Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 463
Offentligt
1788223_0001.png
H
øring om konkurser blandt private
leverandører i pleje- og
omsorgssektoren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Tine Rostgaard
Professor
Vive
29. august 2017
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 463: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om konkurser i pleje- og omsorgssektoren den 29. august 2017
1788223_0002.png
Overordnede politik og policyinstrumenter
•
Nordisk model: tradition for offentlig levering af ydelser. New Public
Mangement bølge (NPM) inspireret til valgfrihed og
konkurrenceudsættelse. Antagelse om informeret forbruger med
indsigt i transparent marked og med mulighed for exit.
Sverige tidligst med konkurrenceudsættelse. I Norge afprøves det. Frit
valg og udbud af drift i begge lande op til kommunen.
•
•
Danmark gået længst:
–
kommunerne forpligtede til at sikre et frit valg af leverandør i
hjemmeplejen.
–
I plejebolig ikke frit valg af leverandør, men mulighed for privat
leverandør gennem Friplejebolig ordning samt udbud af drift.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 463: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om konkurser i pleje- og omsorgssektoren den 29. august 2017
1788223_0003.png
Udbredelse
Brug af private leverandører i hjemmeplejen
•
36 procent af alle
hjemmehjælps-
modtagere
benytter i dag en
privat leverandør
•
Fortrinsvis brugere
af praktisk hjælp
og fortrinsvis i de
s t ø r r e b y o m r å d e r.
Stor spredning (ml.
6-100 % af brugere)
•
Private
leverandørers
a n d e l a f m a r ke d e t
udgjorde i alt 15,1
% af samlede
hjemme-
hjælpstimer i 2015
(DI, 2016).
Privat, praktisk
Privat i alt
Privat , personlig og praktisk
Hjemmehjælp, i alt
Privat, personlig
3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 463: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om konkurser i pleje- og omsorgssektoren den 29. august 2017
1788223_0004.png
Økonomi
•
Gængs teoretisk antagelse om effektivitets og produktivitetsgevinst
–
men
begrænset viden.
•
Dog fremhæves ofte
skærpet kvalitet- og ressourceudnyttelse blandt de
kommunale leverandører som resultat af konkurrenceudsættelse
Frit valg i hjemmeplejen synes at øge de kommunale udgifter, især til
administration og opfølgning.
•
Fx vurderer Kbh Kommune at man årligt bruger 7.1 mill. kr på udarbejdelse af
leverandørkrav, indgåelse og vedligeholdelse af kontrakter, informationsmateriale,
vejledning til borgeren, indretning af IT-systemer etc.
•
•
Ukendte transaktionsomkostninger for både private og kommunale leverandører
•
Løbende udgifter til beredskab i hjemmeplejen: To ud af tre kommuner har
etableret et sådant i kølvandet på konkurserne, ikke mindst i forhold til den
personlige pleje, hvor behovene er mest akutte (KL, 2016).
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 463: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om konkurser i pleje- og omsorgssektoren den 29. august 2017
1788223_0005.png
Kvalitet
Brugertilfredshed i hjemmeplejen
Tolkes med forsigtighed: generel lav besvarelse og svageste ældre deltager i mindre
grad. Fx i Sverige besvares 2/3 af en anden. Relateret til egen helbredstilstand.
Generationel taknemmelighed
Generel høj tilfredshed uanset leverandør
–
Små
men faldende tilfredshed:
Høj
tidstendenser:
•
Personlig pleje: Flere borger tilfredse med
offentlig leverandør, men over tid lidt færre
tilfredse med både offentlig og privat
leverandør. (mindre tid?)
Praktisk hjælp: Flere tilfredse med privat
leverandør, men lidt faldende for begge
leverandører over tid (mindre tid, fokus på
personlig pleje, rehabilitering? Og på trods
af konkurser)
•
–
Lidt udsving i utilfredshed:
•
Personlig pleje : Færre utilfredse med
privat leverandør over tid, nu samme
utilfredshed på tværs af leverandører
Praktisk hjælp: flere utilfredse med
offentlig leverandør, sammenlignet med
privat leverandør og over tid.
Kilde: Epinion, forskellige år
•
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 463: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om konkurser i pleje- og omsorgssektoren den 29. august 2017
1788223_0006.png
Stabilitet og kontinuitet
I serviceproduktionen og dens benyttelse
•
•
25% af ældrechefer har oplevet misligholdelse af kontrakter (manglende
dokumentation, at hjælpen ikke blev leveret i det omfang, der var aftalt, eller
at firmaet gik konkurs)
63% oplevet at virksomheden opsagde kontrakten før tid, typisk af økonomiske
årsager
•
(FOA rundspørge blandt 60 ældrechefer, 2014)
•
Nye regler om priskonkurrence synes at have være medvirkende til konkurser i
hjemmeplejen:
•
I 2015 var der 10 konkurser, og året tidligere var der 14 (DI, 2016).
•
FOA estimerer, at op imod 23 af de større virksomheder har måttet lukke ned
siden 2013, og at op imod 1.000 medarbejdere har været berørt af
konkurserne (FOA, 2016; Politiken, 2016).
•
11pejlemærker af KL, DI, Dansk Erhverv, Ældre Sagen og Dansk Sundhed og
Velfærd
•
Svage ældre skifter fortrinsvis leverandør ved konkurser. Søger kontinuitet.
Mulighed for kvalitetsudvikling via exit begrænset. Mangel på gennemsigtighed
problematisk
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 463: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om konkurser i pleje- og omsorgssektoren den 29. august 2017
1788223_0007.png
Arbejdsindhold- og vilkår
–
Flere privatansatte i hjemmeplejen arbejder alene, hvor de
burde være to, i fysisk ubekvemme arbejdsstillinger, har
fysisk hårdt arbejde, dropper frokostpausen og har færre
teammøder
–
Flere privatansatte er bekymrede for at lederen ikke giver
den nødvendige information
Baseret på spørgeskema blandt offentligt og privat ansatte medarbejdere i hjemmeplejen og
som er medlemmer af FOA, i 2015/6; kontrolleret for alder, køn, arbejdstid, land/by
Kilde: Rostgaard og Matthiessen, VIVE, 2017
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 463: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om konkurser i pleje- og omsorgssektoren den 29. august 2017
1788223_0008.png
Svenske erfaringer
–
og løsninger?
Ca 25% med privat hjemmepleje. Konkurrence i hjemmeplejen fortrinsvis på
kvalitet
Ingen entydige dokumentation af økonomiske eller kvalitetsmæssige fordel:”I
sidste ende er det dermed politiske eller ideologiske, snarere end økonomiske
overvejelser, som afgør dette”
(Konkurrensverket, 2007: 24) (Socialstyrelsen,
2012)
Indikation på at valgfrihed og øgede andel private leverandører har bidraget til
øgede omkostninger (SOU, 2016)
Men også indikation af højere leverings ‘compliance’ blandt private leverandører
(baseret på 9 kommuner) (Boo & Lönnberg, 2016)
En del konkurser, dog fortrinsvis indenfor plejebolig og skoler
Flere virksomheder drevet af multinationale koncerner; højt afkast men
kritiseres for at omga at betale virksomhedskat
Diskussion: Bør man kunne tjene penge på at levere velfærdsydelser?
•
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 463: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om konkurser i pleje- og omsorgssektoren den 29. august 2017
1788223_0009.png
Sverige: Vinsttak i välfärden
•
Välfärdsutredning efterår 2016
•
Vinssttak: Forhindre velfærdsvirksomheder at trække større
beløb ud og sikre at overskud bliver geninvesteret
•
På 7% af ‘operativ kapital’
•
8 ud af 10 velfærdsvirksomheder vil ikke kunne fortsætte (PWC,
gennemgang af 18.500 virksomheder)
•
Ødelægger det incitament for at effektivisere? Forventning om vil mindske
kommunale udgifter
•
Vinsstak forventes godkendt af Riksdagen
(Dagens Nyheter, 16.aug, 2017)
•
Økonomisk robusthed
•
Vurdering af finansielle forudsætninger
•
Bankgaranti
•
Undgå høj lånefinansiering
•
Leverancesikkerhed
•
Autorisation af ejer, herunder om man mangler at betale skatter
og arbejdsgiver afgifter
–
konflikter med arbejde mod
unødvendige regler?
•
Påbud om at meddele udskiftning i ejerkreds
•
Påbud om at indsende årlige finansielle rapporter.
•
Mulighed for at udstede bøder, og tilbagetrække autorisation
•
Længerevarende kontrakter
–
kan skabe demokratisk underskud