Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 455
Offentligt
København den 7/9-2017.
TIL SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGET
I Patientdataforeningen har vi med interesse læst ministerens svar til Sundheds- og Ældreudvalget
vedrørende spørgsmål 1100 om det Nationale Patientindex (NPI) (1). I Patientdataforeningen
mener vi imidlertid, at svaret indeholder flere uklarheder og fejlagtigheder.
I svaret synes det at fremgå, at patienten har ret til spærre for deltagelse, at formålet er at
smidiggøre komplekse patientforløb, at data ikke kan bruges til andre formål end behandling uden
samtykke, og at eneste mulige hjemmel for et centralt aftaleregister var sundhedslovens §193 stk.
b. Problemet er at dette ikke er korrekt.
I stedet for at registrere alle danskere via undtagelsen muliggjort af sundhedslovens §193 stk. b, kan
man nemlig i stedet indsamle de data, som er nødvendige og tilstrækkelig til behandlingsformålet,
under forudsætning af et patienssamtykke, i overensstemmelse med hovedprincippet i
sundhedslovens §41 og derved i samme ombæring iagttage principperne for dataminimering og
formålsbestemthed.
Kort baggrund
Planen er snarligt at starte NPI op som et pilotprojekt i Århus og Frederikshavn. Eksempelvis
deltager sygehuse, fysioterapeuter, og i alt 40-50 klinikker fra almen praksis fra de to byer.
Formålet med pilotprojektet er at teste og klargøre såvel den IT-tekniske som den juridiske
infrastruktur.
I høringsbrev til “Bekendtgørelse om Nationalt patientindeks (NPI) om deling af oplysninger af de
enkelte borgeres aftaler i sundhedsvæsnet” (2) fremgår følgende:
“Sundheds- og Ældreministeriet fremsender hermed udkast til bekendtgørelse om
Nationalt patientindeks (NPI) over deling af de enkelte borgeres aftaler i
sundhedsvæsnet til brug for sundhedspersoner og patienter.
Bekendtgørelsen er udarbejdet som en del af realiseringen af programmet Digitalt
samarbejde om komplekse patientforløb. Programmet vil sikre deling og nem adgang
til oplysninger på tværs af sundhedsvæsnets sektorer på en række nye områder:
stamkortsoplysninger, kontakter, aftaler, planer og indsatser samt patientens mål til
brug for sundhedspersoner og patienter. ”
NPI vedrører altså sundhedsdata med et behandlingsformål på en begrænset patientpopulation.
Det vurderes andetsteds at Programmet Digitalt Samarbejde om Komplekse Patientforløb
vedrører 50.000 patienter (3), der altså udgør knap 1% af den danske befolkning. Det fremgår
samtidig, at man i pilotforsøget høster data for alle aftaler omfattende alle patienter, der er
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Henvendelse af 7/9-17 fra Patientdataforeningen vedr. det nationale patientindex (NPI)
1786664_0002.png
tilmeldte (1). Det omhandlende pilotforsøg og den tilknyttede bekendtgørelse omfatter således en
“alt-eller-intet” løsning hvor alle aftaler fra en klinik eller et hospital høstes og centraliseres til NPI,
uanset om der er tale om patienter med komplekse patientforløb.
Kan man frabede aftaledeling?
Patienter kan efter sundhedslovens §41, stk. 3 frabede sig at oplysninger med behandlingsformål
videregives. I et ministersvar vedrørende NPI til Sundheds- og Ældreudvalget fremgår det også af
”sundhedslovens §42 a, stk. 8., at man kan frabede sig enten, at bestemte aftaleoplysninger bliver
delt eller, at bestemte sundhedspersoner må indhente oplysningerne, og det gælder selvsagt også
for deling af aftaleoplysninger” (4). Det følger af §41, stk. 3 og §42 a, stk. 8, at en patient skal have
muligheden for at frabede sig, at aftaler videregives og registreres I NPI, ligesom patienten kan
frabede sig at de registrerede oplysningerne efterfølgende indhentes af andre fra NPI.
Uden mulighed for at fravælge at oplysningerne videregives, vil der være tale om registreringstvang.
Den tekniske løsning for NPI skal således leve op til de minimumsrettigheder, som patienter har i
forhold til selvbestemmelse i henhold til sundhedslovens §41, stk. 3 og §42 a, stk. 8 og tilgodese
retten til at kunne frabede sig aftaledeling, dér hvor patienten møder sundhedsvæsenet -
eksempelvis hos egen læge eller på hospitalet - inden aftalen deles og centraliseres i NPI.
Sundhedsministeren mener ligeledes, at det skal være muligt helt at frabede sig at deltage i NPI,
således har hun i Jyllands Posten den 20/7-2017 udtalt:
”Derfor er spørgsmålet om at kunne “blænde” data også noget af det, der skal ses på
i pilotprojektet, ligesom det at kunne frabede sig deltagelse, påpeger hun.” (5)
Til trods for ovennævnte intentioner, fremgår det dog af ministersvar på spørgsmål 1100 til
Sundheds- og Ældreudvalget (1) at spærring for deling af aftaler lægges ind, efter at aftalen er delt
og tvangscentraliseret i NPI. Det giver ikke mening at ministeren i Jyllands Posten kan mene en
ting og i et ministersvar noget andet. Desuden er ministersvaret i strid med reglerne i
sundhedsloven og formuleringen i bekendtgørelsen.
Der er i nemlig i bekendtgørelsens §6 fastsat, at regionsråd, kommunalbestyrelser og autoriserede
sundhedspersoner kan give NPI adgang til oplysninger. Bekendtgørelsen kan således ikke rumme,
at der sker en automatisk tvangsregistrering af alle data uden patienten har haft mulighed for at
framelde sig at oplysninger registreres i NPI. Det følger videre af bestemmelsen i §6, stk. 2, at NPI
ikke kan få adgang til at registrere data for patienter, der ikke ønsker dette.
Manglende formålsbestemthed og deraf følgende formålsskred
En praktiserende læge har typisk 1600 patienter og der er 3500 praktiserende læger i Danmark.
Hvis man antager at programmet Digitalt samarbejde om komplekse patientforløb vedrører 50.000
danskere, betyder det at hver læge vil have ca. 15 patienter hvor en central aftaleoversigt vil have
relevans. Det er derfor ganske ude af proportioner at indsamle følsomme patientoplysninger fra
1600 borgere uden samtykke, når der kun er behov for oplysninger fra de 15 og oplysningerne fra
de 1585 er irrelevante.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Henvendelse af 7/9-17 fra Patientdataforeningen vedr. det nationale patientindex (NPI)
1786664_0003.png
Hvis formålet er at smidiggøre komplekse patientforløb ved at centralisere disse patienters aftaler,
så bør NPI reserveres til disse patienter. Det er i øvrigt også i overensstemmelse med tanker, som
direktøren for Sundhedsdatastyrelsen har gjort sig. Det kunne man læse den 19/7-2017 i
Berlingske Tidende:
“I Sundhedsdatastyrelsen, som bliver ansvarlig for det nye register, fremhæver direktør
Lisbeth Nielsen, at det alene vil være »dedikerede oplysninger«, der skal ind i registeret.
I udgangspunktet er det heller ikke meningen, at NPI skal rumme oplysninger om alle
borgere, om end det måske »godt kan ende sådan på et tidspunkt«, siger hun.” (6).
Man kan ikke på en og samme gang tale om dedikerede oplysninger og samtidig indsamle på alle
danskere, og det tjener intet sagligt formål at indsamle alle aftaler i et centralt register, når formålet
kun vedrører ganske få.
Der er ikke sammenhæng og proportionalitet mellem formålet med bekendtgørelsen, og de data der
høstes. Vælger man alligevel at grønthøste alle aftaler, må NPI have et helt andet formål end det
man angiver, og der vil derfor være tale om et formålsskred af uhørte dimensioner. Det har
beklageligvis længe været en dansk uskik ikke at overholde det såkaldte finalité-princip - princippet
om formålsbestemthed. Vælger man at høste alle data fra alle patienter kræver det samtidig et
udtrykkeligt samtykke og ikke en ”vælge fra model”.
Dataminimering
Det følger af EU Persondataforordning og den danske udmøntning i Databeskyttelsesloven, som
netop nu er i høring, at man som dataansvarlig, via såkaldt en såkaldt konsekvensanalyse er
forpligtet til at behandle persondata ud fra princippet om dataminimering. Dataminimering er
defineret i EU-Forordningens præambelbetragtning nr. 39, her fremgår det at personoplysninger
kun må behandles, hvis formålet med behandlingen ikke med rimelighed kan opfyldes på anden
måde. Man har også hidtil i henhold til god databehandlingsskik skullet iagttage dataminimering.
Vælger man med NPI programmet, at høste hele aftalekalenderen for hver klinik, vil den
dataansvarlige læge i en klinik være nødt til at undslå sig, idet en konsekvensanalyse vil vise at
princippet om dataminimering ikke iagttages. Det er ikke dataminimering at videredele data
vedrørende 100% af patienter når formålet kan indfries med data fra 1% af patienter. Konsekvensen
af ikke at iagttage princippet for dataminimering som privat dataansvarlig vil være bødepådragende i
henhold til Forordningen.
Data fra NPI kan videregives også selvom de er spærret
Data i NPI er reguleret via Sundhedslovens bestemmelser. Det er derfor uklart om spærrede data i
NPI kan deles videre til videnskabelige og statistiske formål uden samtykke, blot der foreligger en
tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed i overensstemmelse med sundhedslovens §46 stk. 2. Det
bør derfor præciseres at denne undtagelse ikke kan finde anvendelse uden samtykke.
Antallet af givne tilladelser til brug af sundhedsdata uden samtykke via §46 stk. 2 er i øvrigt stærkt
stigende i disse år (7). Det er ikke rimeligt hvis sundhedslovens paragraf 46 giver mulighed for deling
af sundhedsdata uden samtykke, hvis de er spærret i NPI.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Henvendelse af 7/9-17 fra Patientdataforeningen vedr. det nationale patientindex (NPI)
1786664_0004.png
Hovedprincippet for datadeling i sundhedsloven er samtykke
Man har i forbindelse med behov for en central aftaleoversigt for patienter med komplekse
patientforløb valgt at bruge undtagelseslovgivning for datadeling i sundhedslovens §193, styk b.
Hovedprincippet for deling af sundhedsdata med behandlingsformål i sundhedsloven er imidlertid et
samtykke, og det havde derfor været enkelt at vælge et samtykke som hjemmel i stedet.
Ӥ 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre
sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre
fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af
andre patienter.”
Selvom hovedprincippet for deling af sundhedsdata i Danmark er, at data deles efter et
patientsamtykke, så har vi i Danmark valgt at regulere strømmen af sundhedsdata via et virvar af
undtagelsesregler, hvorved der ses stort på patienternes ret til samtykke. Retten til
selvbestemmelse over persondata og retten til privatlivsbeskyttelse er begge centrale demokratiske
rettigheder. Danmarks enegang på området er derfor opsigtsvækkende. Hvorfor har danske borgere
så dårlige rettigheder på dette område?
MVH
Formand for Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen (Repræsenterer ca. 100 læger og 900
patienter).
Referencer
1) http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/suu/spm/1100/svar/1421608/1783539.pdf
2)
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60693
3)
http://www.sum.dk/Sundhedsprofessionelle/~/media/Filer%20-
%20dokumenter/Digitalisering-ny/SDS-Tvaergaaende-patientforloe-juni-2016.ashx
4)
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/suu/spm/1101/svar/1421785/1783855.pdf
5) http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9735353/laeger-advarer-mod-nyt-patientregister/
6) https://www.b.dk/nationalt/laeger-slaar-alarm-tusinder-faar-adgang-til-data-om-
danskernes-sygeaftaler
7)
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/suu/spm/1027/svar/1419273/1779054.pdf