Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 57
Offentligt
Til Sundheds- og ældreudvalget
1. november 2016
Patientkommentarer til ansøgning om autorisation af osteopater (bl.a. til svar på spørgsmål nr. 993)
Kære Sundhedsudvalgsmedlemmer
Min baggrund er, at jeg kom til skade for 18 år siden – kunne ikke få hjælp fra læge side, har kunnet lindres
hos fysioterapeut og kiropraktor, men har siden 2001 fået hjælp af osteopati og har efterfølgende kunnet
konstatere, at var jeg kommet til osteopat i ordentlig tid, havde jeg ikke fået så mange følgeskader eller
måske kunne jeg endda have været helbredt. Mit ønske er derfor, at læger skal have viden om og mulighed
for at henvise patienter til osteopati, da det er lægerne, vi som patienter først går til.
Jeg går stadig både til osteopat, fysioterapeut og kiropraktor, og osteopaten er uden tvivl den bedst
uddannede, og den der har det bredeste overblik over bevægeapparatet og har de fleste teknikker til sin
rådighed.
Det er vigtigt for patienter, at osteopater er autoriseret, da man så er sikker på, at man har fået en
uddannet osteopat. På internettet har jeg observeret flere, der tilbyder osteopati, hvor de måske kun har
været på nogle kurser med osteopatiske teknikker. Jeg har også observeret, at nogle osteopatstuderende
åbner osteopatiske klinikker inden de er færdiguddannede, dog gør de tydeligt opmærksom på, at de
fortsat er studerende. I facebookgrupper har jeg set eksempler på, at folk har valgt de billigere enten ikke
uddannede eller studerende – er de dygtige nok til at hjælpe den enkelte patient er det godt, men læser
også, at folk ikke tror osteopati har hjulpet dem, uden de har været til en uddannet osteopat.
Min første osteopat havde gennemgået en 5-årig universitetsuddannelse i Australien. En lignende
uddannelse bør oprettes i Danmark. Den belgiske skole tilbød en osteopatuddannelse i Danmark fra 2000.
Måske for det skulle være muligt at betale for uddannelsen, krævede man høje forudgående
uddannelseskrav ”læge, kiropraktor eller fysioterapeut” – så vidt jeg ved, har ingen læger eller
kiropraktorer benyttet sig af uddannelsen (selvom visse specialer indenfor lægefaget ville opnå nyttig viden
set fra patientside).
Styrelsen for Patientsikkerhed skriver at ”behandlingsområdet og behandlingspricipperne i væsentligt
omfang er dækket ind af autorisationsordningerne for hhv. læger, fysioterapeuter og kiropraktorer.” Det vil
være det samme som at sige, at en sygeplejerske, der uddanner sig til læge ikke behøver en autorisation
som læge, da pågældende er dækket ind af sin sygeplejerskeautorisation. En osteopat kunne måske godt
varetage et job som fysioterapeut eller kiropraktor, men ikke omvendt.
Når vi som patienter står overfor en arbejdsgiver, kommunen, læger mv. er det af stor betydning, at
behandleren er autoriseret. I forhold til sygeforsikringen Danmark afhænger tilskud af, at osteopati bliver
autoriseret. I det hele taget er der mange patienter, der ikke opsøger osteopati, da de tror det er alternativ
behandling og behandlernes uddannelsesniveau er tvivlsomt.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Henvendelse af 1/11-16 fra Tina S. Hansen vedr. autorisation til osteropater
1683482_0002.png
Mange af de diagnoser, som en del læger forsøger at placere under forskningsdiagnosen ”funktionel
lidelse” kan helbredes eller lindres af osteopater. Derfor ville det også være i patienters interesse, at læger
og osteopater arbejder sammen forskningsmæssigt.
Det ville på sigt også være af samfundsmæssig gevinst, hvis Folketinget bevilgede penge til forsøg af
sygemeldte med problemer i bevægeapparatet, hvor udvalgte kommuner kunne bevilge osteopatisk
behandling til nyligt sygemeldte, dvs. ikke først når borgeren når til ressourceforløb, der vil det ofte være
for sent at helbrede. Hvis jeg havde fået det tilbud af min kommune i 1999, havde jeg i dag formentlig
fortsat kunne klare et fuldtidsjob, i stedet for at modtage førtidspension. Tror ikke jeg er et enestående
eksempel – tænk på hvor mange ressourcer vores samfund kunne spare ved at flere kunne klare at være
længere tid på arbejdsmarkedet. Jeg var tæt på at blive fyret fra mit job allerede i 2000/01, men selvom jeg
kom for sent til osteopat, lykkedes det alligevel at bibeholde mig på arbejdsmarkedet til 2009 udelukkende
takket være osteopati. Havde min kommune bevilget fleksjob, da jeg søgte, kunne jeg formentlig stadig
have været på arbejdsmarkedet.
Jeg er informeret om, at mange kvinder får skader på deres bækken i forbindelse med graviditet og fødsel.
Nogle af skaderne observeres først år efter - de bedste behandlere af det er osteopater. Mange andre typer
behandlere er år senere ikke opmærksom på, at problemet stammer derfra.
Jeg har også hørt, at gener efter kræftbehandling kan afhjælpes med osteopati.
Endelig synes jeg, at Styrelsen for Patientsikkerhed totalt har ignoreret osteopaters organbehandling - den
er ihvertfald ikke dækket af hverken fysioterapeuter eller kiropraktorer, og der har læger stadig noget at
lære. Se evt. denne DK4 udsendelse
https://www.youtube.com/watch?v=4V1B56hsldk
Økonomi: Det er ihvertfald dyrt at gå til osteopat, når man ikke kan nøjes med 5-10 behandlinger. Mit håb
er, at hvis der laves en SU berettiget universitetsuddannelse, skal vi som patienter ikke også betale for
osteopaters uddannelse samt flere osteopater kunne af konkurrencemæssige årsager nedsætte prisen.
Mon ikke også det er ressourcespild, at nogle først tager en fysioterapeutuddannelse og siden en
osteropatuddannelse.
Tak til dem, der får læst dette.
Venlig hilsen
Tina S. Hansen