Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Til parterne på høringslisten
Dato: 27. september 2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR
Sagsnr.: 1601484
Dok. nr.: 434335
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
(strålebeskyttelsesloven)
Sundheds- og Ældreministeriet sender hermed vedlagte udkast til forslag til
lov om
ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)
i høring.
Lovforslaget fremsættes med henblik på følgende:
-
Gennemførelse af dele af Rådets direktiv 2013/59/Euratom om fastlæggelse af
grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet
med ioniserende stråling (herefter benævnt strålebeskyttelsesdirektivet).
Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest den 6. februar 2018.
Modernisering af de gældende lovgivningsmæssige rammer for beskyttelse mod
ioniserende stråling, idet de overordnede rammer herfor i dag er indeholdt i to love
fra henholdsvis 1930 (røntgenloven) og 1953 (radioaktivitetsloven). Med
lovforslaget ophæves begge love og erstattes med én samlet lov.
-
Lovforslaget vil udgøre grundlaget for beskyttelse af mennesker og miljø mod skadelige
virkninger af ioniserende stråling ved brug af menneskeskabte eller naturlige
strålekilder eller ved udsættelse for stråling, uanset om der er tale om planlagte eller
eksisterende bestrålingssituationer eller bestråling, der skyldes en nødsituation.
Konkret foreslås bl.a. følgende:
-
Principper og rammer for beskyttelse mod ioniserende stråling i overensstemmelse
med strålebeskyttelsesdirektivet, herunder bestemmelser om de tre
strålebeskyttelsesprincipper (berettigelse, optimering og dosisbegrænsning)
Overordnede krav til beskyttelsesforanstaltninger mod ioniserende stråling fra
strålekilder og stråleudsættelse, herunder krav til kilder, anlæg og udstyr og krav til
oplysning, oplæring og instruktion af relevante arbejdstagere.
Tilsynsbeføjelser i forbindelse med Sundhedsstyrelsens rolle som
tilsynsmyndighed, ligesom lovforslaget indeholder rammer for Sundhedsstyrelsens
virke mere generelt, herunder krav om styrelsens uafhængighed.
Bemyndigelse til at Sundhedsstyrelsen kan undtage radioaktive materialer, der
strålebeskyttelsesmæssigt kan ses bort fra.
-
-
-
Det foreslås desuden, at Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler til
udfyldelse af de overordnede principper og rammer.