Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 456
Offentligt
1786828_0001.png
Område:
Afdeling:
Journal nr.:
Dato:
Administrationen
Økonomi og Planlægning
16. juni 2017
Notat.
Opfølgning på samråd om udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien
Region Syddanmark har modtaget en henvendelse fra Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende
opfølgning på samråd i oktober 2016 om udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.
Baggrunden for samrådet var et brev, udarbejdet af 50 læger og psykologer, som blev bragt i
Information i september 2016.
Ministeriet beder i henvendelsen om en kort skriftlig redegørelse for, hvad regionerne konkret har gjort
for at følge op på den kritik, som har været rejst af de ansatte i psykiatrien om manglende kvalitet i
udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder hvilke løsninger regionen har drøftet.
Region Syddanmarks indsatser
Kronikken og brevet er i efteråret 2016 blevet drøftet af medarbejdere og ledelse i de børne- og
ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Syddanmark og sygehusets direktion, ligesom der har været
en drøftelse i regionens Psykiatri- og Socialudvalg.
Kritikpunkterne i brevet har ikke i sig selv givet anledning til særskilte indsatser, idet Psykiatrien i
Region Syddanmark igennem en længere årrække dels har haft fokus på lægerne i børne- og
ungdomspsykiatrien og dels på efterlevelse af udredningsretten.
Helt konkret har Region Syddanmark siden 2014 haft et særligt fokus på læger i børne- og
ungdomspsykiatrien. Dette har ført til, at der i samarbejde med lægerne er udarbejdet og iværksat en
lang række initiativer – ”19-punkts plan” – som der arbejdes med. Indholdet i planen er blandt andet
fælles møder, årlige undervisningsdage, personlig karriere planlægning, lægekonferencer, supervision
m.v.
Sygehuset afholdt i efteråret 2016 en konference for alle læger i børne- og ungdomspsykiatrien med
temaet ’Faglighed – at tage ansvar’. Som udløber af konferencen færdigudarbejde lægerne en
beskrivelse af faglig ledelse og værdier for faglig ledelse i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region
Syddanmark. Oplægget beskriver, hvordan lægerne i børne- og ungdomspsykiatrien anskuer ledelse,
hvad faglig ledelse indebærer for dem, og hvordan de kan lykkes med det. Oplægget er dynamisk, og
drøftes derfor i 2017 blandt lægerne lokalt i afdelingerne og på tværs af lægegruppen i de to
afdelinger. Emnet følges op af en temadag i foråret 2018.
Herudover forsætter de tidligere igangsatte aktiviteter som eksempelvis 2 årlige undervisningsdage for
alle læger, månedlige regionale webinar lægemøder, nyhedsbrev fra forskningsområdet samt en
hotline til forskning, suppleringskursus i psykoterapi mv. Herudover deltager lægerne i børne- og
ungdomspsykiatrien, som øvrige læger i sygehuset, i Læge & Leder kurserne.
Psykiatrien i Region Syddanmark tilrettelægger indsatsen med udgangspunkt i pakkeforløbene.
Udredningspakkerne anvendes som en ramme om udredningsforløbene, men det er op til den enkelte
afdelingsledelse at tilrettelægge indsatsen, så udredningsretten efterleves. Det betyder, at
afdelingerne udreder patienterne ud fra en faglig vurdering af behovet hos den enkelte patient.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 456: Opfølgning på samråd om udredningsretten i børne- og ungepsykistrien, fra sundhedsministeren
1786828_0002.png
Region Syddanmark implementerede som den første region udredningsretten med virkning fra 1.
januar 2014, og regionsrådet tilførte i den sammenhæng ekstra midler til psykiatrisygehuset for at
understøtte implementeringen. Regionens model for aktivitetsafregninger betyder ligeledes, at
afdelingerne tilføres midler, hvis aktiviteten øges udover den aftalte baseline. Det betyder, at
afdelingerne løbende har haft mulighed for at tilpasse ressourcerne til aktiviteten.
Lovændringen pr. 1. oktober 2016 og opbygningen af den nationale monitorering omkring en
kongeindikator har understøttet denne tilgang, ved at brugen af udredningspakker indgår i
målopfyldelsen af udredningsretten.
Psykiatrien i Region Syddanmark er i færd med en kortlægning af brugen af pakkeforløbene, viden
herfra vil blive anvendt i forbindelse med den lokale implementering af de nationalt reviderede
pakkeforløb hen over efteråret 2017. I den forbindelse vil der blandt andet blive lagt op til afholdelse af
en fælles temadag om pakkeforløb og en større grad af erfaringsudveksling på tværs af afdelingerne.
Side 2 af 2