Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 119
Offentligt
1706302_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. december 2016
2016-4210
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Jeg skal hermed orientere udvalget om en projektændring i udmøntningen af
de overskydende midler fra puljen til forbedring af kollektiv trafik i yderområ-
der, som med udvalgets opbakning i foråret blev omdisponeret til tilgængelig-
hedsforbedrende tiltag på Banedanmarks stationer.
Som min forgænger orienterede udvalget om med brev af 22. november 2016,
har Danske Handicaporganisationer i samarbejde med DSB og Banedanmark
udpeget fire projekter, der ønskedes prioriteret udført inden for den økonomi-
ske ramme på 29,3 mio. kr. De fire projekter blev udvalgt på baggrund af en
liste udarbejdet af Banedanmark og DSB med forslag til stationer, hvor tilgæn-
gelighedsfremmende aktiviteter ville kunne prioriteres.
Et af de udvalgte projekter på listen var etablering af dynamisk trafikinformati-
on på en række mindre stationer, hvor 20 stationer oprindeligt var omfattet. De
omfattede stationer var Vojens, Rødekro, Alken, Laven, Svejbæk, Funder, En-
gesvang, Bording, Ikast, Hammerum, Birk Centerpart, Ulstrup, Bjerring, Rød-
kærsbro, Rindsholm, Ravnstrup, Stoholm, Højslev, Rønbjerg og Vinderup.
Banedanmark har efterfølgende erfaret, at der i ovenstående indmelding af
stationer med behov for dynamisk trafikinformation er sket en beklagelig fejl
hvad angår stationerne Rindsholm og Ravnstrup. De to stationer fungerer ikke
som standsningsstationer, hvorfor Banedanmark nu anbefaler, at der ikke etab-
leres informationsskærme på disse, idet behovet selvsagt ikke er der.
Banedanmark anbefaler endvidere, at der først tages stilling til en evt. omprio-
ritering af de overskydende midler fra de to af projektet udgående stationer,
når de øvrige projekter i puljen er afsluttet. Til den tid vil omfanget af evt. over-
skydende midler fra de resterende projekter i puljen være endeligt opgjort, og
der vil være bedre afsæt for en vurdering af, hvor der med evt. tilbageværende
midler kan opnås størst mulig effekt for passagererne.
Jeg agter at følge Banedanmarks anbefaling om for nuværende at afvente en
omprioritering af midlerne fra de to udgående stationer, indtil der foreligger et
samlet overblik over evt. overskydende midler. Såfremt der er indsigelser mod
denne tilgang, skal jeg anmode om at modtage evt. bemærkninger inden tors-
dag d. 22. december 2016.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Orientering om projektændring i udmøntning af restmidler fra Yderområdepuljen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1706302_0002.png
Banedanmark har udarbejdet et uddybende notat om sagen, som jeg til udval-
gets orientering har vedlagt dette brev.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen