Lindre, men ikke slå ihjel
Folketingets partier har den 6. september aftalt, ”at patienternes ret til at fravælge
livsforlængende behandling skal styrkes, og at det skal være klarere, hvilke
muligheder der allerede er for medicinsk at lindre overgangen til
døden.”
I den forbindelse ønsker nedenstående kristne læger at udtale følgende:
Først vil vi rette den meget almindelige misforståelse, at mange patienter i dag dør i
et smertehelvede. Det er ikke tilfældet! Langt de fleste døende sover stille ind uden
smerter. I meget sjældne tilfælde har vi problemer med smertedækningen, og her kan
det blive nødvendigt med ”palliativ sedering”, hvor man giver smertestillende i så
store doser, at patienten mister bevidstheden.
I den forbindelse må tages tre overordnede hensyn:
1: Patienten må bevare sin selvbestemmelsesret.
2: Vi må ikke slå ihjel.
3: Vi skal hjælpe og beskytte den svage.
Ad 1:
Enhver voksen habil person skal fortsat have ret til på et oplyst grundlag at sige nej
tak til en behandling, selv om den er livsforlængende. Forinden skal patienten
grundigt orienteres om konsekvenserne af at stoppe behandlingen: at man så vil dø af
sygdommen. Man bør ikke kunstigt holdes i live, længere end man selv ønsker.
Det bør således også være muligt at få slukket for sin respirator.
Man skal her være helt sikker på, at ønsket er vedvarende og gennemtænkt og ikke en
følge af en behandlelig sygelig tilstand
–
som f. eks. en depression. Det kan derfor
være nødvendigt med flere samtaler med en eller flere sundhedspersoner over tid.
Grænsen til selvmord er imidlertid hårfin; men skillelinjen går mellem en aktiv
handling med det formål at medføre døden (= selvmord) og at lade naturen og
sygdommen udvikle sig uden vores indgriben.
En vigtig pointe er også, at man skal kunne sige nej tak til en behandling, men ikke
kunne kræve en behandling, som ikke er lægeligt begrundet.