Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 121
Offentligt
1715950_0001.png
Løndumping og lovovertrædelser er udbredt ved
udførsel af kørsel af offentlig servicetrafik for
trafikselskaberne
Får din kommune udført opgaver af trafikselskaberne? Hvis ja, så bliver en stor del af din
kommunes kørsel udført af selskaber, som opererer ulovligt.
Er det fair overfor din kommunes borgere, der udsættes for uforsvarlig transport?
Er det rimeligt, at chaufførerne, der Ønsker at få den lovbefalede overenskomstmæssige løn, bliver
afskediget og må gå ledige?
Er det rimeligt, at din kommunes lovlige virksomheder er udelukket fra at få kørselsopgaverne,
fordi useriøse firmaer fås kontrakterne på baggrund af ulovligheder og underbetaling?
Er du klar over, at såfremt lovlige virksomheder udførte opgaverne, ville det skabe 25-50% flere
fuldtidsstillinger?
Er det forsvarligt blot at se passivt til?
Hvad kan man gøre for at løse problemerne konstruktivt?
følgende rapport vil vi opliste fakta, redegøre for problemstillingen, give svar på ovennævnte
spørgsmål, samt komme med eksempler på løsninger, herunder indførelse af sociale klausuler.
Publiceret: 13/01 2015 12:35
I
Opdateret: 21/09 2016 12:41
Fakta omkring overtrædelserne
Hvilke regler overtrædes?
1.
Taxilovgivningens §5 stk. hvori det er anført at tilladelsesindehaveren (både
tilladelsen til taxi og tilladelse til Offentlig Service Trafik (i det følgende kaldet
OST) i forhold til ansatte medarbejdere skal overholde gældende
overenskomster på området. Det fremgår desuden af Tratikstyrelsens
retningslinjer for brug af tilladelserne, at en af 4 nævnte overenskomster skal
følges.
2. EU’s arbejdstidsregulativ implementeret i dansk lov og arbejdsmiljøloven
overtrædes
(arbejdsmiljølovens regler om hviletid og tridøgn, herunder at en medarbejder
højst må arbejde 48 timer pr. uge gennemsnitligt)
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende Flextrafik, fra Dennis Bjerre deleuran
1715950_0002.png
1.
Bogføringsloven omkring lønforhold,
2. Medvirken til svindel med offentlige midler, da førnævnte overtrædelser,
vurderes at kunne medføre uberettiget udbetaling af dagpenge.
Omfanget af overtrædelserne.
Årsagen til at der fra 3F’s og ATAX’s side sættes store resurser ind på dels at
afdække overtrædelserne, og dels at få overtrædelserne stoppet et, at der er
tale om systematiske og bevidste handlinger fra en række entreprenører, med
det formål at kunne udkonkurrere det eksisterende marked af taxa- og
busselskaber, som har eller følger de gældende overenskomster på området.
Hvordan ved vi at reglerne overtrædes?
Svaret herpå kan opdeles i 3 kategorier:
1. Konkrete eksempler fra ansatte, som kan dokumentere at underbetaling og
overtrædelse af arbejdstidsdirektivet finder sted.
2. Vurdering at de tilbud, som på pågældende selskaber har budt ind med
3. Trafikselskabernes udsendte vognløb, som beviser hvor lang tid der køres
hver dag
Hvordan foregår overtrædelserne?
Kontrakterne mellem entreprenør og trafikselskaberne indeholder kørsler (kaldet
vognløb) i garanterede perioder hver dag i ugen (minus lørdag og søndag)
typisk med en rådighedsperiode fra kl. 6-18 og garanteret kørsel mellem 7 og
17. Der er således ofte kørsel i 12 timer på hver bil hver dag. Derudover har
chaufføren mulighed for at fortsætte udover den aftalte daglige periode, såfremt
chaufføren giver trafikselskabet besked om, at han fortsat er til rådighed.
Der er kun ansat en chauffør pr. bil, som almindeligvis har bilen med hjem hver
dag, således at denne
udenfor drift er placeret på chaufførens hjemadresse. Da hverken indehaveren
eller chaufføren på forhånd ved hvilke ture der udsendes i løbet af dagen, og
derfor ikke på forhånd ved, hvor vogn og chauffør befinder sig geografisk, er det
i praksis udelukket, at der kan skiftes chauffør under et vognløb.
Med denne viden må det anses for en væsentlig brist i trafikselskaberne
håndtering af kørslerne, at man holdet vogniøb i gang i langt flere timer, end det
er lovligt for chaufføren. Trafikselskaberne har dermed et medansvar for, at der
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende Flextrafik, fra Dennis Bjerre deleuran
1715950_0003.png
dagligt er børn, patienter og handicappede, som transporteres groft uforsvarligt
af træffe chauffører, der kører på tolvte time eller endnu mere.
Ofte er den enkelte chauffør således på arbejde i op til 12 timer pr dag, 5 dage
pr. uge
=
60 timer hver uge. I nogen tilfælde kan arbejdstiden overstige 60 timer
pr. uge.
Det betyder, at der er tale om et månedligt timetal svarende til 260 timer pr.
måned. Gældende EU regler er, at der højst må arbejdes 48 timer på uge i
gennemsnit svarende til 208 timer pr. måned.
Dette er de overtrædende virksomheder naturligvis klar over, og derfor er det
udbredt, at virksomhedens ejer angiver et væsentlig mindre antal timer end
faktisk udført på den ansattes lønseddel. Nogle sørger for at holde
lønsedlens angivne timetal under 208 timer, mens andre blot angiver 160,33
svarende til 37 timer pr uge.
Dette er en overtrædelse af gældende regler, og det medfører bl.a., at en
afskediget
chauffør ulovligt vil kunne få tildelt dagpenge fra første ledighedsdag, på
trods af at den ansatte først er berettiget hertil, efter at udført overarbejde er
afspadseret først. Der er således tale om svindel, og medvirken til svindel
med offentlige midler.
For at dække over ulovlighederne udbetales der herefter en timeløn svarende
til overenskomsten, men når der reelt er udført arbejde i op til 60 % flere timer
end angivet, svarer det til, at der aflønnes med ca. 85 kr. i timen. Dermed er
den ansatte snydt for op til 100 timers løn. Dertil kommer at arbejdsgiveren
tilmed slipper for at betale overenskomstens satset for overarbejdet og
undlader at betale overenskomstens fastsatte pension heraf hvis pension i
det hele taget betales.
—
Uenighed om kontrollen
Hvem skal kontrollere?
Det synes usædvanligt, at der således finder overtrædelser sted, som er
åbenlyse og kendt hos store dele af såvel offentligheden samt
myndighederne, uden at der reelt sættes ind på at komme overtrædelserne til
livs.
I stedet for at forholde sig til overtrædelserne, har man fokuseret på hvem, der
har til opgave at kontrollere virksomhederne. Hvad enten denne måde at
håndterer problemet på kommer til udtryk i kommunerne, regionerne eller
trafikselskaberne, så må det stå klart, at det ikke er en fair behandling at give:
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende Flextrafik, fra Dennis Bjerre deleuran
1715950_0004.png
-
de entreprenører, som overholder reglerne, og derfor ikke kan
matche tilbudspriserne tra de lovovertrædende virksomheder
de chauffører, som arbejder i alt for mange timer og ikke modtager
den aflønning de har krav på
-
de personer, der i kraft deres ret til offentlig transport, uforvarende
udsættes for uforsvarlig transport af chauffører, der har kørt i 10-14
timer.
-
Det er Trafikselskaberne holdning, at det udelukkende er den myndighed, som
udsteder tilladelsen, der har ret og pligt til at kontrollere. Dette tilbagevises dog
af førende eksperter i EU-ret.
I et udbud fra Fynbus i 2012 skrev man i kontrakterne følgende:
Entreprenører skal til enhver tid kunne dokumentere, at medarbejdernes løn
og ansættelsesvilkår lever op til denne forpligtelse (Taxilovgivningens §5 stk
5).
Relevant dokumentation kan være f.eks. lønsedler, lønregnskab,
ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser
Entreprenø ret skal, efter skriftligt påkrav, fremsende relevant dokumentation for
sine medarbejdere.
Med denne bestemmelse forventede arbejdsmarkedets organisationer, at man
ville gennemføre en skarp kontrol med entreprenørerne. Dette skete ikke
ved enhver henvendelse lød det lakoniske svar: Det er ikke vores opgave at
kontrollere det ligger i Trafikstyrelsen (altså den tilladelses-udstedende
myndighed)
—
—
Dette medførte en arbejdskonflikt i Region Syddanmark, med
arbejdsnedlæggelser og blokader rettet imod både Fynbus og de
entreprenører, som ikke opfyldte gældende betingelser. På trods af at disse
selskaber fortsat overtrådte reglerne, som beskrevet tidligere, blev der intet
gjort fra Trafikselskabet for at skride ind og stoppe ulovlighederne.
Efterfølgende har førende eksperter i EU-udbud vurderet, at Trafikselskabet
havde både ret og pligt til at kontrollere lønforholdene hos entreprenørerne:
Steen Jensen, ekspert i offentligt udbud og indkøb ved EU udtaler:
Der er slet ingen tvivl i denne sag. Det er ordregiver (Fynbus) der har den
pligt. Det er den der har udstedt kontrakten, der hat retten og pligten til at
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende Flextrafik, fra Dennis Bjerre deleuran
1715950_0005.png
kontrollere. Det kan ike forstås anderledes. Hvis de ville have haft en tredje
part til at kontrollere, så skulle det have stået i kontrakten, og så skulle det
være aftalt med tredje part.
Carina Risvig Hamer, adjunkt på juridisk institut på Syddansk Universitet og
ekspert i EU-udbud, er heller ikke i tvivl:
Det kan godt være, det ikke har været hensigten, men det er sådan det står.
I 2013 fører man lige et ekstra led ind i kontrakterne (som følge af
arbejdskonflikten, ifølge Fynbusdirektør Carsten Hyldborg), idet man nu
skriver:
Det er den udstedende myndighed, der forestår kontrol
af,
hvorvidt de i stk 1
nævnte betingelser er opfyldtjf. Taxikørslesloven §4b og Buskørselsloven
§
18
Såfremt udbyder modtager en klage vedrørende forhold omfattet af stk 1, vil
denne straks blive videresendt til rette myndighed.
Steen Jensen mener, at den ændring, der er foretaget fra 2012 til 2013-
udbuddet, er ansvarstraskrivelse: Det er for at sløre og gøre tingene uklare og
skyde bolden fra sig og sige: Det skal vi ikke rodes ud i.
Der er således ikke tvivl om, at såfremt man sørger for at skrive
bestemmelsen ind i kontrakten, så forpligter man sig også til at føre kontrol.
Det kan der ikke være tvivl om, idet manglende kontrol, som medfører at en
entreprenør uberettiget fortsætter med at have kontrakt, automatisk giver den
entreprenør, der overholder bestemmelsen, gode kort på hånden i forhold til at
kræve erstatning. Begrundelsen er klar: Hvis kontrollen var blevet gennemført,
og den pågældende havde mistet sin kontrakt, ville opgaven og kontrakten
overgå til én af dem der “har rent mel i posen”
Det må derfor konkluderes, at det hat væsentlig betydning, at man skriver
bestemmelser ind i kontrakterne, hvis man ønsker kørslen udført lovligt og
forsvarligt.
Hvordan udfører man en effektiv kontrol?
De pågældende useriøse virksomheder har mange vogne på OST-tilladelser,
som kører for trafikselskaberne, og mange af disse selskaber opererer under
flere trafikselskaber (regioner)
Kørsel for Flextrafik med garantibiler foregär således:
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende Flextrafik, fra Dennis Bjerre deleuran
1715950_0006.png
Hver vogn har en garantiperiode og en rådighedsperiode. Typisk 10 timers
garanti med i times rådighedsperiode før og efter garantiperioden altså 12
timer i alt. Hvis Flextrafik mener at kunne bruge bilen udover de 12 timer sender
de blot flere ture ud i vognen, men her har chaufføren dog mulighed for at sige
“nej tak” og slutte sit vognforløb. Hvis chaufføren ønsket at køre længere kan
han bare meddele det til Flextrafik, og herfra fortsætter man så med at lægge
ture på vognen (såfremt det er bestillinger), indtil chaufføren meddeler, at
han/hun vil stoppe. Det betyder, at der kan være chauffører, der køter 14-18
timer på en vagt.
—
Fra dagens start kender man således ikke dagens ture, så det er i praksis
umuligt at skifte chauffør undervejs. Det et nemlig umuligt at aftale et
skiftetidspunkt eller skiftested: Hvis man eksempelvis ville skifte kl. 14, så vil
vognen den ene dag kunne være i Svendborg kl. 14 og næste dag i Esbjerg kl.
14.
Uanset hvad det måtte blive påstået fra entreprenø rens side, så er det således
altid den samme chauffør, der kører hele dagens vognforløb.
Kontrolmuligheder:
1. Hvis en entreprenør har 50 biler kørende vil der hver dag være 50
vognforløb til den pågældende vogn. Disse kan rekvireres fra
Trafikselskabet. Af disse turforløb fremgår start og sluttidspunkt.
2. Hvis en entreprenør har 50 chauffører ansat på sine 50 biler, så givet det sig
selv, at der bliver kørt langt mere end lovgivningen tillader.
3. Man har mistanke til en entreprenør, bør man kræve dokumentation for,
hvem der har kørt hvert enkelt forløb i en given periode. Det vil resultere i
bevis på, at den samme chauffør kører den samme bil hver dag hele ugen
=
60 eller måske endnu flere timer.
4. Hvis man sammenholder dette timetal med det timetal, som fremgår af den
pågældendes lønseddel, vil man finde en betydelig difference. Det vil
endvidere fremgå, at der ikke udbetales for overtid eller forskudttid, hvilket er
en overtrædelse af de gældende kollektive overenskomster.
5. Som følge af at lønsedlerne er påført et fiktivt lavt timetal, vil entreprenøren
medvirke til socialt bedrageri, såfremt en chauffør afskediges. Når
chaufføren henvender sig i sin a-kasse, vil man her bede om lønsedler, for
bLa. at se om der har været overtidsarbejde. I det omfang der har været
overtid, skal disse timer “afspadseres” før dagpenge kan udbetales. Hvis
arbejdsgiveren blot har skrevet 37 timer pr. uge på lønsedlen, vil der være
udbetaling fra dag 1. Hvis arbejdsgiveren kun har oplyst en del af
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende Flextrafik, fra Dennis Bjerre deleuran
1715950_0007.png
overarbejdet, vil perioden hvor dagpenge ikke kan udbetales være reduceret
i forhold til det faktiske timetal.
6. “Lakmusprøven”: Man kan regne baglæns på det antal timer som samtlige
vognforløb har varet pr. uge, og dividere med 48 timer. Hermed vil man opnå
et tal for hvor mange fuldtidsstillinger, der reelt burde have været i selskabet,
for at køre kørslen indenfor lovgivningens rammer.
Hvordan kører man uden at overtræde loven?
Et selskab (eksempel, Odense Taxa), der følger reglerne kørte med
14
garanti biler.
Selskabet kører med i chauffør pr. bil pr. vagt, og der betales overtid for timer
jf.
Landsoverenskomsten. For ikke at overtræde gældende regler er følgende
regler gældende:
der er lavet vagtplaner således, at ingen overstiger den maximalt tilladte
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
-
derfor er der ansat ca 30% flere fuldtidsansatte chauffører end der er biler,
og derudover tilknyttet nogle afløsere. Det betyder reelt, at der er indlagt et antal
fridage i løbet af en måned på en fuldtidschauffør.
-
chaufføren må ikke køre udover den planlagte garantiperiode, medmindre
der er tale om force majeure (eksempelvis uforudsete forsinkelser på grund af
vejr, trafik o.l., der undtagelsesvist kan forlænge et planlagt vognforløb)
-
overenskomsten bestemmelse om overtidsbetaling giver en naturlig
begrænsning på omfanget af overarbejde, da der reelt ikke kan skabes overskud
ved at køre til de alm. timepriser, som der er budt ind med, hvis man skal betale
ekstra for overtid.
-
Hvem skal kontrolleres og er det svært?
Kontrolindsatsen er nem, da trafikselskabet har alle tur-informationerne.
Trafikselskaberne vil kunne levere dokumentation for, hvilke opgaver og hvor
mange daglige timer, der er udført kørsel på de enkelte vogne.
Entreprenøren skal blot kunne redegøre for hvilke chauffører, der har kørt på
hver af de daglige vognløb på den enkelte garantibil. Herefter sammenlignes
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende Flextrafik, fra Dennis Bjerre deleuran
1715950_0008.png
oplysningerne med selskabets lønsedlet, hvorved differencer, snyd med
timetal og overtrædelser at arbejdstidsdirektivet vil fremstå.
For at finde synderne kan man starte med at kigge på udbudsptiserne. De
meget lave timepriser, der bydes ind med, er en god indikator på, at der finder
overtrædelser sted. Samstemmende lyder det fra overenskomstparterne, at den
samlede lønudgift inkl, sociale omkostninger (feriepenge, pension, forsikring
etc.) udgør ca 185 kr. pr. time
Beregninger af øvrige omkostninger til bil (afskrivning, brændstof, forsikring,
vedligeholdelse og reparation) viser at det indenfor dette område ligger tæt på
100 kr.pr. time. Det er således særdeles betænkeligt, når et trafikselskab
modtager udbud på langt under den reelle omkostningspris.
Da det ikke er muligt at spare penge på de faste omkostninger på bilen, er det
oplagt, at fortjenesten på at drive en forretning med et bud på f.eks.260 kr. i
timen opstår, fordi man undlader at udbetale den retmæssige løn til chaufføren.
Det kan umiddelbart synes som et omfattende projekt at gennemføre kontrol
med entreprenørerne. Men det vil hurtigt finde et rimeligt leje, så snart der er
blevet taget stikprøver, og nogle at de useriøse virksomheder er blevet mødt
med udelukkelse. Når alle er vidende om, at der bliver ført kontrol, og at man
risikerer at miste sin kontrakt, vil det have en stor præventiv effekt i branchen,
og der vil på ganske kort tid ske en mærkbar forbedring.
Hvordan løser man opgaven i de enkelte kommuner/regioner?
Overordnet set ligger løsningen i at man gennemfører sociale klausuler i
kommuner og regioner. Det sender et klart signal om, at man politisk ikke
ønsker at understøtte underlødige firmaer og deres virke i lokalsamfundet.
Samtidig vil mange borgere nok støtte op omkring, at der indføres regler som vil
være til gavn for lokalsamfundets virksomheder og lønmodtagere. Man kan
også stille spørgsmålet: Kan man overhovedet som lokalpolitiker holde til, at
foretage indkøb, der bygger på svindel med offentlige midler, løndumping og
omgåelse at gældende lovgivning, betalt at lovlydige borgere og virksomheders
skattekroner?
Med vedtagelse af sociale klausuler, forpligter man kommunen/regionen og
dennes leverandører (herunder trafikselskaberne) til at overholde de
bestemmelser, der indgår i klausulerne. Dermed har man generelt tiltaget sig
retten til at føre kontrol med de leverandører, som udfører arbejde for
kommunen.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende Flextrafik, fra Dennis Bjerre deleuran
1715950_0009.png
Ovennævnte model er blevet anvendt at Odense kommune, som sammen med
en række fynske kommuner har indført sociale klausuler. Det skal understreges,
at der er tale om en generel klausul, der således omfatter al aktivitet hos
kommunens leverandører. Denne rapport omhandler således kun forholdene på
persontransportområdet. I Odense kommune ser klausulen således ud:
Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder i forbindelse
med arbejde udført for Odense Kommune
1. Forpllçjtelsen
Leverandø ren forpligtiger sig til at sikre at de ansatte, som Leverandø ren og
eventuelle underleverandø ret beskæftiger i Danmark med henblik på opga vens
udførelse, har løn og ansættelsesforhold der ikke er
mindregunstige løn- og ansættelsesforhold end dem der gælder på den egn
hvor arbejdet udføres
jf.
ILO konvention nr. 94.
-
11. Krav til medarbejderens ansættelsesforhold og identifikation
Alle medarbejdere skal inden 4 uger efter arbejdets påbegyndelse have
modtaget et ansættelsesbevis samt orienteres, af Leverandø ren, om egnens
gældende løn- og arbejdsvilkår. Leverandø ren er endvidere ansvarlig
for,
at der
kun anvendes medarbejdere med gyldig opholds- og arbejdstilladelse.
Medarbejdere skal på forlangende kunne dokumentere deres identitet ved
fremvisning af billedlegitima tion.
L2 Krav til ophold på arbejdspladsen, orientering om underleverandører
samt krav til skiltning
Odense Kommune skal skriftligt orienteres om, hvilke underleverandø ret
Leverandø ren anvender
forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, ved angivelse af navn og
C VR. nr./RUT. nr.
Leverandø ren skal endvidere på bygge-, drifts-, status møder eller lignende
oplyse Odense Kommune om,
hvilke underleverandø ret, der befinder sig på arbejdspladsen i en forud defineret
periode samt eventuelt
hvilket arbejde, de udfører.
Odense Kommune kan konkret stille krav
til,
at Leverandø ren skilter med, hvilke
virksomheder, der udfører arbejde på arbejdspladsen ved angivelse af navn og
C VR. nr./RUT. nr.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende Flextrafik, fra Dennis Bjerre deleuran
1715950_0010.png
Leverandø ren er til enhver tid underlagt Odense Kommunes instruktioner
omkring ophold på arbejdspladsen.
Odense Kommune forbeholder sig med dette krav retten til at kunne udstikke
instruktioner omkring ophold påarbejdspladsen. Eksempler herpå kan være
regler omkring uønsket ophold på arbejdspladsen, forbud mod overnatning
på byggepladsen mv.
1.3. Krav om registrering af udenlandske tjenesteydere
Leverandø ren er forpligtiget til at sikre, at såfremt Leverandø ren eller
dennes underleverandører har
anmeldelsespligt til RUl-registret, overholder deres forpligtigelse og på eget
initiativ, sender en kvittering
for anmeldelsen til Odense Kommune straks efter anmeldelsen.
2. Dokumentation for overholdelse af forpligtelsen
Der skelnes i nærværende arbejdsklausul mellem krav til dokumentation og krav
til redegørelse.
2.1. Dokumentation
Leverandø ren har bevisbyrden for at forpligtelsen jf. klausulens afsnit. I er
overholdt, og Odense Kommune kan på forlangende kræve at se dokumentation
for Leverandø rens og dennes underleverandørers overholdelseheraf. Odense
Kommune kan kræve dokumentation direkte fra Leverandø rens eller
dennes underle verandø rersmedarbejdere.
Relevant dokumentation skal som minimum omfatte lonsedler, E
indkomstkvittering
/0
nregnskaber.
opholds- og arbejdstilladelser og ansættelsesbeviser samt den referenceramme
Leverandø ren har anvendt i forbindelse med fastsættelsen af løn- og
arbejdsvilkår for de ansatte. Herudover kan Odense Kommune i den konkrete
sag anmode Leverandø ren om at fremsende andre relevante dokumenter.
2.2. Redegørelse
Såfremt Odense Kommune har en mistanke om overtrædelse, skal
Leverandø ren efter påkrav, fremsende en fyldestgørende redegørelse. Parterne
har endvidere pligt til egenhændigt at orientere hinanden, ved
mistanke om manglende overholdelse af arbejdsklausulen.
Leverandø ren skal som minimum redegøre for, under hvilke forhold og/eller
metoder de
tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der indgår til opfyldelsen af
Kontrakten, er fremstillet.
Odense Kommune kan i den konkrete sag anmode Leverandø ren om at uddybe
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende Flextrafik, fra Dennis Bjerre deleuran
1715950_0011.png
andre relevante
forhold.
2.3. Frister
Dokumentationen skal være Odense Kommune i hænde senest 10 arbejdsdage
efter påkravets modtagelse.
Redegørelsen skal være Odense Kommune i hænde senest 20 arbejdsdage
efter påkravets modtagelse.
2.4 Videregivelse af dokumentation
Odense Kommune kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som
tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen,
jf.
afsnit 2.1 til SKAT eller Arbejdstilsynet, såfremt videregivelsen vurderes at
være af væsentlig betydning for myndighedernes virksomhed.
Odense Kommune kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som
tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen,
jf.
afsnit 2.1 til politiet, såfremt der er mistanke om et begået strafbart forhold.
3. Sanktion for manglende overholdelse af forpligtelsen
Leverandø rens eller dennes underleverandørers væsentlige overtrædelser af
Arbejdsklausulen vil altid
berettige Odense Kommune til at ophæve kontrakten helt eller delvist.
Ifalder Leverandø ren nedenstående sanktioner eller andre
misligholdelsesbeføjelser, fritages denne ikke for pligten til at opfylde kontrakten.
3.1. Sanktioner ved Leverandø rens overtrædelse til klausulens afsnit 1.
Odense Kommune er berettiget til at tilbageholde vederlag med henblik på at
tilgodese berettigede krav fra Leverandø rens eller underleverandørers ansatte.
Leverandø ren ifalder bod pr. overtrædelse af klausulens afsnit 1. Boden
pr. påbegyndt arbejdsdag svaret til op til 2 promille af kontraktsummen, dog
minimum 1000 kr. pr. dag, indtil overtrædelsen er bragt til ophør.
Beløbet kan modregnes i Leverandø rens vederlag.
Ved konkret bodsfastsættelse vil der lægges vægt på følgende:
•
•
•
Kontraktens genstand og størrelse
Overtrædelsens karakter og omfang
Leverandø rens egen medvirken til at bringe overtrædelsen til ophør.
3.2. Sanktioner ved Leverandørens overtrædelse af klausulens afsnit 2
Leverandø ren ifalder bod ved overtrædelse af klausulens afsnit 2. Boden
pr. påbegyndt arbejdsdag svarer til 2 promille af kontraktsummen, dog minimum
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende Flextrafik, fra Dennis Bjerre deleuran
1715950_0012.png
2000 kr. pr. dag indtil Leverandø ren har imødekommet
Odense Kommunes påkrav. Beløbet kan modregnes i Leverandø rens vederlag.
4. Kontrolbesøg
Odense Kommune eller dennes stedfortræder vil i kontraktens løbetid løbende
kunne foretage uanmeldte kontrolbesøg på arbejdspladsen for at sikre
overholdelse af Arbejdsklausulen.
Odense kommune har oprettet en kontrolenhed
I forbindelse med at kommunen indførte sociale klausuler, tog man initiativ til
oprettelse af en afdeling i forvaltningen, det skal tage sig af at kontrollere byens
leverandører. Det sker igennem stikprøver og besøg hos entreprenører, hvad
enten det er taxivirksomheder, byggepladser eller andre at kommunen utallige
leverandører.
Man forventer, at den øgede fokus på området vil have en afsmittende effekt,
således at gældende regler i højre grad vil blive overholdt.
At det har haft effekt kan ses allerede, idet et Horsens-selskab (Carigo), der
udførte kørsel for Fynbus og dermed også for Odense Kommune er blevet
suspenderet fra al kørsel hos Fynbus. Selskabet havde på trods at mange
henvendelser ikke efterkommet Odense kommunes anmodning om indsigt i
lønregnskab og ansættelseskontrakter m.v.
—
Vi m have ensartede retningslinjer i hele landet
Det at et selskab er blevet undersøgt og herefter fundet uegnet til at udføre
transport for et trafikselskab er jo egentlig ikke så bemærkelsesværdigt. Der kan
principielt være brodne kar indenfor alle brancher. Men det er et paradoks, at
samme selskab kan køre videre, som om intet er hændt for andre
trafikselskaber.
Det er et kæmpe problem, som rykker ved befolkningens retsopfattelse. Når der
i et land, hvor der gælder præcis samme lovgivning uanset region eller
kommune, optræder så markant forskel på, hvad der er lovlig eller ulovlig måde
at drive forretning på, så kalder det på en politisk løsning.
Derfor ønsket vi med denne rapport at åbne tor en debat om, hvordan disse
oplagte problemer kan løses på en måde, så lovlydige borgere kan få lige
adgang til en overenskomstmæssig løn hvad enten man søger job som chauffør
på Fyn eller i Midtjylland, og lovlydige virksomheder kan konkurrere på vilkår
uanset geografisk placering indenfor landets grænser.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende Flextrafik, fra Dennis Bjerre deleuran
1715950_0013.png
Peter Kjærgaard
Konsulent, tlf. 40277988