Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 475
Offentligt
1792688_0001.png
Notat
Danske Fysioterapeuter
Patienter lider under pres på sygehusene
Hovedbudskaber
Patienterne på landets sygehuse lider under de økonomiske rammer, som det
sundhedsfaglige personale må arbejde under.
Mens der de seneste år er blevet flere og mere komplicerede opgaver på
landets sygehuse, har antallet af fysioterapeuter været faldende. Det skyldes
ikke mindst det stadige effektiviseringspres, som hospitalerne er underlagt.
Resultatet af, at færre skal lave mere er forudsigeligt.
Spørgeskemaundersøgelser blandt Danske Fysioterapeuters medlemmer,
som er ansat på sygehusene viser, at:
64 procent af fysioterapeuterne har svært ved at løse deres opgaver på en
tilfredsstillende måde.
60 procent vurderer, at nogle patienter forlader sygehuset i en unødvendig
dårlig tilstand og at 73 procent har oplevet, at der er patienter, der bliver
udskrevet for tidligt. Årsagen er typisk personale- og pladsmangel.
Konsekvensen af de for tidlige udskrivninger er øget risiko for gen-
indlæggelse, unødigt lavt funktionsniveau og øget behov for pleje fra
kommunens side.
Dato:
September 2017
Kontaktperson:
René Andreasen
E-mail:
[email protected]
Tlf. direkte:
+45 3073 4884
Resultaterne vidner om, at de aktuelle besparelser på sundhedsfagligt
personale på sygehusene ikke kun går ud over medarbejdernes arbejdsmiljø,
men også rammer patienterne og i sidste ende koster samfundet flere penge
på grund af unødige genindlæggelser og større plejebehov.
Baggrund
Danske Fysioterapeuter har gennemført to spørgeskemaundersøgelser blandt
vores regionalt ansatte medlemmer.
Den ene undersøgelse blev gennemført omkring årsskiftet 2016/17 og
fokuserede på fysioterapeuters vurdering af, hvorvidt der er patienter, der
udskrives for tidligt. Undersøgelsens resultater er ikke omtalt tidligere.
1/3
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Henvendelse af 21/9-17 fra Danske Fysioterapeuter vedr. besparelser på det sundhedsfaglige personale på sygehusene
1792688_0002.png
Den anden undersøgelse blev gennemført i sommeren 2017 og fokuserede på
fysioterapeuternes oplevelse af konsekvenserne af det faldende antal
fysioterapeuter på hospitalerne.
Baggrunden for begge undersøgelser er, at flere og flere patienter tilses og
behandles på landets sygehuse samtidig med, at tal fra Danmarks Statistik
viser, at antallet af fysioterapeuter ansat på sygehusene er svagt faldende.
Målet med undersøgelserne har været, at afklare, hvad det betyder for fysio-
terapeuterne og deres patienter.
I det følgende gennemgås resultaterne fra den seneste undersøgelse. Enkelte
resultater fra undersøgelsen fra årsskiftet indgår desuden. Det fremgår
eksplicit, hvilken undersøgelse der refereres til.
Færre fysioterapeuter end tidligere
Den negative udvikling i antallet af fysioterapeuter på sygehusene, som
fremgår af dataregistrene, genfindes i undersøgelsen fra 2017. 38 procent af
respondenterne i undersøgelsen vurderer, at der er
færre
fysioterapeuter på
arbejdspladsen, mens 39 procent vurderer, at antallet er
uændret.
14 procent
vurderer, at der er
flere
fysioterapeuter ansat i dag end for 12 måneder siden,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Hvordan oplever du, at antallet af fysioterapeuter på din arbejdsplads har udviklet sig de
seneste 12 måneder?
Respondenter
Der er ansat færre fysioterapeuter i dag end for 12 måneder siden
Der er ansat flere fysioterapeuter i dag end for 12 måneder siden
Der er ansat lige så mange fysioterapeuter i dag, som der var for 12
måneder siden
Ved ikke
I alt
309
113
316
75
813
Procent
38,0%
13,9%
38,9%
9,2%
100,0%
Respondenterne, der har angivet, at der er ansat færre fysioterapeuter i dag
end for 12 måneder siden vurderer, at forklaringen skal findes i det generelle
effektiviseringspres på sygehusenes økonomi. Hertil kommer om-
organiseringer mellem sygehuse og at kommunerne har overtaget flere af
sygehusenes opgaver. Respondenterne peger også på de stigende udgifter til
medicin som en central forklaring på sygehusenes økonomiske trængsler.
Konsekvenser for patienterne
At der er færre fysioterapeuter på landets sygehuse har konsekvenser for
patienterne. I hvert fald hvis man skal tro flertallet af respondenterne i under-
søgelsen fra sommeren 2017:
64 procent af respondenterne vurderer, at besparelserne betyder, at
de har svært ved at løse deres opgaver på en tilfredsstillende måde.
60 procent af respondenterne vurderer, at besparelserne betyder, at
der er patienter, der forlader sygehuset i en unødvendigt dårlig tilstand.
2/3
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Henvendelse af 21/9-17 fra Danske Fysioterapeuter vedr. besparelser på det sundhedsfaglige personale på sygehusene
1792688_0003.png
43 procent af respondenterne vurderer, at der er patienter, som bliver
genindlagt unødigt, fordi sygehusets fysioterapeuter ikke kan nå at
give dem tilstrækkelig behandling og vejledning, mens de er indlagt.
Ifølge nogle respondenter skyldes patienternes ringere tilstand ved tidspunktet
for udskrivning dels de accelererede patientforløb, dels at genoptræningen nu
er henlagt til kommunerne. Derfor må man – siger nogle respondenter – som
fysioterapeut på sygehuset sætte sin lid til, at det kommunale sundhedsvæsen
har ressourcerne til at løfte sin del af opgaven, når patienterne udskrives. Det
er imidlertid ikke alle, der er sikre på, at det er tilfældet.
Hertil kommer et resultat fra undersøgelsen fra årsskiftet, som viser, at 73
procent af respondenterne har oplevet, at patienter er blevet udskrevet for
tidligt. Ofte på grund af arbejdspres eller pladsmangel. Respondenterne i
undersøgelsen peger på, at den tidlige udskrivelse betyder, at patienterne har
øget risiko for at blive genindlagt, har ringere funktionsevne og større behov
for pleje fra kommunen end ellers.
I undersøgelsen fra sommeren 2017 har respondenterne kunnet uddybe deres
svar om konsekvenserne for patienterne. Det er et gennemgående træk ved
disse svar, at det stigende antal patienter og faldende antal fysioterapeuter
betyder, at man på den ene eller anden måde må gå på kompromis med sin
faglighed. Nedenfor er gengivet eksempler på dette, som respondenterne har
peget på:
Medicinske og geriatriske patienter bliver ikke trænet under ind-
læggelse, selvom det betyder, at de er svækkede, når de udskrives.
Det fører bl.a. til større plejebehov og faldrisiko blandt patienterne.
Der er patienter, som får unødige komplikationer i løbet af deres
indlæggelse, fordi de ikke træner eller mobiliseres tilstrækkeligt.
Det er svært for fysioterapeuterne at nå at forberede sig på og sætte
sig ind i den enkelte patients situation. Det fører til en dårligere
patientoplevelse og en suboptimal behandling.
Det er vanskeligt at finde ressourcerne til at gennemføre træning som
led i patienternes behandlingsforløb. Nogle gange når fysio-
terapeuterne kun at gennemføre en funktionsevnevurdering ved
patientens indlæggelse og igen ved udskrivningen.
Nogle patienter får ikke en genoptræningsplan, fordi de ikke når at
blive tilset af en fysioterapeut
Det er svært at finde tid og ressourcer til den faglige udvikling (kurser,
sparring/faglige diskussioner), der skal sikre, at patienterne får en
tidssvarende behandling.
De generelle besparelser blandt det sundhedsfaglige personale
betyder, at fysioterapeuter til tider må bruge deres tid med patienten på
forflytninger og toiletbesøg eller at patienterne slet ikke er klar til at
deltage i træning, fordi de afventer udredning og behandling.
3/3