradering Hobro-

Aalborg. Det er i aftalen alene hastighedsopgraderingen Hobro-Aalborg, som er for-

udsat igangsat i 2017”.

”Transport-

og Bygningsministeren vil i foråret 2017 indkalde forligspartierne bag

togfonden DK til en tilbudsgående drøftelse af økonomien vedr. projekterne i fase 1”.

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 74 af 27. februar 2014 er der afsat 71,1 mio. kr. (2016-priser) til pro-

jektering af de forberedende arbejder, herunder en VVM-undersøgelse af en elektrifice-

ring af strækningen mellem Fredericia og Aalborg.

Med Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 blev

det besluttet at fremrykke projektering og udførelse af dele af de forberedende arbejder

til elektrificeringen mellem Fredericia-Langå til før 2020.

Beslutningsgrundlag for elektrificering på strækningen Aarhus-Aalborg (Lindholm) afle-

veres i februar 2017 sammen med beslutningsgrundlag for elektrificering af Aarhus H.

Beslutningsgrundlag for elektrificering af strækningen Fredericia-Aarhus afleveres me-

dio 2017. VVM-processerne koordineres med hastighedsopgraderingerne af Fredericia-

Aalborg.

Som del af VVM-processen er der gennemført idéfasehøringer for elektrificering af begge

strækninger i 2015. Høringsnotat for disse høringer blev offentliggjort i januar 2016.

Den offentlige høring om VVM-undersøgelse af elektrificering Aarhus-Lindholm (inkl.

Aarhus H) blev gennemført i oktober og november 2016, mens tilsvarende høring for

strækningen Fredericia-Aarhus forventes gennemført i maj-juni 2017.

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 54,6 mio. kr. (2016-priser) til at

18/119

gennemføre en VVM-proces og udarbejde beslutningsgrundlag for en hastighedsopgra-

dering af eksisterende jernbanestrækninger Fredericia-Vejle, Vejle-Horsens-Hovedgård,

samt kapacitetsudbygning omkring Aarhus H. Dertil opgraderes strækningen Aarhus-

Hobro.

Med Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 blev

det besluttet at fremrykke opgradering af dele af strækningen Fredericia-Aalborg til før

2020.

Beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering på strækningen Aarhus-Hobro afleveres

medio 2017 sammen med beslutningsgrundlag for kapacitetsudvidelse af Aarhus H. Det

var oprindeligt forudsat til at blive afleveret ultimo 2016. Beslutningsgrundlag for ha-

stighedsopgradering på strækningen Fredericia-Aarhus afleveres medio 2017. Begge

beslutningsgrundlag indgår i politiske drøftelser om Togfonden i foråret, jf. Aftale om

finansloven for 2017. VVM-processerne koordineres med elektrificeringen af Fredericia-

Aalborg.

Som en del af VVM-processen er der gennemført idéfasehøringer for opgradering af beg-

ge strækninger i 2015. Høringsnotat for disse høringer blev offentliggjort i januar 2016.

Den offentlige høring om VVM-undersøgelse af opgradering Aarhus-Lindholm (inkl.

Aarhus H) blev gennemført i oktober og november 2016, mens tilsvarende høring for

strækningen Fredericia-Aarhus forventes gennemført i maj-juni 2017.

Beslutningsgrundlaget for opgradering koordineres med beslutningsgrundlaget for elek-

trificeringen i Østjylland i forbindelse med VVM-analyserne. I lyset af usikkerheden

vedr. finansieringen i Togfonden DK arbejdes der med en udførelsesplan for elektrifice-

ringen, der ikke er koordineret med opgradering og fornyelsesarbejder. Hermed kan

projekterne besluttes uafhængig af hinanden.

VVM-analyse af fornyelse, opgradering og elektrificering af Nordvest-

banen

Med den politiske aftale om Togfonden DK af 14. januar 2014 er det besluttet at gen-

nemføre en elektrificering af strækningen mellem Roskilde-Kalundborg og en opgrade-

ring af hastigheden fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t mellem Holbæk og Kalund-

borg. Derudover udrulles Signalprogrammet på strækningen, ligesom der er planlagt

gennemførelse af fornyelsesarbejder. Der er tale om gensidigt afhængige projekter, som

betyder, at Banedanmarks tidsplan bliver optimeret i arbejdet med VVM-

beslutningsgrundlaget.

Beslutningsgrundlaget for opgraderingen og elektrificeringen udarbejdes i perioden

2016-2017 inden for en samlet økonomisk ramme på 19,4 mio. kr. (2016-priser), heraf

17,3 mio. kr. til elektrificering og 2,1 mio. kr. til opgraderingen.

19/119

Arbejdet med beslutningsgrundlag for projektet er igangsat hos den valgte rådgiver. Der

undersøges to alternativer, dels hvor banen elektrificeres, dels hvor banen både elektrifi-

ceres og opgraderes. Der er ønske om at ibrugtage el-materiale på strækningen mellem

Roskilde og Kalundborg fra køreplansskiftet i december 2021, hvorfor der senest i efter-

året 2017 skal træffes beslutning om elektrificering af strækningen. Som konsekvens af

replanlægningen af Signalprogrammets udrulning kan en hastighedsopgradering af

strækningen Holbæk-Kalundborg først udføres efter 2023, når det nye signalsystem er

færdigudrullet på Sjælland. Der er således stor afhængighed mellem de forskellige aktivi-

teter på Nordvestbanen.

VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og akt 124 af 19. juni 2014 blev der afsat 20,4 mio. kr. (2016-priser) til at gennemføre en

VVM-undersøgelse af en elektrificering af strækningen Aalborg-Frederikshavn. Under-

søgelsen er ikke pt. igangsat.

VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og akt 124 af 19. juni 2014 blev der afsat 32,5 mio. kr. (2016-priser) til at gennemføre en

VVM-undersøgelse af en elektrificering af strækningen Vejle-Struer. Undersøgelsen er

ikke pt. igangsat.

VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Aarhus

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der afsat 63,0 mio. kr. (2016-priser) i perioden 2015-17 til at gennemføre en VVM-

proces for en ny 23 km lang højhastighedsbane fra Hovedgård nord for Horsens til Has-

selager syd for Aarhus og udarbejde beslutningsgrundlag for projektet, som sammen

med de øvrige projekter i Togfonden DK muliggør en gennemførelse af kapacitets- og

rettidighedsfremmende initiativer.

Der er tidligere skitseret to alternative linjeføringer, som sammen med øvrige relevante

forslag vil blive undersøgt som en del af arbejdet med VVM-vurderinger og beslutnings-

grundlag. Der er således fire linjeføringer, som indgår i VVM-undersøgelsen: en vestlig,

en østlig, en ved Solbjerg by, samt en øst om Hovedgård.

Høringsnotat fra idéfasehøringen er udsendt ved årsskiftet 2015/16. Som et resultat af

idéfasen er de oprindelige forslag til linjeføringer blevet justeret, og der undersøges end-

videre en alternativ linjeføring med mulighed for at etablere en station ved Solbjerg samt

en alternativ linjeføring ved Hovedgård.

20/119

VVM-redegørelsen offentliggøres i 1. halvår 2017, hvor der gennemføres en otte ugers

offentlighedsfase. Efterfølgende udarbejdes et høringsnotat og ved udgangen af 2017 en

indstilling om projektet.

VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 67,0 mio. kr. (2014-priser) til gen-

nemførelse af en VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn med henblik på rejsetids-

reduktion og øget kapacitet. Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet.

Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar

2015, og der er offentliggjort et høringsnotat.

Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de to optimerede linjeføringsforslag,

som vil indgå i det videre VVM-arbejde. I efteråret 2015 blev der i samarbejde med

Energinet besluttet at udarbejde et tillæg til VVM-analysen vedr. gas og el ledninger på

strækningen. Der er siden tilføjet en tredje linjeføring, et kombiforslag af den nordlige og

sydlige linjeføring.

VVM-redegørelsen er offentliggjort i juli 2016. Herefter har der været en offentlighedsfa-

se på ca. 9 uger, som blev afsluttet 7. september 2016. Der blev i august 2016 afholdt tre

borgermøder i de tre berørte kommuner. Vejdirektoratet bearbejdede i efteråret 2016 de

indkomne høringssvar og i december 2016 er der udarbejdet et nyt VVM-høringsnotat

og indstilling om projektet, som er fremsendt til Folketinget. Jf. finanslovsaftalen for

2017 forventes der politiske drøftelser af projektet i foråret 2017.

VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 91,0 mio. kr. (2014-priser) til en

VVM-undersøgelse af en ny bane over Vejle Fjord, bl.a. med henblik på øget kapacitet.

Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet.

Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar

2015, og der er offentliggjort et høringsnotat.

Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de fire linjeføringsforslag, som vil indgå

i det videre VVM-arbejde. Disse omhandler tre broforslag samt en tunnelløsning.

VVM-undersøgelsen forventes afsluttet i foråret 2017, hvor der gennemføres en otte

ugers offentlighedsfase. Herefter vil der blive udarbejdet et nyt høringsnotat og indstil-

ling om projektet.

21/119

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der afsat 1.102,4 mio. kr. (2016-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gen-

nemføre hastighedsopgradering af en række regionale banestrækninger, som efter indfø-

relsen af det nye signalsystem kan opgraderes til højere hastigheder.

De regionale hastighedsopgraderinger omfatter følgende strækninger: Aalborg-

Frederikshavn, Sønderborg-Tinglev, Bramming-Tønder, Esbjerg-Holstebro, Langå-

Struer, Vejle-Struer, Struer-Thisted samt Skanderborg-Skjern.

I perioden 2014-2015 er der indenfor en økonomisk ramme på 2,5 mio. kr. skabt et sam-

let overblik over en mulig tidsplan for opgradering af strækningerne, koordineret med

andre anlægsarbejder som f.eks. sporfornyelser. Med afsæt i denne koordinering samt

en gennemført trafikal analyse af strækningerne er der udarbejdet opdaterede anlægs-

overslag for opgradering af de enkelte strækninger.

Overblikket over strækningerne og deres gennemførelse blev færdiggjort ultimo 2015.

Undersøgelsen indikerede, at der fortsat vil være væsentlige rejsetidsbesparelser på de

fleste af strækningerne, men også at opgraderingerne vil være væsentligt dyrere end

tidligere antaget. Undersøgelsen indikerede endvidere, at rejsetidsbesparelser, anlægs-

udgifter og tidsplan i vidt omfang afhænger af en række forudsætninger, som kan ændre

sig. Der foretages derfor yderligere konsolideringer i forbindelse med det videre arbejde

med beslutningsgrundlag for de enkelte strækninger.

VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og akt 124 af 19. juni 2014 blev der afsat 5,4 mio. kr. (2016-priser) til at gennemføre en

VVM-undersøgelse af perroner mv. på Ny Ellebjerg Station. Undersøgelsen igangsættes i

2020.

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund

Med Aftale om Togfonden DK fra 14. januar 2014 er det besluttet at igangsætte undersø-

gelser af en ny jernbaneforbindelse til Billund Lufthavn. Med Aftale om fremrykning af

investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det besluttet, at den nye banefor-

bindelse til Billund skal være en jernbane fra Jelling til Billund, alternativt fra Gadbjerg

til Billund. Der er afsat 771,9 mio. kr. (2016-priser) til gennemførelse af selve projektet,

og derudover er der afsat 20,5 mio. kr. til gennemførelse af VVM-analyse, som udarbej-

des i 2014-medio 2017. Banen vil først kunne anlægges efter Signalprogrammet er ud-

rullet på strækningen Vejle-Struer i 2023.

Med VVM-undersøgelsen afdækkes muligheder for at etablere en enkeltsporet jernbane

til Billund Lufthavn med forlængelse til Billund by/Legoland og med tilslutning til den

eksisterende Vejle-Herning-bane ved Jelling eller ved Gadbjerg. Der undersøges tre lin-

jeføringer: En sydlig og en nordlig linjeføring fra Jelling til Billund og en linjeføring fra

22/119

Gadbjerg til Billund. Der har desuden været screenet en Farre linjeføring, men denne er

efterfølgende fravalgt.

Som en del af VVM-undersøgelsen afdækkes behovet for en evt. kapacitetsudvidelse

mellem Vejle og Jelling. Der foretages desuden supplerende VVM-undersøgelser af tre

alternative stationsplaceringer ved Billund Lufthavn. Banedanmark gennemfører og

afholder udgifterne til en analyse af to stationsplaceringer: en foran terminalen og en

langs Lufthavnsvej. Lufthavnen gennemfører og afholder udgifterne til en analyse af en

nedgravet stationsløsning ved terminalen.

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er det besluttet at afsætte 51,2 mio. kr. (2016-priser) til at undersøge og udbygge kapaci-

teten på strækningen Herning-Holstebro mhp. at skabe grundlag for at køre direkte tog

mellem Aarhus og Holstebro. VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2020.

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 blev det besluttet at

etablere en station ved det kommende regionalhospital ved Gødstrup, der er udskudt fra

2016 til 2019. Stationen skulle umiddelbart kun have ét spor, men Banedanmark har

vurderet, at etableringen af et ekstra spor, som vil forbedre mulighederne for trafikering

af stationen, vil koste 42 mio. kr., hvis det etableres efter Signalprogrammets udrulning

på strækningen i 2020. Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfon-

den DK af 14. januar 2014 er der afsat 43,0 mio. kr. (2016-priser) til dette formål. VVM-

undersøgelsen forventes gennemført i 2020-2021.

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

samt Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det

besluttet at igangsætte en forundersøgelse af en ny bane mellem Aarhus-Galten-

Silkeborg, herunder belysning af synergieffekter med fjerntogstrafikken og Aarhus Let-

bane. Der er afsat 4,0 mio. kr. (2016-priser) til forundersøgelsen. Det fremgår af Aftale

om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014, at aftale-

parterne vil tage stilling til projektet i 2024.

Forundersøgelsen er afrapporteret i oktober 2016 og offentliggjort på Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsens hjemmeside.

23/119

Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland

I forbindelse med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14.

januar 2014 blev der afsat en ramme på 111,7 mio. kr. (2016-priser) til forbedring af gods

og passagerkapaciteten i Nordjylland, idet nærmere analyser skulle vise den mest hen-

sigtsmæssige og fremtidssikrede udmøntning.

Af ovennævnte 111,7 mio. kr. er der afsat 41 mio. kr. som statsligt tilskud til Nordjyske

Jernbaner i 2015-2016 til bl.a. en ny krydsningsstation på Hirtshalsbanen og til en om-

bygning af Hirtshals Station. Projekterne er nødvendige for, at man lokalt kan udvide

togbetjeningen markant med nye direkte forbindelse til Aalborg og Skørping.

Derudover er der afsat 67,2 mio. kr. til en yderligere forbedring af kapaciteten på stræk-

ningen mellem Hjørring og Aalborg, som er nødvendig for en ønskelig robusthed og re-

gularitet i trafikafviklingen, herunder af landsdelstrafikken og godstrafikken. Banedan-

mark er i gang med kapacitetsanalyserne, der skal anvise de bedst mulige løsninger til

forbedring af kapaciteten. Analyserne gennemføres i tæt samarbejde med Nordjyske

Jernbaner (Region Nordjylland).

Resultatet af kapacitetsanalyserne og anlægsoverslag for de mest interessante forslag vil

blive præsenteret i et beslutningsgrundlag, som vil udgøre grundlaget for prioritering af

de resterende midler. Beslutningsgrundlaget udarbejdes indenfor en økonomisk ramme

på 3,6 mio. kr., som afholdes af de afsatte 111,7 mio. kr. Beslutningsgrundlaget var op-

rindeligt forudsat til at foreligge ultimo 2016 under forudsætning af, at anlæggene ikke

findes VVM-pligtige. Banedanmark er i gang med at konsolidere anlægsoverslagene,

hvorfor beslutningsgrundlaget afleveres i løbet af 2017.

24/119

3.1.3. Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik

Den 12. juni 2014 blev der mellem SR-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-

parti og Enhedslisten indgået Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler. Ifølge aftalen

skal Banedanmark og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i perioden 2014-16 udarbejde

beslutningsgrundlag for en række projekter, jf. akt 148 af 4. september 2014 og tabel 3.1.

Derudover er der i forligskredsen indgået Aftale om cykler, busfremkommelighed og

kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015.

Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa

Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 blev det besluttet at

gennemføre en hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa, som vil indebære,

at den 28,7 kilometer lange strækning opgraderes fra nuværende maksimalt 75 km/t til

100 km/t. Aarhus Letbane I/S har i oktober 2014 besluttet at købe tog, der kan køre op

til 100 km/t, som skal betjene strækningen til Grenaa.

Som en del af hastighedsopgraderingen etableres en krydsningsstation i Trustrup, såle-

des at der bliver mulighed for at forøge den nuværende timedrift på strækningen til halv-

timesdrift i myldretiden.

Opgraderingen koordineres med planlagt fornyelse af jernbanestrækningen mellem

Aarhus og Grenaa. Arbejdet tilstræbes endvidere koordineret med Aarhus Letbanes an-

lægsarbejder for elektrificering, tilpasning af perroner, udskiftning af sikringsanlæg mv.

Hastigheden kan først i fuldt omfang sættes op forventeligt i 2018, når også sikringen

eller nedlæggelsen af usikrede overkørsler på strækningen er gennemført. Arbejderne

med overkørslerne på strækningen finansieres af rådighedspuljen til overkørsler, jf. ka-

pitel 10.

Beslutningsgrundlaget for hastighedsopgraderingen blev færdiggjort i august 2016 og

indeholdt foruden hastighedsopgraderingen af den fulde strækning mellem Ryomgård

og Grenaa ligeledes to alternative løsninger for hastighedsopgradering af strækningen.

Alle tre løsninger ville kunne mindske rejsetiden mellem Grenaa og Aarhus og ville des-

uden omfatte et krydsningsspor i Trustrup, hvormed der vil kunne køres halvtimesdrift

på Grenaabanen. Den fulde opgradering af strækningen kan realiseres for 54 mio. kr.

(2016-priser), hvilket er indenfor projektets bevilling på 54,1 mio. kr. (2016-priser).

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har på den baggrund givet Banedanmark til-

sagn om at realisere den fulde opgradering af strækningen, som forudsat i den politiske

aftale af 12. juni 2014.

Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer

Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 er det besluttet at

igangsætte undersøgelser af Ring Syd, som er et nyt togsystem fra Roskilde via Ny Elle-

bjerg til Københavns Lufthavn, Kastrup. En forudsætning for at gennemføre Ring Syd-

25/119

projektet er bl.a., at kapaciteten på Ørestad Station og Glostrup Station udvides ved an-

læg af nye spor og perroner.

Der udarbejdes derfor et beslutningsgrundlag på fase 2-niveau af stationsombygninger i

Glostrup og Ørestad. Der er afsat i alt 13,2 mio. kr. (2016-priser) til undersøgelserne.

Projektet er kendt ikke VVM-pligtigt. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gen-

nemførelse af anlægsprojekterne.

Kapacitetsudvidelsen på Ørestad Station omfatter en udbygning fra to til fire spor og

ændring af de eksisterende perroner fra sideperroner til Ø-perroner. Stationen er forbe-

redt til en sådan udvidelse.

Kapaciteten på Glostrup station udvides til fire spor samt etablering af nye perroner. Der

etableres en forplads på den sydlige side af stationen med fodgængertunnel fra Letba-

nens kommende forplads til en ny kommunal forplads fra den sydlige side. Arbejdet med

de tekniske undersøgelser og prissætning af udbygningerne pågår. Der gennemføres

desuden trafikale analyser for at vurdere, i hvilket omfang projekterne kan medvirke til

gennemførelsen af Ring Syd-projektet.

Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup stationer forventes afleveret i foråret 2017

efter ekstern granskning.

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen

Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at

afsætte 15,0 mio. kr. (2016-priser) til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for kapaci-

tetsmæssige forbedringer på S-banen. Den højest tilladte hastighed på S-banen er i dag

120 km/t, men på flere strækninger i S-togsnettet er hastigheden nedsat af forskellige

årsager.

Projektet skaber grundlaget for at kunne opgradere hastigheden til 120 km/t efter ud-

rulning af Signalprogrammet på S-banen. Det sker ved – i videst muligt omfang – at

fjerne sporstykker med lokale hastighedsnedsættelser, således at køretiden kan nedbrin-

ges.

Der har været borgerhenvendelser til screeningen. Klagefristen er udløbet den 4. no-

vember 2016, og projektet er nu kendt endeligt ikke VVM-pligtigt.

Projektet er budgetteret til ca. 190 mio. kr. Det er besluttet, at projektet skal granskes af

tredjepart, og dermed udskydes aflevering af beslutningsgrundlag for det samlede pro-

jekt til foråret 2017. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gennemførelse af an-

lægsprojektet.

26/119

Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl. Engha-

ve Station)

Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at

afsætte 4,0 mio. kr. (2016-priser) til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for etable-

ring af et nyt vendespor ved Carlsberg Station (tidligere Enghave Station). Der kan ind-

føres reel 10 minutters drift på Frederikssundbanen med hurtige tog til Frederikssund,

hvis der etableres et vendespor ved Carlsberg st. og indføres en ekstra linje, som vender

et sted på strækningen vest for København H.

Med 10 minutters drift på Frederikssundbanen skabes mulighed for en højfrekvent hur-

tig forbindelse mellem Frederikssundbanens yderste stationer og hhv. metroen i Vanlø-

se, Ringbanen i Flintholm samt Valby st., hvor der er mulighed for omstigning til S-,

Regional- og IC-tog.

Projektet er kendt ikke VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget for projektet omfatter tek-

nisk projektering for udarbejdelse af anlægsoverslag på fase 2-niveau. I samarbejde med

DSB gennemføres trafikmodelberegninger af trafikken på Frederikssundsfingeren som

grundlag for samfundsøkonomiske beregninger. Beslutningsgrundlag forventes afleveret

i foråret 2017. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gennemførelse af anlægs-

projektet.

Beslutningsgrundlag for station i Jerne

Der er afsat 1,0 mio. kr. til at udarbejde et beslutningsgrundlag for etablering af en ny

station i Jerne, inkl. et anlægsoverslag på fase 2 niveau. Der er afsat 26,7 mio. kr. til den

nye station i Jerne.

Naturstyrelsen har afgjort, at anlæg af stationen ikke er VVM-pligtigt, hvorfor projektet

blev overdraget fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til Banedanmark for teknisk projek-

tering og udarbejdelse af anlægsoverslag på fase 2-niveau.

Banedanmark undersøger den nye station i tæt samarbejde med Esbjerg Kommune, som

skal stå for etablering af forplads ved stationen. Beslutningsgrundlag forventes afleveret

primo 2017.

Beslutningsgrundlag for Esbjerg Nærbane

Der er afsat 4,0 mio. kr. til at udarbejde et beslutningsgrundlag for etablering af Esbjerg

Nærbane inkl. et anlægsoverslag for nødvendige anlæg på fase 1 niveau.

En nærbane vil give direkte tog mellem Varde og Ribe, uden skift i Esbjerg.

Beslutningsgrundlaget forventes afleveret i januar 2017.

27/119

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station

Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 er det besluttet at

igangsætte undersøgelser af en flytning af Herlev station. Der er afsat 4,0 mio. kr. (2016-

priser) til undersøgelserne, der afrapporteres primo 2017. Der er ikke reserveret midler

til efterfølgende gennemførelse af anlægsprojektet.

Ved flytning af perronen på Herlev Station mod vest til en ny placering ved Ring 3-broen

kan der skabes velfungerende adgangsforhold mellem S-tog og den kommende Letbane.

Der udarbejdes et beslutningsgrundlag for projektet, som omfatter projektering til fase

2-niveau. Naturstyrelsen har meddelt, at projektet ikke er VVM-pligtigt.

Hovedstadens Letbane har i grundlaget for udbud af anlægsarbejdet for Letbane Ring 3

indarbejdet et projektforslag om at etablere trappe og elevator midt på Ring 3-broen

som en kommende direkte adgang til den nye S-togsperron. Banedanmark har desuden

belyst adgang fra den eksisterende perrontunnel, hvor trappe og elevator vendes i ret-

ning af den nye perron, således at der er adgang i begge ender af perronen.

Beslutningsgrundlaget forventes afleveret i foråret 2017.

Forundersøgelse af mulighed for en ny S-togsstation i Vinge

Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 reserveret

55 mio. kr. (2014-priser) til en ny S-togsstation i Vinge og afsat 5,1 mio. kr. (2015-priser)

i 2015 til et statsligt bidrag til forberedelse af projektet.

Banedanmark skal i den forbindelse bistå de lokale parter og varetage projekteringsle-

delsen i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag for Vinge station. Der skal

som første skridt indgås en samarbejdsaftale for at klarlægge roller og ansvar i arbejdet.

Transport, Bygnings- og Boligministeriet har indgået samarbejdsaftaler med Frederiks-

sund Kommune om forberedelse og udførelse. Anlægsarbejdet forventes at kunne udfø-

res i årene 2017-2021 med ibrugtagning af stationen medio 2021 samtidig med Frede-

rikssund Kommunes opfyldelse af specifikke byudviklingskriterier for Vinge By.

Inden anlægsarbejdet kan igangsættes, skal Frederikssund Kommune dokumentere, at

disse byudviklingskriterier vil blive opfyldt via indgåelse af bindende kontrakter for

etablering af de nødvendige boliger og arbejdspladser.

Ny station ved Kalundborg Øst

Der er med Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder

afsat 16,2 mio. kr. (2016-priser) til en ny station ved Kalundborg Øst. Heraf er afsat 1,3

mio. kr. (2016-priser) til en undersøgelse af projektet.

28/119

Undersøgelserne er igangsat i februar 2016, og et beslutningsgrundlag for projektet for-

ventes at foreligge i foråret 2017.

Kalundborg Kommune og Banedanmark har i fællesskab udarbejdet en VVM-screening

for stationsprojektet. Naturstyrelsen har på baggrund heraf erklæret, at projektet ikke er

VVM-pligtigt.

Kalundborg Kommune, Novo Nordisk og Banedanmark arbejder tæt sammen om pro-

jektet, da Kalundborg Kommune skal stå for etablering af forplads til stationen, og Novo

Nordisk i tilknytning hertil skal etablere adgang til Novo Nordisks indhegnede fabriks-

område på den ene side af stationen. Perronen etableres på den anden side.

Beslutningsgrundlaget forventes afleveret i foråret 2017.

29/119

3.2

Projekter under gennemførelse

I det følgende gives en status for igangværende større anlægsprojekter på baneområdet.

Tabel 3.2.1. Økonomioversigt over anlægsprojekter på baneområdet under gennemførelse

Hjemmel / Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

Total-udgift

Overholdelse af

totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2016

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Opgradering af Hobro-Aalborg, 1.

del

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Ny bane København-Ringsted

Lov 498 af 22. maj 2013

Akt. 106 af 26. marts 2015

Lov 609 af 12. juni 2013 /

FL13

Lov 527 af 26. maj 2010

Akt. E af 8. dec. 2011

Akt. J af 19. maj 2011

Akt. 194 af 27. marts 2008

Akt. 154 af 18. juni 2009

Akt. 95 af 11. februar 2010

Akt. 69 af 3. juni 2010

Aftale af 7. feb. 2012

FL07

212,4

1.014,5

11714,2

189,7

726,4

6.313,1

100,0%

0,0%

2021

2017

2018

Signalprogrammet

1) 2)

19.281,2

6.562,2

4,3%

2021/2023

Ny station ved Gødstrup

Øvrige projekter

Fordelingsstation Vestfyn

16,5

32,2

651,9

Nej

0,3

305,0

0,0%

27,8%

2018

FL13 /

Elektrificering Køge Nord - Næstved

Lov 609 af 12. juni 2013

Togfonden DK

Hastighedsopgradering Køge Nord-

Næstved

Elektrificering af Fredericia - Aalborg

Akt. 124 af 19. juni 2014

FL15 /

Lov 609 af 12. juni 2013

44,5

4.633,7

367,8

31,4

70,1

15,9

0,0%

76,1%

2016

2023

2019

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Lov 543 af 29. april 2015

Kollektiv trafik

Yderligere udvidelse af kapaciteten i Aftale af 12. juni 2014 /

Padborg Kombiterminal

FL15

8,3

Nej

9,8

0,0%

2016

1) Projektets totaludgift er ekskl. midler overført til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til gennemførelse af myndig-

hedsgodkendelse af projektet.

2) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 2.1.

3) Totaludgiften er inkl. midler afsat til anlæg af niveaufri udfletning ved Ringsted Station.

Anm: "Totaludgift" angiver den samlede bevilling til projektet samt modtaget TEN-støtte. Grundet sidstnævnte

afviger beløbet fra det bevilgede på finansloven, idet Banedanmarks bevillinger på finansloven fratrækkes TEN-

støtte. ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der

pt. er disponeret over.

Opgradering af Hobro-Aalborg, 1. del

Formål

Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der reserveret 200 mio.

kr. (2009-priser) til en opgradering af strækningen mellem Hobro og Aalborg til 160

km/t. Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013

blev det besluttet at afsætte yderligere 20 mio. kr. (2013-priser) til projektet.

Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg vil reducere rejsetiden til og fra Nord-

jylland markant og sikre et løft af den kollektive trafik i hele området. Endvidere vil op-

graderingen udgøre et vigtigt bidrag til realiseringen af kapacitets- og rettidighedsfrem-

mende initiativer mellem Aarhus og Aalborg. Opgraderingen gennemføres som to del-

projekter. Første del af projektet omfatter forberedelse af opgraderingen ved at nedlæg-

ge overkørsler og stationsovergange i niveau. Anden del af projektet omfatter selve ha-

30/119

stighedsopgraderingen til 160 km/t, som der er afsat 74,3 mio. kr. til, jf. afsnittet om

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg under afsnit 3.1.

Status

Arbejder vedrørende Skørping erstatningsanlæg og station er afsluttet, dog udestår en-

kelte mindre restarbejder. I Ellidshøj er erstatningsanlægget færdigt, dog med undtagel-

se af et enkelt forhold angående afvanding, hvor der afventes en ny udledningstilladelse.

Erstatningsanlægget i Svenstrup er færdiggjort og ibrugtaget ultimo maj 2016, dog ude-

står beplantningsarbejder. Samtidigt er overkørslerne blevet sikringsteknisk nedlagt

ultimo maj 2016, hvilket er senere end oprindeligt planlagt. Forsinkelsen skyldes dels

forsinkelsen af et stilladsprojekt i Svenstrup, dels at en udsættelse af nedlæggelsen kun-

ne optimere gennemførelsen af projektet og forbedre projektets økonomi. Udskydelsen

af den sikringstekniske nedlæggelse af overkørslerne er aftalt med Signalprogrammet.

Endelig er etableringen af erstatningsnatur afsluttet.

Generelt udestår matrikulær berigtigelse, og for Ellidshøj og Svenstrup udestår endvide-

re opgørelserne for de midlertidige eksproprierede arealer.

Den budgetmæssige situation

Projektet havde på finansloven for 2014 en bevilget totaludgift på 174,4 mio. kr. (2016-

priser). Dertil bidrager Rebild Kommune med 3,0 mio. kr. til gennemførelse af projektet.

Bevillingen blev med akt 106 af 26. marts 2015 forhøjet til i alt 213,6 mio. kr. (2016-

priser). Merbevillingen skyldes primært for lavt budgetterede bygherreomkostninger i

det oprindelige budget, ekstraordinære krav fremsat ved ekspropriationsforretning samt

kommunale krav til projektet.

Den nye, bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Formål

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der truffet beslut-

ning om igangsætning af elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov.

Status

De endelige tilbud på elektrificeringen blev modtaget ultimo marts 2015, og der blev

indgået endelig aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj 2015. Ibrugtag-

ningstidspunktet for Esbjerg-Lunderskov blev i efteråret 2014 ændret fra 2015 til 2.

halvår 2016 med ibrugtagning fra og med køreplanen for 2017, idet ingen af leverandø-

rerne afgav et konditionsmæssigt tilbud på en tidsplan, hvor elektrificeringen af Esbjerg-

Lunderskov kunne ibrugtages i 2015.

Banedanmark gennemfører i øjeblikket design og udførelse af Elektrificeringsprogram-

mets Early Deployment strækning Esbjerg-Lunderskov, som færdiggøres i april 2017

mod forventet 2. halvår 2016.

31/119

Den primære årsag til forsinkelsen er, at leverandøren ikke har færdiggjort design tids

nok i forhold til udførelsen af projektet i marken. Det var forudsat, at leverandøren skul-

le udføre detailprojektering og udførelse samtidigt. Banedanmark har imidlertid kunnet

konstatere, at mobiliseringen har været vanskelig for leverandøren. Det forsinkede de-

tailprojekt, samt manglende og ustabilt materiel, har således resulteret i, at anlægsar-

bejderne ikke er forløbet planmæssigt.

Endvidere har det været vanskeligt at tilpasse nye sporspærringer til de forsinkede ar-

bejder. Sporspærringer og spærringer i de områder, der arbejdes i, har grundet forsin-

kelsen ikke længere kunnet lokaliseres og varsles i den takt, som sporspærringsproces-

sen kræver. Der er igangsat et tæt koordineringsarbejde herom, som samtidig skal eva-

luere spærringsmønstret fra denne strækning og videreføre erfaringer til arbejderne

fremover til de følgende projekter.

Banedanmark har arbejdet tæt sammen med leverandøren om diverse afhjælpende for-

anstaltninger, bl.a. ved tredeling af ibrugtagningstilladelse, udlejning af materiel, ud-

dannelse af personale, øget samarbejde omkring sporspærringer mv.

Idet Esbjerg-Lunderskov-projektet er Banedanmarks første elektrificeringsprojekt af

mange, forventes projektorganisationen løbende at drage erfaringer med design, opti-

mering, samt udførelse og dermed opnå læring, der fremadrettet vil bidrage til en mere

effektiv arbejdstilrettelæggelse og gennemførelse af de kommende projekter.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en totaludgift på 1.014,5 mio. kr. (2016-priser),

som forventes overholdt.

Der er i efteråret 2016 igangsat forhandlinger med Banedanmarks kørestrømsleverandør

om årsagerne til forsinkelsen. Konsekvenserne for økonomien er på nuværende tids-

punkt ikke færdiganalyserede.

Projektet blev i 2013 tildelt 86,1 mio. kr. i EU-støtte. På grund af udskydelsen til

2016/2017 kan der dog maksimalt opnås 28,0 mio.kr. i EU-støtte.

Ny bane København-Ringsted

Formål

Det er med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 besluttet, at der anlæg-

ges en ny bane mellem København og Ringsted over Køge. Etableringen af den nye kor-

ridor styrker grundlaget for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og

banegodstrafikken. Lov om anlæg af en ny bane mellem København og Ringsted er ved-

taget af Folketinget den 18. maj 2010.

Den nye bane forventes ibrugtaget i 2018.

Status

32/119

Projektets opførelse af broer, tilhørende konstruktioner og vejomlægninger forbundet

med den nye bane er næsten færdigt, og de resterende arbejder (mangeludbedring og

afslutning af arbejdet på tunnellerne ind mod København) forventes færdige i 1. kvartal

2017. Kontrakten på sporentreprisen er indgået, og entreprenøren er gået i gang med

sporarbejdet. Efterfølgende er det planlagt, at Signalprogrammet og Elektrificering-

sprogrammet skal udføre deres entrepriser for projektet.

Alle arkæologiske prøvegravninger er gennemført, og de sidste egentlige udgravninger

på Vestvolden forventes færdiggjort i 2016. Ledningsomlægninger er for hovedpartens

vedkommende afsluttet. Tilsvarende er nedrivning af bygninger og rydning af bevoks-

ninger afsluttet. Ekspropriationer er, med undtagelse af arealer til kørestrømsanlæg og

signalanlæg, afsluttet, men afregningsmæssigt udestår betydelige beløb, idet ekspropria-

tionsafregningen i forbindelse med de tekniske aftaler med kommunerne om tilbagele-

vering og drift af arealer skal endeligt afklares.

Som en del af projektet etableres en ny station ved Køge Nord. Der er indgået kontrakt

med leverandør, og entreprenøren er i fuld gang med produktionstegninger til snarlig

opstart af stålkonstruktionen. Selve udførelsen af den nye station er i samråd med Køge

Kommune udskudt i forhold til den oprindelige plan, så den står færdig i 2018 i stedet

for 2017. Dette optimerer projektet og medfører ikke forsinkelse i forhold til ibrugtag-

ning af banen.

Ved Ringsted station er det besluttet at gennemføre udfletningen som den såkaldte

0+løsning. Udfletningen gennemføres som regningsarbejde efter en tilbudsliste for at

sikre koordinationen i forhold til testprogrammet. Denne fremgangsmåde er valgt, da

tilslutningen i Ringsted har betydning for gennemførelsen af testprogrammet, så banen

kan få ibrugtagningstilladelse til åbning i december 2018.

Fremdriften med anlægsarbejderne har reduceret risici forbundet hermed, så de væsent-

ligste risici, i forhold til at kunne ibrugtage anlægget i december 2018 som forudsat, er

udfærdigelsen og etablering af kørestrøm og signaler, samt udstedelse af ibrugtagnings-

tilladelse. Elektrificeringen forventes indledt i maj 2017 som planlagt. Projektets frem-

drift er således tilfredsstillende, og tidsplanen forventes overholdt.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Der er med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. janu-

ar 2014 afsat 350 mio. kr. til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.

Med lov nr. 543 af 29/04/2015 om ændring af lov om anlæg af jernbanestrækning Kø-

benhavn-Ringsted over Køge blev det som en del af København-Ringsted projektet be-

sluttet at etablere en niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg med dertilhørende anlæg.

Projektet omfatter etablering af udfletning i form af en jernbanebro, der fører Øresunds-

banen (Kastrup – Roskilde) over den nye bane København-Ringsted samt tilhørende nye

spor. Projektet indbefatter også en ny krydsning af Vigerslev Allé i form af en bro.

Projektets anlægsomkostninger er i anlægsloven opgjort til 357,0 mio. kr. (2014-priser)

for en broløsning med etablering af en spuns mellem jernbanen og nærtliggende koloni-

haver.

33/119

Forberedende arbejder i form af planlægning af ledningsomlægninger, ekspropriationer

og opmåling pågår. Der er udarbejdet en udbudsstrategi, hvor det er besluttet at udbyde

udfletningen som en totalentreprise. Udbudsmaterialet er udsendt, der har været afholdt

licitation i september 2016, og første forhandlingsrunde er gennemført. Tilbudsgivernes

endelige bud er modtaget i 4. kvartal 2016. Underskrivelse af kontrakt afventer afklaring

af projektets budgetmæssige situation, jf. nedenstående afsnit.

Den niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg forventes ibrugtaget i 2019.

Den budgetmæssige situation

Ny bane København Ringsteds totaludgift udgør 11.714,2 mio. kr. (2016-priser) ekskl.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg jf. nedenfor. De hidtil kontraherede kontrakter er ind-

gået til væsentligt lavere priser end forudsat i anlægslovens budget, og pt. forventes et

væsentligt mindreforbrug i projektet. På baggrund heraf er projektets totaludgift reduce-

ret til 11.194,2 mio. kr. (2017-priser) på finansloven for 2017.

Projektet blev i 2013 tildelt 228 mio. kr. i EU-støtte til detailprojekteringsfasen. Det ful-

de støttebeløb forventes at komme til udbetaling. Der er ikke tildelt EU-støtte til anlægs-

fasen.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjergs totaludgift udgør 367,8 mio. kr. (2016-priser) og fi-

nansieres i regi af Togfonden DK.

De bevilgede totaludgifter for den nye bane København-Ringsted forventes overholdt.

For den niveaufri udfletning Ny Ellebjerg forventes det, at projektet kan gennemføres

inden for den afsatte totaludgift, men der er behov for at anvende midler fra den centrale

reserve. Merforbruget skyldes væsentlige forudsætningsændringer omkring omlægning

af et tunnellagt vandløb, samt udmåling af ekspropriationserstatninger.

Signalprogrammet

Formål

Som led i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev det besluttet at

etablere et nyt signalsystem på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et

signalsystem baseret på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2 inden ud-

gangen af 2023, og på S-banen etableres et moderne bybanesystem (CBTC) inden ud-

gangen af 2021.

Status

S-banens nye signalsystem på Early Deployment strækningen Jægersborg-Hillerød blev

taget i brug den 29. februar 2016. Efter en indkøringsfase i fem uger, hvor trafikken mel-

lem Køge og Hillerød blev afviklet efter en udvidet weekendkøreplan, overgik trafikken

den 4. april 2016 til normal køreplan. Det nye signalsystem virker overordnet som for-

udsat, men rettidigheden har desværre været negativt påvirket af den nedsatte hastighed

ved overgangen mellem det nye og det gamle system ved Jægersborg Station, samt

uhensigtsmæssigheder i systemet, som skal rettes med en række softwareopdateringer

frem mod årsskiftet 2017/2018.

34/119

Det har vist sig at være urealistisk, at udrulningen på den samlede S-bane afsluttes inden

udgangen af 2018, som har været det hidtidige mål i Signalprogrammets kontrakt med

leverandøren– to år før fastsat i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009.

Der er derfor udarbejdet en revideret plan for udrulning på S-banens øvrige stræknin-

ger, som betyder, at udrulningen på S-banen afsluttes i 2021, hvilket er ét år senere end

forudsat i den politiske aftale fra 2009.

På fjernbanen er der ligeledes foretaget revisioner af udrulningsplanerne for henholdsvis

Øst- og Vestdanmark. Dette er bl.a. sket på baggrund af erfaringerne fra S-banen, som

viser, at der er behov for mere tid til test af systemerne, samt at leverandørerne og Ba-

nedanmark har undervurderet kompleksiteten. Der er endvidere brug for mere tid til at

få den omfattende dokumentation på plads både for leverandører og i Banedanmark,

således at de nye systemer kan blive godkendt.

Østdanmark: På Early Deployment strækningen Roskilde-Køge-Næstved planlægges der

nu med en idriftsættelse af det nye signalsystem på delstrækningen Roskilde-Køge i

sommeren 2018 og for den resterende del omkring årsskiftet 2018/19. Rækkefølgen for

udrulningen på de øvrige strækninger i Østdanmark er ændret, således at Signalpro-

grammet først udrulles på de regionale strækninger og sidst omkring København,

strækningen København H-Peberholm og på Kystbanen, således at ETRMS i Østdan-

mark er fuldt ud ibrugtaget i 2023, hvilket er to år senere end forudsat i den politiske

aftale fra 2009.

Vestdanmark: På Early Deployment strækningen Frederikshavn-Hobro forventes over-

gang til overvåget prøvedrift nu at ske omkring årsskiftet 2018/19. Rækkefølgen for ud-

rulningen på de øvrige strækninger i Vestdanmark er ligeledes blevet revideret. Her ud-

rustes strækningen mellem Fredericia og Padborg/Sønderborg, og dermed grænsen til

Tyskland til sidst. Også i Vestdanmark vil ETRMS være fuldt ud ibrugtaget i 2023, hvil-

ket er to år senere end forudsat i den politiske aftale fra 2009.

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg blev den 11. oktober 2016 orienteret

om status for Signalprogrammet, herunder de nye udrulningsplaner og tilhørende opda-

terede budget.

Den budgetmæssige situation

Med fortrolig akt. J af 10. maj 2011 og fortrolig akt. E af 30. november 2011 fik Ba-

nedanmark bevilling til at indgå kontrakt og afholde øvrige udgifter frem til henholdsvis

S- og fjernbaneprojektets projektafslutning i 2021 og 2023.

Med Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn af 20. juni 2012

samt med finansloven for 2013 blev bevillingen efterfølgende reduceret med 4,8 mia. kr.

(2012-pl), heraf 4,1 mia. kr. frem mod 2020 som blev tilbageført til Infrastrukturfonden.

Besparelserne blev gennemført som følge af Signalprogrammets indgåede kontrakter for

de nye signalsystemer samt en budgetanalyse af Signalprogrammets udgifter til styring,

projektering og tilsyn af projektet.

35/119

I forbindelse med revisionen af udrulningsplanerne for programmet, jf. ovenstående, er

der udarbejdet en opdateret prognose for Signalprogrammet med bistand fra KPMG.

Den reviderede prognose viser, at Signalprogrammet forventer at anvende hele den af-

satte bevilling (dvs. inklusiv den centrale 20 pct. reserve) på 19.281,2 mio. kr. (2016-

priser). Den opdaterede prognose er tæt på det forudsatte i det oprindelige basisbudget

fra 2008. Der er i det opdaterede estimat medtaget alle kendte og forventede ændringer,

herunder poster til at håndtere ændrede krav til for eksempel fysik, dokumentation eller

negative påvirkninger fra andre projekter. I figur 3.2 fremgår en oversigt over ændrin-

gerne i Signalprogrammets budget.

Figur 3.2. Sammenligning af budget 2008, 2012 og 2016 (2016-priser)

*Anvendt til finansiering af ny Storstrømsbro

**Bevillingsreduktioner

Banedanmark forventer dermed at kunne gennemføre programmet inden for den nuvæ-

rende samlede bevilling inklusiv den centrale reserve. Programmets gennemførelse in-

den for budgettet forudsætter, at der ikke kommer store uforudsete ting til i resten af

programmets levetid. Det bemærkes, at Banedanmark løbende anvender påløben bod

aktivt i forhandlingerne med leverandørerne for at sikre projektleverancerne og dermed

fremdriften. Bod varsles til leverandøren, når Banedanmark vurderer, at leverandøren

ifølge kontrakten ifalder bod. Den enkelte bod indgår herefter i forhandlingerne med

den pågældende leverandør, når parterne skal drøfte ændringer til programmet.

De øgede udgifter til Signalprogrammet findes primært inden for fjernbaneprojektet,

som er det mest komplekse. I tabel 3.2.2. fremgår en nærmere opdeling af de øgede ud-

gifter til gennemførelse af Signalprogrammet som følge af forsinkelsen.

Tabel 3.2.2. Opdeling af Signalprogrammets øgede udgifter

Mio. kr.

(2016-priser)

36/119

Realiserede budgetoverskridelser

Trafikkontrolcenter Øst

Trafikkontrolcenter Vest

Diverse

Realiserede budgetoverskridelser total

Realiserede besparelser

GSM-R Infrastruktur

Realiserede besparelser total

Styring, tests og sikkerhedsgodkendelse mv.

Øvrige udgifter

Ekstra sporskiftedrev

Ekstra udgifter ved udrustning af arbejdskøretøjer og softwareopdateringer

Fiberkabler

Forberedelse af strækninger til installationsarbejder

Integration med DSB’s nuværende systemer

Kabelrender

Overkørsler

Stigende udgifter til nedtagning og bortskaffelse af eksisterende udstyr

Tillæg til ændringer af f.eks. mængder og funktionalitetskrav

Tredjepartsarbejder bl.a. geoteknik, overgangssystemer og strømforsyning

Diverse

Øvrige udgifter total

Total

151

209

-115

1.657

115

104

165

104

629

413

233

510

2.467

4.218

De primære årsager til forsinkelserne og medfølgende øgede udgifter er, at:



Det er første gang at ERTMS, Baseline 3 udrulles på et helt landsdækkende jern-

banenet. Leverandørerne havde på tilbudstidspunktet ikke haft reelle sammen-

ligningsgrundlag at støtte sig til, og forudsætningerne om opnåelse af stordrifts-

fordele, læringskurver, samarbejde med bygherre mv., har vist sig at være for op-

timistiske. Endvidere har det vist sig, at der ud over produktleverancen er behov

for mere tid til idriftsættelse (herunder sikkerheds- og funktionstest) end forud-

sat.

Proceduren for at opnå sikkerhedsgodkendelse af de nye systemer har givet store

udfordringer for både leverandører og Banedanmark. Der er derfor lagt mere tid

ind til at opnå disse i den reviderede plan.

Flere af leverandørerne har haft svært ved at levere den forudsatte fremdrift og

udvikling. På fjernbanen gælder det udvikling og godkendelse af visse delsyste-

mer på infrastruktursiden, herunder bl.a. mellem det nye og gamle system, over-

kørselsanlæg og sporskiftedrev. Det kan herudover oplyses, at opgaven forbun-

det med oprydning og bortskaffelse af eksisterende udstyr (signaler, relæer, sig-

nalhytter mv.) har været undervurderet. Det skyldes blandt andet skærpede mil-

jøkrav samt forøgelse af opgaven, der nu omfatter ca. 150.000 elementer.



Foruden ovenstående, kan det oplyses, at der er blevet afsat flere midler til udrustning af

arbejdskøretøjer, ligesom der forventes flere softwareopdateringer af ombordudstyret

end oprindeligt forudsat.

Endvidere forventes øgede udgifter til fiberkabler, end der var budgetteret med i 2012,

idet de oprindelige forudsætninger vedrørende eksisterende kabler og anlæg har vist sig

37/119

at være for optimistiske. Tilsvarende har vurderingerne for genbrug af kabelrender, som

blev foretaget på grundlag af et udført survey i 2010, vist sig for optimistiske, hvorfor

udgifterne til kabelrender opjusteres.

Der blev i 2015 tildelt EU-støtte på 81,9 mio. kr. til udrulningen af Signalprogrammet på

Ny bane København-Ringsted. Efter åbningen af banen bliver det endeligt opgjort, hvor

stor en andel af støtten, der kommer til udbetaling. Der blev i 2015 desuden tildelt EU-

støtte på 59,3 mio. kr. til Signalprogrammets aktiviteter vedr. ombordudrustning af lo-

komotiver (’’retrofitment’’). EU-projektet udløber ultimo 2018, hvorefter den endelige

udbetalte støtte kan opgøres.

Ny station ved Gødstrup

Formål

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 blev der afsat 16,5 mio.

kr. til etablering af en station i Gødstrup, nordvest for Herning, ved det nye regionshos-

pital. Stationsprojektet samordnes med projektet for det planlagte regionshospital, in-

den detailprojekteringen kan påbegyndes.

Status

Stationen i Gødstrup var oprindeligt planlagt åbnet samtidig med hospitalets 1. etape i

2016. Hospitalets åbning er nu udsat til 2019, hvorfor Herning Kommune udskyder

etableringen af stationsforplads og adgangsveje til stationen (projekter, som kommunen

står for) til ultimo 2017 / primo 2018.

Herning Kommune, DSB og Banedanmark skønner, at det vil være en fordel for det sam-

lede projekt, at anlæg af en ny station ved Gødstrup Sygehus udskydes til et tidspunkt i

2018. Udbud af rådgiverydelser er iværksat, og tilbud forventes modtaget primo januar

2017.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 16,5 mio. kr. (2016-

priser), som forventes overholdt.

Fordelingsstation Vestfyn

Formål

Med Aftale om trafik for 2007 blev der afsat midler til etablering af en fordelingsstation

på Vestfyn.

Status

Som oplyst i tidligere fremsendte Anlægsstatus forventes det, at der kan opnås stor-

driftsfordele, og dermed besparelser, ved at udbyde anlægget af fordelingsstation Vest-

fyn sammen med elektrificeringen af de besluttede strækninger, herunder Esbjerg-

Lunderskov, jf. tidligere afsnit.

38/119

Alle elektrificeringsprojekterne indgår i et samlet elektrificeringsudbud, der er afsluttet

med en kontraktindgåelse ultimo maj 2015. I den forbindelse er der gennemført nye

analyser af den samlede kørestrømskapacitet, som skal analyseres yderligere, eftersom

der er valgt system, og der er gennemført detailprojektering. Dette betyder, at anlægget

af fordelingsstationen forventeligt først vil kunne ske efter 2016. Udsættelsen af etable-

ringen vil ikke medføre negative konsekvenser for togdriften.

Den budgetmæssige situation

Projektet fremgik senest af finansloven for 2013 og har en bevilget totaludgift på 31,9

mio. kr. (2015-priser). Beløbet indgår i Banedanmarks videreførselsbeholdning på fi-

nansloven for 2015.

Den bevilgede totaludgift forventes ikke overholdt.

Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-

Næstved

Formål

I Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013 blev der truffet be-

slutning om elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der desuden truffet beslutning om en opgradering af hastigheden mellem Køge og

Næstved til 160 km/t.

Det samlede beslutningsgrundlag for både elektrificering og hastighedsopgradering af

strækningen forelå medio 2014, hvorefter der i september 2014 blev truffet endelig poli-

tisk beslutning om at gennemføre både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen.

Med projekterne spares 10 minutters rejsetid mellem Næstved og Køge. Elektrificering

og opgradering af strækningen gennemføres af Elektrificeringsprogrammet efter udrul-

ningen af Signalprogrammet omkring årsskiftet 2018/2019.

Status

Inden udrulningen af elektrificeringen udføres de forberedende arbejder, som i hoved-

træk omhandler udskiftning af lave vejbroer for at give plads til køreledningsanlægget,

etablering af beskyttelses- og potentialudligning (jording) af broer, stationsområder,

hegn mv. samt rydning af beplantning langs med banen. Hastighedsopgraderingen om-

fatter banetekniske arbejder som justering af spor og øget længde af sporsænkninger.

Ekspropriationskommissionen har gennemført ekspropriationer for arealerhvervelsen

til broerne. 10 broer på strækningen er nu udskiftet til nye moderne broer med to vogn-

baner, mens to broer bliver revet ned umiddelbart før udrulningen af elektrificeringen i

2018.

Udskiftningen af vejbroer med tilhørende vejanlæg er gennemført. Arbejderne forbundet

med hastighedsopgraderingen er udført samtidig med ombygningen af broer.

39/119

P.t. pågår etablering af beskyttelses- og potentialeudligning af stationsområder, hegn

m.v., samt rydning af beplantning på banearealet. Endvidere er ekspropriation med

henblik på pålæggelse af eldriftservitut og magnetfelt igangsat.

Hastigheden kan efter udskiftningen af signalerne omkring årsskiftet 2018/2019 hæves

fra 120 km/t til 160 km/t.

Den budgetmæssige situation

Elektrificeringen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2016 en

bevilget totaludgift på 651,9 mio. kr. (2016-priser), som forventes overholdt.

Hastighedsopgraderingen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for

2016 en bevilget totaludgift på 44,5 mio. kr. (2016-priser). Banedanmark undersøger i

øjeblikket konsekvenserne ved en udskydelse af elektrificeringen grundet Signalpro-

grammets reviderede tidsplan. Som følge af merudgifter til hastighedsopgraderingen

blev projektet tidligere tilført 6,6 mio. kr. af dets eget bidrag til den centrale anlægsre-

serve. Merudgifterne skyldes, at der på dele af strækningen er identificeret et behov for

større ballastmængder end forudsat for at kunne idriftsætte banen til 160 km/t. Når der

opgraderes til 160 km/t, skal alle normkrav til ballasttykkelser m.v. for større ombyg-

ninger overholdes, hvorfor en opgradering af ballasten er blevet nødvendig.

Elektrificering af Fredericia - Aalborg

Formål

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-

Aalborg. I Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014

indgår en fremrykning af 200 mio. kr. til opgradering og elektrificering af dele af stræk-

ningen Fredericia-Langå fra 2020-2024 til før 2020.

Se afsnit 3.1.2 for status for udførelsen af VVM for projektet.

Status

På finansloven er der afsat midler til opstart af projektet i 2015. De afsatte midler an-

vendes både til tværgående omkostninger i forbindelse med udbud af det samlede Elek-

trificeringsprogram samt opbygning af projektorganisationen.

For strækningen Aarhus-Aalborg er der med henblik på at udnytte planlagte sporspær-

ringer til fornyelsesarbejder til sporsænkninger m.v. indgået aftale med Atkins Danmark

A/S om rådgivning i forbindelse med forberedende arbejder. Rådgivningsarbejderne er

igangsat således, at arbejdet respekterer den igangværende VVM-høring og den efterføl-

gende politiske beslutning om igangsætning af projektet.

For strækningen Fredericia-Aarhus er der indhentet tilbud på rådgivning i forbindelse

med forberedende arbejder. Kontrakter er indgået i december 2016. Rådgivningsarbej-

derne vil efterfølgende blive igangsat, således at arbejdet respekterer den igangværende

VVM-høring og den efterfølgende politiske beslutning om igangsætning af projektet.

40/119

I Banedanmarks reviderede anlægsplan for perioden 2018-2026 planlægges det for

strækningen Fredericia-Aarhus H-Langå, at det nye signalsystem udrulles først, hvoref-

ter der elektrificeres; dette vil ske sekventielt i delstrækninger. Derudover er udførelsen

af forberedende arbejder til elektrificering af Aarhus H og eventuel kapacitetsudvidelse

sammesteds opdelt i to etaper. Den største risiko på strækningen knytter sig til det bety-

delige aktivitetsniveau i 2020-2021 i form af fornyelsesarbejder, hastighedsopgraderin-

ger, samt forberedende arbejder til elektrificering.

Elektrificering af strækningen Fredericia-Aarhus H ventes at finde sted i 2023, mens

elektrificeringen af selve Aarhus H, samt strækningen Aarhus H-Hobro, planlægges at

finde sted i 2024. Ibrugtagning af el-materiel på strækningen Fredericia-Aarhus bliver

først aktuel, når Aarhus H er elektrificeret i 2024. El-materiel kan herefter ibrugtages på

denne strækning og strækningen Aarhus H-Hobro ved køreplansskiftet i december

2024. Elektrificeringen af strækningen Hobro-Aalborg ventes at finde sted i 2025.

Den budgetmæssige situation

Elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aalborg har på finansloven for 2015 en be-

vilget totaludgift på 4.586,4 mio. kr. (2015-priser). På nuværende tidspunkt forventes

totaludgiften overholdt, men der tages forbehold for, at der kan opstå fordyrelser som

følge af, at elektrificeringen af strækningen forsinkes i forhold til det oprindeligt forud-

satte.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Projektet gennemføres som en del af projektet Ny Bane København-Ringsted, og der

henvises til afsnittet herom for en status for projektet.

Yderligere udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal

Formål

Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 reserveret

8,1 mio. kr. (2016-priser) som et muligt bidrag til en yderligere udvidelse af kapaciteten

på kombiterminalen i Padborg, såfremt der kan findes en hensigtsmæssig løsning.

Udvidelsen af kombiterminalen i Padborg omhandler hovedsageligt anlæg af et belæg-

ningsareal på ca. 11.500 m2 med tilhørende afvanding og belysning. Baggrunden er at

terminalen var tæt på kapacitetsgrænsen.

Status

Projektet har været forsinket, da der har været dialog mellem Banedanmark og Aaben-

raa Kommune om mageskifte af det pågældende areal. I august 2015 godkendte trans-

port-, bygnings- og boligministeren imidlertid, at projektet igangsættes.

41/119

Der blev afholdt licitation og tegnet kontrakt med entreprenøren d. 27. august 2015, og

entreprenøren indledte arbejdet primo september 2015 med udgravningen til pladsen,

afvandingsarbejder og ny belægningsopbygning.

I forbindelse med udgravningen stødte entreprenøren på en usædvanlig stor mængde

store sten, ligesom der blev truffet blødbund. Merudgifterne hertil på 1,7 mio. kr. afhol-

des af Banedanmarks rådighedspulje for funktionalitetsfremmende foranstaltninger.

Projektet er færdiggjort i juni 2016 og anlægget er ibrugtaget.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 8,3 mio. kr. (2016-

priser), som ikke kunne overholdes. Merudgifterne på 1,7 mio. kr. afholdes af Banedan-

marks rådighedspulje for funktionalitetsfremmende foranstaltninger.

42/119

3.3

Fornyelsesprojekter på baneområdet

I det følgende gives en status for større fornyelsesprojekter (projekter over 60 mio. kr.)

under gennemførelse.

Som udgangspunkt håndteres eventuelle fordyrelser på enkelte projekter inden for den

samlede bevilling til fornyelse af jernbaneinfrastrukturen. Billiggjorte projekter medgår

således til at finansiere fordyrede fornyelsesaktiviteter. Det er Banedanmarks vurdering,

at de nuværende konstaterede fordyrelser kan rummes inden for den samlede bevilling.

Tabel 3.3. Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på baneområdet

(mio. kr. 2016-priser)

Hjemmel

Total-

udgift

Overholdelse af

totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2016

Åbningsår

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 2015 - 2020

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-

Akt. N af 12. maj

banestrækningen Albertslund - Høje Taastrup

2015

Sporombygning af Køge Bugt-banen

Sporfornyelsesprojekt Nyborg - Odense

Akt. R af 3.

september 2015

Akt. Q af 3.

september 2015

(fortroligt)

72,8

448,2

295,7

2017

2018

1) Sporfornyelsesprojektet Nyborg-Odense lod sig ikke gennemføre som forudsat i akt. Q af 3. september 2015. Med

de i 2016 gennemførte arbejder er totaludgiften overholdt, men Banedanmark vurderer, at dertil kommende udgif-

ter til gennemførelsen af restarbejderne (inden for de næste 3-5 år), samt til Banedanmarks voldgiftssag med entre-

prenøren, ville have betydet en overskridelse af totaludgiften.

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes.

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-

Høje Taastrup

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark i

2015–2016 en udskiftning af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-

Høje Taastrup. Fornyelsen gennemføres for fremadrettet at reducere risikoen for drifts-

forstyrrelser samt sikre en levetid for anlægget på 50 år.

Arbejdet indebærer udskiftning af køreledningsanlægget i form af de bærende konstruk-

tioner (master og fundamenter) samt køreledningen. Som et led i arbejdet opsættes

endvidere skærmtage eller spærringer på vej- og stibærende broer over strømførende

dele.

Status

I aktstykket for projektet var det forudsat, at projektet ville blive gennemført fra primo

august 2015 til ultimo januar 2016. Projektet blev imidlertid forsinket af flere forhold,

hvilket resulterede i, at det nye køreledningsanlæg blev ibrugtaget i juni 2016. Forsinkel-

sen skyldes, at tidsplanen for projektet og antallet af sporspærringer blev udvidet efter et

dialogmøde med entreprenørerne. Disse justeringer påvirkede udbuddet af projektet og

den efterfølgende kontraktindgåelse.

43/119

Der er bestilt kørestrømsafbrydelser i december 2016 med henblik på udførelse af man-

gelarbejder, hvorefter projektet forventes endeligt afsluttet.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. N af 12. maj 2015 om igangsættelsen af ud-

skiftning af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup.

Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Sporombygning af Køge Bugt-banen

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark

en sporombygning af strækningen Hundige-Køge samt fornyelse af køreledningsanlæg-

get fra Skelbæk til Køge. Arbejderne udføres i 2016/2017 for at opretholde det nuværen-

de trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser og redu-

ceret drift på strækningen.

Sporombygningen omfatter bl.a. ballastrensning og fornyelse af spor, sveller og sporskif-

ter samt afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder. Kørestrømsarbejderne omfatter bl.a.

fornyelse af fundamenter, master og ophæng. Sideløbende med sporarbejdet udføres

arbejde på broerne på strækningen.

Status

Som led i fornyelsesarbejdet var der planlagt totalspærringer af strækningen Hundige –

Åmarken i perioden den 4. - 19. juli 2016 og af strækningen Køge – Hundige i perioden

den 4. juli - 28. august 2016.

Den 20. juli 2016 blev sporspærringen på strækningen Hundige – Åmarken ophævet,

hvilket var 19 timer senere end planlagt. Den primære årsag til forsinkelsen var udfor-

dringer med tilkoblingen af det såkaldte HKT-system, der overvåger S-togene på banen.

Banedanmark og DSB valgte at udsætte den daglige drift med yderligere 24 timer, hvil-

ket medførte, at trafikken blev genoptaget 48 timer senere end planlagt.

For så vidt angår strækningen Køge-Hundige, kunne arbejderne med den maskinelle

sporombygning og ballastrensning først starte op den 29. juli 2016. Årsagen var, at en-

treprenørens maskiner til arbejderne ankom til Danmark fire uger senere end forventet.

Som følge af maskinernes sene ankomst blev projektet udfordret med hensyn til rettidig

færdiggørelse af de planlagte arbejder. Da maskinerne ikke kunne holde den forudsatte

daglige produktion, besluttede Banedanmark efter samråd med DSB at forlænge total-

spærringen. Strækningen blev åbnet for passagerkørsel den 13. september 2016.

Slutjusteringen af sporombygningen er sat i værk og forventes som planlagt afsluttet

ultimo december 2016.

Kørestrømsarbejderne forløber planmæssigt med sætning af fundamenter, samt rejsning

og montering af master, frem til ultimo 2017.

44/119

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. R af 3. september 2015 om igangsættelsen af

fornyelse af Køge Bugt-banen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Sporfornyelsesprojekt Nyborg-Odense

Formål

Strækningen mellem Nyborg og Odense er på baggrund af teknisk gennemgang og ana-

lyser vurderet moden til sporfornyelse. Fornyelsen omfatter udskiftning af skinner, ud-

veksling af sveller, ballastrensning, bundudskiftning, udveksling af sporskifter, samt

følgearbejder i forhold til kørestrøm, sikring og afvanding. Projektet omfatter ligeledes

en ny perron mellem spor 7 og 8 på Odense Station. Projektet er omfangsrigt, og for at

udnytte sporspærringer optimalt udføres brofornyelse af tre broer på strækningen side-

løbende med sporfornyelsen.

Status

Projektet var planlagt udført fra ultimo april 2016 til august 2016. I forbindelse med

Kristi Himmelfartsferien og pinsen 2016 blev strækningen totalspærret. Beklageligvis

opstod der under begge totalspærringer så væsentlige forsinkelser i udførelsen af det

planlagte arbejde, at åbningen for sportrafikken på strækningen blev væsentligt forsin-

ket i forhold til det planlagte.

Årsagerne til forsinkelserne skal søges i bl.a. manglende styring og planlægning fra en-

treprenørens side kombineret med forkert valg af materialer eller manglende materiel.

På grund af disse fejl i arbejdet så Banedanmark sig efterfølgende nødsaget til at ophæve

kontrakten på gennemførelsen af sporombygningen med entreprenøren.

Banedanmark revurderede herefter gennemførelsen af de planlagte arbejder i projektet.

Banedanmark har dels med egne medarbejdere, dels gennem udbud af entrepriser gen-

nemført en række arbejder, der levetidsforlænger strækningen med 3-5 år. Arbejderne er

gennemført i de allerede planlagte sporspærringer over sommeren 2016 og er afsluttet

med udbedring af mindre fejl og mangler i august og september 2016. Derudover gen-

nemføres en skinneudveksling over en 7 km strækning i november 2016.

Efter 2016 er alle forudsatte arbejder vedr. skinner og sporskifter afsluttet. Restarbej-

derne omfatter 24,4 km svelleudveksling, 38,3 km ballastrensning, heraf 7,0 km bund-

udskiftning og 2,0 km drænfornyelse. Restarbejderne skal udføres indenfor de næste 3-5

år for at kunne opretholde den nuværende trafikafvikling på strækningen og for at redu-

cere risikoen for hastighedsnedsættelser, der kan føre til reduceret drift.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. Q af 3. september 2015 om igangsættelse af

sporfornyelsesprojektet Nyborg-Odense. Projektet bliver jf. det foregående ikke gen-

nemført som forudsat. Finansudvalget er orienteret herom ved brev af 20. juni 2016.

Der var i dette brev varslet en fornyet forelæggelse om projektet i efteråret 2016. Det er

imidlertid vurderingen, at der i praksis ikke er alternative muligheder i henhold til Ba-

45/119

nedanmarks beslutninger om projektet, jf. ovenfor, hvorfor der ikke er grundlag for at

forelægge beslutningen for Finansudvalget. Efter gennemførelsen af arbejderne i 2016

forventer Banedanmark at have haft udgifter til projektets gennemførelse på i alt 361,0

mio. kr. Beløbet inkluderer Banedanmarks forventede meromkostninger til en eventuel

voldgiftssag mellem Banedanmark og entreprenøren. De potentielle meromkostninger

for Banedanmark forbundet med voldgiftssagen er i sagens natur forbundet med en be-

tydelig usikkerhed. Banedanmark vil rapportere på de samlede udgifter i Anlægsstatus,

når disse er endeligt afklarede. Ved udgangen af 2016 lukker Banedanmark projektet

med de allerede gennemførte arbejder ned.

Et kommende projekt for gennemførelsen af de resterende arbejder vil blive forelagt

Finansudvalget i henhold til bevillingsreglerne.

46/119

3.4

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet

I det følgende opgøres status fra de almindelige fornyelse- og vedligeholdelsesindsats på

Banedanmarks jernbanenet.

Tabel 3.4. Forbrug og prognose 2015-2020 (fornyelse og vedligehold)

Mio. kr. (2016-pl)

Forudsat

Forbrug / Prognose

Merforbrug

2015

2.239,0

2.450,4

211,4

2016

2.107,3

2.281,5

174,2

2017

1.879,9

2.232,2

352,3

2018

2.260,1

2.561,9

301,8

2019

2.956,8

2.505,1

-451,7

2020

2.656,3

2.792,8

136,5

Total

14.099,4

14.823,9

724,5

Anm.: Primo 2015 udgjorde opsparingen på konto § 28.63.05 (fornyelse og vedligehold) 540,1 mio. kr. Ræk-

ken ”Forudsat” er baseret på finansloven for 2016. Rækken for ”Prognose” for 2016 er baseret på udgiftsopfølgning

Formål

Banedanmark fremlagde i juni 2013 et oplæg, der indeholdt en opgørelse af behovet for

fornyelse og vedligehold for perioden 2015-2020.

Formålet med det beskrevne investeringsniveau er at fastholde tilstand og regularitet

frem til 2020 og derudover at sikre en koordinering mellem fornyelsesindsatsen og de

nyanlæg, som skal gennemføres på jernbanen frem mod 2020.

Status

Samlet for perioden 2015-2020 forventer Banedanmark et merforbrug på 724,5 mio. kr.

Dette svarer til opsparingen på Banedanmarks konto § 28.63.05 (fornyelse og vedlige-

hold) primo 2015. Banedanmark budgetterer således med et forbrug af opsparingen i

årene 2016-2018.

47/119

4. Veje

I dette kapitel gennemgås undersøgelser og igangværende større anlægsprojekter på

vejområdet.

Afsnit 4.1 giver en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet,

mens afsnit 4.2 giver en status for igangværende større anlægsprojekter. Afsnit 4.3 giver

en status for større bygværker, og afsnit 4.4 giver en status for efterslæbsnedbringelse

mv.

I afsnit 8 gives en oversigt over puljeprojekter på vejområdet under Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet.

Boks 4. Markedssituationen på vejområdet

På vejområdet vurderes markedssituationen at være præget af en fortsat gun-

stig konkurrencesituation, hvilket underbygges af de positive resultater – i

form af gunstige priser og tilfredsstillinde budinteresse – som Vejdirektoratet

har opnået ved seneste gennemførte udbud. Vejdirektoratet følger løbende

udviklingen i aktivitets- og prisniveauet for til stadighed at vurdere konkurren-

cesituationen på markedet.

48/119

4.1

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejom-

rådet

Tabel 4.1 giver en oversigt over samt status for igangværende VVM-undersøgelser, for-

undersøgelser mv. på vejområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpoli-

tik. Eventuelle merudgifter i forhold til et projekts totaludgift afholdes inden for den

samlede ramme til undersøgelser.

Tabel 4.1. Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. i Vejdirektoratet

(mio. kr. 2016-priser)

Hjemmel/

Aftale

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

Aftale af 26. aug. 2016

Aftale af 13. december 2016

Total

udgift

7,1

14,9

3,5

65,0

12,0

Overholdelse Forbrug pr.

af totaludgift 30.09.2016

5,8

14,9

0,0

Infrastrukturfonden

VVM af Haderup Omfartsvej

VVM af Næstved-Rønnede

Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns

Undersøgelser af en midtjysk motorvej

VVM af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød

1) Der er tidligere gennemført en forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9. Projektet er afsluttet og

fremgår derfor ikke af tabellen, men der er i forligskredsen reserveret 10 mio. kr. til en evt. kommende VVM-

undersøgelse af strækningen, jf. Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010.

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes.

VVM af omfartsvej ved Haderup

I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at:

”

Parterne noterer sig, at Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af

en omfartsvej ved Haderup pågår som planlagt og forventes afsluttet senere på året.

Parterne noterer sig endvidere, at forundersøgelsen af projektet viste, at etablering af

en omfartsvej ved Haderup både vil forbedre fremkommeligheden og aflaste stræknin-

gen gennem byen, herunder for tung trafik. Projektet har et højt samfundsøkonomisk

afkast og vil medvirke til fremme af vækst og produktivitet i området.

Parterne er enige om at afsætte 250 mio. kr. til en realisering af projektet. Parterne vil

drøfte den konkrete udformning af projektet, når den færdige VVM-undersøgelse fore-

ligger.”

VVM-undersøgelsen har været i offentlig høring i 2014. Vejdirektoratet har på baggrund

af den offentlige høring færdiggjort det samlede beslutningsgrundlag for projektet. Ind-

stillingen for projektet blev fremsendt til forligskredsen bag projektet i december 2014.

Med Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26.

august 2016 blev parterne enige om at afsætte 287,0 mio. kr. til en realisering af en løs-

ning med 2+1 motortrafikvej. Anlægslovforslaget er fremsat for Folketinget den 14. de-

cember 2016.

49/119

VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede

I Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at:

”

Parterne noterer sig, at Vejdirektoratet har gennemført en for-

undersøgelse af mulighederne for at opgradere Rute 54 mellem Næstved og Rønnede.

Forundersøgelsen omfatter en række forskellige mulige linjeføringer og vejstandarder,

hvor en motorvej i linjeføring A har et meget højt samfundsøkonomisk afkast.

Parterne reserverede med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 15,0 mio. kr.

til en VVM-undersøgelse af en opgradering af rute 54, Næstved-Rønnede. Parterne er

på baggrund af forundersøgelsens resultater enige om at igangsætte en VVM-

undersøgelse af rute 54, Næstved – Rønnede. Der afsættes 15,0 mio. kr. til undersøgel-

sen.

Parterne er samtidig enige om at afsætte 350,0 mio. kr. til en 1. etape af Rute 54 fra

Sydmotorvejen (ved Rønnede) mod Næstved."

VVM-undersøgelsen på rute 54 Næstved-Rønnede blev igangsat af Vejdirektoratet i

2014, og undersøgelsen afsluttedes i 2016.

Der er godkendt et kommissorium for VVM-undersøgelsen, hvor de fire forslag til linje-

føringer fra forundersøgelsen udbygget i motorvejsstandard indgår.

Det indledende borgermøde blev afholdt ultimo 2014. Høringsnotat fra idéfasen er of-

fentliggjort på Vejdirektoratets hjemmeside.

VVM-undersøgelsen blev afsluttet i efteråret 2016 og VVM-redegørelsen blev offentlig-

gjort den 21. november. Den er i høring indtil den 20. januar 2017. Herefter vil der blive

udarbejdet et høringsnotat og indstilling om projektet.

I forbindelse med arbejdet på rute 54 har Vejdirektoratet gennemført en miljøscreening

af anlæg af nordvendte ramper ved afkørsel 36 ved Ulse på Sydmotorvejen. Naturstyrel-

sen afgjorde, at anlæg af ramperne ikke er VVM-pligtige. Denne afgørelse blev påklaget

til Natur- og Miljøklagenævnet, som d. 26. september har afgjort, at Naturstyrelsens

afgørelse står ved magt.

Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns

Af Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. au-

gust 2016 fremgår det, at parterne er enige om at afsætte 3,5 mio. kr. til en forundersø-

gelse af en aflastningsvej på Stevns.

Projektet er under forberedende opstart i Vejdirektoratet. Vejdirektoratet er i kontakt

med Køge og Stevns Kommuner.

50/119

Undersøgelser af en midtjysk motorvej

I Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hille-

rødmotorvejens forlængelse mv. af 13. december 2016 fremgår, at

”Parterne er enige om

at afsætte 40 mio. kr. til en VVM-undersøgelse af Give-Billund-E20-Haderslev, hvor en

linjeføring hhv. øst og vest om Billund undersøges. Parterne er herudover enige om at

afsætte 25 mio. kr. til en forundersøgelse af en nordlig korridor mellem Hobro-Viborg-

Rute 15-Give med udgangspunkt i linjeføringskorridorer over hhv. Herning og tættere

på Silkeborg.”

VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-

Hillerød

I Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hille-

rødmotorvejens forlængelse mv. af 13. december 2016 fremgår at

”Parterne er enige om

at afsætte 12 mio. kr. til en VVM-undersøgelse af projektet.”

51/119

4.2

Anlægsprojekter på vejområdet

4.2.1. Igangværende projekter

Nedenfor gives en status på igangværende større anlægsprojekter på vejområdet. Næste

afsnit indeholder en oversigt over projekter, som er åbnet for trafik, og hvor kun mindre

færdiggørelsesarbejder udestår. Bilag 4 indeholder en oversigt over den geografiske pla-

cering af igangværende større anlægsprojekter på statsvejnettet. Alle igangværende stør-

re anlægsprojekter på vejområdet er finansieret af Infrastrukturfonden.

Tabel 4.2.1 Økonomioversigt over Vejdirektoratets anlægsprojekter

(mio. kr. 2016-priser)

Hjemmel/

Aftale

Total-

udgift

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2016

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)

FL2000

Akt. 90 2008/2009

Akt. 85 2012/2013

1.365,7

3.846,2

972,0

1.436,6

2013 (Hønsinge omfartsvej:

2017)

Sydlige del: 2017 Nordlige del:

2018

1. etape: 2015

2. etape: 2017

2019

Vejforbindelse: 2022

Baneforbindelsen: 2023

Anlægslov L1533 af

Greve S.-Køge S. (udbygning af Køge Bugt-

21. december 2010

motorvejen, 1. og 2. etape)

Akt. 83 2012/2013

Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)

Anlægslov L526 af

29. april 2015

Anlægslov L175 af

26. maj 2015

2.429,8

1.454,8

444,9

34,5

10%

Storstrømsbroen

4170,3

92,3

50%

Udvidelse af E45, Aarhus S - Skanderborg

FL17

Udbygning af rute 11 gennem Ribe (Ribe

omfartsvej)

519,0

2020

Akt. 24 2016/2017

186,6

2020

Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Totaludgift” svarer til bevillingen på seneste finanslov. ”Overholdelse af totaludgift” angiver,

hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angi-

ver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3

Formål

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på strækningen mellem

Holbæk og Vig ved at opgradere til en 2+1 motortrafikvej på hele strækningen.

Status

Motortrafikvejen åbnede for trafik den 29. november 2013.

Anlæg af Hønsinge Omfartsvej er en del af projektet, jf. akt. 170 af 2. august 2011. Grun-

det kravet om udarbejdelse af VVM-redegørelse og efterfølgende supplerende VVM-

redegørelse kunne omfartsvejen dog ikke åbne i 2014 som forudsat i aktstykket.

Besigtigelse og ekspropriation i forbindelse med omfartsvejen blev gennemført frem til

sommeren 2016. Anlægsarbejderne er startet op primo september 2016 og med forven-

tet åbning af omfartsvejen i efteråret 2017.

Den budgetmæssige situation

52/119

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 1.365,7 mio. kr. (2016-

priser). Der er ved bevillingsafregningerne for 2013 og 2014 tilbageført i alt 350,0

mio.kr. af projektets oprindelige totaludgift til Infrastrukturfonden, og der tilbageføres

en yderligere billiggørelse på 47,8 mio. kr.

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)

Formål

Der er i dag fremkommelighedsproblemer i myldretiderne på strækningerne ved Aulum

og Holstebro og tilsvarende problemer for sidevejstrafikken med at komme ud på hoved-

landevejen. Desuden er vejbetjeningen af Gødstrup-området utilstrækkelig, herunder set

i lyset af det kommende sygehus i Gødstrup.

I Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 mellem Socialdemokra-

terne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti anføres følgende:

”På den baggrund er parterne enige om, at Holstebromotorvejen etableres som motor-

vej i en linjeføring fra Holstebro N til Sinding nordvest for Herning og videre som mo-

torvej på vejforbindelsen til Gødstrup frem til krydsningen ved rute 15.

Der etableres ved krydsningen ved rute 15 en højklasset sammenkobling mellem mo-

torvejsforbindelsen til Gødstrup og den eksisterende motortrafikvej syd om Herning.

I Holstebro etableres en forlængelse af Nordre Ringvej til Vilhelmsborgvej.”

Status

Projektet forløber planmæssigt. 1. etape fra Snejbjerg til Sinding S åbner senest somme-

ren 2017 med visse efterfølgende arbejder. Hele motorvejen forventes at kunne åbne i

2018.

Ekspropriationer er afsluttet i foråret 2016.

De syv totalentrepriser samt de fire hovedentrepriser er kontraheret. Ti mindre fagen-

trepriser udbydes fra efterår 2015 og frem, heraf er de seks pt. kontraheret. I alt er der 11

forskellige entreprenørvirksomheder på de indtil nu 17 kontraherede entrepriser.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 3.846,2 mio. kr. (2016-

priser), som forventes overholdt. Der forventes en vis billiggørelse af projektet, og med

finansloven for 2017 er Infrastrukturfonden tilført 50,0 mio. kr. (2017-priser) fra projek-

tet.

53/119

Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape)

Formål

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på Køge Bugt Motorvejen

mellem Greve Syd og Køge, herunder at styrke muligheden for at kombinere biltrafikken

med kollektiv transport ved den kommende station i Køge Nord.

Status

Strækningen fra Greve S til Solrød S (1. etape) åbnede 31. august 2015, godt og vel et år

tidligere end oprindeligt planlagt. Arbejderne blev udbudt som tre strækningsopdelte

hovedentrepriser, og kontrakterne medførte, at anlægsperioden kunne afkortes

Strækningen fra Solrød S til Køge (2. etape) blev åbnet i efteråret 2016 i 4 smalle spor.

Dog vil der i en periode på 3-6 måneder blive udført slidlagsarbejder, hvor der igen bli-

ver reduceret til 3 spor. Strækningen og dermed det samlede projekt forventes færdigt i

efteråret 2017. Dette er også godt et år tidligere end oprindeligt planlagt.

Projektet udføres i tæt koordination med Banedanmarks projekt om anlæg af en ny jern-

bane mellem København og Ringsted. Alle arbejder i relation til Banedanmark er fær-

diggjort.

2. etape blev som følge af de gode erfaringer fra 1. etapeudbudt som to strækningsopdel-

te hovedentrepriser. Derudover udbydes en række fagentrepriser, herunder bl.a. belæg-

ning af 2. etape i foråret 2017.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 2.429,8 mio. kr. (2016-

priser). Der forventes en billiggørelse af projektet, og der tilbageføres med finansloven

for 2017 i alt 49,5 mio. kr. (2017-priser) til Infrastrukturfonden.

Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)

Formål

Regionalt betjener Skovvejen byområderne Kalundborg og Holbæk samt ferie- og fritids-

trafik til sommerhusområderne på Røsnæs vest for Kalundborg. Strækningen har en del

pendlertrafik. Pendlingen i retning fra Kalundborg mod Holbæk og hovedstadsområdet

er størst og har samtidig været støt stigende de seneste 10 år. Samtidig medfører er-

hvervsområderne i den vestlige del, især i Kalundborg, at der er en del tung erhvervstra-

fik på strækningen. Projektet er af væsentlig betydning for håndteringen af den fremtidi-

ge trafikvækst samt erhvervs- og samfundsudviklingen i området.

Status

Projektet er igangsat i 2015 efter vedtagelse af anlægsloven den 21. april 2015. Projektet

forløber planmæssigt og forventes åbnet ultimo 2019.

54/119

Detailprojektering pågår, og linjebesigtigelse fandt sted i december 2015. Arkæologiske

undersøgelser er igangsat i april 2016. Ekspropriationer forventes gennemført i 2. kvar-

tal 2017, og anlægsarbejderne forventes udbudt i en totalentreprise i 4. kvartal 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 444,9 mio. kr. (2016-

priser), som forventes overholdt.

Storstrømsbroen

Formål

Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekor-

ridoren mellem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kom-

mende år blive styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted

via Køge og det kommende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen, herunder opgraderingen

og udvidelsen af jernbanelinjen mellem Ringsted og Rødby. Ved Femern Bælt-

forbindelsens åbning vil en stor mængde passager- og godstog mellem Skandinavien og

Centraleuropa blive ført over Storstrømsbroen. Det blev i efteråret 2011 klart, at den

nuværende Storstrømsbro fra 1937 ikke vil kunne holde til den øgede jernbanegodstra-

fik, der vil følge af Femern Bælt-forbindelsens åbning.

Med anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen

vil den fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa sikres.

Status

Anlægslov er vedtaget 26. maj 2015. Der er 1. juli 2016 truffet politisk aftale om at frem-

rykke færdiggørelsen af den nye Storstrømsbro til 2022 for vejforbindelsen og til 2023

for baneforbindelsen.

Der er gennemført besigtigelsesforretning, og projektet er godkendt af Ekspropriations-

kommissionen i 2015. Udbudsmateriale for totalentreprisen (indeholdende størstedelen

af entreprisearbejderne) er offentliggjort i juli 2016. Konkurrencepræget dialog gennem-

føres frem til 3. kvartal 2017. Kontrakt forventes indgået ultimo 2017.

Arkæologiske undersøgelser pågår og forventes afsluttet i efteråret 2017. Energinets

søkabel er omlagt, og eksisterende kabel fjernes i november 2016. Projektets endelige

udformning på Falster indgår i den konkurrenceprægede dialog med entreprenørerne.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2016 en bevilget totaludgift på 4.170,3 mio.kr. (2016-

priser). Projektøkonomien vurderes at være stram. Detailprojekteringen har givet an-

ledning til en række merudgifter, bl.a. til arkæologi, sikring af konstruktionen mod

skibsstød og islast samt til fundering. Der arbejdes videre i projektet med at finde opti-

meringer. Større klarhed over den budgetmæssige situation opnås, når første runde af

dialogfasen er overstået, og første indikation af prislejet er modtaget fra de bydende.

Totaludgiften forventes overholdt.

55/119

Der er i 2014 blevet tildelt 112 mio. kr. i EU-støtte til projektets projekteringsfase. Det

udbetalte støttebeløb opgøres primo 2017.

Udbygning af Rute 11 gennem Ribe (Ribe Omfartsvej)

Formål

Projektet skal afhjælpe fremkommelighedsproblemer på den mest belastede strækning

på rute 11 gennem Ribe by. Samtidig vil projektet begrænse påvirkningen af den om-

kringliggende natur, herunder Ribe Marsken. Projektet indebærer en udbygning af den

eksisterende rute 11 til to spor i hver retning. Endvidere omfatter projektet etablering af

støjskærme på østsiden af rute 11, ombygning af signalregulerede kryds og etablering af

to shunts på rundkørslen ved Plantagevej. Endelig etableres en klapbro over Ribe Å,

således at høje skibe igen får mulighed for at sejle til skibsbroen i Ribe.

Status

Finansudvalget har den 1. december 2016 tiltrådt aktstykke om projektet.

Den budgetmæssige situation

Projektet har med akt. 24 af 1. december 2016 en bevilget totaludgift på 186,6 mio. kr.

(2016-priser).

Udvidelse af E45, Aarhus S – Skanderborg S

Formål

Den østjyske motorvej E45 er en central transportkorridor med afgørende betydning for

den økonomiske udvikling i Østjylland. På strækningen mellem Aarhus S og Skander-

borg S er der imidlertid allerede i dag trængselsproblemer i myldretiden. Disse proble-

mer vil blive værre i takt med yderligere trafikvækst i hele den østjyske korridor, og

strækningen risikerer i stigende grad at blive en trafikal flaskehals.

Projektet skal afhjælpe disse problemer og forbedre fremkommeligheden på E45.

Status

Med Aftale om finansloven for 2017 er den daværende V-regering, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte midler til en udvi-

delse af motorvejen. Projektet indgår på ændringsforslagene til finansloven for 2017 og

forventes igangsat primo 2017.

Den budgetmæssige situation

Projektets totaludgift på finansloven for 2017 udgør 519,0 mio. kr. (2017-priser).

56/119

4.2.2. Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder

Tabel 4.2.2 Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder

Hjemmel / Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

Total-

udgift

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2016

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Tilslutningsanlæg 50 ved Odense

Øverødvej-Hørsholm S.

(Helsingørmotorvejen 1. etape)

Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)

Nordlig Omfartsvej ved Næstved

Udbygning af strækning i forlængelse af

Djurslandsmotorvejen

Rundkørselsforhold ved Viborg

Motorring 4-Tværvej N.

(Frederikssundmotorvejen, 2. etape)

Forbedring af kapaciteten ved den

eksisterende Limfjordsforbindelse

Middelfart-Nørre Aaby (Udbygning af

motorvejen på Vestfyn (1. etape)

Sdr. Borup-Assentoft (Nordligt hængsel til

Djursland)

Udbygning af Motorring 4 (Taastrup-

Frederikssundmotorvej)

Akt. 81 2012/2013

Anlægslov L528 af

26. maj 2010

Anlægslov af 6. maj

2009

Anlægslov L459 af

18. maj 2011

Akt 48 af 4.

december 2014

FL2015

Anlægslov L1506 af

27. december 2009

Akt. 48 af 4.

december 2014

Anlægslov L524 af

26. maj 2919

Anlægslov L526 af

21. december 2010

Anlægslov L1535 af

21. december 2010

205,9

140,8

89%

2016

1.451,4

6.628,2

730,5

55,8

23,4

1290,4

38,6

914,3

303

272,4

834,6

3.511,5

536,8

18,4

8,2

782,2

13,6

602,6

206,2

219,4

90%

17%

2016

2015

2014

Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Totaludgift” svarer til bevillingen på seneste finanslov. ”Overholdelse af totaludgift” angiver,

hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angi-

ver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.

Projekterne i tabellen er åbnet, men endnu ikke regnskabsmæssigt afsluttede. Der ude-

står mindre færdiggørelsesarbejder. De fleste af projekterne færdiggøres med mindre-

forbrug i forhold til projektbevillingerne.

For projektet Tilslutningsanlæg 50 ved Odense er der er forventning om en mindre bil-

liggørelse.

Projektet Øverødvej-Hørsholm S (udbygning af Helsingørmotorvejen, 1. etape) åbnede i

3 fulde spor i hver retning og med fuld hastighed den 3. august 2016. Der forventes en

væsentlig billiggørelse af projektet, og der tilbageføres 200,8 mio. kr. til Infrastruktur-

fonden.

For Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen) åbnede første delstrækning mellem Hårup og

Låsby i december 2014, mens strækningen fra Funder til Hårup åbnede 11. september

2016. Projektet afsluttes med en væsentlig billiggørelse, og der tilbageføres en ca. 1,5

mia. kr. til Infrastrukturfonden. Billiggørelsen skyldes en række forhold, herunder gun-

stige markedsforhold samt god projektstyring.

Projektet Nordlig omfartsvej ved Næstved åbnede 30. oktober 2016. Projektet gennem-

føres inden for projektbevillingen.

Projektet Udbygning af strækningen i forlængelse af Djurslandsmotorvejen åbnede for

trafik i alle spor 5. november 2016. Projektet gennemføres inden for projektbevillingen.

57/119

Anlægsarbejderne for projektet Rundkørselsforhold ved Viborg er afsluttet i december

2016 som planlagt. Dog lægges slidlag først i 1. halvår 2017. Projektet gennemføres in-

den for projektbevillingen.

For projektet Motorring 4-Tværvej N. er der et væsentligt mindreforbrug, og der tilbage-

føres 267,8 mio. kr. til Infrastrukturfonden.

For projektet Forbedring af kapaciteten ved den eksisterende Limfjordsforbindelse til-

bageføres et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. til Infrastrukturfonden.

For projektet Middelfart-Nørre Aaby er der tidligere tilbageført ca. 300 mio. kr. til Infra-

strukturfonden, og der tilbageføres yderligere 95,6 mio. kr.

For projektet Sdr. Borup-Assentoft er der tidligere tilbageført ca. 40 mio. kr. til Infra-

strukturfonden, og der tilbageføres yderligere 23,9 mio. kr.

For projektet Udbygning af Motorring 4 er der tidligere tilbageført ca. 25 mio. kr. (2016-

priser) til Infrastrukturfonden, og der tilbageføres yderligere 44,6 mio. kr.

58/119

4.3

Større bygværker

I det følgende gives en status for større vedligeholdelsesprojekter under gennemførelse.

Tabel 4.3. Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på vejområdet

(mio. kr. 2016-priser)

Hjemmel

Total-

udgift

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2016

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Skibsstødssikring

Finansloven

Mønbroen

Spunsvæggen på Lyngbyvej

Akt 41 af 19. dec. 2013

Akt 59 af 29. okt. 2015

Akt 68 af 21. nov. 2011

Akt 67 af 22. aug. 2013

253,2

175,6

2015/2016

124,6

163,0

98,9

83,9

2016

2017

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes.

Skibsstødssikring

Formål

Formålet med projekterne er at skibsstødsikre Aggersundbroen, Sallingsundbroen, Lim-

fjordsbroen og Svendborgsundbroen, således at sejladsen i Limfjorden og Svendborg-

sund fremover kan undgå sikkerhedsrestriktioner til gavn for havnene i de to farvande.

Status

Med akt 104 af 30. maj 2013 og akt 41 af 19. december 2013 fik Vejdirektoratet hjemmel

til at igangsætte udbud og projektering frem til kontrahering for de fire broer.

Med akt 59 af 29. oktober 2015 fik Vejdirektoratet hjemmel til at igangsætte arbejdet på

Sallingssund- og Aggersundbroen, idet totaludgifterne for disse to projekter var over

forelæggelsesgrænsen på 60 mio. kr.

De to øvrige skibsstødssikringsprojekter var under forelæggelsesgrænsen, hvorfor Vejdi-

rektoratet igangsatte projekterne straks efter projekteringen.

Skibsstødssikringsprojektet på Limfjordsbroen er afsluttet som planlagt i august 2015.

Arbejderne ved Svendborgsundbroen omhandler etablering af undersøiske rev på begge

sider af broen. Anlægsarbejdet er afsluttet i efteråret 2016. Der udestår afsluttende ar-

bejder, såsom arbejdspladsrydninger, som gennemføres i 2017.

Arbejderne ved Aggersundbroen og Sallingsundbroen er afsluttet i 4. kvartal 2016. Der

udestår afsluttende arbejder, såsom arbejdspladsrydninger, som gennemføres i 2017.

Den budgetmæssige situation

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 er der

afsat 253,2 mio. kr. (2016-priser) til at skibsstødssikre broerne, og det samlede budget

forventes overholdt. Også de med akt 59 af 29. oktober 2015 særskilt bevilgede totalud-

gifter for de enkelte projekter forventes overholdt.

59/119

Mønbroen

Formål

Formålet med projektet er at hovedistandsætte Mønbroens broplade med tilhørende

konstruktionselementer, herunder en forebyggende indsats mod rust (katodisering mv.),

der på længere sigt vil nedsætte behovet for reparationer.

Status

Projektet er blevet tiltrådt ved akt. 7 af 14. oktober 2010. Vejdirektoratet har måttet re-

vurdere projektet i forhold til entreprisesammensætningen og tidsplanen, og i efteråret

2011 blev der vedtaget et nyt aktstykke, akt. 68 af 21. november 2011, med henblik på

opdeling af projektet i to entrepriser.

Projektets første entreprise vedrører oversiden af Mønbroen og er opdelt i fire etaper,

hvor arbejdet med udskiftning af kantbjælker, rækværk, belægning samt fugtisolering er

afsluttet i sommeren 2014.

Projektets anden entreprise, som vedrører undersiden herunder stålbjælkerne, der bæ-

rer bropladen i gennemsejlingsfaget samt betonbuerne, er igangsat primo oktober 2014

og forventes afsluttet med udgangen af 2016.

Det har tidligere været usikkert, om udgiften til genopsætning af belysning kunne afhol-

des inden for projektets totaludgift. Arbejderne er imidlertid nu så fremskredne, at ud-

gifterne til genetablering af vej-/stibelysning nu forventes at kunne afholdes inden for

budgettet for renovering af broen. Arbejdet vil kunne udføres i forlængelse af den igang-

satte renovering, dvs. i første halvår af 2017.

Den budgetmæssige situation

Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 68 af 21. november 2011 har projektet en bevil-

get totaludgift på 124,6 mio. kr. (2016-priser), som forventes overholdt.

Spunsvæggen på Lyngbyvej

Formål

Formålet med projektet er en forstærkning af spunsvæggen (støttevægge af stål, der for-

hindrer jorden i at skride) ved etablering af nye jordankre, da de eksisterende flere ste-

der er i meget ringe stand.

Status

Projektet er blevet tiltrådt ved akt. 67 af 22. august 2013. Der er indgået kontrakt med

entreprenør i foråret 2014.

Det samlede forstærkningsprojekt vil forløbe i fire etaper: Én hvert år i perioden 2014-

17. Første års etape (vestlig side nær Kildegårdsplads) er afsluttet ultimo oktober 2014,

og andet års etape (østlig side nær Kildegårds plads) er afsluttet primo oktober 2015.

Tredje års etape (vestlig side ved Tuborgvej) blev opstartet ultimo april 2016 og er afslut-

tet i oktober 2016. Fjerde og sidste etape (østlig side ved Tuborgvej) forventes opstartet

60/119

til april 2017. Samlet udførelse og slutafregning forventes at være afsluttet ved udgangen

af 2017.

Den budgetmæssige situation

Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 67 af 22. august 2013 har projektet en bevilget

totaludgift på 163,0 mio. kr. (2016-priser), som forventes overholdt.

Limfjordstunnelen – sætningsskader og indtrængning af havvand

Formål

Formålet med projektet er at håndtere sætningsskader på Limfjordtunnelen.

Status

Limfjordstunnelen har siden indvielsen i 1969 sat sig, og mod forventningen sætter den

sig fortsat. Fortsætter udviklingen i samme tempo som nu, vil utætheder og sætnings-

skader gøre det vanskeligt at opretholde tunnelens funktion efter ca. 2050. Det skal un-

derstreges, at der ikke er risiko for, at tunnelen kollapser, men der er behov for få igang-

sat et arbejde med henblik på at finde en langtidsholdbar løsning.

Sætningerne skyldes primært, at der i forbindelse med tunnelens opførelse blev foretaget

udskiftning af gytje (dynd) med en sandpude. Dette har medført en øget last på de un-

derliggende jordlag og kalkundergrund, som mod forventningen fortsat sætter sig.

Der foretages løbende detaljeret monitorering/registrering af tunnelens bevægelser og

sætninger. Endvidere udføres tætningsarbejder én til to gange årligt.

Der har tidligere været iværksat tiltag, der skulle bremse sætningsskaderne, dog uden

den ønskede effekt. Da sætningerne i kalkundergrunden er af en karakter, der ikke kan

standses, undersøges det, om der findes andre løsninger på denne unikke og vanskelige

problemstilling. Vejdirektoratet vurderer, at dette kræver inddragelse af international

ekspertise. Derfor igangsættes afholdelse af en workshop med rådgivere og entreprenø-

rer og evt. afholdelse af en efterfølgende international projektkonkurrence, med delta-

gelse af førende danske og udenlandske rådgivere samt entreprenører.

Den budgetmæssige situation

Omkostningerne til tætningsarbejder i tunnelen er aktuelt under 1 mio. kr. pr. år. Frem-

adrettet vurderes det, at omkostningerne til denne type arbejde plus betonreparationer

vil blive betydelig højere og relativt omfattende.

61/119

4.4

Efterslæbsnedbringelse mv.

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 er der

afsat 1,4 mia. kr. for årene 2014 til 2017 med henblik på fortsat at sikre den på lang sigt

billigste vedligeholdelsesindsats. Der overføres midler hertil fra anlægsprojekternes cen-

trale reserver i takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis

der ikke kan frigives tilstrækkelige midler.

På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse for perioden 2014-2017 er

målsætningen, at efterslæbet på statsvejnettet samlet set skal nedbringes i et omfang

svarende til i alt 480 mio. kr. (2010-priser), jf. tabel 4.4. Dette svarer til, at der ultimo

2017 vil restere et efterslæb på i alt 178 mio. kr. (2010-priser), jf. tabel 4.5. Målsætnin-

gen ligger i forlængelse af den i 2012 gennemførte midtvejsevaluering af Vejdirektoratets

drifts- og vedligeholdelsesplan for 2010-2013 og opgørelsen af det økonomiske behov for

kapitalbevarende vedligeholdelse af statsvejnettet frem til 2020.

Tabel 4.4 Nedbringelse af efterslæb 2014-2017 (beregningsteknisk opgørelse i 2010-priser)

Nedbragt efterslæb i 2010-priser (akkumuleret)

Mio kr.

Mål

Nedbragt

efterslæb

Belægninger

Små byg-

værker

Store byg-

værker

I alt

155

2014

Faktisk

Nedbragt

efterslæb

153

Mål

Nedbragt

efterslæb

124

134

302

2015

Faktisk

Nedbragt

efterslæb

169

276

Mål

Nedbragt

efterslæb

124

201

391

2016

Faktisk

Nedbragt

efterslæb

Mål

Nedbragt

efterslæb

124

268

480

2017

Faktisk

Nedbragt

efterslæb

Mål

Nedbragt

efterslæb

124

268

480

2014-2017

Faktisk

Nedbragt

efterslæb

Anm.: Beregningsteknisk opgørelse angivet i 2010-priser (jf. forudsætningsindeks, finansloven) med angivelse af

måltal for aftaleperioden 2014-2017 hhv. faktisk nedbragt efterslæb i 2014 og 2015. Måltallene er baseret på midt-

vejsanalysen fra 2012.

Vejdirektoratet arbejder løbende på at forbedre de metoder, der anvendes til at vurdere

aktivernes tilstand med henblik at muliggøre en stadig mere præcis fastlæggelse af det

økonomisk optimale tidspunkt for udførelse af vedligeholdsarbejder. Senest er der på

baggrund af visuelle eftersyn og opdaterede tilstandsvurdering sket en teknisk justering

af det opgjorte efterslæb på bygværker, som har vist sig at være mindre end forudsat

(inden den opdaterede tilstandsvurdering var forventningen, at det resterende efterslæb

på bygværker ultimo 2016 ville udgøre 242 mio. kr. (2010-priser)). Det svarer til en ge-

nerel forlængelse af levetidsforventningen for kritiske bygværkselementer. Som konse-

kvens heraf er der på nuværende tidpunkt ikke nogen bygværker, der har overskredet

det optimale tidspunkt for vedligehold, og dermed er der ikke et efterslæb på små og

store bygværker.

Dermed forventes det, at der ved udgangen af 2016 og 2017 ikke vil være et tilbagevæ-

rende efterslæb på de kapitalbevarende aktiver (bygværker og belægninger), jf. tabel 4.5.

Der er i Anlægsstatus tidligere redegjort for udviklingen for så vidt angår belægninger,

62/119

hvor det opgjorte efterslæb også viste sig mindre end forudsat, jf. fx Anlægsstatus for 1.

halvår 2016.

Tabel 4.5 Status for udviklingen i det resterende efterslæb 2014-2017

Resterende efterslæb i 2010-priser

Mio kr.

Forudsat -

Ultimo

status

Belægninger*

Små bygværker

Store bygværker

I alt

335

110

503

2014

Faktisk -

Ultimo

status

325

125

456

Forudsat -

Ultimo

status

268

356

2015

Faktisk -

Ultimo

status

230

103

333

Forudsat -

Ultimo

status

201

267

2016

Forventet -

Ultimo

status**

Forudsat -

Ultimo

status

134

178

2017

Forventet -

Ultimo

status

Anm.: *) Det faktisk resterende efterslæb på belægninger primo 2015 udgjorde 55 mio. kr., mens der var forudsat et

resterende efterslæb på 124 mio. kr., jf. også tabel 4.4.

**) Forventningen til det resterende efterslæb falder i 2016 til nul pga. Vejdirektoratets opdaterede tilstandsvurde-

ringer vedrørende bygværker.

Efterslæbet på statsvejnettet er løbende blevet nedbragt i henhold til de politiske aftaler

om en forstærket vedligeholdelsesindsats. De forestående vedligeholdelsesopgaver i til-

knytning til statsvejnettet har henset til udviklingen i efterslæb på baggrund af de senest

gennemførte tilstandsvurderinger karakter af ”tilkomne arbejder”. Det vil sige, at aktiver

til udførelse i 2016/2017 repareres på det økonomisk optimale tidspunkt. Vejnettet for-

ventes overordnet at være i vedligeholdelsesmæssig balance frem mod aftaleperiodens

udløb ultimo 2017.

Opgørelse over bevilling og forbrug

Nedenstående tabel viser en oversigt over Vejdirektoratets bevilling i aftaleperioden

2014-2017, det faktiske forbrug og prognose for det faktiske forbrug sammenholdt med

det forudsatte forbrug i tilknytning til den kapitalbevarende vedligeholdelsesindsats. Det

forudsatte forbrug følger af den beregnede optimale strategi, jf. ovennævnte midtvejs-

evaluering, som danner baggrund for udmøntningen i aftaleperioden.

Tabel 4.6: Kapitalbevarende vedligehold 2014-2017 (mio. kr.), forbrug hhv. bevilling

2014

Økonomisk optimal strategi fra Midtvejsanalyse

(forudsatte 2010-priser)

Bevilling (forudsatte 2010-priser)

Faktisk forbrug omregnet til 2010-priser (reali-

serede priser)

Bevilling (løbende priser)

Faktisk forbrug/prognose (løbende priser)

762,2

757,6

609,2

779,5

644,5

2015

699,6

630,3

728,6

646,4

751,0

2016

609,3

604,5

610,6

556,1

2017

585,6

580,8

586,7

608,2

2014-2017

2.656,8

2.573,2

2.623,2

2.559,8

1) Baseret på Midtvejsanalysen fra 2012, jf. ovenfor.

2) Omregnet til 2010-priser pba. ØAV’s forudsætningsindeks for vejanlægsudgifter.

3) Omregnet til 2010-priser pba. ØAV’s fastprisindeks for vejanlægsudgifter.

4) Jf. bevillingslove for finansårene. Fsva. 2017 er bevilling angivet på baggrund af finansloven for 2016.

5) Faktisk forbrug opgjort af Vejdirektoratet på baggrund af regnskabstal. Det fremadrettede forventede forbrugsaf-

løb i 2016-2017 er baseret på en foreløbig vurdering.

Forbruget i 2015 var noget over årets bevilling, hvilket bl.a. skyldes, at en del aktiviteter

blev udskudt fra 2014 til 2015 som en del af den løbende indsats for en økonomisk opti-

mal tilrettelæggelse af indsatsen, jf. også Anlægsstatus for 1. halvår 2015. Ligeledes blev

63/119

Vejdirektoratet bevilling til bygværker reduceret med 65,9 mio. kr. i 2015 til dækning af

Vejdirektoratets andel af funderingsprojektet på Gl. Lillebæltsbro. Dette modsvares af et

relativt tilsvarende mindre forbrug i 2014.

For den samlede 4-årige bevillingsperiode forventes det, at aktiviteterne til opretholdel-

se af vejnettets vedligeholdelsesmæssige balance vil kunne udføres indenfor den afsatte

bevilling. Set i forhold til Anlægsstatus for 1. halvår 2016 er budgettet for 2016 og 2017

nedjusteret henset til den tekniske justering af efterslæbsmængden på baggrund af op-

daterede tilstandsvurderinger. Således er tilkomne arbejder billigere at udføre end efter-

slæbsarbejder, da aktiviteterne ikke er nedbrudt i samme omfang.

Med hensyn til sammenhæng mellem forbrug og efterslæbsnedbringelse bemærkes det,

at en stor del af bevillingen til vedligehold af statsvejnettet omhandler den løbende kapi-

talbevarelse udover den målrettede efterslæbsnedbringelse, og der er derfor ikke en en-

tydig sammenhæng mellem forbrug og efterslæbsnedbringelse.

64/119

5. Bygninger

I dette kapitel gives en status for igangværende byggeprojekter under Bygningsstyrelsen.

Bilag 5 indeholder en oversigt over den geografiske placering af igangværende aktstyk-

keprojekter på bygningsområdet.

Det skal i den sammenhæng oplyses, at der med virkning for 2017 indføres et nyt kon-

cept for

budgettering af og opfølgning på

større og/eller mere risikable byggeprojekter,

som gennemføres af Bygningsstyrelsen.

Følgende anlægsprojekter er omfattet af det nye koncept:



Projekter over 500 mio. kr.

Projekter under 500 mio. kr., der af Bygningsstyrelsen og/eller Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriets departement konkret vurderes som særligt risiko-

fyldte. Særligt følgende forhold bør tages med i betragtning ved vurdering af, om

et projekt har en risikoprofil, der tilsiger at anvende det nye koncept:

Hvorvidt der er tale om et moderniseringsprojekt, idet arbejde i eksisterende

bygninger er forbundet med større usikkerhed.

Hvorvidt der indgår et væsentligt element af ”vådt” byggeri i projektet, dvs.

projekter med laboratorier mv. Disse projekter er typisk mere teknisk kom-

plicerede end almindelige projekter.

Hvorvidt projektet har et væsentligt element af medfinansiering, fx fra dona-

tioner. Donationer mv. øger interessentkredsen og gør projekterne mere

komplicerede at styre og gennemføre.

Hvorvidt byggeriet er med helt særlig arkitektur eller kvalitet eller er af helt

særlig karakter i øvrigt (fx i tæt by, i særligt terræn o.l.).

Følgende tiltag implementeres:



Eksterne kvalitetssikringer

Projekternes beslutningsgrundlag inkl. budget underlægges fremover en ekstern

kvalitetssikring, som bestilles af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets de-

partement. Der udarbejdes et standard-kommissorium, der beskriver de elemen-

ter, der skal granskes.



Fast korrektionstillæg

For projekter, hvor der er indgået

dialogbaserede

aftaler med kunden, til-

lægges budgettet fremover et korrektionstillæg på minimum 10 pct. Budget

inkl. det nye korrektionstillæg udgør den nye dispositionsramme over for Fi-

65/119

nansudvalget. Det vil sige, at forelæggelsesgrænsen nu beregnes ikke kun ud

fra Bygningsstyrelsens budget, men ud fra budgettet

tillagt korrektionstil-

lægget.

Ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr. i forhold til bud-

gettet tillagt korrektionstillægget skal således forelægges Finansudvalget.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement orienteres kvartals-

vis om træk på korrektionstillæg, idet orienteringen skal indeholde en rede-

gørelse for sagen inkl. begrundelser for, hvorfor det var nødvendigt at trække

på korrektionstillægget. For dialogbaserede projekter er det fortsat projek-

tets endelige udgifter, der ligger til grund for huslejefastsættelsen.

For projekter, hvor der er indgået

fastprisaftaler

med kunden, tillægges

budgettet et korrektionstillæg på 2,5 pct., baseret på de seneste erfaringer

med den samlede budgetoverholdelse for sådanne projekter. For fastprispro-

jekter baseres huslejen på budgettet

inkl.

korrektionstillægget.



Kundeønskede tilvalg og ændringer

Der skal være en klar og konsistent økonomiopfølgning på kundeønskede tilvalg

og ændringer. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement oriente-

res om kundeønskede tilvalg og ændringer, der

alt andet lige

(og efter bedste

skøn) medfører udgifter på 10 pct. af den besluttede dispositionsramme, dog mi-

nimum 10 mio. kr. Dette sker, uanset om projektet fortsat forventes at kunne

holde sig under forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den samlede dispositions-

ramme – eksempelvis i en situation, hvor det oprindelige projekt er blevet billig-

gjort i forbindelse med licitationsresultatet. Til brug for orienteringen skal Byg-

ningsstyrelsen redegøre for ændringens effekt på projektet inkl. en vurdering af

risiciene forbundet med ændringen (for det samlede projekt), og en beskrivelse

af, hvordan risiciene vil blive håndteret. Hvis der for et projekt foretages en lang

række mindre ændringer/tilvalg over tid, skal Transport-, Bygnings- og Boligmi-

nisteriets departement orienteres, når der

kumulativt

er sket ændringer på 10

pct. af dispositionsrammen, dog minimum 10 mio. kr. I dette tilfælde skal Byg-

ningsstyrelsen redegøre for de hidtidige ændringers effekt på projektet og for,

hvordan Bygningsstyrelsen har håndteret risici forbundet med ændringerne.

Tiltagene suppleres i 2017 med et koncept for styrket projektstyring med vægt på gen-

nemsigtighed, sporbarhed og mere systematisk budgettering, erfaringsopsamling og

dokumentation mhp. virkning fra 2018.

Det bemærkes, at fastprisprojekter over 500 mio. kr. forelægges Finansudvalget ved projektforslagstidspunktet og husleje-

fastsættelsen er baseret på licitationsbudgettet. Der lægges op til en model, hvor der beregnes korrektionstillæg på begge

budgetter.

66/119

Boks 5. Markedssituationen på bygningsområdet

Bygningsstyrelsen agerer fortsat i et marked med kapacitetsudfordringer for store byggepro-

jekter (over 50 mio. kr.). Det er især markedet for store private boligprojekter, der skaber det

høje aktivitetsniveau – et niveau, der ifølge nuværende prognoser ser ud til at fortsætte til og

med 2018. Som konsekvens heraf kan der opstå flaskehalse i enkelte regioner. Blandt entre-

prenører medfører den øgede aktivitet, at virksomhederne er mere selektive i forhold til, hvad

der bydes på, med stigende priser til følge.

Bygherreforeningen i Danmark efterspørger flere udenlandske entreprenører på det danske

marked for at øge kapaciteten. Den potentielle tilgang af kapacitet til markedet kan, i kombi-

nation med, at eksisterende entreprenørvirksomheder øger deres kapacitet, være med til at

sikre konkurrencen på markedet for store byggeprojekter.

Markedet for rådgivning opleves fortsat som værende tæt på mætningspunktet. Dette kan

medføre stigende priser og yderligere mangel på kompetencer på væsentlige områder, fx

tekniske installationer.

67/119

5.1

Større igangværende byggeprojekter

Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende byggeprojekter (nybygning og

ombygning) over 100 mio. kr. Bygningsstyrelsens byggeprojekter finansieres, hvor andet

ikke fremgår, ved lånoptagning mod efterfølgende huslejebetaling.

Tabel 5.1. Oversigt over Bygningsstyrelsens byggeprojekter over 100 mio. kr.

(mio. kr.)

Kunde

Aktstykke / hjemmel

Godkendt

budget

Overholdelse af

godkendt budget

Forbrug pr.

30.09.2016

Ibrugtag-

ningsår

Bygningsstyrelsens projekter

Opførelse af nye laboratoriebygninger på

Panum (Mærsk-bygningen)

Renovering af laboratorier på Risø

Copenhagen Plant Science Center 1

Nybyggeri samt byggemodning af Campus

Vest på Aalborg Universitet

Pharma Science Building

Niels Bohr Bygningen

KUA3

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og

Health komplekset

Laboratorigenopretning på Panum

Genopretning af Københavns Politigård

Køb og ombygning af Augustenborg

Nyt Statens Naturhistoriske Museum

Københavns Universitet

Danmarks Tekniske

Universitet

Københavns Universitet

Aalborg Universitet

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Københavns Universitet

Københavns Politi

Akt. 83 af 31. maj 2012

Akt. 45 af 11. dec. 2014

Akt. A af 29. okt. 2015

Akt. 38 af 4. dec. 2014

Akt. 135 af 23. juni 2016

Akt. 47 af 13. dec. 2012

Akt. 138 af 4. sep. 2013

Akt. 91 af 16. maj 2013

Akt. 109 af 30. maj 2013

Akt. 98 af 7. juni 2012 nyt

akt om torv

Akt. 10 af 7. nov. 2013

Akt. 140 af 28. maj 2015

Akt. 115 af 4. juni 2014

(fortroligt)

299,9

250,2

247,4

178,8

1.631,8

979,4

813,9

247,3

178,7

167,7

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Nej, men under

afklaring

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

(fortroligt)

56,8

232,2

207,4

195,6

1.074,0

973,3

233,2

40,8

108,1

52,8

64,0

2016

2020

2016

2017

2019

2018

2021

NaturErhvervstyrelsen og

Styrelsen for Vand og

Akt. 87 af 4. maj 2016

Natur

Københavns Universitet

Akt. E af 8. dec. 2016

Anm: Prisniveau er året for det enkelte projekts seneste aktstykke/hjemmel. ”Kunde” angiver den part, som projek-

tet opføres på vegne af. "Godkendt budget" udgør projektets totaludgift som angivet i igangsættelsesaktstykke,

seneste aktstykke eller finanslov. ”Overholdelse af godkendt budget” angiver, hvorvidt Bygningsstyrelsen forventer,

at totaludgiften for projektet overholdes. Ved overskridelse af totaludgiften er grænsen for, hvornår overskridelsen

skal forelægges Finansudvalget, ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr.

Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Bygningen),

Københavns Universitet

Formål

Panum Instituttet under Københavns Universitet udbygges med nye tidssvarende bio-

medicinske laboratoriefaciliteter, undervisningslokaler, auditorium, kantine, cykelkæl-

der og en ny hovedindgang. I alt bygges 42.700 nye m

fordelt på 15 etager.

Nybyggeriet, der består af en basebygning samt et tårn, skal primært huse frontlinje-

forskning inden for områder, som er afgørende for fremtidens behandling af kræft, de-

mens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi. Som en del af byggeriet skal Panumområ-

det åbnes, så der skabes en bedre sammenhæng med byen.

Byggeriet finansieres med bidrag fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers

Fond til almene Formaal med en donation på 603,3 mio. kr. Bygningen navngives

Mærsk Bygningen.

Status

68/119

Bygningsstyrelsen har modtaget ibrugtagningstilladelse for basebygningen såvel som for

tårnet, og det samlede byggeri fik dermed ibrugtagningstilladelse i 2016. 16 ud af 23

forskellige entreprenører har afleveret til Bygningsstyrelsen. De resterende entrepriser

omfatter primært de sidste tekniske installationer og indregulering, laboratorieinventar

samt landskabsarbejder.

Byggeriet af den komplekse bygning har været udfordret på flere fronter, som har pres-

set projektets tidsplan og økonomi. Blandt andet har byggeriet lidt under et yderest

manglefuldt projektmateriale. Det har blandt andet vist sig, at flere af de tekniske instal-

lationer, som er blevet afleveret til Bygningsstyrelsen, har været manglefulde ved efter-

prøvning, hvilket totalrådgivers fagtilsyn og byggeledelsen ikke har konstateret eller

entydigt påtalt undervejs, og derfor har måttet ændre efterfølgende.

Bygningsstyrelsen har i dialog med Københavns Universitet besluttet at udsætte over-

dragelsen. Overdragelsen af basebygningen var planlagt til at finde sted i september

2016 med efterfølgende successiv overdragelse af tårnet. Den udsatte overdragelse med-

fører nu, at basebygningerne er klar til overdragelse til Københavns Universitet ultimo

januar 2017. Tårnet forventes overdraget samlet ultimo april 2017. Københavns Univer-

sitet vil få adgang til at indrette bygningerne forud for overdragelsen, da de arbejder der

udestår primært vedrører indregulering af tekniske anlæg.

Den budgetmæssige situation

Projektet blev med akt. 45 af 11. december 2014 bevilget en økonomisk ramme på

1.542,9 mio. kr. (2014-priser). På grund af ovennævnte udfordringer i projektet kunne

projektet ikke gennemføres inden for denne økonomiske ramme, og med fortroligt akt. A

af 29. oktober 2015 blev der bevilget en ny økonomisk ramme. Der må, primært som

følge af de mange fejl og mangler i projektmaterialet, forventes et merforbrug inden for

forelæggelsesgrænsen i en periode i forhold til den økonomiske ramme. Merforbruget

forventes væsentligt reduceret, når der i de kommende år forventes indgået en række

forlig og gennemført en række voldgiftssager.

Med henblik på at minimere merudgifterne til projektet har Bygningsstyrelsen styrket

projektledelsen og øget bemandingen og tilstedeværelsen på byggepladsen. Der følges

fortsat meget tæt op over for rådgivere, byggeledelse samt entreprenører i forhold til

fremdrift og tvister i projektet. En del tvister vil først kunne afklares, om nødvendigt

juridisk, efter projektets overdragelse til Københavns Universitet. Endelig er der skærpet

fokus på rettidig håndtering af risici i forhold til tid og økonomi.

Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske

Universitet

Formål

Formålet med renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø er at styrke og understøtte

forskning ved at skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter.

Af den samlede udgift finansieres 146,3 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af

laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og

69/119

udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Social-

demokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 153,6 mio. kr. finansie-

res af midlerne afsat som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler.

Status

Opførelsen af det nye laboratorie til strukturel test af vindmøllevinger er i gang. Plan-

lægningen af opførelsens af nye laboratorie-, test- og værkstedsfaciliteter er også i gang.

Flere genoprettede laboratorier er afleveret og ibrugtaget af DTU og planlægningen af de

resterende genopretninger pågår.

De sidste dele af projektet forventes at være ibrugtaget af DTU i 2020.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 135 af 23. juni 2016 bevilget en økonomisk ramme på 299,9 mio.

kr. (2016-priser), som forventes overholdt.

Copenhagen Plant Science Center 1, Københavns Universitet

Formål

Copenhagen Plant Science Center 1 er et nyt byggeri til brug for det Natur- og Bioviden-

skabelige Fakultet under Københavns Universitet. Nybyggeriet opføres på Frederiksberg

Campus i tilknytning til et eksisterende laboratorie- og kontorhus. Formålet er at skabe

bedre fysiske rammer, ligesom forskning og uddannelse inden for planter og plantegene-

rerede fødevarer samles ét sted.

Byggeriet omfatter i alt ca. 7.285 m

laboratorie- og undervisningsfaciliteter, heraf ca.

5.551 m

over terræn og ca. 1.734 m

kælder.

Af den samlede udgift på 250,2 mio. kr. finansieres ca. 138 mio. kr. af midlerne afsat til

modernisering af laboratorielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsre-

serven til forskning og udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende

VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Kø-

benhavns Universitet medfinansierer ca. 1,0 mio. kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.

Status

Projektet er i sin afsluttende fase, og bygningen er afleveret med 4�½ måneders forsin-

kelse fra entreprenørerne særligt på grund af forsinkelser med laboratorieinventaret og

deraf følgende udskudte arbejder til installation.

Afleveringen fra entreprenøren til Bygningsstyrelsen er sket i to etaper i henholdsvis

april måned 2016 for de bygningsmæssige arbejder og juli måned 2016 for landskabs- og

belægningsarbejderne.

Efter bl.a. indregulering samt udskudte arbejder er bygningen sat til overdragelse til

Københavns Universitetet i januar 2017.

Den budgetmæssige situation

70/119

Projektet er med akt. 47 af 4. december 2012 bevilget en økonomisk ramme på 250,2

mio. kr. (2012-priser). Som følge af en forlænget byggeperiode, et øget rådgivningsbehov

og deraf afledte meromkostninger forventes der en budgetoverskridelse, der dog forven-

tes holdt inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den bevilgede økonomiske ram-

me.

Nybyggeri samt byggemodning af Campus Vest på Aalborg Universitet

Formål

Med henblik på at understøtte og fremtidssikre de faglige lærings- og vidensmiljøer op-

føres en ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg under Aalborg Universitet. Den nye

bygning bliver på ca. 9.000 m

over terræn og ca. 1.200 m

under terræn. Bygningen

skal afspejle, at der bygges til netop Institut for Byggeri og Anlæg. Det er hensigten, at de

studerende skal kunne foretage forskellige målinger på selve bygningen, bl.a. på inde-

klimaet og på bygningskonstruktionen. Derudover foretages en samlet byggemodning af

hele området ud fra en helhedsvurdering af planlægning og økonomi.

Af den samlede udgift finansieres 29,9 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af

laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og

udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Social-

demokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Status

Byggeriet er delvist overdraget til universitet september 2016. Der udestår en færdiggø-

relse af gulve i stueetagen. Endelig overdragelse af stueetage forventes i december 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med Akt. 138 af 4. sep. 2013 bevilget en økonomisk ramme på 247,4 mio. kr.

(2013-priser), som forventes overholdt.

Pharma Science Building, Københavns Universitet

Formål

Pharma Science Building er et byggeri i udviklingsprojektet Copenhagen Science City

(tidligere Vidensbydel Nørre Campus). Bygningen skal rumme moderne laboratorier til

farmaceutisk forskning. Den nye forskningsbygning vil afhjælpe et behov for flere labo-

ratoriefaciliteter på Institut for Farmaci og på Institut for Lægemiddeldesign og Farma-

kologi.

Af den samlede udgift finansieres 122,7 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af

laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og

udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Social-

demokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Københavns Universitet

medfinansierer 9,3 mio. kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.

Status

Projektet er ved at være afsluttet, idet entreprenørerne har afleveret sidste etape af byg-

71/119

geriet. Byggeriet er frigivet til universitetets indflytning den 1. marts 2016, men der er

fortsat nogle udestående arbejder.

Projektet blev indledningsvist forsinket som følge af ændringer i udførelsen af byggegru-

ben samt skybrud og deraf følgende oversvømmelse af kælderen. Arbejdet med bygge-

gruben blev besværliggjort af, at entreprenøren på en igangværende byggesag, lokalise-

ret ved siden af nærværende byggesag, gik konkurs.

Projektmaterialet har desuden vist sig at være behæftet med væsentlige fejl og mangler,

som har medført både forsinkelser, meromkostninger og ikke mindst krav fra leverandø-

rer. For eksempel har det ikke været tilstrækkeligt beskrevet, i hvilken rækkefølge skille-

vægge og installationer skulle opsættes.

Endelig har der været udført en udvidelse af projektet efter ønske fra Københavns Uni-

versitet, hvilket i sig selv har udvidet totalbudgettet.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 91 af 16. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 178,7 mio. kr.

(2013-priser).

Bygningsstyrelsen har gennemgået krav fra entreprenørerne og udelukkende afholdt de

nødvendige udgifter, herunder hvad der har været nødvendig for at sikre bygningens

funktionalitet. Bygningsstyrelsen har herefter konstateret, at den disponerede totalud-

gift vil overskride forelæggelsesgrænsen med mere end 10 pct. Den endelige realiserede

totaludgift afhænger af udfaldet af en række krav og tvister, som vil blive afgjort over den

kommende årerække. På baggrund af udfaldene heraf er der således en mulighed for, at

totaludgiften ikke overskrider forelæggelsesgrænsen og en risiko for at totaludgiften ved

den endelige afslutning af sagen overskrider forelæggelsesgrænsen.

Finansudvalget vil modtage en særskilt orientering om projektet.

Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet

Formål

Opførelsen af Niels Bohr Bygningen skal forbedre de fysiske rammer for de fysiske, ke-

miske, datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske discipliner på det Natur- og

Biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. I alt skal der bygges ca. 52.000

Af den samlede udgift finansieres 510,3 mio. kr. af midlerne afsat til et teknologisk løft af

laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og

udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Social-

demokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og op til 4,0 mio. kr. finansie-

res ved donation fra Industriens Fond.

Status

72/119

Bygningens klimaskærm er ved at være lukket, og de indvendige installationsarbejder og

apteringsarbejder pågår.

Der er sket en udvikling af projektet og projekteret ændringer på baggrund af kundens

ønsker. Det medfører en forventet udvidelse af budgettet.

I forbindelse med færdiggørelsen af råhuset og arbejdet med VVS- og ventilationsentre-

prisen er der en realiseret forsinkelse på ca. 6 måneder. VVS- og ventilationsentrepri-

sens forsinkelser skyldes primært manglende forståelse hos entreprenøren for de kon-

traktlige forpligtelser og den konkurssituation, som har præget arbejdet igennem det

sidste år.

Det spanske moderselskab til projektets VVS- og ventilationsentreprenør indledte i no-

vember 2015 forhandling om refinansiering med sine kreditorer. En række kreditorer

har i marts 2016 accepteret en forlængelse af forhandlingsperioden med 7 måneder.

Bygningsstyrelsen vurderer, at en eventuelt konkurs fra moderselskabets side kan få

betydning for gennemførelsen af VVS- og ventilationsentreprisen. Hvis det bliver nød-

vendigt at genforhandle eller eksempelvis at genudbyde entreprisen, vil det med stor

sandsynlighed medføre både en fordyrelse og en forsinkelse af det samlede projekt.

Der er fortsat ikke en endelig afklaring af refinansieringen til det spanske moderselskab

Abengoa. Som resultat af det lange afklaringsforløb, har der været et fald i produktions-

hastigheden som følge af datterselskabets manglende likviditet.

Bygningen forventes ibrugtaget i 2017.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 109 af 30. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 1.631,8 mio.

kr. (2013-priser). Som følge af udviklingen af projektet, de realiserede forsinkelser og de

afledte meromkostninger, forventes der en budgetoverskridelse, dog inden for forelæg-

gelsesgrænsen. På længere sigt kan den problematiske situation med entreprenøren, den

deraf manglende fremdrift samt fejl og mangler i projektet medføre en risiko for, at den

forventede samlede totaludgift overstiger forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den bevil-

gede økonomiske ramme.

KUA3, Københavns Universitet

Formål

KUA3 vedrører tredje og foreløbigt sidste udbygning af Søndre Campus på i alt ca.

48.000 m2. De nye bygninger indrettes til det humanistiske fakultet, som i forvejen er

placeret på Søndre Campus, samt til de teologiske og juridiske fakulteter, som begge

udflytter fra deres nuværende lokaler i indre by. Herved samles de enkelte fakulteter på

én og samme adresse.

Status

Byggearbejderne blev udbudt i sensommeren 2013. Byggearbejderne blev igangsat pri-

73/119

mo 2014, og bygningerne overdrages til Københavns Universitet ultimo december 2016

med henblik på semesterstart i februar 2017. Afleveringen er blevet udskudt med cirka

2�½ måned i forhold til den oprindelige tidsplan, idet der er opstået en betydelig forsin-

kelse under gennemførelsen af råhusentreprisen, der ikke kan indhentes fuldt ud.

Der blev afholdt afleveringsforretning med entreprenørerne den 1. november 2016,

hvorefter der nu udbedres fejl og mangler samt færdiggøres enkelte udskudte arbejder.

Den planlagte aflevering til Københavns Universitet er den 20. december 2016, hvorefter

Københavns Universitet flytter ind, så forårssemestret kan opstartes i de nye bygninger

primo februar 2017. I den forbindelse har Københavns Universitet påbegyndt klargørin-

gen af ca. 1/3 af byggeriet allerede fra 1. september 2016 for at sikre robusthed i tidspla-

nerne. På tilsvarende vis er Københavns Universitet påbegyndt klargøringen af de reste-

rende ca. 2/3 umiddelbart efter afleveringsforretningen den 1. november 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 98 af 7. juni 2012 bevilget en økonomisk ramme på 979,4 mio. kr.

(2012-priser). Som følge af de realiserede forsinkelser og de afledte meromkostninger

forventes der en budgetoverskridelse, der dog forventes holdt inden for forelæggelses-

grænsen på 10 pct. af den bevilgede økonomiske ramme. Bygningsstyrelsen har iværksat

væsentlige tiltag til skærpet fokus på byggeriets fremdrift og økonomi.

Det bemærkes, at der i de to sidste etaper af KUA-projekterne (udbygningen af Køben-

havns Universitet på Amager: KUA1, KUA2 og KUA3) indgik midler til et universitets-

torv. Der er sidenhen formelt meddelt en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine

Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål til en medfinansiering af en væsentlig udvi-

delse af denne del af projektet, og der forelægges aktstykke herom i 2017.

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus

Universitet

Formål

Projektet omfatter opførelse af et nybyggeri samt ombygning af to eksisterende bygnin-

ger for Health, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Det samlede projekt ud-

gør i alt ca. 29.000 m², fordelt på 15.000 m² nybygning og ca. 14.000 m² fordelt på to

ombygninger. Institut for Biomedicin er placeret i Universitetsparken i Aarhus.

Af den samlede udgift finansieres 87,9 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af

laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og

udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Social-

demokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 165,7 mio. kr. finansie-

res af midlerne afsat som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler.

Derudover medfinansierer Aarhus Universitet 63,6 mio. kr. til ikke-værdiforøgende ar-

bejder.

Status

Opførelsen af nybygningen er i gang, og bygningen forventes ibrugtaget af Aarhus Uni-

74/119

versitet medio 2017. Projektering af de to ombygninger pågår og disse udbydes primo

2017.

Det samlede projekt forventes afsluttet i efteråret 2019.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 10 af 7. november 2013 bevilget en økonomisk ramme på 813,9

mio. kr. (2013-priser), som forventes overholdt.

Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet

Formål

Laboratoriegenopretning på Panum har til formål at styrke og understøtte forskning ved

at skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter inden for de givne fysiske

rammer. Genopretningsarbejdet vil generelt omfatte udskiftning af udtjent laboratorie-

inventar samt stinkskabe, udskiftning af væg-, loft- og gulvoverflader samt renove-

ring/udbygning af el- og ventilationsanlæg.

Af den samlede udgift finansieres 157,7 mio. kr. af midlerne afsat til modernisering af

laboratorielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning

og udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Soci-

aldemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Københavns Universitet

medfinansierer 70,7 mio. kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.

Status

Laboratoriegenopretningen består af 4 etaper samt en tværgående etape. Første etape er

ibrugtaget i august 2016. Anden etape er under udførelse og forventes ibrugtaget primo

2017. Tværgående etape er under udførelse og forventes ibrugtaget medio 2018. Tredje

og fjerde etape er i projekteringsfasen. Grundet kundens ønske om først at fraflytte de

etager, der skal genoprettes i tredje etape, når en samlet indflytning i Mærsk-bygningen

er mulig, er udførelse af tredje etape udskudt. Udførelse af fjerde etape er tilsvarende

udskudt, da genopretningen af de etager, der skal fraflyttes i denne forbindelse, er af-

hængig af gennemførelsen af tredje etape. Tredje og fjerde etape forventes ibrugtaget

hhv. primo 2018 og primo 2019.

Det samlede projekt forventes ibrugtaget 2019.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med Akt. 140 af 28. maj 2015 bevilget en økonomisk ramme på 247,3 mio.

kr. (2015-priser), som forventes overholdt.

Genopretning af Københavns Politigård

Formål

Projektet omfatter genopretnings-, renoverings- og energioptimeringsarbejder på Kø-

benhavns Politigård fordelt på cirka 42.000 m2.

75/119

Af den samlede udgift finansieres 105,5 mio. kr. af genopretningsmidler, 8,3 mio. kr.

finansieres af bevilling vedrørende bundløft af statens ejendomme jf. Aftale om finanslov

for 2010, 7,0 mio. kr. finansieres af Bygningsstyrelsens vedligeholdelsespuljer på finans-

lovens § 29.52.01 Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv. Derudover

medfinansierer Københavns Politi 7,1 mio. kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.

Status

Projektet er fortsat 3 måneder forsinket i forhold til tidsplanen. Der er stor fokus på at

håndtere udfordringer og risici ved den fredede bygning. Økonomien er stadig belastet

af forsinkelsen. Herudover er projektet efter ønske fra kunden udvidet med et terrorsik-

ret ankomstområde. Projektet forventes afsluttet i 2018.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med Akt. 115 af 4. juni 2014 bevilget en økonomisk ramme på 178,7 mio. kr.

(2014-priser). På baggrund af ovenstående forventes der en budgetoverskridelse, der

dog forventes holdt inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den bevilgede økono-

miske ramme.

Køb og ombygning af Augustenborg

Formål

Som led i regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser

Bedre Balance – Stats-

lige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder

gennemfører Bygningsstyrel-

sen den geografiske flytning af statslige institutioner. Det er besluttet, at NaturErhverv-

styrelsen samt Styrelsen for Vand og Naturforvaltning skal lokaliseres i Augustenborg.

Af den samlede udgift vedrører 121,4 mio. kr. udgifter til ombygning, mens 46,3 mio. kr.

vedrører udgifter til købet af ejendommen.

Status

Den første forpost er etableret i bygning 11 og 13. Der arbejdes på at klargøre bygning 23

og 24 til de resterende og sidste medarbejdere, som er flyttet ind november 2016. Med-

arbejderne placeres i forposter og kunden lokaliseres endeligt i slotsbygningen, når den

er renoveret/ombygget.

Projektet for ombygningen af slottet forløber planmæssigt. Selve udførelsen af ombyg-

ningen igangsættes i 2017, og bygningen forventes ibrugtaget i 2018.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med Akt. 87 af 4. maj 2016 bevilget en økonomisk ramme på 167,7 mio. kr.

(2016-priser), som forventes overholdt.

Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

Formål

76/119

Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks hovedmuseum for naturhistorie og er i

dag placeret i tre bygninger. Formålet med projektet er at etablere et samlet museums-

byggeri, som vil indeholde både udstillings-, forsknings- og undervisningsfaciliteter.

Udstillingsfaciliteterne placeres i et nybyggeri under terræn i Botanisk Have, mens de

øvrige funktioner indrettes i de eksisterende bygninger i Sølvtorvskomplekset. Den sam-

lede størrelse af Statens Naturhistoriske Museum bliver ca. 30.000 kvm.

Status

Projektet er på projektforslagsniveau. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forven-

ter at fremsætte en anlægslov om endelig gennemførelse af projektet i løbet af foråret

2017.

Den budgetmæssige situation

Der er med fortroligt Akt. E af 8. december 2016 givet hjemmel til at udbyde hoveden-

treprisen for projektet.

77/119

5.2

Status på UNILAB-midlerne

Formål

I ”Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012”

blev der afsat 3 mia. kr. til teknologisk løft af laboratorierne, hvilket inkluderer opgrade-

ring af ventilation, klima- og CTS-anlæg samt tilhørende styringssystemer til moderne

forskningsstandarder.

Samtidigt blev det besluttet at iværksætte en grundlæggende modernisering af laborato-

rielokalerne til i alt ca. 3,0 mia. kr., som finansieres inden for huslejeordningens ram-

mer.

Den 28. januar 2010 indgik videnskabsministeren bindende aftaler med universiteterne

om de enkelte universiteters andel af den samlede laboratoriebevilling, jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2. Universiteternes fordeling mellem erstatningslokaler og genopretninger, pr.

august 2016

Universitet

Københavns Universitet



Mærsk Bygningen (udvidelse af Panum)



Copenhagen Plant Science Center



Pharma Science Center



Niels Bohr Science Park

Laboratoriebidrag i alt

2.439,1

Erstatningslokaler

1.443,0

672,0

138,0

122,7

510,3

145,1

622,9

116,7

237,9

100,4

137,5

325,3

13,4

103,7

17,0

82,8

108,4

238,3

70,0

29,9

73,1

29,5

35,8

506,0

279,4

80,3

146,3

Bygningsstyrelsens rådighedspulje



Administration



5-års eftersyn



Kunst



Reserve inkl. PL-regulering

I alt (2012-priser)

332,7

45,6

100,0

47,6

139,5

6.062,0

2.867,2

2.862,1

28,4

385,0

Genopretning

996,1

Roskilde Universitet



Ny laboratoriebygning

Syddansk Universitet



SUND Nybyggeri, etape I



SUND Nybyggeri, etape II

Aarhus Universitet



Påskehøjgård



Nybyggeri til Health



Nybyggeri Grønnegården



Nybyggeri Emdrup



Ikke fordelt rådighedspulje

Aalborg Universitet



Biotek



Byggeri/anlæg



Nybyggeri Esbjerg



SUND



Institut for Fysik

Danmarks Tekniske Universitet



Samlokaliseringsplan, etape I og II



Samlokaliseringsplan, etape III



Nybyggeri Risø

1.394,1

1.068,8

468,5

230,2

659,5

153,5

1) Dækker omkostninger til 5 års eftersyn på de byggerier, hvor laboratoriemidler indgår.

78/119

Et evt. overskud tilføres. Bygningsstyrelsens reserve til imødegåelse af uforudseelige udgifter.

2) Ved den samlede bevilling i 2012-priser forstås, at der ved beregningsforudsætningerne er anvendt

det for Finansloven for 2012 udmeldte indeks. Dette er anvendt, da bevillingen blev tildelt fra 2010-2012 og ikke indekseres fremad-

rettet.

Status

Bygningsstyrelsen har indtil nu igangsat 115 laboratoriegenopretningsprojekter på uni-

versiteterne til en værdi af 2.118 mio. kr., hvoraf 55 projekter er afsluttet, jf. tabel 5.3.

Herudover er der afsatte midler til endnu ikke-igangsatte genopretningsprojekter på de

enkelte universiteter, som skal igangsættes i de kommende år.

Arbejdet vedrørende laboratorieerstatningslokaler er godt i gang, og der er afgivet til-

sagn til en værdi af 2.538 mio. kr. til i alt 20 projekter, jf. tabel 5.3.

Tabel 5.3: Laboratoriemoderniseringer pr. august 2016

Antal

projekter,

igangsat

Tilsagn i alt,

mio. kr.

Afsatte midler,

(ikke igangsat)

mio. kr.

Laboratoriebi-

drag

i alt, mio.kr.

Antal regn-

skabsmæssigt

afsluttede pro-

jekter

Genopretninger

Erstatningslokaler

I alt

115

135

2.118

2.538

4.656

744

329

1.073

2.862

2.867

5.729

Den budgetmæssige situation

I henhold til ”Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling

2010-2012” blev der bevilget en økonomisk ramme på 6 mia. kr., som forventes over-

holdt.

79/119

5.3

OPP-projekter

Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende OPP-projekter.

Tabel 5.4. Oversigt over igangværende OPP-projekter under Bygningsstyrelsen

(mio. kr.)

Kunde

Domstolsstyrelsen

Aktstykke / hjemmel

Akt. 31 af 18. december

2014

Værdi af

OPP-aftale

147,3

446,9

1.900,1

Ibrugtagningsår

2016

2019

Ny retsbygning i Svendborg

Hovedpolitistation i Holstebro

Kontorbygning på Kalvebod Brygge

Midt- og Vestjyllands

Akt. 111 af 4. juni 2014

Politi

Transport-, Bygnings- og

Akt. 34 af 18. december

Boligministeriet samt

2014

Energistyrelsen

1) Udover udgifterne til den private finansiering, projektering og opførelse omfatter værdien af OPP-aftalen generelt udgifter til

udlejning, forsyning, drift og vedligeholdelse i kontraktperioden.

I forbindelse med gennemførelsen af Regeringens Bedre Balance er det besluttet at

igangsætte to yderligere OPP-projekter. Det drejer sig om to kontorejendomme til hen-

holdsvis Udlændingestyrelsen i Næstved og Banedanmark i Ringsted. På dette meget

tidlige stadie af projekterne forventer Bygningsstyrelsen, at bygningerne vil kunne ibrug-

tages ultimo 2019.

80/119

6. Letbaner

Dette kapitel beskriver status for besluttede letbaner og undersøgelser af letbaneprojek-

ter på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område.

Det er besluttet at give statslig støtte til lokalt forankrede projekter om at etablere letba-

ner i Aarhus, Ring 3 i København og Odense, jf. tabel 6.1.

For de tre letbaneprojekter gælder, at staten giver et bidrag til anlægsomkostningerne,

mens driftsrelaterede anlæg og den efterfølgende drift alene afholdes af de lokale parter.

Der er oprettet særskilte kommunalt/regionalt/statsligt ejede letbaneselskaber, som står

for at projektere, anlægge og drive de enkelte letbaner. Statens bidrag gives enten i form

af et tilskud (Aarhus og Odense) eller i form af et indskud, hvor staten er medejer af let-

baneselskabet (Ring 3).

Tabel 6.1. Økonomioversigt over letbaneprojekter

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

Lov nr. 432 af 16. maj

Aarhus Letbane (inkl. elektri-

2012

ficering af Grenaa-banen)

Aftale af 12. juni 2014

Aftale om Finansloven for

Odense Letbane

2014

Lov nr. 165 af 26. februar

Letbane i Ring 3

2014

Total-

udgift

Overholdelse Totalforbrug

af totaludgift pr. 30.09.2016

1.320,5

552,8

397,0

Statsligt

bidrag

Statslig

Åbningsår/

udbetaling

afslutning

pr. 30.09.2016

562,2

60,4

183,9

2017

2020

2023/24

2.211,2

2.492,1

4.624,0

1.068,8

1.142,1

1.896,1

1) "Totaludgift" inkluderer alle bevillinger og reserver afsat af staten, kommuner og regioner til anlægget af letba-

nerne (dvs. ekskl. driftsrelaterede udgifter). For så vidt angår Aarhus Letbane indgår også midler til elektrificering af

Grenaabanen, men ikke Banedanmarks udgifter til hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa. For så

vidt angår Letbane i Ring 3 er totaludgiften ekskl. tiltrådte tilkøb, hvoraf DTU-linjeføringen pt. er den største på ca.

97 mio. kr.

2) "Statsligt bidrag" inkluderer indskud/tilskud samt centrale reserver afsat af staten. Der er afsat 284,0 mio. kr. i

central reserve til Ring 3 Letbane, 171,5 mio. kr. til Odense Letbane og 127,5 mio. kr. til Aalborg Letbane. For så vidt

angår Letbane i Ring 3 er tallet inkl. det statslige bidrag til DTU-linjeføringen på 50 mio. kr. (2014-priser), som blev

afsat med Aftale af 12. juni 2014.

Det er endvidere besluttet at give statslig støtte til analyser af letbane- og BRT projekter,

jf. tabel 5.2.

Tabel 6.2. Økonomioversigt over forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet

(mio. kr. 2016-priser)

Analyse af et sammenhængende

letbanenet i Storkøbenhavn

Hjemmel/Aftale

Aftale af 12. juni 2014

Afsat

bevilling

17,7

Overholdelse

af bevilling

Forbrug pr.

30.09.2016

0,8

Bevillingsansvarlig

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Aarhus Letbane

Formål

Projektet Aarhus Letbane består af 12 km ny dobbeltsporet letbanelinje gennem Aarhus

samt elektrificering og tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift. Når

letbanen åbner, vil der være en sammenhængende letbanestrækning på 110 km.

Aarhus Letbane I/S, som står for at anlægge letbanen, forventer, at projektet kan åbne i

2017.

81/119

Status

Der blev i Lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane afsat i alt 1.178 mio. kr. (2009-

priser) fra statslig, regional og kommunal side til anlægget af Aarhus Letbane. Med bag-

grund i loven stiftede Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten anlægsselskabet

Aarhus Letbane I/S i august 2012. Interessentskabets formål var at anlægge Aarhus Let-

bane, som derefter overdrages til Aarhus Letbane Drift I/S. Aarhus Letbane I/S var ejet

47,2 pct. af Aarhus Kommune, 5,8 pct. af Region Midtjylland og 47 pct. af staten. Der

blev i forlængelse heraf afsat et statsligt bidrag på 600 mio. kr. (2009-priser), samt 100

mio. kr. (2009-priser) i statslig reserve.

Da de endelige tilbud på projektet forelå i foråret 2014, stod det klart, at anlægsprojektet

på baggrund af fordyrelser på flere dele af projektet samlet set ville blive ca. 700 mio. kr.

dyrere end forventet. Budgettet for projektets anlægsdel blev på den baggrund forhøjet

til ca. 1,9 mia. kr. inkl. en 10 pct. reserve. Med Aftale om Metro, letbane, nærbane og

cykler af 12. juni 2014 blev der fra statslig side afsat yderligere 330 mio. kr. (2014-

priser), hvoraf de 103 mio. kr. var en udmøntning af den tidligere afsatte statslige reser-

ve.

Som en præmis for den statslige medfinansiering blev det aftalt, at staten udtræder af

Aarhus Letbane I/S og overdrager ejerskabet og det fremadrettede økonomiske ansvar

til Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Med Lov om ændring af Lov om Aarhus

Letbane af 5. februar 2015 er staten i forlængelse af aftalen pr. 1. april 2015 trådt ud af

Aarhus Letbane I/S.

Efter statens udtrædelse af Aarhus Letbane I/S er der indgået en administrationsaftale,

som fastlægger rammerne for Transport- og Bygningsministeriets tilsyn med det statsli-

ge tilskud til Aarhus Letbane-projektet. I den forbindelse fører Vejdirektoratet et fagligt

tilsyn med projektet.

Aarhus Letbane I/S og Aarhus Letbane Drift I/S blev i efteråret 2015 lagt sammen til et

anlægs- og driftsselskab. Det var en beslutning truffet af Aarhus Kommune og Region

Midtjylland.

Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 gives yderligere et

tilskud på 100 mio. kr. (2014-priser) til en elektrificering af Grenaabanen under forud-

sætning af, at elektrificeringen ikke fuldt ud kan dækkes af lavere driftsomkostninger.

Samtidig er der afsat 54 mio. kr. til en hastighedsopgradering af Grenaabanen mellem

Ryomgaard og Grenaa fra 75 km/t til 100 km/t med det formål at indfri ambitionen om

halvtimesdrift på strækningen mellem Aarhus og Grenaa. Banedanmark står som ejer af

Grenaabanen for at gennemføre hastighedsopgraderingen mellem Ryomgaard og Gre-

naa. Aarhus Letbane I/S og Banedanmark har 10. marts 2016 indgået en samarbejdsaf-

tale om gennemførelsen af parternes tilpasninger og anlægsarbejder på Grenaa-banen,

hvormed den tidsplan, som selskabet tidligere har lagt for åbningen af denne del af let-

banen i oktober 2017 holdes. Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv

trafik i yderområder af 22. maj 2015 er der endvidere reserveret 5 mio. kr. til finansie-

ring af et trinbræt i Thorsager, som udmøntes, hvis letbaneselskabet og de lokale parter

på baggrund af de igangværende analyser beslutter at etablere trinbrættet. Aarhus Let-

82/119

bane, der er anlægsmyndighed på projektet, har på baggrund af et konsolideret anlægs-

overslag af 1. august 2016 konstateret, at etablering af et trinbræt samlet set forventes at

udgøre 8,1 mio. kr. Forhøjelsen af anlægsoverslaget er finansieret ved omdisponering af

overskydende midler fra annullerede og billiggjorte projekter i pulje til forbedringer af

kollektiv trafik i yderområder. Aarhus Letbane har tilkendegivet, at anlægget af trinbræt-

tet igangsættes efter åbningen af letbanen ultimo 2017.

Anlægsarbejdet for Aarhus Letbane er nået ind i den afsluttende fase, og Aarhus Letbane

I/S forventer, at letbanen åbner i løbet af 2017. Den 26. august 2016 blev den nuværende

togdrift på Aarhus Nærbane indstillet, og arbejdet med at gennemføre de afsluttende

anlægsarbejder, test og sikkerhedsgodkendelse af letbanen indledt.

Arbejdet med transportpakken, der bl.a. inkluderer etablering af skinner, kørestrøm og

signalanlæg er igangsat. Derudover er de første letbanetog sat i produktion – de fire før-

ste af i alt 26 letbanetog er allerede leveret til letbanens nye Trafik- og Servicecenter i

Aarhus.

Ved udgangen af første kvartal 2016 er der etableret dobbeltspor fra Lystrup til Skejby

samt i det centrale Aarhus, hvor kun strækningen langs havnefronten udestår. Her blev

arbejdet med et etablere dobbeltspor langs Kystvejen indledt ultimo august 2016. I flere

vejkryds er der lagt skinner, ligesom der er etableret fundamenter til kørestrømsmaster

på strækningen fra Lystrup til Nørreport samt det mest af letbanestrækningen mellem

Aarhus H og Odder.

Endelig er de første af i alt 29 omformerstationer, der leverer strøm til letbanetogene,

leveret og etableret langs med letbanestrækningen.

I banegraven er letbanens Trafik- og Servicecenter opført og arbejdet med at færdiggøre

den 7.000 m

store bygning med inventar, værktøj og kontrolrum er afsluttet ultimo

2016.

Den budgetmæssige situation

Det er afsat i alt 1.068,8 mio. kr. (2016-priser) i statsligt bidrag til Aarhus Letbane I/S

inkl. bidrag til elektrificering af Grenaabanen, ekskl. reserve til trinbræt i Thorsager.

Selskabet har oplyst, at anlægsprojektet, som staten medfinansierer, forventes at holde

det nuværende budget.

Hertil kommer 54,1 mio. kr. (2016-priser) til hastighedsopgraderingen mellem Ryom-

gaard og Grenaa, som afholdes af Banedanmark.

Odense Letbane

Formål

Odense Letbane vil bestå af en ny 14,4 km lang letbanelinje fra Tarup Centeret i nord via

Odense centrum til Hjallese Station i syd. Linjen vil have 26 stationer, og turen fra den

83/119

ene ende til den anden skal kunne tilbagelægges på 42 minutter. Letbanen vil betjene

bl.a. Odense Banegårdscenter, Rosengårdscenteret, Syddansk universitet, Nyt Odense

Universitetshospital og Hjallese Station. Letbanen er endvidere tænkt sammen med

Odense Kommunes omfattende planer om byomdannelse i Odense centrum.

Odense Kommune har foretaget to tilkøb til Odense Letbane som en del af anlægsfasen,

herunder opgradering af sportyper samt etablering af tre stitunneller. Kommunen står

selv for finansieringen heraf.

Status

Der blev med Aftale om finansloven for 2014 afsat 1,1 mia. kr. (2014-priser) frem til

2020 til et statsligt tilskud til etableringen af Odense Letbane, svarende til 47 pct. af de

samlede anlægsomkostninger på i alt ca. 2,4 mia. kr. Hertil kommer driftsrelaterede

anlæg og investeringer, som Odense Kommune selv finansierer.

Folketinget vedtog d. 5. februar 2015 en Lov om Odense Letbane, som sikrer lovhjemmel

til oprettelsen af selskabet og gennemførelsen af projektet. Odense Kommune har opret-

tet et 100 pct. kommunalt ejet selskab (Odense Letbane P/S), som står for projektering,

udbud, anlæg og drift af Odense Letbane.

Efter vedtagelsen af Lov om Odense Letbane er der indgået en administrationsaftale,

som fastlægger rammerne for Transport- og Bygningsministeriets tilsyn med det statsli-

ge tilskud til Aarhus Letbane-projektet. I den forbindelse fører Vejdirektoratet et fagligt

tilsyn med projektet.

Odense Letbane påbegyndte i 2015 arbejdet med eksproprieringer af ejendomme og

arealer, omlægning af forsyningsledninger og andre ledninger i vejnettet, samt forbere-

dende anlægsarbejder, som blandt andet omfatter forstærkning af broer, ombygning af

tunneller og nedbrydning af bygninger.

Odense Letbane P/S traf i foråret 2015 af hensyn til markedssituationen en beslutning

om at omlægge deres udbudsstrategi fra én stor totalentreprise til 4 mindre udbudspak-

ker. I henhold til principaftalen igangsættes projektet først, når tilbuddene er i hus og

der foreligger et konsolideret overblik over økonomien, og staten, Odense Kommune og

Region Midtjylland på det grundlag godkender indgåelse af kontrakterne.

Selskabet har i foråret 2016 modtaget de første tilbudspriser fra udbuddet af togsystemet

og rullende materiel, og har i oktober 2016 modtaget de første reviderede tilbudspriser.

Selskabet har med de første reviderede tilbud formået at få prisniveauet ned, men de

indkomne reviderede tilbud indikerer fortsat, at priserne ligger over det forventede ni-

veau. Der udestår dog fortsat endnu en budrunde, hvor selskabet forventer, at prisni-

veauet vil blive bragt yderligere ned. Selskabet forventer at indgå aftaler om transportsy-

stem og rullende materiel medio 2017 med idriftsættelse af letbanen i slutningen af

2020.

Såfremt de endelige tilbud indebærer, at projektet ikke kan overholde budgettet, vil par-

terne i henhold til principaftalen skulle drøfte evt. tilpasninger af projektet.

Den budgetmæssige situation

84/119

Det er afsat i alt 1.142,1 mio. kr. (2016-priser) i statsligt tilskud til Odense Letbane inkl.

30 pct. korrektionstillæg og bidrag til projektets forberedende analyser.

Letbane på Ring 3

Formål

Letbanen i Ring 3 vil bestå af en ca. 28 km lang letbanelinje på den allerede eksisterende

Ring 3 mellem Lyngby og Ishøj vest for København. Letbanen skal styrke den kollektive

trafiks fremkommelighed på tværs af byfingrene og dermed bidrage til en bedre sam-

menhæng i det samlede kollektive trafiksystem. Linjen vil have 28 stationer og vil køre

med afgange hvert 5. minut i dagtimerne mandag – lørdag og med 10 minutters drift i

aftentimerne og søndag. Letbanen forventes at få op til 13-14 mio. passagerer årligt.

Status

Der er i Infrastrukturfonden afsat i alt 1,8 mia. kr. til en letbane i Ring 3, jf. Aftale om en

grøn transportpolitik af 29. januar 2009, Aftale om bedre mobilitet af 26. november

2010, Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 og

Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014.

20. juni 2013 blev der indgået en principaftale mellem staten, Region Hovedstaden og de

11 kommuner i Ringby-samarbejdet, hvoraf det fremgår, at parterne forpligter sig til at

anlægge en letbane. Staten finansierer 40 pct. af anlægsudgiften, mens den resterende

del af anlægsomkostningerne samt driften skal finansieres af kommunerne og regionen.

Lov om Letbane på Ring 3 (projekterings- og selskabslov) blev vedtaget i februar 2014,

og der er indgået aftale med Metroselskabet om varetagelse af opgaven med anlæg af

letbanen. Der er udarbejdet dispositionsforslag, VVM-redegørelse og udbudsgrundlag

for letbanen i Ring 3.

Forslag til lov om ændring af lov om Letbanen i Ring 3 blev fremsat i januar 2016 og

vedtaget den 31. maj 2016. Anlægsbudgettet er på 3.418 mio. kr., ekskl. korrektionsre-

server (basisoverslag) og 4.444 mio. kr. inkl. korrektionsreserver (2013-priser). Hertil

kommer driftsrelaterede anlægsinvesteringer på 1.340 mio. kr. (2013-priser), som finan-

sieres af Region Hovedstaden og de elleve kommuner som en del af driftsomkostninger-

ne.

I loven er indarbejdet den politiske aftale af 12. maj 2016 om tilpasning af styringsmo-

dellen for letbaneprojektet på Ring 3. Aftalen blev indgået mellem regeringen (Venstre),

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Med henblik på at give Transport-, Bygnings- og Boligministeriet adgang til at sikre, at

de statslige principper for styring og budgettering af anlægsprojekter følges fuldt ud, er

det mellem parterne aftalt, at bestyrelsens sammensætning ændres til at bestå af 5 stats-

lige, 2 kommunale og 2 regionale repræsentanter, samt at de elleve kommuner og Regi-

on Hovedstaden under ét afsætter fulde korrektionsreserver. Desuden blev det aftalt, at

85/119

der i statsligt regi inden udgangen af august 2016 skulle gennemføres en granskning af

projektet, før udbuddet igangsættes.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2016 efter, at kommunerne og Region Hovedstaden havde

taget endelig stilling til de ændrede rammer for projektet.

Med loven blev der åbnet mulighed for at udbyde letbaneprojektet. Gennemførelsen af

projektet forudsætter imidlertid ejernes endelige stillingtagen på grundlag af resultater-

ne af udbuddet, som forventes at foreligge i efteråret 2017. Det følger således af loven, at

gennemførelsen af letbaneprojektet forudsætter ejernes godkendelse, når grundlaget for

indgåelsen af anlægs- og driftskontrakterne kendes, og ejerne dermed har et mere solidt

grundlag for vurderingen af projektets samlede økonomi.

Indtil ejernes endelige stillingtagen til gennemførelsen af letbanen er der fastsat en bud-

getramme på 475 mio. kr. (2013-priser). I anlægsloven blev det således godkendt, at

omkostningerne til forberedende arbejder, som indgik i Principaftalen med 265 mio. kr.

med mulighed for forhøjelse til 375 mio. kr., blev forhøjet til 475 mio. kr. som følge af

den ændrede udbudsstrategi. Den godkendte budgetramme til forberedende arbejder på

475 mio. kr. er således det maksimale beløb, som forud for ejerbeslutningen kan anven-

des til letbaneprojektets anlægsomkostninger, eksklusive driftsrelaterede anlægsinveste-

ringer.

Som led i aftalen af 12. maj 2016 blev det, som nævnt, besluttet at gennemføre en eks-

tern granskning af letbaneprojektets økonomi, før projektet blev sendt i udbud. Den

eksterne granskning er foretaget af Ernst & Young (EY). Det er EY’s vurdering, at an-

lægsbudgettet består af en række velunderbyggede fysikestimater for bl.a. transportsy-

stemet, anlægsarbejderne og omkostningerne til entreprenørens designarbejde og pro-

jektledelse. EY anbefaler, at budgettet for bygherreorganisationen forhøjes med 360

mio. kr. EY vurderer, at Hovedstadens Letbane har forudsætningerne og bygherreorga-

nisationen til at håndtere den fordeling af ansvar og risici mellem bygherre og entrepre-

nør, der er lagt op til i projektet.

Udbudsprocessen blev igangsat medio oktober 2016, og letbanen forventes åbnet i

2023/2024.

Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 er der afsat 51,7 mio.

(2016-priser) i statsligt bidrag til ændring af lineføringen af letbanen ved DTU. Løsnin-

gen er indarbejdet i lovforslaget.

Den budgetmæssige situation

Der er afsat 1.845,6 mio. kr. (2016-priser) til statens indskud i Ring 3 Letbane I/S, her-

under midler til projektets forberedende analyser, foruden de med aftalen af 12. juni

2014 afsatte 51,7 mio. kr. (2016-priser) vedr. linjeføringen ved DTU.

Indtil ejernes endelige beslutning om gennemførelse af letbanen på grundlag af resulta-

terne af udbuddet vil omkostningerne til projektet skulle holdes inden for den fastsatte

ramme på 475 mio. kr. (2013-priser), hvoraf statens andel udgør 190 mio. kr. (2013-

priser). Den 1. oktober 2016 var der brugt 401 mio. kr. i løbende priser.

86/119

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet

Analyse af et sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn

Med Aftale om metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 blev det besluttet at

afsætte et statsligt bidrag på i alt 17,5 mio. kr. (2014-priser) til en analyse af et sammen-

hængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn. I august 2015 blev det besluttet at ned-

skalere analysen til at omfatte: 1) screening af tidligere analyser af mulige forslag til ud-

bygning af et letbanenet i Hovedstadsområdet, 2) Før-/efteranalyse af Letbanen i Ring 3

og 3) Analyse af fjernbusterminaler i København. Sidstnævnte er igangsat, de øvrige

forventes igangsat i løbet af 2017.

87/119

7. Femern Bælt

Kyst til kyst-forbindelsen

Formål

Femern A/S har forestået projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt

og har med ikrafttræden af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt

med tilhørende landanlæg i Danmark fået bemyndigelse til at anlægge og drive den faste

forbindelse over Femern Bælt.

Status

Folketinget vedtog den 28. april 2015 lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over

Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Anlægsloven er den endelige danske

miljøgodkendelse af projektet. Med anlægslovens ikrafttræden blev den danske VVM-

redegørelse, som var i offentlig høring i 2013, godkendt.

Den 30. maj 2016 blev de fire store anlægskontrakter underskrevet med FLC-konsortiet

(Fehmern Link Contractors) for Tunnel Nord, Tunnel Syd samt Tunnel Portaler og

Ramper og med FBC-konsortiet (Fehmarn Belt Contractors) for Udgravning og landop-

fyldning med en betingelse om, at anlægsarbejdet først igangsættes, når den endelige

tyske myndighedsgodkendelse er opnået. Hvis den endelige tyske myndighedsgodken-

delse ikke foreligger medio 2019, skal der på ny tages stilling til projektets videre forløb,

herunder om der skal ske genudbud, eller om der skal forhandles om en yderligere for-

længelse af gyldigheden af de betingede kontrakter. Der er indarbejdet en mekanisme i

de betingede kontrakter, som sikrer, at hvis selskabet medio 2019 vurderer, at den tyske

myndighedsgodkendelse udvikler sig utilfredsstillende, kan Femern A/S ophæve kon-

trakterne. Samtidig er der en forhandlingsmekanisme i 2019 med henblik på forlængelse

af kontrakterne, hvis der på det tidspunkt fortsat ikke foreligger en endelig tysk godken-

delse.

Efter udpegningen af de økonomisk mest fordelagtige tilbudsgivere på de fire store tun-

nelkontrakter i foråret 2016 modtog Klagenævnet for Udbud to klager over udbudspro-

cesserne for Tunnel Nord, Tunnel Syd samt Tunnel Portaler og Ramper fra henholdsvis

JV Salini-Impregilo-Samsung-Bunte (SISB) samt Hochtief og Züblin.

Klagenævnet har i april 2016 taget foreløbigt stilling til klagen i SISB-sagen. Det fremgår

af klagenævnets kendelse, at klagenævnet foreløbigt har vurderet, at klagen umiddelbart

synes udsigtsløs på alle punkter – på nær et mindre betydende punkt vedrørende det

maksimale antal ord for beskrivelsen af tilbudsgiverens organisation. Klagen fik derfor

ikke opsættende virkning i forhold til underskrivelse af kontrakterne.

Hochtief og Züblin indgav i maj 2016 en klage, indeholdende blandt andet en påstand

om, at Femern A/S’ beslutning om at tildele kontrakterne til FLC-konsortiet var ulovlig,

idet der efter E. Pihl & Søn A/S’ udtræden af konsortiet i 2013 ikke længere var overens-

stemmelse mellem det konsortium, der blev prækvalificeret, og det konsortium, som fik

tildelt kontrakterne.

88/119

Der er siden indgivelsen af klagerne pågået en proces, hvor selskabet i tæt samarbejde

med Kammeradvokaten har udvekslet processkrifter med begge klagere. Klagerne har

heri på sædvanlig vis udbygget deres argumentation, men der er ikke bragt substantielt

nye klagepunkter frem.

I forhold til selve den forventede længde af klagesagerne vurderes det, at klagenævnets

endelige kendelse i begge sager alt andet lige vil kunne foreligge i løbet af andet halvår af

2017.

Den tyske myndighedsgodkendelsesproces udgør kerneopgaven i selskabets aktuelle

arbejde. Tidsperspektiverne for den tyske myndighedsgodkendelsesproces blev opdate-

ret i oktober 2015, hvor transportministeren i Slesvig-Holsten, Reinhard Meyer, tilken-

degav, at en endelig tysk myndighedsgodkendelse vil kunne forventes inden udgangen af

2017 efter gennemførelse af en fornyet fuld offentlig høringsrunde. Dertil skal lægges

risikoen for en domstolsprøvelse med mulig opsættende virkning, som ifølge transport-

minister Meyer kan bringe den endelige godkendelse frem til 2019.

Femern A/S og den tyske medansøger LBV Lübeck har på baggrund af den omfattende

første høringsproces i 2014-15 og som følge af den seneste retlige udvikling udbygget den

opdaterede projektansøgning fra godt 11.000 sider til ca. 13.500 sider.

Den 12. juli 2016 blev den fornyede, offentlige høring af den opdaterede ansøgning

iværksat af LBV Kiel. LBV Kiel har på baggrund af høringen modtaget ca. 12.500 indsi-

gelser. Femern A/S og medansøgeren LBV Lübeck skal i lighed med første høringsrunde

besvare alle indkomne indsigelser og udtalelser skriftligt.

En foreløbig gennemgang af de modtagne indsigelser viser, at langt hovedparten af dem

er skrevet på basis af et antal standardskabeloner, udarbejdet af bl.a. miljøorganisatio-

nen NABU, modstanderorganisationen Beltretter og visse kommuner i Østholsten langs

linjeføringen for de tyske landanlæg.

Transportministeriet i Slesvig-Holsten har med brev af 31. oktober 2016 fremsendt rap-

port om status for arbejdet med den tyske myndighedsgodkendelse af Femern Bælt-

projektet. Det anføres i statusrapporten, at målet om at opnå en myndighedsgodkendel-

se inden udgangen af 2017 er meget ambitiøst i lyset af de mange indsigelser i den of-

fentlige høring, som sluttede den 26. august 2016. Samtlige indsigelser skal vurderes og

besvares. Dertil kommer, at visse centrale høringssvar fra tyske myndigheder er modta-

get i november 2016. Transportministeriet i Slesvig-Holsten vurderer, at der er en for-

sinkelse som følge af disse forhold på seks måneder. Når Femern A/S har afleveret be-

svarelsen på samtlige indsigelser i februar 2017, vil Transportministeriet i Slesvig-

Holsten efter konsultation med den ansvarlige og uafhængige tyske godkendelsesmyn-

dighed, LBV Kiel, vurdere, om der er behov for at revidere tidsplanen for den tyske

myndighedsgodkendelsesproces. Det indgår i de tyske myndigheders overvejelser, at tid

anvendt på godkendelsens udformning i et vist omfang kan bidrage til at reducere den

efterfølgende retlige risiko, herunder hvor lang tid en retssag kræver. LBV Kiel afgør,

hvornår tilladelsen kan udstedes.

Efter udstedelsen af den administrative godkendelse af LBV Kiel vil der være en betyde-

lig risiko for retssager ved Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig. I tidsplanen for

89/119

Femern Bælt-projektet er det således forudsat, at en retssag er endeligt tilendebragt in-

den udgangen af 2019 med henblik på anlægsstart primo 2020. Der er i de betingede

kontrakter for Femern Bælt-projektet indarbejdet en genforhandlingsmekanisme, som

sikrer, at hvis det medio 2019 vurderes, at den tyske myndighedsgodkendelse forsinkes i

forhold til fristen i 2019, kan Femern A/S på det tidspunkt gennemføre en genforhand-

ling med entreprenørerne med henblik på en forlængelse af kontrakterne.

Den budgetmæssige situation

Folketinget vedtog den 28. april 2015 anlægsloven for Femern Bælt-projektet. Den sam-

lede økonomiske ramme for kyst til kyst-projektet er 55,1 mia. kr. i 2015-prisniveau,

hvoraf budgetrammen vedrørende projektering og udbud dækkende aktiviteterne til

udgangen af 2015 fra akt. 97 af 20. marts 2013 er en del heraf.

Femern A/S har på baggrund af de endelige tilbud fra entreprenørerne på projektets fire

store tunnelkontrakter opstillet et anlægsbudget for kyst til kyst-forbindelsen, som ved

åbning medio 2028 er på 52,6 mia. kr., hvilket er 2,5 mia. kr. lavere end rammen i an-

lægsloven. Samtidig er anlægsbudgettets reserver i overensstemmelse med anbefalin-

gerne fra EY’s eksterne kvalitetssikring øget til 7,3 mia. kr., så reserverne samlet set ud-

gør 16 pct.

Med udgangen af 2015 er EU-støtteperioden 2007-2015 afsluttet. Femern A/S er i peri-

oden blevet tildelt 1.526 mio. kr. i støtte i projekteringsfasen og til de forberedende an-

lægsaktiviteter på kyst til kyst-forbindelsen. I perioden har projektet modtaget både fuld

støtte (50 pct.) til omkostninger, der vedrører projektering, og fuld støtte til anlægsar-

bejder (fremrykkede aktiviteter) svarende til knap 30 pct. af de afholdte omkostninger.

Europa-Kommissionen vil, forventeligt primo 2017, gennemføre en afsluttende revision

af målopfyldelsen og forbruget og på den baggrund konkludere størrelsen af det endelige

beløb, som udbetales til projektet for EU-støtteperioden 2007-2015.

Den 1. december 2015 blev kyst til kyst-forbindelsen formelt tildelt en EU-støtte på knap

4,4 mia. kr. for perioden 2017-2019. Som følge af den tyske myndighedsgodkendelses-

proces kan det imidlertid ikke lade sig gøre at udnytte den tildelte EU-støtte fuldt ud

inden udgangen af 2019. Kommissionen er bekendt med usikkerheden forbundet med

den tyske myndighedsgodkendelse og anlægsfasens påbegyndelse og Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet er i løbende dialog med Kommissionen for at sikre, at støtte-

tilsagnet på 4,4 mia. kr. til Femern Bælt-projektet kan udnyttes fuldt ud. På baggrund af

en formel ansøgning herom fra Transport-, bygnings- og boligministeren er der i no-

vember 2016 underskrevet en aftale med Europa-Kommissionen om forlængelse af støt-

teperioden frem til og med 2020. Der vil på et senere tidspunkt kunne blive behov for at

ansøge om en yderligere forlængelse af støttetilsagnet afhængigt af udviklingen i den

tyske godkendelsesproces og dermed starttidspunktet for selve anlægsfasen. Afhængig af

det tidsmæssige forløb er der en risiko for, at støttetilsagnet ikke kan udnyttes fuldt ud.

Det er i beregningerne af projektets økonomi lagt til grund, at både kyst til kyst-

forbindelsen og de danske landanlæg vil modtage EU-støtte svarende til 10 pct. af an-

lægsomkostningerne i hele anlægsperioden, svarende til i alt ca. 5,8 mia. kr. For at opnå

det forudsatte niveau for EU-støtte til det samlede projekt, inkl. de danske landanlæg,

skal der således opnås yderligere støtte på i alt ca. 1,4 mia. kr.

90/119

Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen

Formål

Transport-, bygnings- og boligministeren tildelte Banedanmark ansvaret for projekte-

ring af de danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern-banen) i henhold til lov nr. 285

af 15. april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende

landanlæg i Danmark. De danske jernbanelandanlæg skal senest være klar til ibrugtag-

ning i forbindelse med åbningen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Efterføl-

gende er lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern

Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark blevet vedtaget. A/S Femern Landanlæg fi-

nansierer og ejer de nye anlæg, mens transportministeren med bekendtgørelse nr. 1118

af 17/09/2015 gældende fra 1. oktober 2015 har delegeret varetagelse af anlægsopgaver-

ne til Banedanmark.

De danske jernbanelandanlæg omfatter elektrificering og opgradering til 200 km/t af

banestrækningen mellem Ringsted og syd for Holeby samt udbygning af banen mellem

Vordingborg og Storstrømsbroen samt mellem Orehoved og syd for Holeby til dobbelt-

spor. I den forbindelse vil der blive etableret en ny dobbeltsporet fast jernbanebro over

Masnedsund og en ny sejlrende i Masnedø Østflak.

Som følge af aftalen af 4. marts 2016 mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-

servative Folkeparti om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen ligger det fast, at

banen mellem Ringsted og Nykøbing Falster udbygges til dobbeltspor, opgraderes til

200 km/t og udstyres med ERTMS level 2 baseline 3 med færdiggørelse i 2021. Den

samme strækning elektrificeres senest i 2024. Strækningen mellem Nykøbing Falster og

Rødbyhavn (grænsefladen til kyst til kyst-forbindelsen syd for Holeby) udbygges, så an-

lægget står færdig inden åbningen af kyst til kyst-forbindelsen. Det eksisterende spor

levetidsforlænges, så det kan anvendes frem til, at anlægsarbejdet på strækningen påbe-

gyndes.

Status

På baggrund af akt. 149 af 15. juni 2011 og ovenstående har Banedanmark etableret en

bygherreorganisation til gennemførelse af detailprojektering til forberedelse af den efter-

følgende fysiske gennemførelse af projektet.

Banedanmark har igangsat arbejdet med at planlægge og gennemføre udbud af de akti-

viteter, som er fremrykket ved akt 97 af 20. marts 2013. Det drejer sig om vejbroer på

Lolland og Falster, nedrivning af overtagede bygninger, støjisolering af eksisterende

bygninger samt etablering af ekstra perron på Vordingborg Station:



Nedrivning og genopførsel af de første broer begyndte i maj 2014, og delprojek-

tet forventes afsluttet i 2017. Ved udgangen af august 2016 er alle 17 broer ned-

revet, og 14 af disse er genopført og genåbnet ved udgangen af oktober 2016. Op-

førelsen af de første ni broer har været forsinket på grund af ændring af design

og planlægning. De resterende ni broer følger den reviderede tidsplan. De reste-

rende fire broer færdiggøres i perioden oktober 2016- januar 2017.

91/119



I alt 21 ejendomme er nedrevet ved udgangen af 1. halvår 2016, og der er igang-

sat nedrivning af yderligere 17 bygninger. De planlagte nedrivninger forventes

færdiggjort senest januar 2017.

De første 415 husejere på Lolland og Falster har siden april 2014 modtaget tilbud

om at få støjisoleret deres huse. 373 af disse har accepteret tilbuddet, mens de

resterende 42 har afslået eller ikke svaret. Pr. 30. september 2016 var 339 af de

373 accepterede sager afsluttet, og der er udsendt brev til de resterende grund-

ejere om, at deres sager skal være afsluttet i 2016, da Banedanmark ikke behand-

ler anmodninger i perioden 2017-2019. Der er sandsynlighed for, at de grundeje-

re, der tidligere har afslået facadeisoleringen, vil henvende sig igen, efterhånden

som besigtigelsen og ekspropriationerne i området bliver gennemført. Projektet

for facadeisolering af bygninger på Sjælland vil blive igangsat i 2019, så gennem-

førelsen af facadeisoleringsprojektet kan ske parallelt med ombygning og ha-

stighedsopgraderingen af jernbanen på Sjælland.

Arbejdet med etablering af ekstra perron på Vordingborg Station blev afsluttet i

december 2014.

På baggrund af den politiske beslutning af 4. marts 2016 har Banedanmark tildelt, ind-

gået og annulleret kontrakter i overensstemmelse med aftalens indhold:



Sejlrende sydøst for Masnedø

Banedanmark indgik aftale med entreprenør d.

12. januar 2016 efter høring af forligskredsen. Arbejdet med sejlrenden og den

efterfølgende fastlåsning af broklappen på Masnedsundbroen blev afsluttet i juli

2016.

Bropakke 2-4, som omfatter 52 broer på hele strækningen:

Banedanmark har d.

22. marts underskrevet kontrakt med entreprenør. I løbet af 2016 projekteres

broerne, og arbejdet detailplanlægges. Anlægsarbejdet forventes igangsat i 2017

og afsluttet i 2021.

Anlægspakke 1-3, som omfatter al jord- og afvandingsarbejdet på henholdsvis

Sjælland, Falster og Lolland:

Anlægspakke 3 (Lolland) er annulleret og vil blive

genudbudt, når anlægsarbejdet kan igangsættes med henblik på færdiggørelse

inden åbningen af sænketunnelen under Femern Bælt. Kontrakten for anlægs-

pakke 1 og 2 blev underskrevet d. 29. juni 2016.

Kontrakt for etablering af en ny Masnedsundbro:

Kontrakten med entreprenø-

ren blev indgået d. 9. maj 2016. Arbejdet forventes i al væsentlighed afsluttet i

2019.

Sporentreprisen for hele strækningen:

Sporentreprisen er annulleret, da æn-

dringen i udbuddet blev vurderet for omfattende til at fortsætte. Sporentreprisen

for Sjælland og Falster har udsendt udbudsmateriale d. 10. oktober 2016, mens

arbejdet på Lolland genudbydes, når der er klarhed over tidsplanen for anlægs-

arbejdet med sænketunnelprojektet under Femern Bælt og dermed tidsplanen

for udbygning af jernbanen mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby.

Udbuddet om etablering af en ny klapbro over Guldborgsund, Kong Frederik

IX’s bro:

Udbuddet er annulleret og vil blive genudbudt, når anlægsarbejdet kan

igangsættes med henblik på færdiggørelse inden åbningen af sænketunnelen un-

der Femern Bælt.



92/119



Arbejdet med at ændre stationer på strækningen:

Arbejdet er udbudt, og kon-

trakt indgået i 1. kvartal 2017, mens etableringen af Holeby Station udbydes, når

tidsplanen for anlægsarbejder på Lolland er kendt.

Øvrige mindre arbejder mellem Ringsted og Nykøbing Falster vil blive udbudt løbende.

Der er gennemført fremrykket ekspropriation af en række ejendomme, som eksproprie-

res efter, at anlægsloven trådte i kraft den 5. maj 2015. Yderligere er der foretaget besig-

tigelser på hele strækningen. Efter den politiske aftale den 4. marts 2016 vil dele af ek-

spropriationerne på Lolland blive udskudt, mens ekspropriationerne på Sjælland og

Falster vil blive opprioriteret.

I henhold til anlægsloven fremtidssikrer Banedanmark jernbanegodstrafikken på hele

strækningen ved at etablere ekstra lange overhalingsspor, der har kapacitet til godstog

på 1.000 meter. Desuden etablerer Banedanmark en station syd for Holeby på Lolland,

således at den sydlige del af Lolland også efter åbningen af den faste forbindelse kan

blive betjent med skinnebåren kollektiv trafik.

Vejdirektoratet vil i samarbejde med A/S Femern Landanlæg etablere en ny bro over

Sydmotorvejen i forbindelse med den nye Holeby Station. Den eksisterende bro blev

påkørt og nedrevet tidligere på året, og arbejdet med at genopføre den er, efter aftale

med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og en forudgående høring af forligskred-

sen bag Femern Bælt-projektet, blevet fremrykket. Udbudsmaterialet blev udsendt i

oktober 2016, og kontrakten forventes indgået i starten af 2017. Efter planen åbner den

nye bro for trafik ultimo 2017 med enkelte udskudte arbejder i foråret 2018.

Den budgetmæssige situation

A/S Femern Landanlæg finansierer projektet og ejer de nye anlæg. Afregningen til Ba-

nedanmark sker ved månedlig fakturering. Med den politiske beslutning af 4 marts 2016

er budgettet fortsat 9,5 mia. kr. (2015-priser) inkl. reserver, hvoraf de 6,9 mia. kr. (2015-

priser) inkl. reserver vedrører arbejdet mellem Ringsted og Nykøbing F.

Der er ad tre omgange tildelt i alt ca. 271 mio. kr. i EU-støtte til projektets projekterings-

fase. Alle tre EU-projekter er nu afsluttede, og i alt er ca. 266 mio. kr. kommet til udbeta-

ling.

93/119

8. Metroen

Metroselskabet varetager en række anlægsprojekter. For det første står Metroselskabet

for anlægget af Cityringen, som er en 15 km underjordisk metrolinje med 17 stationer i

det centrale København og Frederiksberg. For det andet varetager Metroselskabet an-

lægget af en Nordhavnsmetro, som bliver en afgrening fra Cityringen til den nye bydel i

Nordhavnen. Dette arbejde blev påbegyndt i begyndelsen af 2015. For det tredje er Me-

troselskabet i gang med anlægget af Sydhavnsmetroen, som bliver en forlængelse af lin-

jen fra Nordhavnen via Cityringen til Ny Ellebjerg. Herudover medvirker Metroselskabet

til en undersøgelse af anlæg af yderligere metrostationer i Nordhavnen i forlængelse af

den igangværende afgrening til Nordhavnen til betjening af den nye bydel.

Tabel 8.1. Anlægsbudget for metroen

Projekt

Cityringen

Nordhavnsmetroen

Sydhavnsmetroen

* Inkl. korrektionsreserve.

Anlægsbudget

(2016-priser)

23,6 mia. kr.

3,1 mia. kr.*

8,9 mia. kr.*

Cityringen

Cityringen bliver en 15 km tunnelbane (to tunnelrør) under København K, brokvarterer-

ne og Frederiksberg med 17 stationer. Cityringen anlægges efter princippet ”mere af

samme slags”. Dvs. at principperne og de tekniske løsninger fra den eksisterende metro,

herunder stationstype og togstørrelse, genbruges.

Fremdriften måles i forhold til kontrakttidsplanen med færdiggørelse i maj 2019 og åb-

ning i juli 2019.

Status

Lov om en Cityring blev vedtaget af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det

Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (lov nr. 552 af 6.

juni 2007). Loven bemyndiger transportministeren til at træffe dispositioner til projek-

tering og anlæg af en Cityring som en metro. Forud for lovens vedtagelse indgik regerin-

gen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Frederiksberg Kommune og Københavns

Kommune i 2005 en Principaftale om etablering af en Cityring.

Anlægsentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT), der står for anlægget af Cityrin-

gen, består af de tre italienske parter Salini Impregilo S.p.A., Tecnimont og SELI. Ans-

aldo STS (der er ejet af japanske Hitachi) skal levere tog, styresystem og kontrol- og ved-

ligeholdelsescenter, samt stå for driften de første fem år med option på yderligere tre år.

På 21 af de 22 byggepladser er udgravningen og etablering af bundplade gennemført.

Betonarbejdet med indvendige vægge og betondæk pågår. Endvidere pågår mekaniske

og elektriske installationsarbejder på de første 7 stationer, og en underentreprenør, MT

Højgaard, har påbegyndt de indvendige indretningsarbejder på de første 6 stationer.

94/119

Fremdriften for de fire tunnelboremaskiner, der skal bore de i alt 29 km tunnel på City-

ringen, følger i store træk tidsplanen. Den 1. oktober 2016 havde tunnelboremaskinerne

boret 23,5 km ud af 29,0 km tunnel, svarende til 81 pct. Pr. 1. oktober 2016 er følgende

status for de fire tunnelboremaskiner: Tunnelboremaskine 1 (Nora) ankom den 1. okto-

ber 2016 til Gammel Strand og er i november ankommet til Rådhuspladsen. Tunnelbo-

remaskine 2 (Tria) ankom til Gammel Strand den 1. oktober og er i oktober påbegyndt

boring mod Rådhuspladsen. Tunnelboremaskine 3 (Minerva) havde pr. 1. oktober 2016

boret ca. 20 pct. af strækningen mellem Poul Henningsens plads og Trianglen, hvor den

ankom medio november 2016. Den 1. oktober 2016 pågik vedligehold af Tunnelborema-

skine 4 (Eva) på Poul Henningsens Plads. Start af boring herfra mod Trianglen, som er

næste stop på vej til Øster Søgade, skete medio oktober 2016.

Transportsystemsentreprenøren Ansaldo STS er i gang med installationsarbejder på de

første 7 stationer og skakte. Skinnelægning er startet fra Kontrol- og Vedligeholdelses-

centeret (CMC) i Vasbygade og installationsarbejder pågår per 1. oktober 2016 på spor 1

mellem Nuuks Plads og Nørrebros Runddel samt på spor 2 er man nået til Frederiksberg

Allé. Arbejdet følger tidsplanen.

De første 19 tog til Cityringen er ankommet til Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret

(CMC) i Vasbygade, hvor de vil gennemgå forskellige test og tilpasninger. Produktionen

af de øvrige passagertog følger tidsplanen.

Hvor udfordringerne i de første anlægsfaser primært har været etableringen af de meget

store anlægskonstruktioner i snævre byrum, vil udfordringerne i de næste faser især

være koordineringen af tre entreprenørers installationsarbejder på de samme relativt

snævre arbejdspladser.

Anlægsentreprenøren CMT skal således færdiggøre de indvendige konstruktioner og

installere blandt andet ventilationsanlæg. Underentreprenøren MT Højgaard er ansvar-

lig for den indvendige aptering af stationerne, dvs. vægbeklædning, lofter, ovenlys mv.

Transportsystemleverandøren Ansaldo STS skal lægge spor og foretage installation af

transportsystemet i både tunneller, stationer og skakte og herefter teste systemets funk-

tionsduelighed på den såkaldte ”Functional Section”, som er den strækning, hvor trans-

portsystemets funktionalitet bliver testet.

Indvendig aptering af stationer (benævnt ”Architectural Finishes” eller AF-arbejder) er

gået i gang på følgende lokaliteter: Nørrebros Runddel, Nuuks Plads, Aksel Møllers Ha-

ve, Frederiksberg Station, Frederiksberg Allé samt på stationen ved Enghave Plads. På

disse stationer er de store stationsrum og de indvendige konstruktioner støbt, mens

etablering af jernbanetekniske installationer er påbegyndt.

I den forløbne periode har fokus specielt været rettet mod risici forbundet med den

tidsmæssige færdiggørelse af hovedkonstruktionerne på Marmorkirken Station og den

komplicerede underføring under Magasin ved Kongens Nytorv. Begge aktiviteter er nu

succesfuldt gennemført.

Pr. 1. oktober 2016 er der forbrugt ca. 76 pct. af anlægsbudgettet for Cityringen.

95/119

De kritiske veje for projektets gennemførelse vil ændre sig i takt med projektets faser. Pt.

vurderes de tre væsentligste kritiske veje for projektet at være:

Færdiggørelse af tunnelstrækningen fra Øster Søgade til Københavns Hovedba-

negård.

2. Færdiggørelse af den såkaldte ”Functional Section” fra Kontrol- og Vedligehol-

delsescenteret frem til Frederiksberg Station, så der kan gennemføres integrere-

de funktionstest af tekniske systemer fra sommeren 2017.

3. Færdiggørelse af AF-arbejderne ved MT Højgaard

Figuren nedenfor viser fremdriften på Cityringens byggepladser. Farvekoderne illustre-

rer, hvor meget hver enkelt station er udbygget. Det vil eksempelvis sige, at når den

grønne farve er markeret på en station, betyder det, at elementet er etableret. De steder,

hvor et eller flere elementer på en station ikke er farvet, er elementerne endnu ikke ud-

ført.

96/119

97/119

Tabel 8.2. Økonomi for Cityringen

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

6. juni 2007

1. december 2010

21. februar 2014

8. oktober 2014

Lov/aftale

Cityring

Anlægsbudget for Cityringen

Aftale om klare rammer for byggeriet af

Metrocityringen

Håndtering af fordyrelsen for byggeriet

af Cityringen

Hjemmel

Lov nr. 552

Akt. 51 af 16. december 2010

Udmøntet i en ændring af Lov

om en Cityring

Akt. 8 af 8. oktober 2014

Finansudvalget tiltrådte med aktstykke 51 af 1. december 2010 anlægsbudgettet for City-

ringen. Med Aftalen om klare rammer for byggeriet af Cityringen er anlægsbudgettet for

Cityringen forøget med ca. 1 mia. kr. Anlægsbudgettet udgør herefter i alt 23,6 mia. kr.

(2016-priser).

I december 2015 har anlægsentreprenøren på Cityringen, CMT, fremsendt et brev til

Metroselskabet, hvori entreprenøren anmelder at ville rejse en række store krav om eks-

trabetaling – såkaldte claims – på Cityringen. I marts/april 2016 oplyste CMT skriftligt,

at entreprenøren vil rejse yderligere betydelige ekstrakrav. CMT havde således før som-

meren 2016 anmeldt krav i størrelsesordenen 520 mio. euro, hvilket fremgik af anlægs-

status til Folketinget i juni 2016.

I juli 2016 blev Metroselskabet orienteret om, at CMT for at undgå forældelse havde

indgivet alle sine nuværende claims til Voldgiftsretten. CMT havde dog samtidig anmo-

det Voldgiftsretten om at vente med at behandle disse krav til senere.

Da Metroselskabet modtog den til Voldgiftsretten indsendte liste over claims, konstate-

rede selskabet, at listen – ud over de tidligere omtalte store claims – indeholdt både

yderligere store claims og en udvidelse af de kendte claims, således at listen summede op

til 915 mio. euro.

Metroselskabet har desuden konstateret, at arbejdet vedrørende færdiggørelsen af stati-

onerne (AF-arbejderne) reelt er gået i stå, idet der øjensynligt er opstået en tvist mellem

CMT og den pågældende underentreprenør, MT Højgaard. Den opståede tvist risikerer

at forsinke færdiggørelsen af stationerne og dermed Cityringens åbningstidspunkt.

Metroselskabet har hidtil oplyst, at de fremsendte claims er udokumenterede, og det var

Metroselskabets umiddelbare vurdering, at de er varslet på et meget lidt begrundet og

udokumenteret grundlag, og at størrelsesordenen af varslerne ikke fremstår proportio-

nalt med indhold og ansvarsforhold.

Metroselskabet har gennem længere tid forhandlet med CMT primært om mulighederne

for at løse problemet med den manglende fremdrift på AF-arbejderne. Arbejdet skal som

nævnt udføres af en underentreprenør, MT Højgaard. Opgaven blev i sin tid udbudt af

Metroselskabet og vundet af MT Højgaard, men kontrakten er siden overført til hoved-

entreprenøren, CMT.

98/119

CMT har øjensynlig stillet som betingelse for en drøftelse med Metroselskabet af den

manglende fremdrift i MT Højgaards arbejde (AF-arbejderne), at der også skulle tages

en forhandling mellem entreprenøren og Metroselskabet om de nævnte ekstrakrav

(claims).

CMT’s likviditet har været meget presset over årsskiftet. Det har derfor været afgørende

for CMT at få en hurtig løsning, evt. i form af en midlertidig aftale, der skaffer CMT den

nødvendige likviditet. Den 23. december 2016 modtog Metroselskabet et brev fra CMT,

hvor CMT meddelte, at CMT ser sig nødsaget til at standse arbejdet på byggepladserne

fra den 1. januar 2017, såfremt der ikke findes en løsning på CMT’s likviditetsproblemer.

Samtidig tilkendegav CMT, at de tilsagn, som CMT har givet om at påtage sig forpligtel-

ser ud over kontrakten i relation til AF-arbejderne og overholdelse af tidsplanen, i mod-

sat fald vil bortfalde, og at CMT ikke nødvendigvis vil være indstillet på at indgå en afta-

le, men i stedet søge sine samlede krav på ca. 950 mio. EUR, som vil blive søgt øget, op-

fyldt.

På den baggrund har Metroselskabets bestyrelse besluttet at indgå en midlertidig aftale

med CMT. Aftalen indebærer en kortvarig likviditetsbro på 145 mio. EUR (ekskl. moms),

som løber frem til 31. januar 2017. En likviditetsbro indebærer, at bygherre (dvs. Metro-

selskabet) stiller et beløb til rådighed for entreprenøren mod betaling af Metroselskabets

omkostninger herved og mod et tilsagn om at videreføre anlægsarbejdet. Likviditetsbro-

en er desuden, som krævet af Metroselskabet, kombineret med en anfordringsgaranti,

der dækker det fulde beløb med tillæg af moms. Anfordringsgarantien stilles af et pen-

geinstitut (garanten), der opfylder nogle specifikke krav til soliditet. Anfordringsgaranti-

en udformes ordret efter et paradigme, der er et bilag til den midlertidige aftale med

entreprenøren, og som er udformet af Metroselskabets advokat.

En anfordringsgaranti indebærer, at garanten forpligter sig til at udbetale det garantere-

de beløb på anfordring, dvs. efter Metroselskabets påkrav inden for 5 bankdage. Garan-

ten kan ikke kræve, at Metroselskabet fremlægger nogen dokumentation for udbeta-

lingskravets berettigelse eller kommer med nogen forklaring på, hvorfor man kræver

beløbet betalt. Det ligger ligeledes i begrebet anfordringsgaranti, at garanten er uberetti-

get til at tage hensyn til eventuelle indsigelser mod udbetalingen fra CMT. Anfordrings-

garantien er i øvrigt underlagt dansk ret og dansk voldgift.

Den midlertidige aftale, som er indgået med entreprenøren med bestyrelsens samtykke,

vil ikke binde Metroselskabet til at indgå en forligsaftale, såfremt bestyrelsen eller ejerne

måtte være imod det. Aftalen indeholder et klart forbehold for såvel bestyrelsens som

ejernes stillingtagen til, om en evt. forligsaftale kan indgås eller må opgives.

På nuværende tidspunkt er det usikkert, om Cityringen åbner som planlagt i 2019.

Pr. 1. oktober 2016 er det samlede forbrug på Cityringen opgjort til 17,9 mia. kr. (løbende

priser).

99/119

Nordhavnsmetroen

Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Nordhavnen foreløbig med

to stationer. Nordhavn metrostation bliver en underjordisk station, forbundet med

Nordhavn S-togsstation via en gangtunnel. Orientkaj metrostation bliver en højbanesta-

tion. Ibrugtagning er planlagt til ultimo 2019. Herudover er det besluttet at anlægge et

antal yderligere stationer i Nordhavnen i takt med byudviklingen, jf. Principaftale om

metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen af 27. juni 2014.

Partierne i forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik (Venstre, Socialde-

mokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti) blev med den politiske aftale 20. juni 2012 om anlæg af

metro til Nordhavnen enige om at afsætte et statsligt bidrag på 328 mio. kr. til metrolin-

jen til Nordhavnen.

Finansudvalget tilsluttede sig med aktstykke 115 af 16. august 2012 finansiering af det

statslige bidrag til metroafgreningen fra Cityringen til Nordhavnen.

Den 21. maj 2013 blev Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet

I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 526 af 27. maj 2013) om afgreningen

fra Cityringen til Nordhavnen vedtaget af et enigt Folketing.

Status

For størstedelen af anlægget af Nordhavnsafgreningen blev der i juni 2015 efter udbud

indgået kontrakter med henholdsvis en anlægsentreprenør og en transportsystemleve-

randør. Transportsystemet udgør en integreret del af anlægget af Cityringen. For den

resterende del, højbanestrækningen, som blev udbudt særskilt, blev kontrakten under-

skrevet i november 2015.

Københavns Kommune har udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse for Nord-

havnsmetroen, og transport-, bygnings- og boligministeren har udstedt de nødvendige

bekendtgørelser, som sikrer, at det myndighedsmæssige grundlag for anlægsarbejdet er

på plads.

Generelt for begge kontrakter på Nordhavnsprojektet ses mindre afvigelser i forhold til

de accepterede kontrakttidsplaner. Afvigelserne påvirker ikke pt. projektets kontraktmi-

lepæle, men afvigelserne følges nøje. Anlægsarbejdet for Nordhavn Station og tunnelbo-

ringen følger i store træk tidsplanen. Den første tunnel fra Nordhavn Station til Østersø-

gade blev afsluttet i starten af oktober. Den anden tunnelboremaskine startede i midten

af november. Det øvrige anlægsarbejde for Nordhavn Station pågår.

Arbejdet på højbanen og Orientkaj Station er påbegyndt, og ved udgangen af september

er arbejdet med ramning af pæle afsluttet, mens støbning af fundamenter til bropiller,

elevatortårn og teknikbygningen pågår.

Den tidligere konstaterede forurening i forbindelse med Århusgadekvarterets såkald-

te ”Røde By” i Nordhavn har vist sig også at kunne påvirke gangtunnelen under Kalk-

brænderihavnsvej, når denne skal etableres. Der arbejdes med en pragmatisk løsning

med afværgeforanstaltninger, der ikke skønnes at ville påvirke projektets tidsplan eller

overordnede økonomi.

100/119

101/119

Tabel 8.3. Økonomi for Nordhavnsmetroen

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

16. august 2012

21. maj 2013

Lov/aftale

Hjemmel

Finansiering af det statslige bidrag til metro- Akt. 115 af 16. august 2012

afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen

Lov om ændring af lov om en Cityring og lov

om Metroselskabet I/S og Udviklingsselska-

bet By & Havn I/S

På grundlag af de indgåede kontrakter og aftaler om tillægskontrakterne på Cityringen

samt alle øvrige omkostninger til anlægsarbejdet ligger anlægsbudgettet på samme ni-

veau som principaftalens anlægsoverslag, idet der dog forudsættes anvendt 10 mio. kr. af

10 pct.-reserven på 230 mio. kr. (2013 priser), som er indskudt i Metroselskabet.

Pr. 1. oktober 2016 er det samlede forbrug på Nordhavnsmetroen opgjort til 1,2 mia. kr.

(løbende priser).

Sydhavnsmetroen

I juni 2014 indgik staten og Københavns Kommune Principaftale om metro til Ny Elle-

bjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen. Sydhavnsmetroen er en afgrening

fra Cityringen med sammenhæng også til Nordhavnsmetroen og kommer til at have 5

stationer. Sydhavnsmetroen løber gennem dels nye byudviklingsområder med betydeligt

omfang af nybyggeri og dels det allerede udbyggede område Kongens Enghave – ”det

klassiske Sydhavn”— og slutter ved det nye store trafikknudepunkt Ny Ellebjerg, hvor

der bliver forbindelse til S-tog, Køge Bugt banen og Ringbanen - samt regional- og fjern-

tog.

Ibrugtagning er planlagt til 2023.

Status

Der er udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse for afgreningskammeret ved Hav-

neholmen og udstedt en bekendtgørelse fra transport- og bygningsministeren, som regu-

lerer anlæggelsen af afgreningskammeret.

VVM-redegørelsen for selve Sydhavnsmetroen er efter offentlig høring vedtaget af Kø-

benhavns Kommune i december 2015. De nødvendige bekendtgørelser, som sikrer det

myndighedsmæssige grundlag for anlægsarbejdet, udstedes af transport-, bygnings- og

boligministeren inden igangsættelse af anlægsarbejderne.

Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 156 af 18. februar

2015), som omfatter anlæg af en ny metro til Sydhavnen.

Den 14. oktober 2016 indgik staten v. transport-, bygnings- og boligministeren, Køben-

havns Kommune og Frederiksberg Kommune en aftale om finansieringen af merom-

kostningerne på 615 mio. kr. (2013-priser) ved udformningen af den kommende metro-

station ved Ny Ellebjerg som en tunnelstation. Sydhavnsmetroen er herefter sendt i ud-

102/119

bud med henblik på, at anlægsarbejdet kan påbegyndes i 2017 og den nye metrolinje

åbne i 2023.

Aftalen indebærer, at staten overdrager byggeretten for banearealet på Ny Ellebjerg Sta-

tion til Metroselskabet som et statsligt indskud. På baggrund af et byggeønske på i alt ca.

80.000 etagemeter, som blandt andet skal anvendes til boliger og erhverv, er arealet af

Metroselskabet værdisat til 120 mio. kr.

Tabel 8.4. Økonomi for Sydhavnsmetroen

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

4. september 2014

Lov/aftale

Finansieringen af statens andel af

afgreningskammeret for Syd-

havnsmetroen

Ændring af cityringsloven omfat-

tende anlæg af en ny metro til Syd-

havnen

Aftale om finansiering af en under-

jordisk metrostation ved Ny Elle-

bjerg Station

Hjemmel

Akt. 149 af 4. september 2014

5. februar 2015

14. oktober 2016

De samlede anlægsomkostninger for den valgte linjeføring med afgreningskammeret er

8,6 mia. kr. (2014-priser), inklusiv 30 pct. korrektionsreserve. Indskudsbehovet er 5,6

mia. kr. inklusiv korrektionsreserve.

Aftalen er forudsat finansieret ved indskud fra Københavns Kommune på 2 mia. kr. og

fra By og Havn på 1,7 mia. kr., som dækker kommunens bidrag til såvel Sydhavnsmetro

som det nødvendige afgreningskammer. Statens bidrag består i overdragelse af 40 pro-

centpoint af statens ejerandel af By og Havn I/S til Københavns Kommune.

Anlægsomkostningerne til afgreningskammeret fra Cityringen udgør ca. 525 mio. kr.,

inklusiv reserve. Københavns Kommunes andel af afgreningskammeret finansieres som

nævnt ovenfor, og statens bidrag udgør ca. 263 mio. kr., inklusiv korrektionsreserve jf.

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen.

Finansudvalget har den 4. september 2014 tiltrådt aktstykke 149 om finansieringen af

statens andel af afgreningskammeret fra Cityringen til Sydhavnsmetroen.

Pr. 1. oktober 2016 er det samlede forbrug på Sydhavnsmetroen opgjort til 515,8 mio. kr.

(løbende priser).

103/119

9. Øvrige projekter

Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund)

Forbindelsen gennemføres af den selvstændige offentlige virksomhed ”Fjordforbindel-

sen Frederikssund”. Navnet på den kommende nye bro over Roskilde Fjord er Kronprin-

sesse Marys Bro.

Fjordforbindelsen Frederikssunds formål er at etablere anlægget, herunder optage lån

og i forlængelse heraf opkræve betaling for passage af biler til brug for tilbagebetaling af

lånet, samt at etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlæg, jf. projektets anlægslov

(lov nr. 1519 af 27. december 2014). I november 2015 blev der nedsat en bestyrelse for

den selvstændige offentlige virksomhed.

Vejdirektoratet forestår opførelsen af de fysiske anlæg i fjordforbindelsen på vegne af

den selvstændige offentlige virksomhed og er forretningsfører for virksomheden.

Formål

En ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund vil forbedre fremkomme-

ligheden over Roskilde Fjord. Den nuværende fjordforbindelse over Roskilde Fjord med

Kronprins Frederiks Bro blev anlagt i 1935, og den stigende trafik over fjorden har igen-

nem årene medført stadig større fremkommelighedsproblemer på forbindelsen med

deraf følgende kødannelser på begge sider af fjorden. Dette har resulteret i betydelige

forsinkelser for biltrafikken i myldretiderne og i weekender med megen trafik til som-

merhusområderne i Hornsherred.

Status

Entreprisearbejderne udbydes i en større totalentreprise samt to mindre hovedentrepri-

ser. Den første hovedentreprise, strækningen fra Frederikssundsvej til fjorden, er kon-

traheret, og anlægsarbejderne forventes afsluttet i 4. kvartal 2016. Den anden hoveden-

treprise, tilslutningen af Frederikssundsvej, planlægges udbudt ultimo 2017.

For den store totalentreprise, omfattende højbroen og motortrafikvejen fra Skibbyvej til

Marbæk, er der indgået kontrakt i oktober 2016 med forventet færdiggørelse 4. kvartal

2019. Derudover udbydes særskilte entrepriser for betalingsanlæg og skilte mv.

Ekspropriation af områder øst for fjorden er gennemført i første halvår 2016, mens ek-

spropriationer vest for fjorden er planlagt gennemført inden udgangen af 2016.

Fjordforbindelsen skal åbne for trafik ultimo 2019, og tidsplanen vurderes stram.

Den budgetmæssige situation

Projektets samlede anlægsoverslag (totaludgift) inklusiv udgifter til forberedelse samt

etablering af betalingsanlægget udgør ca. 2,0 mia. kr. (2016-priser). Der er på finanslo-

ven bevilget 645,0 mio. kr. i statsligt bidrag til selve anlægsprojektet foruden 2,8 mio. kr.

givet til forberedelse af projektet. Den resterende udgift til projektet finansieres af den

selvstændige offentlige virksomhed Fjordforbindelsen Frederikssund ved låneoptag og

104/119

tilbagebetales efterfølgende via brugerbetaling på den nye forbindelse. Det samlede

anlægsoverslag forventes overholdt.

Første del af låntagning på ca. 0,5 mia.kr. er gennemført til et meget tilfredsstillende

renteniveau. Dette samt et tilfredsstillende licitationsresultat for totalentreprisen omfat-

tende størstedelen af anlægsarbejderne gør, at anlægslovens krav om en tilbagebeta-

lingstid på 40 år forventes indfriet.

Forundersøgelse af en østlig ringvej/havnetunnel i København

Formål

Forundersøgelsen skal kortlægge omkostningerne forbundet med en havnetunnel og

undersøge mulighederne for OPP for derved at sikre det bedst mulige beslutningsgrund-

lag. Formålet er at tilvejebringe et større fagligt grundlag for en politisk drøftelse og

eventuelt principbeslutning om projektet, herunder forhold om finansiering, organise-

ring, trafik, miljø, teknik, samfundsøkonomi mv. En havnetunnel i København vil blandt

andet kunne binde det overordnede vejnet sammen øst om København og aflaste biltra-

fikken i byen.

Status

Med Aftale om finansloven for 2017 har den daværende V-regering, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti afsat midler til en forundersøgelse af en

østlig ringvej/havnetunnel i København.

Den budgetmæssige situation

Forundersøgelsen forventes at koste 24 mio. kr. (2017-priser). På finansloven for 2017

afsættes der 8 mio. kr. til som et statsligt bidrag til forundersøgelsen. Det statslige bidrag

afsættes med 4 mio. kr. i 2017 og 4 mio. kr. i 2018. Det forudsættes, at de resterende 16

mio. kr. finansieres af projektets øvrige interessenter.

105/119

10. Puljeprojekter på transportområdet

Afsnittet giver en oversigt over puljeprojekter på transportområdet under Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet. Tabellerne er opdelt efter hvilken forligskreds, der har

afsat midlerne.

Tabel 10.1 giver en oversigt over puljeprojekter, der er igangsat af forligskredsen bag

Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og senere aftaler i forlængelse af

denne. For så vidt angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategiske analyser, som

er etableret med Aftaler om en grøn transportpolitik, er der givet en status for VVM-

undersøgelser, forundersøgelser mv. i afsnit 3.1 for baneprojekter og i afsnit 4.1 for vej-

projekter. Til sidst i tabellen indgår desuden enkelte mindre projekter igangsat med Af-

taler om en grøn transportpolitik, som dog ikke kan henføres til konkrete puljer.

I tabel 10.2 gives en oversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter

afsat som led i aftalerne om en grøn transportpolitik, og som enten udføres under

Transport- og Bygningsministeriet eller udbetales til og gennemføres af eksterne parter.

Tabel 10.3 giver en oversigt over puljeprojekter, der er udmøntet af forligskredsen bag

Aftale om en bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2012.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 er

der reserveret midler til en stationspulje samt afsat midler til pulje til parkering. I tabel

10.4 gives en status over udmøntningen af puljerne.

Derudover gives der til sidst en status for rådighedspuljen vedrørende overkørsler.

106/119

Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik

Med Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 blev der afsat midler til at etab-

lere og forlænge en række puljer med henblik på at sikre en løbende, målrettet indsats

inden for en række prioriterede fokusområder. Midlerne er løbende blevet udmøntet til

konkrete projekter, jf. følgende tabel. Til sidst indeholder tabellen desuden enkelte min-

dre projekter, der dog ikke kan henføres til de nævnte puljer.

Tabel 10.1. Puljeprojekter på transportområdet, En grøn transportpolitik

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2016

Åbningsår/

afslutning

Bevillings-ansvarlig

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til stationsmoderniseringer

Genåbning af Langeskov Station

Enghave station

Nordhavn station

Aftale af 26. nov. 2010 /

Aftale af 24. juni 2014

akt. H. af 4. feb. 2016

FL13

Aftale af 26. nov. 2010

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

97,8

92,9

79,4

93,5

0,0

15,0

Forbrug pr.

30.09.2016

2016

(bero)

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Bevillings-ansvarlig

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til nye teknologiske muligheder

Forbedret information på stationer om samspil

mellem tog, bus og metro

Aftale af 26. nov. 2010

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

20,3

12,5

Forbrug pr.

30.09.2016

2016

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Bevillings-ansvarlig

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse

ATC- linieledere på fjernbanen

FL10

3,5

10,7

29,0

35,7

5,2

1,7

10,4

4,0

21,9

4,2

Forbrug pr.

30.09.2016

(bero)

2015

2017

2016

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Vejdirektoratet

Bevillings-ansvarlig

Udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal Aftale af 21. marts 2013

Rampekrydsombygning ved Odense SV

Aftale af 21. marts 2013

Krydsombygning ved Klausdalsbrovej ved Ring 4 i

Aftale af 21. marts 2013

Ballerup

Udvidelse af frakørsel ved Vintapperrampen

Aftale af 24. juni 2014

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014)

Cykelsti Humlum-Oddesund Syd

Cykelsti Sandvadvej, Hærvejen

Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg

Cykelsti Kværndrup-Egeskov

Koordinering og planlægning af nationale og

regionale cykelruter

Tværgående evaluering af cykelpuljens effekt

Stikrydsning ved Svanninge Bakker

Aftale af 19. juni 2013

Aftale af 24. juni 2014

Aftale af 26. maj 2015

18,0

10,5

20,0

15,6

1,0

1,5

3,0

1,5

2,0

2,4

3,6

0,6

0,7

0,6

2017

2016

2017

2016

2019

2018

Vejdirektoratet

Tabellen fortsættes på følgende side...

107/119

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2016

Åbningsår/

afslutning

Bevillings-ansvarlig

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til bedre trafiksikkerhed (2009-2014)

Simulator til lokoføreruddannelsen

eCall

Modulvogntogsforsøget

Fartvisere på statsvejnettet

Forebyggelse af højresvingsulykker

Sikre kryds, bl.a. forebyggelse af

højresvingsulykker

Intensiveret ulykkesbekæmpelse på

vejstrækninger, sorte pletter og grå strækninger

Kampagne til hindring af højresvingsulykker

(mio. kr. 2016-priser)

FL10

Akt. 115 2008/2009

FL07/FL08

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

Hjemmel/Aftale

12,7

10,3

220,7

6,1

5,0

8,4

11,1

7,5

0,2

4,4

188,1

5,0

0,4

0,2

1,5

5,7

Forbrug pr.

30.09.2016

2017

2016

2019

2017

2016

Åbningsår/

afslutning

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Vejdirektoratet

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Bevillingsansvarlig

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til fremme af gods på bane (2009-2014)

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Bidrag til sporforbindelse mellem Esbjerg station

og Esbjerg Havn

Delvis finansiering af signalløsning for godstog

(mio. kr. 2016-priser)

FL11

Aftale af 21. marts 2013

Hjemmel/Aftale

9,7

59,2

56,0

0,0

39,4

0,0

Forbrug pr.

30.09.2016

2016

2018

Åbningsår/

afslutning

Reservation

Banedanmark

Bevillingsansvarlig

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til støjbekæmpelse (2009-2014)

Baneprojekt om støjmåling på det kørende

materiel

Støjskærm ved Eremitageparken, Lyngby-

Taarbæk

Støjisolering af stærkt støjbelastede boliger

Støjskærm på Helsingørmotorvejen ved

Vejdammen

Støjskærm på Helsingørmotorvejen ved Ubberød

Aftale af 26. nov. 2010

Aftale af 14. nov. 2013

Akt. 116 2008/2009

Aftale af 5. maj 2011

Aftale af 14. nov 2013

Aftale af 5. maj 2011

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

7,3

17,2

27,9

28,3

7,7

6,4

10,2

24,4

19,7

5,8

Forbrug pr.

30.09.2016

2016

2010-2016

2016

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Vejdirektoratet

Bevillings-ansvarlig

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

§ 28.11.71. Generelle puljer

Landstrafikmodellen

FL10

63,8

56,0

2016

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Pulje til nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning (2009-2014)

Genberegning af midtjysk motorvej

Aftale af 24. juni 2014

(landstrafikmodel)

Smidiggørelse af passage, broer ved Assentoft

Aftale af 24. juni 2014

2,0

1,0

1,9

0,9

2016

Vejdirektoratet

Fremme af ordninger, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011)

Istandsættelse af busstoppesteder

Aftale af 5. maj 2011

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

15,0

11,4

Forbrug pr.

30.09.2016

Åbningsår/

afslutning

Vejdirektoratet

Bevillings-ansvarlig

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

Øvrige mindre projekter

Bekæmpelse af støj (Støjskærm Allingevej samt

støjskærm Bramdrupdam)

Etablering af shunt ved Lem

Aftale af 26. august 2016

Aftale af 26. aug. 2016

Akt 24 af 1. dec. 2016

45,7

0,3

0,0

2019

2017

Vejdirektoratet

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes. Åbningsåret er det senest besluttede åbningsår for det pågældende projekt.

1) Der er med Togfonden DK afsat yderligere 23,0 mio. kr. til projektet.

2) Det bemærkes for så vidt angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning, at visse projekter

finansieret af puljen behandles under kapitel 3.1 og 4.1 (undersøgelser på bane- og vejområdet). Tabellen viser

således ikke alle projekter finansieret af puljen.

Nedenstående oplister projekter i tabel 10.1, hvor der er konstateret ændringer i tid,

økonomi eller funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:

108/119



Projektet Stikrydsning ved Svanninge Bakker er sat i bero og åbningsåret er udskudt.

I forbindelse med detailprojekteringen har det vist sig, at stikrydsningen ikke kan

etableres som forudsat. Alternativ løsning undersøges.

Projekterne i modulvogntogsforsøget forløber generelt som planlagt. Der er dog to

strækninger, som er uafklarede og derfor ikke kan færdiggøres som forudsat i 2016.

Med Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og

Hillerødmotorvejens forlængelse mv. af 13. december 2016 blev parterne enige om at

imødekomme Fredensborg Kommunes ønske om en ændret rute via Isterødvejen og

Helsingørmotorvejen under forudsætning af, at kommunen tilvejebringer den for-

nødne finansiering og indhenter accept fra de øvrige kommuner til at køre modul-

vogntog på deres del af Isterødvejen. Staten bidrager som hidtil forudsat med 0,5

mio. kr. Derudover er der ved Hvidkilde gods mellem Faaborg og Svendborg tekni-

ske forhold, der skal afklares. Færdiggørelsen af disse ruter må derfor udskydes til

2017.



De resterende arbejder på Langeskov St., herunder elevatorer og stitunnel, er blevet

udført i regi af sporombygningen af strækningen Nyborg-Odense i foråret 2016.

Projektet fik tilført en ekstrabevillling ved akt. H. af 4. feb. 2016. Der udestår alene

mangeludbedring på projektet, som forventes afsluttet i 1. kvartal 2017.



Som oplyst i Anlægsstatus for 1. halvår 2016 er projektet vedr. stationsmodernise-

ring af Nordhavn St. fordyret, og projektet er sat i bero. Projektet er blevet drøftet

med forligskredsen bag projektet, og der udestår afklaringer i forhold til metroens

anlæg på Nordhavn st., hvilket Banedamark er i dialog med Metroselskabet om-

kring.



Projektet ”Forebyggelse af højresvingsulykker”, som er afsat til anlæg af cykelbokse

og andre typer indsatser mod højresvingsulykker, har ændret afslutningsåret fra

2016 til 2017. Årsagen er, at antallet af kryds i kommuner, der lever op til satte kri-

terier for cykelbokse, har vist sig at være mindre end forventet, og at der derimod er

mere behov for at fordele de resterende midler til andre typer tiltag i kommunerne,

der ligeledes forebygger højresvingsulykker. En forlængelse af puljen giver kommu-

nerne mulighed for at søge og anlægge i hele 2017.



109/119

Tabel 10.2 Økonomioversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter, En grøn

transportpolitik

Hjemmel/Aftale

(mio. kr.)

Udmøntes til projekter varetaget af Transportministeriet

Pulje til fremme af cykling

Aftale af 26. maj 2015

Medfinansieringspuljen

Aftale af 21. marts 2013

Pulje til mere cykeltrafik

Aftale af 29. januar 2009

Nordvendt TSA ved Bodumvej + shunt ved

Aftale af 26. august 2016

TSA 70

Pulje til veterantog

Aftale af 21. marts 2013

Hjemmel/Aftale

(mio. kr.)

Udmøntes af Transportministeriet til projekter udført af eksterne parter

Statsligt tilskud til Marselis boulevard

Aftale af 29. januar 2009

Statsligt tilskud til Odense kanal

Aftale af 29. januar 2009

Statsligt tilskud til Rønne Havn +

Aftale af 29. januar 2009

supplerende statsligt bidrag

Nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd

Aftale af 26. nov. 2010

for Vejle

Grenå omfartsvej

Aftale af 7. februar 2012

Etablering af shunt ved Lem

Aftale af 26. august 2016

Udbygning af Tranholmvej

Aftale af 26. august 2016

Periode for

Resterende

Udmøntet i alt

tilskuds-

pulje

(2016-

pr. 30.09.2016

priser)

ordningen

2015-2016

2009-2014

2017-2019

2013

Periode for

tilskuds-

ordningen

51,1

151,6

1010,2

0,0

4,7

Forbrug pr.

30.09.2016

73,3

130,9

35,7

30,2

13,6

0,0

22,0

0,0

Totaludgift

(2016-priser)

Ansvarlig

institution

Vejdirektoratet

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Ansvarlig

institution

Vejdirektoratet

264,3

130,9

35,7

60,7

119,9

0,3

37,5

Medfinansieringspuljen (pulje til medfinansiering af kommunale ønsker til projekter

på statsvejnettet)

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 afsatte

parterne 100 mio. kr. (2013-priser) til en pulje til kommunal medfinansiering af anlægs-

projekter i relation til statsvejnettet, hvor staten betaler op til 50 pct. og ansøgerkom-

munen minimum 50 pct. af projektomkostningerne.

Med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014 besluttede aftaleparterne at afsætte yderligere 50,5 mio. kr. (2014-priser) til

puljen, således at der kunne findes støtte til gennemførelse af i alt ni anlægsprojekter,

hvoraf to var klar til detailprojektering, mens de øvrige syv var på idéskitseniveau. Et af

de besluttede ni projekter, Rute 153 vest for E47 – etablering af rundkørsel (Holeby), er

på kommunens foranledning siden blevet aflyst. De resterende otte projekter er:



Etablering af sydvendte ramper på E45 Østjyske Motorvej ved tilslutningsanlæg

53 (Skanderborg Kommune)

Etablering af nyt tilslutningsanlæg ved Ødisvej på E45 Sønderjyske Motorvej

(Kolding Kommune)

Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 33

Vemmedrup (Køge Kommune)

Ombygning af tilslutningsanlæg 49 Århus S på E45 Østjyske Motorvej (Aarhus

Kommune)

Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 41

(Slagelse Kommune)

Etablering af nyt tilslutningsanlæg på E45 Østjyske Motorvej ved Horsens (Hat-

ting) (Horsens Kommune)

110/119



Etablering af vestvendte ramper på rute 21 Holbækmotorvejen ved tilslutnings-

anlæg 6 (Høje Taastrup Kommune)

Etablering af rundkørsel på rute 57 Elmevej nord for Vestmotorvejen (Sorø

Kommune)

Såvel anlægsarbejde som planlægningsarbejde forestås af Vejdirektoratet i samarbejde

med ansøgerkommunerne. Som følge af de nu afsluttede vejnetsanalyser, er projekter-

nes totaludgift og åbningsår efter aftale med forligskredsen bag puljen i februar 2016

blevet opdateret, og anlægsarbejdet er påbegyndt for alle otte projekter. Projekterne

forventes åbnet i 2017 og 2018.

Den samlede økonomiske ramme for medfinansieringspuljen forventes overholdt.

Yderligere medfinansieringsprojekter

Med aftalen om Udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26.

august 2016 blev der udmøntet midler til et yderligere medfinansieringsprojekter, som

dog ikke udgør en del af den eksisterende medfinansieringspulje. Projektet ”Etablering

af nordvendt tilslutningsanlæg ved Bodumvej samt shunt ved tilslutningsanlæg 70” bli-

ver støttet med 22,4 mio. kr., som udgør halvdelen af den samlede udgift til projektet.

Den anden halvdel betales af Aabenraa kommune.

Med finansloven for 2017 er der udmøntet midler til et yderligere medfinansieringspro-

jekt, som ikke er del af de eksisterende medfinansieringsprojekter. Projektet ”Etablering

af vestvendte ramper ved Esbjergmotorvejens tilslutningsanlæg 67 ved Vejen Øst” bliver

støttet med 14,4 mio. kr., som udgør halvdelen af den samlede udgift til projektet. Den

anden halvdel betales af Vejen kommune.

Pulje til mere cykeltrafik

De resterende 175,1 mio. kr. fra Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014) blev udmøntet

med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014. Parterne var enige om at udmønte i alt ca. 121,4 mio. kr. til medfinansiering af

en lang række projekter i kommuner, virksomheder og organisationer, et beløb til admi-

nistration af puljen svarende til 1 pct. af tilskudsdelen samt 52,5 mio. kr. til cykelprojek-

ter på statsveje og tværgående projekter. Sidstnævnte projekter fremgår af tabel 9.2.

Som en del af trafikaftalen om Bedre mobilitet af 26. nov. 2010 aftalte forligskredsen, at

Bornholms Regionskommune skulle have et tilskud på 11,9 mio. kr. i 2010 til ”Born-

holms Cykelveje” af Puljen til mere cykeltrafik (”Cykelpuljen”), og samtidigt var der

enighed om, at der skulle reserveres 11,1 mio. kr. årligt i 2011-14 til resten af kommunens

samlede ansøgning. Bornholm har således i 2010-2014 fået tilsagn om tilskud på i alt

56,4 mio. kr. fra Cykelpuljen. Det har imidlertid ikke været mulig for Bornholms Regi-

onskommune at realisere projektet i den oprindeligt forudsatte form. Parterne bag afta-

lerne om en grøn transportpolitik besluttede den 14. juni 2016, efter at Bornholms Regi-

onskommune havde tilkendegivet, at de eksisterende tilsagn kunne bortfalde, at give

tilsagn til et nyt cykelprojekt på Bornholm, hvor tilskudsfordelingen mellem stat og

kommune er hhv. 80 og 20 procent. Projektet holder sig inden for den tilbageværende

økonomiske ramme for det oprindelige projekt på 47,9 mio. kr. Det samlede budget for

projektet udgør dermed 59,9 mio. kr.

111/119

Puljeprojekter finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv tra-

fik.

Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik

af 12. juni 2012 blev der afsat midler til Pulje til forbedringer af den kollektive trafik i

yderområder samt Yderligere investeringer i forbedringer af den kollektive trafik. Med

Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015

udmøntede yderligere midler. En del af midlerne afsat i disse aftaler anvendes til inve-

steringer i infrastruktur, jf. tabel 10.3.

Tabel 10.3. Puljeprojekter på transportområdet, Bedre og billigere kollektiv trafik

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

Afsat

Overholdelse af

bevilling i

bevilling

alt

53,1

189,0

54,6

182,9

15,2

0,5

1,0

Forbrug pr.

30.09.2016

24,2

171,9

3,3

173,6

4,4

0,0

0,5

0,0

Bevillingsansvarlig

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Vejdirektoratet

Banedanmark

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Banedanmark

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i

yderområder (2013-2017)

Aftale af 12. juni 2012

Medfinansiering af supercykelstier i de større byer Aftale af 12. juni 2012

Fornyelse af overkørsler på Vestbanen

Supercykelstier og cykelparkering

Omlægning af S-banen til metrodrift

Analyse af effekter ved stationsåbninger på

hovedbanestrækningen i Østjylland

Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg

Analyse af mulighederne for bedre og billigere

kollektiv trafik i yderområderne

Aftale af 12. juni 2012

Aftale af 12. juni 2014

Aftale af 22. maj 2015

Anm.: ”Hjemmel/Aftale” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende

væsentlige ændringer. ”Overholdelse af bevilling” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes. For enkelte af projekterne er der tale om tilsagnsordninger, og forbruget angiver afgivne

tilsagn.

1) Der blev afsat 57 mio. kr. årligt 2012-priser i perioden 2013-2017. Forbrugstallet angiver det hidtil i året tilsagns-

førte beløb tillagt 0,6 mio. kr. i administrationsbidrag til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

2) Resterende midler er udmøntet til projekter på statsvejnettet.

3) Heraf 0,5 i administrationsbidrag til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

4) Inkl. administrationsbidrag til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Vejdirektoratet.

Nedenstående giver en uddybende status for enkelte projekter i tabel 10.3:

Fornyelse af overkørsler på Vestbanen

Det er besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at

opretholde en fortsat høj sikkerhed, samt sikre en stabil drift på strækningen, er der

afsat midler til at opgradere og udskifte en lang række af de i alt 41 sikrede overkørsler,

hvor vej og bane krydser.

Der har været afholdt udbud af fornyelsesopgaven, og Signalprogrammets leverandør

Thales leverer 26 overkørselsanlæg, som opfylder sikkerhedsreglementerne og ERTMS-

specifikationerne. Grundet Signalprogrammets forsinkelse har projektet udskudt tids-

planen, hvorfor budgettet ligeledes er udskudt. Projektet forventes færdiggjort i

2017/2018.

Totalbevillingen forventes overholdt.

Analyse af omlægning af S-banen til metrodrift

I forlængelse af arbejdet med de

strategiske analyser af

bedre mobilitet i hovedstadsom-

rådet og som en del af de langsigtede forberedelser af indkøbet af næste generation S-tog

112/119

udarbejdes en udredning, som skal afdække fordele og ulemper ved at omlægge S-banen

til metrodrift.

Metrodrift på S-banen indebærer, at togene kører førerløst med en meget høj frekvens

og et ensartet standsningsmønster, hvor alle tog stopper ved alle stationer, som vi ken-

der det fra metroen i København. Som et ligestillet alternativ til metrodrift skal udred-

ningen afdække fordele og ulemper ved at kombinere førerløs drift på S-banen med en

højfrekvent klassisk køreplan, hvor der køres med en blanding af hurtigtog og stoptog,

som vi kender det fra S-banen i dag.

Udredningsarbejdet blev igangsat i 2014 og forventes afsluttet primo 2017.

Analyse af effekter ved stationsåbninger i Østjylland

Der er afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af effekter ved stationsåbninger på

hovedbanestrækningen i Østjylland. Analysen er igangsat i 2016 og forventes afrappor-

teret primo 2017.

Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg

Der er afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg.

Analysen er afsluttet i 2016.

Analyse af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne

Der er afsat 1 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af mulighederne for bedre og billigere

kollektiv trafik i yderområderne. Analysen gennemføres i 2017.

113/119

Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK

Tabel 10.4. Puljeprojekter på transportområdet, Togfonden DK

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2016-priser)

Total

udgift

Overholdelse Forbrug pr.

af totaludgift 30.09.2016

Åbningsår/

afslutning

Bevillings- ansvarlig

Togfonden DK

Pulje til parkering

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Aftale af 14. januar 2014

206,4

23,5

0,0

2023

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Reservation

1) Resterende midler er afsat med Aftale om en grøn transportpolitik. Se tabel 10.1.

Pulje til parkering

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er det besluttet at igangsætte en særskilt analyse med DSB om en udbygning af parke-

ringspladser ved stationer i de byer, der betjenes af Superlyn. Med udgangspunkt i ana-

lysens anbefalinger vil parterne medvirke til etablering af flere parkeringspladser ved

stationerne i et fælles statsligt-kommunalt samarbejde. Derfor er der med aftalen afsat

en pulje på i alt 200 mio. kr. til medfinansiering af kommunale parkeringspladser ved

stationerne, foreløbigt i perioden 2020-2023.

Analysen er sat foreløbigt i bero i lyset af igangværende politiske drøftelser om Togfon-

den DK.

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Der transporteres i dag store godsmængder via Hirtshals Havn til og fra flere norske

byer, deriblandt Oslo. Med etableringen af nyt rangerområde og spor på Hirtshals havn

vil det være muligt at overflytte en del af dette gods til jernbanen. Med Aftale om en grøn

transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 10 mio. kr. til fremme af samspillet

mellem bane og havn på Hirtshals havn. Med Aftale om en moderne jernbane – ud-

møntning af Togfonden DK er der bevilget de resterende 23 mio. kr., som muliggør gen-

nemførelsen af projektet.

114/119

Pulje til overkørsler

Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev parterne enige om at

forlænge den eksisterende pulje vedrørende jernbaneoverskæringer fra 2014 til 2020 og

afsætte 36 mio. kr. pr. år til indsatsen med at nedlægge og sikre jernbaneoverskæringer

på Banedanmarks net. Med Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af

oktober 2009 blev udmøntningen af puljen fremrykket, således at midlerne i 2019-2020

udmøntes i perioden 2014-2018.

Puljen omfatter nedlæggelse eller opgradering af overkørsler på hoved-, regional- og

lokalbanerne. Målsætningen er nedlæggelse eller sikring (i al væsentlighed) af alle usik-

rede overkørsler på Banedanmarks net med udgangen af 2018.

Pt. er arbejdet med at nedlægge eller sikre usikrede overkørsler gennemført på syv

strækninger, og arbejdet er under udførsel på de resterende otte strækninger.

Puljen er blevet tilført yderligere midler for at sikre, at alle usikrede overkørsler er ned-

lagt eller sikret ved udgangen af 2018. Finansieringen sker via omdisponeringer fra Ba-

nedanmarks afsluttede puljeprojekter og blev i juni 2016 godkendt af forligskredsen bag

puljen.

Flere af projekterne har en væsentlig grænseflade til Signalprogrammet, og Banedan-

mark vil i den kommende tid afdække de konsekvenser, Signalprogrammets forsinkelser

har for overkørselspuljerne.

115/119

11. Bilag

Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på

baneområdet

116/119

Bilag 2: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på

fjernbanen

117/119

Bilag 3: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på S-

banen

118/119

Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområ-

det

Bilag 5: Bygningsstyrelsens igangværende aktstykkeprojek-

ter

Ålborg

Århus

Augustenborg

Odense

Roskilde

Storkøbenhavn

Projekt

Nybyggeri samt byggemodning af Campus Vest på Aalborg Universitet

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset

Køb og ombygning af Augustenborg

Ny undervisningsbygning

Renovering af laboratorier på Risø

Opførelse af nye laboratoriebygninger på Panum (Mærsk-bygningen)

Copenhagen Plant Science Center 1

Pharma Science Building

Niels Bohr Bygningen

KUA3

Laboratoriegenopretning på Panum

Genopretning af Københavns Politigård

Kunde

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

NaturErhvervstyrelsen m.fl.

Syddansk Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Københavns Universitet

Københavns Politi