SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 1/11-16 fra en række ledende fagfolk inden for sundhedsvæsenet i regionerne vedr. styrkelse af indsatsen overfor patienter med funktionelle lidelser

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 55
Offentligt

1. november 2016

Til Sundheds- og Ældreministeren

Folketingets sundheds- og ældreudvalg

Danske Regioner

Det er på tide at tage de funktionelle lidelser alvorligt

Patienter med funktionelle lidelser behandles stedmoderligt. Patienterne oplever ofte, at de mødes af

et system, der hverken tager dem alvorligt eller håndterer dem kompetent.

Følgen er unødvendige lidelser for mange tusinde mennesker. Sygdomme, der kunne behandles,

fører til årelange invaliderende forløb, hvor patienterne må løbe spidsrod mellem sundhedsvæsenets

mange specialer, og hvor skadelig fejlbehandling ikke er ukendt.

Funktionelle lidelser er en folkesygdom på linje med gigt, rygsygdomme og diabetes. Der er

skønsvist 250.000-300.000 voksne borgere med funktionel lidelse, hvoraf 40.-50.000 har lidelsen i

så svær grad, at den indskrænker sociale udfoldelses- og erhvervsmuligheder. Forsigtige analyser

tyder på, at 10- 15.000 patienter hvert år har mere end 8 ugers sygefravær, og at 20.-30.000

patienter er på førtidspension eller i fleksjob. Hertil kommer en stor gruppe af børn og unge, som

også i varierende omfang er ramt af funktionelle lidelser.

I det følgende præsenteres i punktform en plan for, hvorledes almen praksis, regioner, kommuner

og stat i fællesskab kan styrke indsatsen over for borgere med funktionelle lidelser.

I vedlagte notat argumenteres der nærmere for planen, og der henvises til relevant forskning, der

underbygger planen. En bred kreds af ansvarlige for diagnostik og behandling af patienter med

funktionelle lidelser i almen praksis og i regionerne samt forskning i funktionelle lidelser står bag

notatet.

En moderne forståelse af funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser er en samlebetegnelse for lidelser, der har meget til fælles. Gruppen består af

patienter, som døjer med langvarige fysiske symptomer, som påvirker deres funktionsniveau, uden

at man kan påvise årsagen ved kliniske eller objektive undersøgelser af blodprøver mv.

Det er en bredt accepteret hypotese, at lidelserne hænger sammen med forstyrrelser i

centralnervesystemet. Symptomerne er lige så virkelige, som dem, man kan opleve ved en

maveforgiftning eller et brækket ben.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 1/11-16 fra en række ledende fagfolk inden for sundhedsvæsenet i regionerne vedr. styrkelse af indsatsen overfor patienter med funktionelle lidelser

Det er vigtigt for patienter med funktionel lidelse og for sundhedsvæsenet og kommunernes indsats,

at den folkelige forståelse for funktionelle lidelser bliver opdateret.

Vidensgrundlaget er tilstede for behandling

Vi har behandlinger i dag, som kan kurere mange patienter og lette livet for endnu flere. Disse

muligheder anerkendes bredt i fagkredse i Danmark såvel som internationalt. I det hele taget er de

faglige uenigheder på feltet næppe større end dem, man finder med hensyn til behandling af

eksempelvis cancer eller luftvejslidelser.

Specielt kognitiv adfærdsterapi har god effekt hos mange patienter. Mange patienter kan forbedre

deres arbejdsmarkedsdeltagelse markant. Gradueret træning giver god effekt hos nogle patienter,

ligesom en række nyere metoder fremstår lovende. Endelig kan visse typer medicin hjælpe nogle

patienter.

Det er ofte muligt at afværge udvikling af alvorlig funktionel sygdom ved hjælp empatisk og tidlig

dialog med patienten, så lettere symptomer ikke udvikler sig til alvorlige, kroniske tilstande.

Udredning og behandling i almen praksis

Langt hovedparten af det diagnostik og behandling skal foregå i almen praksis.

Det forudsætter, at:

1. Alle læger i grund- og specialeuddannelse bibringes en basisviden om diagnostik af

funktionelle tilstande, så de kan stille diagnosen fra starten af sygdomsforløbet.

2. De praktiserende læger har adgang til vejledning og supervision fra en regional

specialklinik.

3. De praktiserende læger skal kunne henvise patienter - uden væsentlig ventetid - til en

regional specialklinikker, hvor der er adgang til ekspertise inden for det funktionelle

område og relevante somatiske og psykiatriske specialer.

Regional udredning, rådgivning og behandling

De specialiserede behandlingstilbud til patienter - herunder også børn og unge - med svære

funktionelle lidelser er i dag forskellige fra region til region. Nogle steder er de placeret som en del

af psykiatrien, andre steder i det somatiske sygehusvæsen. Kun to regioner har egentlige

specialklinikker. Kapaciteten er overalt meget ringe, og ventetiderne for patienterne kan være

urimelig lange.

Der er brug for at styrke diagnostikken, behandlingsindsatsen og oplysningsindsatsen i regionerne:

1. Etablering af specialklinikker i alle regioner vil være den optimale strategi for at sikre

tværdisciplinære miljøer, understøtte behandlinger i almen praksis, efteruddanne læger i

relevante lægelige specialer og yde den nødvendige rådgivning til kommunerne.

2. Behandling kan ske i samspil med smerte- og hovedpineklinikker, rygcentrene, HPV-

bivirkningscentre og andre syndromklinikker. Den arbejdsmarkedsrettede kompetence bør

styrkes ved inddragelse af de Socialmedicinske Enheder

3. Specialklinikkerne bør etableres i det somatiske sundhedsvæsen, fordi det er her patienterne

typisk vil forvente af få hjælp til deres symptomer og for at undgå, at gruppen rammes af

udbredte fejlopfattelser af psykiatrisk sygdom.

Kommunernes rolle

Kommunerne møder borgere med funktionelle lidelser i mange sammenhænge

–

f.eks. i de

kommunale træningsenheder, i socialafdelingerne, i børne- og ungeafdelingerne og ikke mindst i

jobcentrene.

For kommunerne er udfordringen, at sundhedsvæsnet har svært ved at levere relevante tilbud om

hurtig diagnostik og behandling til borgere med funktionelle lidelser. Lange udredningsforløb, hvor

patienten sendes igennem en række lægelige specialer, efterlader den kommunale sagsbehandler

med en stor mængde usikker information, som er vanskelige at omsætte til relevante kommunale

tilbud og ydelser.

Den kommunale indsats kan styrkes således:

1. De seneste års ændringer af førtidspensions- og sygedagpengelovgivningen har givet

kommunerne nye redskaber til at hjælpe borgere, der trues af udstødning fra

arbejdsmarkedet. Et kerneproblem er lovgivningens krav om, at socialfaglige afgørelser og

beskæftigelsesmæssige indsatser skal baseres på lægelige diagnoser hhv. prognoser for

borgerens mulighed for at genvinde arbejdsevnen. Dette krav kan sundhedsvæsnet langt fra

opfylde, men situationen kan udbedres meget med en styrket diagnostisk og

behandlingsmæssig kapacitet og med et bedre samspil med det regionale niveau.

2. Der er brug for at se på regelgrundlaget for kommunernes arbejde i bl.a. førtidspensions- og

sygdagpengesager med henblik på at skabe hjemmel for at iværksætte visse typer for

forebyggelse og rehabilitering i det kommunale regi, selvom diagnose og prognose fortsat er

usikker.

Det nationale niveau - uddannelse og specialeplacering

Der er behov for en national indsats, hvis vi skal komme i mål med indsatsen for funktionelle

patienter i de kommende år:

1. Indsatsen i regionerne bør harmoniseres, hvilket vil muliggøre ensartede diagnostiske og

behandlingsmæssige muligheder, henvisningskriterier og retningslinjer for uddannelsen.

Specielt for funktionelle lidelser er det af betydning, at den arbejdsmarkedsrettede indsats

også bliver en integreret del af behandling.

2. Både i socialsektoren og sundhedsvæsnet er der behov for en fokuseret langvarig

forskningsindsats, og som led heri er der behov for harmonisering af de diagnostiske

klassifikationer og for en fælles klinisk database og et tværgående forskningssamarbejde.

3. Funktionelle lidelser er ikke et selvstændigt medicinsk speciale, og der er aktuelt for få

kompetente læger inden for området til, at det kan bære et speciale med hensyn til

uddannelser mv. En løsning kunne være at gøre funktionelle lidelser til et fagområde, hvor

speciallægerne inden for fagområdet kan have forskellige grundspecialer. Det indebærer,

lægerne først uddannes inden for et speciale og herefter får en overbygning inden for det

funktionelle område.

Endelig bør information om funktionelle lidelser få en fremtrædende plads i den offentlige

sundhedsoplysning, der planlægges i de kommende år.

Andreas Schröder, overlæge, ph.d., Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital

Anne Sofie Davidsen, lektor, ph.d., dr med, Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen

Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Charlotte Ulrikka Rask, professor, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov og overlæge,

Funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital

Claus Vinther Nielsen, professor, ph.d., forskningschef, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og

DEFACTUM, Region Midtjylland

Flemming Rasmussen, psykolog, specialist og supervisor i sundhedspykologi, Klinik for Liaisonpsykiatri,

Psykiatrien, Region Sjælland

Frede Olesen, professor, dr med, Forskningsenheden for almen medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus

Universitet

Heine Svarrer, overlæge, Reumatologisk afdeling, Aalborg sygehus Nord

Inger Merete Terp overlæge, enhedsleder, Liaison Psykiatrisk Klinik Køge, Vordingborg og Roskilde,

Region H

Jesper Mehlsen, overlæge, Synkopecenteret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg

Hospitaler, Region H

Lene H. S. Toscano, overlæge, speciallæge i almen medicin, Funktionelle Lidelser, Aarhus

Universitetshospital

Marianne Rosendal, lektor, ph.d., speciallæge i almen medicin, Forskningsenheden for Almen Praksis,

Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU

Nadia Lyhne Trærup Andersen, 1.reservelæge, ph.d., Psykiatrisk Center Glostrup

Per Fink, professor, dr med, forskningsleder, ledende overlæge, Funktionelle Lidelser, Aarhus

Universitetshospital

Peter la Cour, Ph.D., sundhedspsykolog, leder af Videnscenter for funktionelle lidelser, Region H

Steffen Høy Pedersen, specialeansvarlig overlæge, Psykiatrisk Afdeling Odense - Universitetsfunktion,

Overlæger

Sven Viskum, Ledende overlæge, Socialmedicinsk Enhed, Frederiksberg Hospital

Torben Jørgensen, professor, dr med, enhedschef, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Center for

Sundhed, Region H

Kontaktpersoner vedrørende henvendelsens faglige indhold:

Lene H. S. Toscano, overlæge, Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital Barthsgade 5, 1

DK-8200 Aarhus N, Tlf: 51448917, Mail: [email protected]

Marianne Rosendal, lektor, speciallæge i almen medicin, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk

Universitet, Tlf.: 20411619, Mail: [email protected]

Kontaktperson vedrørende henvendelsen i øvrigt:

Lars Iversen, professor, dr med emeritus Tlf: 24596699, Mail: [email protected]