Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 462
Offentligt
1788205_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-09-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPPKH
Koordineret med: DEPMACH
Sagsnr.: 1706072
Dok. nr.: 419990
Berigtigelse af svar på SUU alm. del - spm. 396 af 21. januar 2014
Den 16. august 2017 modtog Sundheds- og Ældreministeriet en henvendelse fra
Danske Regioner vedr. forældres ret til aktindsigt i 15-17-årige børns
patientjournaler. Henvendelsen har givet ministeriet anledning til at gennemgå de
relevante bestemmelser i sundhedsloven samt forarbejderne hertil for at få afklaret,
hvad der er gældende ret på området.
Under dette arbejde er ministeriet blevet opmærksom på svar på spm. 396 (SUU alm.
del) af 21. januar 2014 af daværende minister for sundhed og forebyggelse Nick
Hækkerup. Af svaret fremgår det, at unge på 15-17 år selv skal give samtykke til, at
forældre kan få aktindsigt i deres journal. Efter ministeriets fornyede gennemgang af
sundhedsloven og dens forarbejderne, et det imidlertid ministeriets vurdering, at det
ikke er i overensstemmelse med gældende ret.
I medfør af sundhedsloven har en forældremyndighedsindehaver som udgangspunkt
adgang til aktindsigt i den 15-17-åriges patientjournal i samme omfang som den
mindreårige selv, jf. sundhedslovens § 37, stk. 1, jf. § 14. Der kan dog være tilfælde,
hvor forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med
oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige, jf.
sundhedslovens § 37, stk. 2. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor den
mindreåriges patientjournal indeholder oplysninger om prævention, abort eller
behandling for kønssygdomme uden forældrenes viden.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby