Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1703670
Dok. nr.: 404417
Dato: 30-08-2017
NOTAT
Redegørelse fra regionerne om overholdelse af udredningsretten i
børne- og ungepsykiatrien.
Problemstilling/resumé
Nærværende notat samler op på regionernes redegørelser vedrørende opfølgning på
kritikken af udredningen i børne- og ungepsykiatrien.
Baggrund
Den 14. september 2016 bragte Information et åbent brev fra 50 af landets læger og
psykologer. Omdrejningspunktet for brevet var en kritik af, at udredningsretten sætter for
stort fokus på tidsperspektivet på bekostning af kvaliteten i udredningen. På baggrund heraf
blev forhenværende sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, kaldt i samråd om
udredningen af patienter i børne- og ungepsykiatrien. Da kritikken særligt omhandlede
Region Hovedstaden, havde ministeren inden samrådet bedt regionen om en redegørelse
for, hvordan de havde tænkt sig at følge op på kritikken.
I forbindelse med samrådet oplyste Danske Regioner, at kritikken var blevet drøftet i
relevante fora i samtlige regioner med henblik på løsninger. Derfor lovede ministeren
Sundheds- og Ældreudvalget, at Sundheds- og Ældreministeriet som følge af kritikken, i
løbet af foråret 2017, ville følge op på de forskellige løsninger, som de enkelte regioner har
drøftet. På baggrund heraf blev regionerne den 19. maj 2017 bedt om kort at redegøre for,
hvad den pågældende region har gjort for at følge op på den kritik, som har været rejst af
de ansatte i psykiatrien om manglende kvalitet i udredningen i børne- og ungepsykiatrien,
herunder hvilke løsninger regionen har drøftet.
Løsning
Nedenfor fremgår en kort opsummering af de enkelte regioners redegørelser. De
regionale redegørelser er vedlagt som bilag.
Region Nordjylland
I Region Nordjylland er kritikken drøftet i regionens Psykiatriudvalg med henblik på at
præcisere lokale forhold, problemstillinger og fremadrettede perspektiver. Regionen
tilkendegiver endvidere, at de anser det som væsentligt at have fokus på nedenstående
emner for at sikre, at den sundhedsfaglige kvalitet opretholdes trods øgede aktivitetskrav.
Rekruttering og fastholdelse af relevante sundhedsfaglige ressourcer
Fokus på kerneopgaverne for alle faggrupper
Fokus på patient- og pårørendeinvolvering
Effektiv og relevant arbejdstilrettelæggelse
./.
Hvad angår rekruttering og fastholdelse af relevante sundhedsfaglige ressourcer,
tilkendegiver regionen, at det efter en længere periode med markant mangel på