Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 456
Offentligt
1786833_0001.png
Psykiatriledelsen
1. juni 2017
Redegørelse for indsatser i Børne- og Ung-
domspsykiatrien i Region Nordjylland
Svar fra Psykiatrien i Region Nordjylland til Sundheds- og Ældreministeriet i forbindelse med anmodning om kort
skriftlig redegørelse for, hvad regionen konkret har gjort for at følge op på den kritik, som blev givet i et åbent
brev i efteråret 2016 af ansatte i børne- og ungepsykiatrien i Danmark.
Psykiatrien i Region Nordjylland er meget opmærksom på de udfordringer, der følger i forbindelse
med de øgede aktivitetskrav og forventninger, der stilles til psykiatrien, herunder også til det børne-
og ungdomspsykiatriske speciale. Særligt den skærpede udrednings- og behandlingsret har fra okto-
ber 2016 haft indvirkning på tilrettelæggelsen af de patientrettede sundhedsfaglige indsatser inden for
det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Det er helt centralt, at de nye patientrettigheder imple-
menteres med samtidigt fokus på opretholdelse af den sundhedsfaglige kvalitet med inddragelse af
patient og pårørende samt andre aktører, der kendetegner specialet, samt med respekt for det sund-
hedsfaglige personale i klinikken.
Kritikken fra de yngre læger og psykologer vedr. forholdene i børne- og ungdomspsykiatrien er i Nord-
jylland konkret drøftet i regionens Psykiatriudvalg, hvor ledende overlæge og specialpsykologkandidat
i Børne- og Ungdomspsykiatrien deltog med henblik på at præcisere de lokale forhold, problemstillin-
ger og fremadrettede perspektiver.
For at opretholde den sundhedsfaglige kvalitet i sammenhæng med de øgede aktivitetskrav har det i
Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland været væsentligt at sikre:
Rekruttering og fastholdelse af relevante sundhedsfaglige ressourcer
Fokus på kerneopgaverne for alle faggrupper
Fokus på patient- og pårørendeinvolvering
Effektiv og relevant arbejdstilrettelæggelse.
I Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland har det, efter en længere periode med markant
mangel på speciallæger i specialet, nu været muligt at rekruttere både speciallæger og specialpsyko-
loger til et niveau, der matcher specialets forventede niveau. Der arbejdes fortsat på rekruttering og
fastholdelse i specialet, og det forventes, at antallet af såvel læger som psykologer fremadrettet sti-
ger.
Side 1 af 2
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 456: Opfølgning på samråd om udredningsretten i børne- og ungepsykistrien, fra sundhedsministeren
1786833_0002.png
I takt med det stigende henvisningspres på børne- og ungdomspsykiatrien pågår der løbende en pro-
ces med henblik på at have fokus på den nødvendige faglige kvalitet trods mindre gennemsnitlig tid til
den enkelte patient.
Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland gennemgår på nuværende tidspunkt en omstil-
ling, hvor den ambulante indsats tilrettelægges ud fra et endnu mere skarpt fokus på kerneopga-
verne. Specialet har i samarbejde med eksterne aktører igangsat en proces, hvor de fagspecifikke
indsatser kvalificeres ved stringent fokus på tilrettelæggelse af personalets kernekompetencer i sam-
menhæng med det effektive patientforløb. En proces, der sker med særlig inddragelse af samtlige
faggrupper i specialet, med det formål at sikre de rette kompetencer til de rette opgaver i patientforlø-
bene.
Udviklingen af Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland sker med en ledelsesmæssig for-
ståelse for, at øget inddragelse af de respektive faggrupper i processen er vigtig for herigennem at
tilrettelægge arbejdsgangen og disponere de respektive fagressourcer til de relevante opgaver i spe-
cialet, hvilket skal sikre kvalitet, faglighed og arbejdsglæde hos læger, psykologer samt øvrige fag-
grupper i Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Side 2 af 2