Folketinget
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Ribe, den 22. december 2016
Vedr. omfartsvej A11 ved Ribe
Jeg har besluttet mig for at henvende mig til jer pga. beslutningen der er truffet vedr. Forslag
C for omfartsvejen ved Ribe (A11).
Jeg anerkender at Andreas Steenberg fra Det Radikale føler sig provokeret af at
Trafikministeren har udtalt (ifølge Esbjergs borgmester Johnny Søttrup), at han er med på helt
at droppe C-løsningen og spare de MDKK 190 til en omfartsvej ved Ribe, når der er stor
modstand lokalt. Det er klart at man ikke kan træffe en sådan beslutning udenom
Transportudvalget.
Ifølge Jyske Vestkysten har Andreas Steenberg udtalt, at De Radikale står ved aftalen, der er
indgået på et meget oplyst grundlag. Jeg må desværre så stille spørgsmålstegn ved hvorvidt
grundlaget forelagt Transportudvalget har været tilstrækkeligt og jeg bliver nødt til at
fremhæve:
Der blev afleveret 2263 underskrifter imod Forslag C til Transportministeren den 29. november
2016; før beslutningen om Forslag C blev taget, fik gruppen ’Nej til omfartsvej ved Ribe’
foretræde for Transportudvalget og afleverede (så vidt jeg husker) omkring 1300
underskrifter, så at der er samlet næsten dobbelt så mange underskrifter
imod
Forslag C efter
beslutningen er taget i Transportudvalget, er et meget klart signal om at der er meget
modstand i lokalområdet mod Forslag C, og dermed foreligger der nye oplysninger i sagen, der
bør tages med i overvejelserne i Transportudvalget.
Jeg bliver trist til mode når Henning Hyllested er af den opfattelse at det er en ’magt-elite’ der
forsøger at tvinge deres løsning igennem overfor en nytiltrådt Transportminister. Det er på
ingen måde kun en delegation fra Esbjerg Kommune, DI, Esbjerg Erhvervsudvikling, Varde
Kommune m fl., der er imod Forslag C; vi er rigtig mange lokale borgere, der ikke kan se at
Forslag C er en holdbar løsning, og det viser desværre at vi lokalt ikke har været dygtige nok
til at gøre vores nærmeste politikere opmærksomme på, hvad det er for udfordringer vi ser
lokalt og som vi bliver påvirket af dagligt. Det vil jeg gerne forsøge at råde bod på nu.
I Vejdirektoratets VVM-redegørelse rapport 533-2015 bliver Forslag C kaldt 0+ alternativ, og
overskriften i sig selv beskriver ganske tydeligt at der ikke er den store gevinst ved denne
løsning.
Ifølge Vejdirektoratets Forslag C skal strækningen Trojelsvej-Plantagevej udvides fra 2 til 4
spor fra Nørremarksvej i nord til rundkørslen syd for det vi lokalt kalder Plantagekrydset
(Obbekærvej/Farupvej/Plantagevej); en strækning på ca. 1�½ km. Det er muligt at jeg som
lægmand ikke kan forstå det, men i så fald vil jeg gerne have forklaret hvordan man forestiller
sig at trafikken vil glide bedre ved at gå fra 2 til 4 spor og derefter til 2 spor igen indenfor så
kort en strækning, hvor der også er 2 lyskryds; jeg forestiller mig at det blot vil danne kø når