Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 479
Offentligt
1795014_0001.png
NOTAT
27-09-2017
EMN-2017-00578
1085882
Thomas Birk Andersen
Udvidet mulighed for clock-stop ved særlige faglige problemstillin-
ger
Medicinrådet har udarbejdet en redegørelse af 31. august 2017 til Danske
Regioner, der giver en status på de udfordringer, som Medicinrådet har haft i
forhold til at holde den udmeldte tidsfrist for vurdering af enkelte nye læge-
midler. Redegørelsen indeholder løsningsforslag.
Det oplyses i redegørelsen, at Medicinrådet i en normal proces kan overholde
tidsfristen på 12 uger for behandling af nye lægemidler. Der kan dog være
sager, hvor Medicinrådet af hensyn til patienter og samfund må prioritere
kvalitet frem for hurtighed. Medicinrådet anmoder derfor Danske Regioner
om, at man får mulighed for at foretage et udvidet clock-stop i sager, hvor der
er behov for en yderligere kvalificering af beslutningsgrundlaget.
Danske Regioners bestyrelse har tilsluttet sig forslaget om, at Medicinrådet får
mulighed for at foretage et udvidet clock-stop i helt særlige sager, hvor der
opstår uforudsigelige faglige problemstillinger.
Med det udvidede clock-stop opnår Medicinrådet blandt andet mulighed for
at have en uddybende dialog med et fagudvalg eller at drøfte en sag på endnu
et møde i Rådet.
Danske Regioners bestyrelse lægger vægt på, at Medicinrådet kun undtagel-
sesvist fraviger den udmeldte tidsfrist på 12 uger for vurdering af ny sygehus-
medicin. Det indebærer, at Medicinrådet kun forventes at benytte sig af mu-
ligheden for et udvidet clock-stop få gange om året, samt at sagsbehandlings-
tiden i disse sager kan blive maksimalt 16 uger.
1