Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 76
Offentligt
1688502_0001.png
Regionsrådsformanden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Stephan Larsen
Anæstesisygeplejerske
Bornholms Hospital
Telefon
+45 38 66 50 00
Web
www.regionh.dk
d. 20. oktober 2016
Kære Stephan Larsen
Først og fremmest skal jeg beklage mange gange, at mit svar kommer så sent. Den administrative
håndtering af din henvendelse har desværre været meget mangelfuld, og det er bestemt ikke et ud-
tryk for, hvordan jeg ønsker, at henvendelser fra personale og borgere skal behandles. Efter din
oprindelige henvendelse har der, som du selv skriver, været en meget ulykkelig hændelse med
den lille dreng på Bornholm. Det gør sagen kompleks og følsom, men jeg vil selvfølgelig gerne
forsøge at besvare dine spørgsmål under alle omstændigheder.
Lad mig starte med at understrege, at det er en del af regionens åbenhedspolitik, at alle som pri-
vatpersoner må udtrykke deres mening om Region Hovedstaden. Derfor finder jeg det ærgerligt,
at du oplever, at flere aktører i branchen har fået mundkurv på.
I Region Hovedstaden skal det ikke være afgørende for behandlingen, hvor man bor. Med bud-
getaftale for 2017, som vi netop har vedtaget, har partierne prioriteret 1,6 mio. kr. til en akutbil på
Bornholm. Det betyder, at akutlægebilen ikke bliver lukket, men kommer på vejene igen d. 1. no-
vember i år. Det er ærgerligt, at der ikke kunne ske en glidende overgang fra den tidligere ord-
ning, som ophørte den 1. august i år, men der blev ikke bevilget penge nok fra Sundhedsministe-
riet til den ordning, der var ansøgt om. Derudover skulle der indgås en ny aftale med Falck, fordi
det er ændrede forhold, bilen fremover kører under. Den aftale er nu indgået.
Jeg vil i øvrigt gerne nævne, at ambulanceberedskabet på Bornholm er stort sammenlignet med de
øvrige dele af regionen, når man ser det i forhold til befolkningsgrundlaget og antallet af udryk-
ninger.
Du foreslår, at akutlægebilen fremover sundhedsfagligt skal bemandes 100 % af anæstesisygeple-
jersker. Evalueringen af pilotprojektet på Bornholm har vist, at anæstesisygeplejerskernes særlige
kompetencer inden for anæstesi og intubation er vanskelige at udøve under de forhold, som den
præhospitale indsats foregår under. Under de forhold vil man ofte vælge mere hensigtsmæssige
alternativer, som vil være inden for en paramediciners kompetencer. Det er vurderingen, at para-
medicinere derudover har særlige kompetencer i forhold til den præhospitale indsats. Jeg vil ger-
ne understrege, at det ikke skal forstås som en ringeagtelse af de kompetencer, I som anæstesisy-
geplejersker har, men som et udtryk for en afvejning af flere forskellige hensyn.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Orientering om Region Hovedstadens redegørelse om akutlægebil på Bornholm, fra sundheds- og ældreministeren
I den nuværende situation vil akutlægebilen starte den 1. november med bemanding med en spe-
ciallæge og en paramediciner i dagtimerne fra kl. 8.30-18.00 og med paramedicinere uden for
dagtiden. Fra politisk hold vil vi løbende følge, hvordan ordningen fungerer – både i forhold til
omfanget af udrykninger og hvordan de håndteres i de situationer, hvor der ikke er lægebeman-
ding. Som formand for sundhedsudvalget Karin Friis Bach har skrevet til dig, vil vi tage alle gode
løsningsmuligheder med ind i vores overvejelser, når vi i Region Hovedstaden skal beslutte,
hvordan vi fra 2018 selv kan sikre det økonomiske grundlag for en tryg akutdækning på Born-
holm.
Jeg vil gerne afslutningsvis sige dig tak for de vurderinger og forslag i forhold til akutberedska-
bet, som du har beskrevet og sendt til mig. Det er overvejelser og kritikpunkter, som jeg har læst
med interesse og tager med mig i det fremadrettede arbejde med at sikre en god og tryg akutdæk-
ning i hele Region Hovedstaden.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Side 2