RESOLUTION
Deltagerne i folkemødet mandag d. 4. september på Ikast Bibliotek opfordrer herved
regeringen, folketinget og KL samt politikerne i regioner og kommuner til at
iværksætte en mere målrettet indsats for at skaffe de nødvendige økonomiske midler
til en forbedret ældrepleje og personalemæssig bemanding.
Grundet helt urimelige nedskæringer og fyringer af dygtige medarbejdere, har
ældreplejen og sundhedssektoren i alt for lang tid været et forsømt område, og hvis
ikke det hele skal ende i rent kaos, er det tvingende nødvendigt at tilvejebringe de
nødvendige, økonomiske ressourcer.
Forsamlingen vender sig stærkt mod nedprioriteringen af ældre, og syge, medborgere,
som fortjener en tryg alderdom. Personalet løber stærkere end nogensinde, og stadigt
flere medarbejdere slides ned, får stress og dårlige nerver. Nogle skifter fag, fordi de
ikke mener, de kan være deres arbejde bekendt. Hver eneste politisk nedprioritering
går ud over helheden.
Forsamlingen er klar over, at fyrings-stop og genansættelser er ensbetydende med
større udgifter til sundhedssektoren, men det må være muligt at omprioritere, og i
stedet for skattelettelser, på næste års finanslov få afsat de nødvendige økonomiske
ressourcer. Vi kan ikke være bekendt at behandle de ældre uanstændigt
–
og det er
urimeligt, at sundhedspersonalet fortsat i den grad overbelastes og nedslides.
m.v.h.
Forsamlingen
Folkemødet d. 4. september
Ikast Bibliotek