Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 86
Offentligt
1692881_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Lægemiddelpolitik og
Internationale Forhold
Sagsbeh.: SUMHCF
Koordineret med: SUNDØK
Sagsnr.: 1609719
Dok. nr.: 235453
Dato: 24. november 2016
Samlenotat
vedrørende rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sund-
hed og forbrugerbeskyttelse) den 8. december 2016 – sundhedspunk-
terne
9.
Det Europæiske Semester:
Årlig Vækstundersøgelse 2017
– Sundhedsrelaterede
aspekter, KOM (2016) 725
- Udveksling af synspunkter
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Samlenotat om sundhedspunkterne på dagsordenen for rådsmødet den 8. december 2016, fra sundheds- og ældreministeren
1692881_0002.png
9.
Det Europæiske Semester: Årlig Vækstundersøgelse 2017 – Sundhedsrelaterede
aspekter, KOM (2016) 725
-
Udveksling af synspunkter
1. Baggrund
På det kommende rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttel-
se) den 8. december 2016 lægges der op til en drøftelse af de sundhedspolitiske aspekter
af Kommissionens vækstundersøgelse for 2017, der er en del af det europæiske semester
2017.
2. Formål og indhold
Kommissionens årlige vækstundersøgelse sammenfatter de mest presserende økonomiske
og sociale prioriteter, som EU og medlemslandene skal fokusere på i det kommende år.
For en generel gennemgang af vækstundersøgelsen henvises til Finansministeriets samle-
notat vedr. rådsmødet (økonomi og finans) den 6. december 2016, der er fremsendt til
Folketingets Europaudvalg den 24. november 2016.
Det sundhedspolitiske område behandles under vækstundersøgelsens punkt
2.2 Socialpo-
litik som en produktiv faktor – modernisering af velfærdsstaten.
Her udtaler Kommissio-
nen, at medlemslandenes sundhedspolitik bør understøtte og styrke sociale sikkerhedsnet
gennem forebyggende politik, men også behandlings- og rehabiliteringspolitik. Medlems-
landene skal således fortsætte med at reformere deres sundhedssystem for at sikre uni-
versel adgang til omkostningseffektive sundhedsydelser. At beskytte befolkningen mod
fattigdom og social eksklusion som følge af høje omkostninger i forbindelse med behand-
ling for sygdom, er essentielt set både fra et økonomisk og socialt perspektiv.
Det sundhedspolitiske område adresseres ligeledes i udkast Kommissionens og Rådets
rapport om arbejdsmarkedsforhold: ’Udkast til fælles arbejdsmarkedsrapport fra Kommis-
sionen og Rådet’, der ledsager vækstundersøgelsen for 2017. Rapporten fremhæver det
som helt centralt, at medlemslandene sikrer lige adgang til sundhed, hvilket stadig er en
udfordring flere steder. Kommissionen beskriver udfordringer inden for tre overordnede
temaer:
Økonomisk ulige adgang til sundhedsydelser og behandling, blandt andet i form
af brugerbetaling, kan betyde at nogle borgere af økonomiske årsager ikke har
mulighed for at benytte disse tilbud, hvorfor deres adgang til sundhedsydelser alt
andet lige mindskes.
Geografisk ulige tilgængelighed; store geografiske afstande til eksempelvis syge-
huse kan medføre, at borgere i yderområder har sværere adgang til sundheds-
ydelser.
Lange ventelister til behandling og andre sundhedsydelser kan betyde at borger-
ne ikke modtager behandling rettidigt.
Der er således tale om meget generelle og overordnede betragtninger. Grundet de organi-
satoriske og finansielle strukturer i det danske sundhedsvæsen, herunder let og lige ad-
gang til sundhedsydelser, jf. sundhedslovens § 2, og indførelsen af patientrettigheder,
vurderes Danmark ikke som primær adressat for betragtningerne.
3. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Side 2
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Samlenotat om sundhedspunkterne på dagsordenen for rådsmødet den 8. december 2016, fra sundheds- og ældreministeren
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
6. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
7. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel opbakning til de sundhedspolitiske aspekter af vækstunder-
søgelsen.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt enig i de sundhedspolitiske aspekter af vækstundersøgelsen, idet
de understreger nødvendigheden af at sikre let og lige adgang til sundhedsydelser. Det er i
konsolidering af de offentlige finanser nødvendigt med løbende fokus på en effektiv res-
sourceanvendelse og styring på sundhedsområdet.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Finansministeren forelægger Kommissionens vækstundersøgelse for Folketingets Euro-
paudvalg den 2. december 2016. Der er oversendt samlenotat fra Finansministeriet den
24. november 2016.
Side 3