Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 71
Offentligt
1686132_0001.png
Regionshuset
Viborg
Koncernøkonomi
Skottenborg 26
Postboks 21
DK-8800 Viborg
Tel. +45 7841 0000
[email protected]
www.rm.dk
Svar på henvendelse vedr. blodprøvetagning
Kære Henning Henriksen
Du har henvendt dig den 1. september 2016 med spørgsmål til de
nye regler for blodprøvetagning, hvor de blodprøver, der skal bruges i
forbindelse med hospitalsbehandling, nu skal foretages i hospitalsregi
og ikke længere kan tages ved den praktiserende læge.
Baggrunden for ændringen er, at en blodprøvetagning ved den
praktiserende læge koster regionen 183 kr., imens den kan udføres
på hospitalet for 42 kr. Med omlægningen sparer regionen årligt 13
mio. kr. Heri er der indregnet øgede udgifter forbundet med de flere
blodprøvetagninger i hospitalsregi samt udgifter til
kørselsgodtgørelse.
Den praktiserende læge kan fortsat tage blodprøver for patienter, de
selv diagnosticerer og behandler. Blodprøverne, der er omfattet af de
nye regler, udgør ca. 10 procent af de blodprøver, der tages af de
praktiserende læger.
Regionen er klar over, at der med omlægningen er tale om en
serviceforringelse over for nogle patienter i form af længere afstand
til blodprøvetagning. Dette oplever du desværre også. For at
imødekomme den længere afstand til blodprøvetagning, som nogle
patienter vil opleve, er der oprettet nye blodprøvesteder rundt i
regionen.
Patienter, der er immobile, og derfor ikke selv kan komme til
blodprøvetagning, er omfattet af regionens mobilanalytikerordning,
hvor en bioanalytiker tager blodprøven i patientens eget hjem.
Som ved den praktiserende læge kan du selv booke tid til blodprøven
på alle hospitaler og de fleste blodprøvesteder i regionen. Herved kan
ventetid forud for blodprøvetagningen reduceres. Tiden kan bookes
Dato 27-09-2016
Grethe Søndergaard
Tel. +4578412166
[email protected]
1-21-72-16-15
Side 1
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Henvendelse af 25/10-16 fra Henning Henriksen vedr. nye regler for blodprøvetagning
1686132_0002.png
på www.blod.rm.dk, hvor du blandt andet også kan få et overblik over og frit vælge mellem
alle blodprøvetagningsstederne i regionen.
Jeg vil opfordre dig til at kontakte dit ambulatorium for at høre, om du kan få taget din
blodprøve umiddelbart før en eventuel konsultation på sygehuset. Herved sparer du en tur til
blodprøvetagning.
Med venlig hilsen
Bent Hansen
Regionrådsformand
Side 2