Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 118
Offentligt
Folketingets Trafikudvalg,
Christiansborg,
København K.
An.:
Omfartsvej ved Ribe
Da vi via dagspressen har erfaret, at der er kommet fornyet røre om en eventuel
omfartsvej ved Ribe, skal vi hermed anmode Folketingets Trafikudvalg om
foretræde, såfremt sagen atter tages op.
”Vi” er en arbejdsgruppe, der repræsenterer Ribe Handelsstandsforening,
Sydvestjysk Landboforening, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling og
borgergruppen ”Ny omfartsvej – nej tak”.
I den lokale dagspresse fremgår det, at borgmester Johnny Søttrup, Esbjerg, i
spidsen for en lokal erhvervsgruppe har haft møde med transportminister Ole Birk
Olesen angående omfartsvejen.
Her skulle der ifølge referat i avisen være indgået en aftale om, at den såkaldte c-
løsning ved Ribe ikke skal etableres, og at hele projektet med omfartsvejen
udskydes, til der kan findes midler til den såkaldte a-løsning.
Vi skal understrege, at borgmesteren og erhvervsgruppen ikke repræsenterer
ovennævnte organisationers synspunkter.
Som det tidligere er fremført for udvalget, er vi stærkt modstandere af a-løsningen,
der vil ødelægge en enestående natur i nationalpark Vadehavet lige udenfor Ribes
”fordør”.
Samtidig peger Vejdirektoratet selv i sin rapport på, at der ikke er trafikale
problemer omkring Ribe. Ifølge Vejdirektoratet er trafikintensiteten faldet med en
procent siden midten af 90’erne, hvor motorvejen Esbjerg-Kolding blev åbnet.
Vejdirektoratet påpeger, at hovedvej 11 gennem Ribe p.t. er 50 pct. Belastet. Der er
således lange udsigter til, at vejen ikke længere kan klare trafikken.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Henvendelse af 16/12-16 vedrørende linjeføringen af en omfartsvej ved Ribe, fra Arbejdsgruppe mod en ny omfartsvej ved Ribe
En a-løsning vil ødelægge 12 landbrug, idet vejen vil skære sig gennem disse
landbrugs jorder, og a-løsningen vil desuden være stærkt skadelig for Ribes handels-
og erhvervsliv i det hele taget.
Vi vil meget gerne uddybe disse synspunkter på et møde.
På arbejdsgruppens vegne
Med venlig hilsen
Hans Jørgensen,
Løvsangervænget 2,
6760 Ribe.
Tlf. 31425438, mail: [email protected]