Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 449
Offentligt
1785740_0001.png
Analyse af Statens Serum Institut
Sundheds- og Ældreministeriet
Finansministeriet
Afrapportering | August 2017
FORTROLIGT. ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES
Enhver benyttelse af dette materiale kræver udtrykkelig tilladelse fra
McKinsey & Company
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning ............................................................................................................................ 1
1. Indledning ................................................................................................................................. 4
1.1 Baggrund .................................................................................................................... 4
1.2 Formål......................................................................................................................... 4
1.3 Analysens tilrettelæggelse .......................................................................................... 4
1.4 Læsevejledning ........................................................................................................... 5
2. Statens Serum Institut .............................................................................................................. 7
2.1 SSI’s mission .............................................................................................................. 7
2.2 Frasalg og udskilning af Sundhedsdatastyrelsen ........................................................ 7
2.3 Infektionsberedskabet ................................................................................................. 7
2.4 Forskningsinfrastruktur - Biobank ................................................................................ 8
2.5 Forskning på SSI......................................................................................................... 8
2.6 Diagnostik og hjemtagning .......................................................................................... 8
3. SSI’s opgaver ......................................................................................................................... 10
3.1 Infektionsberedskab .................................................................................................. 11
3.2 Biobank & Biomarkører ............................................................................................. 11
3.3 Forskning .................................................................................................................. 12
3.4 Støttefunktioner ......................................................................................................... 12
4. SSI’s økonomi ........................................................................................................................ 14
4.1 SSI’s økonomiske baseline ....................................................................................... 14
4.2 De økonomiske kredsløb i SSI .................................................................................. 16
5. Diagnostiske analyser............................................................................................................. 20
5.1 Diagnostiske funktioner ............................................................................................. 20
5.2 Samlede økonomi for indtægtsdækkende diagnostik ................................................ 21
5.3 Udviklingen i diagnostiske analyser i Infektionsberedskabet for regionerne............... 22
5.4 Problemstillingen vedrørende volumen af diagnostiske analyser............................... 23
6. Internationale erfaringer.......................................................................................................... 29
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
6.1 Organisering af et centrale infektionsberedskab ........................................................ 29
6.2 Hovedtrends for infektionsberedskaber ..................................................................... 31
6.3 Sverige...................................................................................................................... 31
6.4 Holland...................................................................................................................... 33
6.5 Østrig ........................................................................................................................ 35
6.6 Belgien ...................................................................................................................... 36
7. Modeller for det fremtidige SSI ............................................................................................... 39
7.1 Model A: SSI i balance .............................................................................................. 39
7.2 Model B: Fokuseret humanberedskab ....................................................................... 44
7.3 Model C: Decentral organisering ............................................................................... 48
7.4 Model D: Et udvidet SSI ............................................................................................ 52
8. Løftestænger .......................................................................................................................... 57
8.1 Primære løftestænger ............................................................................................... 57
8.2 Sekundære løftestænger........................................................................................... 58
9. Appendiks............................................................................................................................... 60
Opgavebeskrivelser ........................................................................................................ 60
Økonomi pr. opgave ........................................................................................................ 80
Kategorisering af omkostninger....................................................................................... 80
SSI’s indkøb.................................................................................................................... 81
Effekt af primære løftestænger over tid ........................................................................... 86
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0004.png
Sammenfatning
Nærværende analyse og afdækning af Statens Serum Institut er udarbejdet forud for økonomiaftalen
med regionerne for 2018, hvorfor afrapporteringen ikke tager højde for indholdet i aftalen.
Statens Serum Institut (SSI) er en statsvirksomhed under Sundheds- og Ældreministeriet. SSI’s formål
er ifølge sundhedsloven §222 at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og
biologiske trusler. SSI er landets centrallaboratorium, for så vidt angår diagnostiske analyser,
herunder referencefunktioner. SSI indgår i det operationelle beredskab mod smitsomme sygdomme
og biologisk terrorisme. SSI driver forskningsaktiviteter i bl.a. vacciner, epidemiologi og medfødte
sygdomme og omfatter Danmarks Nationale Biobank.
SSI har siden november 2015 gennemgået større organisatoriske ændringer, hvor der er frasolgt to
væsentlige aktivitetsområder – SSI Diagnostica og vaccineproduktion. Desuden er
Sundhedsdatastyrelsen blevet oprettet som en selvstændig styrelse. Således er SSI i dag ca. 640
medarbejdere med en omsætning på ca. 800 DKKm, mod ca. 1.400 medarbejdere og en omsætning
på 1,6 DKKmia i 2015. Hertil kommer at det diagnostiske område er under forandring, hvor regionerne
har hjemtaget en større del af de diagnostiske analyser, som historisk er blevet foretaget på
centrallaboratoriet, og der pågår en vurdering af områdets videre udvikling i samarbejde med Danske
Regioner.
Formålet med nærværende analyse har været at levere valide og databaserede analyser af
bevillingsniveauet, opgaveporteføljen og organiseringen af SSI’s opgaver i fremtiden, herunder
specifikt at opstille forskellige faglige modeller for organiseringen. For alle modeller er de økonomiske
konsekvenser samt potentielle fordele og ulemper beskrevet. Det er vurderet, hvorledes udenlandske
erfaringer kan anvendes til at vurdere de forskellige fremtidige modeller. Overordet set skal de
fremtidige modeller håndtere særligt to udfordringer: i) SSI’s aktuelle økonomi er ikke i balance; og ii)
infektionsberedskabet er udfordret af hjemtagning af diagnostiske undersøgelser til regionerne.
SSI’s økonomi er generelt udfordret. Den strukturelle ubalance i SSI’s økonomi forventes at være
ca.105 DKKm i 2017, og forventes at falde til et underskud på mellem ca. 38 og 68 DKKm i 2021.
Ingen af de faglige aktiviteter er isoleret set i balance i forhold til bevillingen og øvrige indtægtskilder
som licenser og fondsmidler, og kun vaccinehandlen giver et overskud. Dertil kommer, at SSI skal
afholde en række engangsomkostninger i 2017 som følge af frasalget af vaccineproduktionen.
Det anbefales, at de økonomiske udfordringer håndteres ved at anvende en række løftestænger,
herunder tilpasning og effektivisering af fællesfunktioner, bygningsudnyttelse og kursister. Endvidere
tilpasses visse funktioner i tilknytning til Biobanken og Biomarkører. Dertil kommer, at en ændret
regnskabspraksis kan reducere afskrivningen på bygninger, ligesom SSI kan kompenseres for øgede
renteudgifter som følge af overgangen til det statslige lånesystem. Hvis disse løftestænger ikke er
tilstrækkelige, kan en række økonomiske reserver inddrages, ligesom en række indtægtsmuligheder
vedrørende salg af ledig kapacitet i dyrefaciliteterne, og samarbejde om GMP-enheden kan udnyttes.
Det vurderes endvidere, at SSI potentielt kan optimerer sit indkøb vedrørende både volumen og
enhedspriser. I 2016 androg SSI’s indkøb en volumen på ca. 1 DKKmia
1
, da SSI er koncernindkøber
1 Indeholder indkøb af vacciner som ikke forventes indkøbt fremover, hvorfor beløbet forventes at være lavere i 2017 og
frem.
1
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
for Sundhedsministeriets koncern. Særligt hvis der sker yderligere hjemtagning til regionerne af
diagnostiske analyser, kan disse løftestænger bl.a. blive relevante.
Infektionsberedskab, der er afhængigt af indsamling af data fra diagnostiske prøver, er tillige udfordret
af den teknologiske udvikling. SSI har historisk selv udført et betydeligt antal diagnostiske analyser,
herunder til egen brug samt for regionerne og andre private aktører. Den teknologiske udvikling har
imidlertid gjort det muligt at foretage diagnostiske analyser lokalt på hospitalslaboratorierne i den
enkelte region, frem for at indsende prøverne til det nationale centrallaboratorie på SSI. Dertil
kommer, at regionerne lokalt har stort fokus på at udnytte deres egen kapacitet, hvilket ofte prioriteres
frem for at sende en prøve til udførelse hos SSI. Som en konsekvens heraf har regionerne gennem en
årrække hjemtaget diagnostiske analyser fra SSI. Centrallaboratoriet er imidlertid afhængigt af en
tilstrækkelig prøvevolumen for dels at opnå tilstrækkelig information, dels for at opretholde nødvendige
specialistkompetencer inden for de relevante fagområder. Udviklingen er ikke særegent for Danmark,
og samme trend ses i andre sammenlignelige lande. Det betyder, at denne udvikling skal håndteres
uanset fremtidig organisering af SSI’s opgaver, og at der er brug for en samlet løsning på området.
Der kan overordnet opstilles tre forskellige løsninger, som i varierende grad bibeholder diagnostiske
analyser på SSI:
■
Eksisterende diagnostisk aktivitet fastholdes:
Den nødvendige diagnostiske aktivitet
fastholdes centralt, fx ved at hjemtagningen standses gennem fælles aftale mellem stat og
regioner. Den diagnostiske volumen kan endvidere øges ved at tilføre nye opgaver, fx
overtagelse af primærdiagnostik fra en eller flere regioner, eller ved overtagelse af kvalitetstest af
diagnostik på decentrale laboratorier. Holland er et eksempel på et land, hvor centrallaboratoriet
er fastholdt i forbindelse med infektionsberedskabet, om end enkelte specialer varetages af
decentrale referencelaboratorier.
■
Der indføres en ny arbejdsdeling mellem SSI og regionerne – og dermed reduceres
aktiviteten på SSI:
Der indføres en klar arbejdsdeling mellem SSI og regionerne, så SSI forbliver
referencelaboratorium for de typer diagnostiske aktiviteter, der er nødvendige for
infektionsberedskabet, mens de øvrige fordeles mellem regionerne. Dermed reduceres
diagnoseaktiviteten på SSI i forhold til de tidligere år. Sverige er et eksempel på et land, hvor
denne organisering anvendes.
regionerne, hvor der er anlægges en klar arbejdsdeling mellem regionerne. Der indføres en
governance mellem regionerne og det nationale koordinerede infektionsberedskab, der sikrer
dækning og volumen af alle typer af diagnostiske analyser. Governance skal sikre, at alle
nødvendige data tilflyder beredskabet. Schweiz er et eksempel på et land, hvor denne
organisering anvendes.
■
Referencefunktionerne overgår til regionerne:
Referencefunktionerne overgår helt til
SSI’s økonomiske rammer, sammensatte opgaveportefølje samt den faglige og teknologiske udvikling
vedrørende diagnostiske analyser giver anledning til at overveje forskellige modeller for den fremtidige
organisering af SSI’s opgaver. Studier af andre sammenlignelige lande viser i forlængelse heraf, at
der ikke er en dominerende model eller bedste praksis for organiseringen af et nationalt infektions-
eller sundhedsberedskab. Der er i princippet mange forskellige måder at sammensætte
opgaveporteføljen, men der er opstillet fire realistiske modeller, der samlet udspænder et bredt
udfaldsrum. For model A, B og D gælder det, at det kan overvejes, at overdrage administrationen af
SSI’s bygninger og arealer (herunder de forpligtelser staten har antaget over for eksterne) til
Bygningsstyrelsen for at reducere den organisatoriske og økonomiske kompleksitet, og at de
væsentligste af de identificerede løftestænger for at forbedre økonomien gennemføres,
jf. ovenfor.
De fire modeller for den fremtidige organisering af SSI’s opgaver er følgende:
2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
■
Model A – ’SSI i balance’:
SSI’s opgaveportefølje forbliver relativt uforandret, og økonomien er i
balance med en bevilling på ca. 238 DKKm årligt. Modellen kræver indførelse af en governance,
der håndterer udfordringen vedrørende hjemtagning af diagnostiske analyser. Økonomien er på
sigt bragt i balance gennem implementering af de beskrevne løftestænger, men vil være
udfordret de kommende år. Der kan være behov for mindre opgavebortfald, fx specifikke
forskningsprojekter.
■
Model B – ’Fokuseret humanberedskab’:
SSI’s opgaveportefølje fokuseres på
infektionsberedskabet og de aktiviteter, som er kritiske herfor. Model B er de facto et kontinuum
af mulige modeller, da SSIs aktuelle aktiviteters direkte relevans for humanberedskabet ikke kan
opgøres binært, men kan betragtes som mere eller mindre direkte relevante. En minimalistisk
version af model B indebærer, at mikrobiologiske referencefunktioner på sygdomme, der ikke er
kritiske for infektionsberedskabet, samt den autoimmune diagnostik og forskning, som foregår i
Biobank & Biomarkører, overgår til laboratorier i regionerne som del af en ny arbejdsdeling. Den
epidemiologiske forskning samt vaccineforskning og -udvikling kan evt. flyttes til universiteterne.
Den fremadrettede organisering, prioritering og finansiering af forskningen fastsættes og
besluttes af de modtagende universiteter mv. Som anført er versioner af model B, hvor flere
funktioner fastholdes på SSI, også mulige; fx kan den epidemiologiske forskning fastholdes på
SSI.
De databaserede aktiviteter i infektionsberedskabet bliver en mindre, selvstændig myndighed
eller en afdeling under Sundhedsstyrelsen. Laboratoriereferencefunktioner og ansvaret for den
beredskabsrelaterede diagnostik fordeles blandt regionerne, og styres gennem en klar
governance i forhold til dataindsamling og fordeling af referencefunktioner. Ansvaret for den
neonatale screening gives til regionerne, da det er en myndighedsopgave. Center for Biosikring
& Bioberedskab (CBB) flyttes til fx Beredskabsstyrelsen. Indkøb og leverandørfunktion
vedrørende vacciner flyttes til regionerne og kombineres fx med regionernes eksisterende
medicinindkøb. Forskning overføres til universiteterne. Biobanken flytter organisatorisk
tilhørsforhold, fx til universiteterne, eller oprettes som en selvstændig myndighed under
Sundheds- og Ældreministeriet.
■
Model C – ’Decentral organisering’:
SSI’s opgaveportefølje placeres på en række institutioner.
■
Model D – ’Et udvidet SSI’:
SSI’s opgaveportefølje er identisk med model A, og udvides med
det veterinære beredskab. Det veterinære beredskab indebærer, at forskning og rådgivning
primært blive varetaget af Københavns Universitet, mens SSI varetager diagnostik tilknyttet det
veterinære beredskab. Den veterinære diagnostik indebærer både beredskabsmæssig
diagnostik, som er bevillingsfinansieret, samt salg af diagnostiske ydelser. Etablering af disse
faciliteter og kompetencer hos SSI indebærer investeringer hos SSI.
Der er fordele og ulemper ved hver af de fire opstillede modeller. I model A fastholdes synergien i
SSI’s nuværende opgaveportefølje, men SSI vil fortsat være en kompleks og sammensat
organisation. I model B fokuseres SSI på kerneopgaver knyttet til infektionsberedskabet, mens de
øvrige opgaver placeres i tilknytning til eksisterende andre miljøer. Ulemperne ved model B er, at
selve myndighedsopgaven vedrørende infektionsberedskabet og forskningsaktiviteterne adskilles
på forskellige institutioner, hvilket stiller krav til den fremadrettede vidensudveksling mellem disse
institutioner. I model C sker der en yderligere specialisering af opgaverne hos SSI, og dette kan
omvendt forventes af medføre omkostninger i overgangsfasen, og samtidig kan adskillelsen af
myndighedsopgaverne på den ene side og udviklings- og myndighedsopgaverne på den anden side
give koordinationsulemper. I model D tilknyttes det veterinære beredskab, hvilket både giver
synergi, men som også øger kompleksiteten yderligere i SSI’s opgaveportefølje.
3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1. Indledning
Nærværende analyse af Statens Serum Institut (SSI) er udarbejdet af McKinsey & Company
(McKinsey) for Sundheds- og Ældreministeriet (SUM) og Finansministeriet (FM) i perioden marts til
august 2017.
1.1 Baggrund
SSI er en statsvirksomhed under Sundheds- og Ældreministeriet. SSI’s formål er i sundhedsloven
§222 formuleret som værende at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, medfødte lidelser
og biologiske trusler. Disse opgaver er finansieret via bevilling på finansloven. I tillæg til disse opgaver
har SSI haft en forretningsmæssig omsætning i relation til produktion af hhv. vacciner (både til
børnevaccinationsprogrammet og eksport) og materiel til laboratorie- og diagnostisk arbejde (SSI
Diagnostica), samt fra vaccineudvikling og udvikling af diagnostiske metoder. Desuden leverer SSI
diagnostiske analyser, primært til regionerne og i mindre grad til øvrige private aktører, samt til
eksport. Det diagnostiske område har tæt sammenhæng med varetagelsen af det statslige
smitteberedskab.
SSI har siden november 2015 gennemgået organisatoriske ændringer, hvor der er frasolgt to
væsentlige aktivitetsområder – SSI Diagnostica og vaccineproduktionen, og Sundhedsdatastyrelsen
er blevet oprettet som en selvstændig styrelse. Således er SSI i dag ca. 640 medarbejdere med en
forventet omkostningsbase i 2017 på ca.1,0 DKKmia og omsætning på ca. 800 DKKm, mod ca. 1.400
medarbejdere, en omkostningsbase på ca.1,7 DKKmia og en omsætning på ca.1,6 DKKmia i 2015.
Desuden er det diagnostiske område under forandring, hvor regionerne har hjemtaget en større del af
de diagnostiske analyser som historisk er blevet foretaget på centrallaboratoriet, og der pågår en
vurdering af områdets videre udvikling i samarbejde med Danske Regioner. Ændringer i
arbejdsdelingen på det diagnostiske område kan således yderligere påvirke SSI’s aktiviteter og
økonomi.
1.2 Formål
Formålet med analysen har været, at levere et validt og databaseret forslag til SSI’s fremtidige
bevillingsniveau, opgaveportefølje og organisering. Analysens kerne har været en detaljeret
gennemgang af opgaveporteføljen på SSI samt økonomien forbundet hermed. Der er på den
baggrund opstillet forskellige faglige modeller for en fremtidig organisering af SSI. For hver model er
de økonomiske konsekvenser samt potentielle fordele og ulemper ved organiseringen beskrevet, og
det er vurderet hvorledes udenlandske erfaringer kan bidrage til at belyse mulighederne for reelt at
implementere modellerne.
Det har været et krav til opstillingen af modeller, at mindst en af modellerne tager udgangspunkt i den
nuværende organisering og bevillingsniveau på 238 DKKm. De øvrige modeller informere om andre
måder at organisere infektionsberedskabet på og anskueliggør mulighederne for at organisere
infektionsberedskabet anderledes end i dag.
1.3 Analysens tilrettelæggelse
Projektet har været organiseret med et konsulentteam fra McKinsey og en styregruppe bestående af
repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet (formand), Finansministeriet og ledelsen i Statens
4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
Serum Institut. Der har desuden været etableret mindre arbejdsgrupper omkring specifikke emner, fx
økonomi og fremtidige modeller.
Analysen har været tilrettelagt i 6 primære analysespor:
■
Kortlægning af SSI’s opgaver:
Kortlægning af SSI’s opgaver har haft til formål at give et
detaljeret overblik over de opgaver SSI varetager, deres interne afhængigheder samt den
tilhørende økonomi. Kortlægningen er udført gennem interview med fagpersoner og
økonomimedarbejdere fra SSI.
■
International praksis for SSI’s opgaver:
Organiseringen af infektionsberedskabet i
sammenlignelige lande og institutioner (Belgien, Holland, Sverige og Østrig) er kortlagt og
erfaringer beskrevet gennem interview med fagpersoner fra de respektive lande, internationale
organisationer (ECDC) samt internationale eksperter.
opgaveportefølje analyseret mhp. at vurdere mulige alternative organiseringer. I opgaveanalysen
er desuden identificeret hvilke opgaver der er kritiske for varetagelsen af SSI’s lovpligtige
opgave.
praksis og opgaveanalysen, er det fulde spektrum for den fremtidige organisering af SSI
beskrevet. I samarbejde med styregruppen er 4 modeller valgt til nærmere analyse.
■
Opgaveanalyse:
Med udgangspunkt i kortlægningen af opgaver og international praksis er SSI’s
■
Fastlæggelse af modeller for fremtidens SSI:
Baseret på opgavekortlægningen, international
■
Effektiviseringsanalyser:
Med udgangspunkt i SSI’s nuværende opgaveportefølje er vurderet
hvilke løftestænger vil kunne implementeres med henblik på at sikre en robust økonomi for SSI
fremefter. For hver løftestang er vurderet de faglige og økonomiske implikationer af det
pågældende tiltag – dette er sket gennem interview med ledere fra de respektive områder på
SSI.
vurderet. For opgaver, som kunne overvejes decentraliseret er beskrevet, hvorvidt opgaven
ophører, eller hvem der kan være mulige aftagere. For nye opgaver er beskrevet, hvordan de
kunne integreres i SSI’s nuværende organisation. De økonomiske implikationer (inkl. hvilke
løftestænger fra effektiviseringsanalysen der er relevante) er beskrevet, og faglige fordele og
ulemper vurderet. Desuden er hver model perspektiveret med relevant international praksis.
■
Modeller for fremtidens SSI:
For hver af de 4 modeller for fremtidens SSI er opgaveporteføljen
Der har gennem hele analyseforløbet været et tæt samarbejde mellem konsulenter og
nøglemedarbejdere fra SSI. Særligt i forbindelse fremskaffelse og behandling af data, udpegning af
sammenlignelige lande i forhold til infektionsberedskab, koordination af specifikke analyseaktiviteter,
herunder løftestænger og validering af mulige faglige modeller.
1.4 Læsevejledning
Afrapporteringen består af 7 kapitler ud over sammenfatning og indledning. Kapitel 2 ’Statens Serum
Institut’ beskriver SSI’s formål og historie, de seneste års frasalg af vaccineproduktion og SSI
Diagnostica, samt den pågående udfordring i forhold til regional hjemtagning af diagnostiske analyser.
Kapitel 3 ’SSI’s opgaver’ beskriver den opgaveportefølje som pt. varetages af SSI. Kapitel 4 ’SSI’s
økonomi’ giver et overblik over den nuværende økonomiske situation på SSI samt den forventede
fremtidige udvikling. Kapitlet beskriver også den potentielle økonomiske ubalance på hhv. kort og lang
sigt. Kapitel 5 'Diagnostiske analyser’ beskriver den historiske udvikling i diagnostiske analyser
foretaget på SSI og vurderer omfanget af potentiel fremtidig hjemtagning. Kapitlet søger at kvalificere
implikationerne for infektionsberedskabet af yderligere hjemtagning, og opstiller mulige måder at
adressere problemstillingen. I kapitel 6 ’Internationale erfaringer’ opstilles en række dimensioner for
5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
organiseringen af et infektionsberedskab, og hhv. Belgien, Holland, Sverige, Østrig og Danmark
vurderes i forhold til disse dimensioner. Organiseringen i hvert land (ekskl. Danmark) beskrives, og
hovedtrends fremhæves. I kapitel 7 ’Modeller for det fremtidige SSI’ beskrives 4 mulige modeller for
SSI/organiseringen af infektionsberedskabet. For hver model visualiseres organiseringen ift. opgaver,
og økonomi. Desuden beskrives fordele, ulemper og perspektivering til international praksis. Sidste
kapitel ’Løftestænger’ beskriver de identificerede initiativer samt deres faglige og økonomiske
implikationer for SSI.
6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
2. Statens Serum Institut
SSI er en institution under Sundheds- og Ældreministeriet, hvis opgaver er fastlagt i sundhedsloven
§222. SSI understøtter befolkningens sundhed gennem forskningsbaseret sundhedsdokumentation
samt beredskab og forebyggelse i relation til smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte
lidelser. Nærværende kapitel beskriver SSI’s rolle i det danske sundhedsvæsen, herunder
infektionsberedskabet, den forskning som udføres, internationale samarbejder og forpligtelser, samt
udviklingen inden for det diagnostiske område.
2.1 SSI’s mission
SSI’s mission er at styrke sundheden gennem sygdomskontrol og forskning. I udførelsen af missionen
fungerer SSI som en integreret del af både det danske og det internationale sundhedsvæsen. I
Danmark har SSI fokus på overvågning, forebyggelse og intervention ift. smitsomme sygdomme og er
nationalt referencelaboratorie. SSI har desuden ansvaret for vaccineforsyningen, screening af nyfødte
og drift af Danmarks Nationale Biobank. På internationalt plan varetager SSI en række opgaver bl.a.
for WHO samt forskning med henblik på styrkelse af overvågning, diagnostik, behandling og
forebyggelse.
SSI blev etableret i 1902 med henblik på at fremstille og forsyne Danmark med anti-serum mod difteri
(strubehoste). Over årene er SSI’s opgaveportefølje blevet udvidet med bl.a. udvikling af vacciner,
forskning i epidemiologi, udførslen af diagnostiske analyser samt epidemibekæmpelse. Dette betyder,
at SSI i dag er en organisation med mange varierede opgaver.
2.2 Frasalg og udskilning af Sundhedsdatastyrelsen
I 2014 blev det besluttet at sælge SSI’s produktion af diagnostiske produkter (SSI Diagnostica) og
vaccineproduktionen, hvilket blev gennemført i hhv. 2016 og 2017, hvor SSI Diagnostica blev solgt til
Adelis Equity, og vaccineproduktionen blev solgt til AJ Vaccines.
I 2015 blev det besluttet at udskille afdelinger vedrørende Sundhedsdokumentation,
Sundhedsanalyser, Dataleverancer, Lægemiddelstatistik, Forskerservice og National Sundheds-IT
som en ny styrelse, Sundhedsdatastyrelsen (SDS), med effekt fra 2016. I 2016 blev det også besluttet
at henføre Koncern HR organisatorisk til Sundheds- og Ældreministeriets departementet, og i foråret
2017 blev placere Etisk Råd placeret på SSI’s campus på Artillerivej 5.
Som følge heraf har SSI over de seneste år gennemgået betydelige organisatoriske ændringer
således at SSI i dag er ca. 640 medarbejdere mod ca.1.400 i 2015. SSI har nu også udlejet lokaler til
SDS, Koncern HR, Etisk Råd samt AJ Vaccines.
2.3 Infektionsberedskabet
Jf. sundhedsloven §222 er SSI ansvarlig for infektionsberedskabet, dvs. SSI står for at indsamle og
analysere data om infektioner, udfører typning og karakterisering af patogener, som kræver specielle
kompetencer eller er særligt relevante for infektionsberedskabet, agerer nationalt
referencelaboratorium på alle specialeområder, og sporer smittekilder i forbindelse med udbrud.
Derudover er infektionsberedskabet også ansvarlig for rådgivning af sundhedsvæsen og myndigheder
ift. smitsomme sygdomme. I den forbindelse forsker og udvikler SSI nye diagnostiske metoder, for
bedre at kunne udrede sygdomme, samt være forberedt på nye og ukendte sygdomme. Center for
7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
Biosikring & Bioberedskab er ansvarlig for at forebygge og håndtere biologiske trusler, angreb og
udslip.
Ydermere er SSI ansvarlig for screening af nyfødte børn for 17 alvorlige medfødte sygdomme
(neonatal screening),
jf. sundhedsloven §222.
SSI har derfor i tilknytning hertil forskningsaktiviteter
inden for medfødte sygdomme.
2.4 Forskningsinfrastruktur - Biobank
SSI er ansvarlig for Danmarks Nationale Biobank, hvilket bl.a. består af en samling af mere end 7
millioner biologiske prøver indsamlet af SSI gennem årene, og som løbende udvides i takt med at nye
prøver indsamles. Det Nationale Biobankregister er også en del af Danmarks Nationale Biobank - i
tillæg til de prøver, som fysisk opbevares på SSI, indeholder registeret information om hvilke
biologiske prøver, der er til rådighed i det danske sundhedsvæsen og i andre forskningsbiobanker (fx
hos Kræftens Bekæmpelse og Region Hovedstaden).
Biobanken fungerer således som forskningsinfrastruktur, og tillader projekter som har modtaget
godkendelse fra Videnskabsetisk Komitésystem og Datatilsynet, at sammenkoble informationerne i de
biologiske prøver med nationale registre.
2.5 Forskning på SSI
Forskningen på SSI er fokuseret på tre områder: forskning i relation til Biobank & Biomarkører,
epidemiologisk forskning, og forskning og udvikling af vacciner.
■
Epidemiologisk forskning
SSI’s epidemiologiske forskningsaktiviteter inkluderer forskning i
folkesundhed og vaccineprogrammer, og epidemiologisk grundforskning (dvs. forskning i
sygdoms- og helbredsproblemers forekomst, årsager og konsekvenser).
■
Forskning og udvikling af vacciner
Center for Vaccine Research fokuserer på
infektionsimmunologi (dvs. samspillet mellem vært og mikroorganisme), udvikling og afprøvning
af nye vacciner og diagnostiske reagenser samt kvalitetssikring og kvalitetskontrol (inkl.
dyreforsøgsfaciliteter).
■
Forskning i Biobank & Biomarkører
I Biobank & Biomarkører forskes der i identifikation af
sygdomsmarkører og udvikling af markører (bl.a. til brug i screening af medfødte sygdomme), og
der udføres forskning i autoimmunologi.
Derudover udføres der forskning i infektionsberedskabet inden for infektionsberedskabets
kerneområder, dvs. sygdomsforståelse, infektionsepidemiologi, diagnostik, resistensudvikling,
forebyggelse og behandling.
2.6 Diagnostik og hjemtagning
SSI har historisk set lavet en række diagnostiske analyser som infektionsberedskab, samt udført
supplerende opgaver for regionerne og for andre private aktører. En stor del af denne diagnostik er
foregået i de laboratorier, som er tilknyttet infektionsberedskabet. Det har været med til at sikre, at
beredskabet har haft en betydelig volumen af prøver, hvilket har muliggjort, at specialiserede
kompetencer er blevet opretholdt hos SSI.
Den teknologiske udvikling har imidlertid gjort det muligt at foretage diagnostiske analyser lokalt på
laboratorierne i tilknytning til hospitalerne - tættere på patienten - frem for at indsende prøverne til det
8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
nationale centrallaboratorium SSI. Derudover har regionerne haft stort fokus på at udnytte deres egen
lokale laboratoriekapacitet. Som en konsekvens heraf har regionerne igennem en årrække hjemtaget
diagnostiske analyser fra SSI. Dette er en trend, som forventes at fortsætte i takt med, at den
teknologiske udvikling muliggør lokal udførelse af flere specialiserede analyser. Det er også en trend
som ses på tværs af sammenlignelige lande. Den fortsatte hjemtagning har betydning for den måde,
et centrallaboratorium og et infektionsberedskab opretholdes. Dette følger af, at et centrallaboratorium
er afhængigt af en tilstrækkelig prøvevolumen for at opretholde specialiserede kompetencer. Og et
infektionsberedskab er afhængigt af indsamling af data fra de diagnostiske undersøgelser.
9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0013.png
3. SSI’s opgaver
Følgende kapitel beskriver SSI’s organisering og de opgaver som udføres. Formålet har været at
beskrive SSI’s samlede opgaveportefølje i en række afgrænsede ”byggeklodser”, der fagligt og
økonomisk meningsfuldt kan afgrænses og vurderes i forhold til nuværende og fremtidige modeller for
SSI.
SSI er overordnet organiseret i tre faglige spor, Infektionsberedskab, Biobank & Biomarkører samt
Forskning. Herudover er SSI efter frasalget fortsat ansvarlig for forsyningspligten af vacciner til det
danske sundhedsvæsen. Slutteligt har SSI en lang række støttefunktioner, der understøtter
ovenstående fire opgaver samt resten af Koncernen under Sundheds- og Ældreministeriet (fx indkøb).
Figur 1 viser et overblik over de endelige byggeklodser, som er udgangspunktet for de foreslåede
modeller. En byggeklods er defineret som en aktivitet eller et sæt af sammenhængende aktiviteter,
hvor det ikke er fagligt hensigtsmæssigt at adskille aktiviteterne yderligere. I nogle tilfælde kan der
fortsat være stærke sammenhænge mellem byggeklodserne, selvom de er blevet adskilt som
byggeklodser - fx mellem Infektionsepidemiologi, Epidemiologisk forskning samt Forskning i medfødte
sygdomme. Opdelingen af SSI i afgrænsede aktiviteter er sket i samarbejde med SSI.
FIGUR 1 OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER I SSI
10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
3.1 Infektionsberedskab
Infektionsberedskabet er kernen af SSI’s opgavevaretagelse og består af en række opgaver relateret
til data-baseret beredskab, biosikring og bioberedskab, forebyggelse, infektionsepidemiologi,
overvågning af vaccinationstilslutning samt tre mikrobiologiske laboratorier med tilhørende
overvågning og forskning.
■
Databaseret beredskab:
Data indsamling gennem lovpligtige meldesystemer, SSI’s laboratorier
og nationale databaser såsom Den Danske Mikrobiologidatabse (MiBa) og Hospital-Acquired
Infections database (HAIBA).
■
Biosikring og bioberedskab:
Har flere opgaver, herunder sikring af biologiske stoffer ved fx
tilladelser til og tilsyn af virksomheder, analyser af det biologiske trusselsniveau, varsling,
monitorering og operativt feltberedskab samt laboratorieberedskab.
til offentlige myndigheder og den bredere befolkning.
■
Forebyggelse:
Udvikling af faglige standarder for infektionshygiejne samt kommunikation herom
■
Infektionsepidemiologi:
Forskning, dokumentation, udvikling og undervisning i
infektionsepidemiologi, operativ assistance ved smitteudbrud, og deltagelse i internationale
samarbejde vedrørende infektionsepidemiologi.
Vaccinationsregister (DDV).
■
Overvågning af vaccinationstilslutning:
Overvågning fx gennem driften af Det Danske
■
Bakterier, parasitter og svampe:
Diagnostiske analyser, inkl. referencefunktion, databaseret
overvågning af antibiotikaforbrug og resistens (DANMAP), laboratorieovervågning, forskning og
udvikling, samt undervisning af studerende og deltagelse i internationalt samarbejde.
■
Virus og mikrobiologisk specialdiagnostik:
Diagnostiske analyser, inkl. referencefunktion,
laboratorieovervågning, forskning og udvikling, samt undervisning af studerende og deltagelse i
internationalt samarbejde.
■
Tuberkulose og mykobakterier:
Diagnostiske analyser, inkl. referencefunktion for Danmark,
Grønland, Island og Færøerne, laboratorieovervågning, forskning, udvikling og rådgivning, samt
undervisning af studerende og deltagelse i internationalt samarbejde.
3.2 Biobank & Biomarkører
Kernen af Biobank & Biomarkører består af Danmark Nationale Biobank samt den neonatale
screening. Hertil hører prøvesupport, diagnostik, forskning i medfødte sygdomme og autoimmune
diagnoser samt udvikling af antistoffer.
■
Danmarks Nationale Biobank:
Igennem Danmarks Nationale Biobank (DNB) kan forskere,
nationalt som internationalt, få adgang til mere end 20 millioner prøver. DNB står for opbevaring
af prøverne, samt foretager markøranalyser på prøverne efter bestilling.
sygdomme (PKU-prøver), for hvilke man med tidlig behandling kan helbrede de nyfødte.
Overfører overskydende prøvemateriale til biobanken og rådgiver sundhedsfagligt personale.
■
Den neonatale screening:
Screener alle landets nyfødte for en række alvorlige medfødte
■
Prøvesupport:
Modtager og registrerer alle prøver (LIMS), samt logistik af prøver til og fra
biobanken. Ér ansvarlige for svarafgivelse af prøveresultater, samt prisfastsætning af analyser,
IT-infrastruktur, kundekontakt og generel ledelse.
■
Diagnostik:
Udfører bestilt diagnostik relateret til hormoner, genetik og autoimmune lidelser.
11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
■
Forskning i medfødte sygdomme:
Forsker i medfødte sygdomme samt ny diagnostik mhb. at
diagnosticere medfødte sygdomme.
■
Forskning i autoimmune diagnoser:
Forsker i nye markører for demens samt autoimmune og
andre neurodegenerative sygdomme.
■
Udvikling af antistoffer:
Udvikling af mono- og polyklonale antistoffer samt immunkemiske
assays.
3.3 Forskning
Forskningen består af vaccineforskning samt epidemiologisk forskning. Vaccineforskning kan
yderligere opdeles i udvikling og test af nye vacciner, forskning i vacciner og adjuvans, forskning i
tuberkulose (TB) diagnostik samt kvalitetssikring i form af kvalitetskontrol (QC) og kvalitetssikring
(QA). Den epidemiologiske forskning indeholder det selvstændige forskningsprojekt, Bandim Health
Project.
■
Forskning i vacciner og adjuvans:
Forsker i vacciner imod TB og klamydia, samt adjuvanser,
der forstærker effekten af vaccinerne. Forsker også i nye metoder til at diagnosticere TB
■
Udvikling og test af nye vacciner:
Klinisk og ikke-klinisk udvikling af vacciner på baggrund af
forskningen. Formulerer, analyserer og tester nye vacciner. Bistår med rådgivning ift. vacciner
samt varetager koppeberedskabet.
■
Kvalitetskontrol og -sikring:
Kvalitetskontrol udfører biologiske GMP-analyser på forsøgsdyr-
Kvalitetssikring sikrer at SSI følger GMP og GCP-guidelines samt er ansvarlig for frigivelse af
vacciner til det danske sundhedsvæsen.
sygdomme af anden særlig interesse, forskning i genetisk epidemiologi med henblik på at
identificere områder i genomet som har betydning for specifikke sygdomme, forskning i
præcisionsmedicin samt afklaring af bivirkninger ved medicin og vacciner.
graviditeter, fødsler og dødsfald, samt besøgstjek hos børn under 3 år. Registrering og
opfølgning af en kvindelig kohorte på 25.000 samt deres børn. Træning af lokale forskere og
ledelse af projektet.
■
Epidemiologisk forskning:
Registerforskning med fokus på infektiøse sygdomme samt
■
Bandim Health Project:
Forskningsprojekt i Guinea-Bissau. Løbende registrering af alle
3.4 Støttefunktioner
SSI har udover ovenstående ansvar for vaccineforsyningen. Derudover er der knyttet en lang række
støttefunktioner mhp. at understøtte opgavevaretagelsen, samt i nogle tilfælde at understøtte hele
Koncernen under Sundheds- og Ældreministeriet.
■
Vaccineforsyning:
SSI har efter frasalget af vaccineproduktionen fortsat ansvaret for indkøb og
videresalg af vacciner til det danske sundhedsvæsen, herunder også vacciner til
vaccinationsprogrammer.
forbundet med:
■
Direktion og Direktionssekretariat:
Overordnet ledelse af SSI. Varetager bl.a. opgaver
–
Support og kommunikation ift. hjemmeside, intranet, sociale medier, pressehåndtering.
–
Fondssupport til ansøgninger og projektledelse af fondsfinansierede aktiviteter.
–
Bibliotekarfunktion ift. SSI’s forskere.
12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
–
Journalsystem, inkl. drift og undervisning af brugere.
■
Forretningsudvikling:
Identificerer og forhandler kommercialiseringsaftaler på SSI’s
forskningsområder. Overvåger patentporteføljen og giver assistance ved forhandlinger.
■
Økonomifunktion:
Varetager bogholderi (debit/kredit), regnskab og økonomistyring for SSI og
SDS. Laver herudover regnskaber for specifikke fondsprojekter og rejseadministration.
■
Ejendomsadministration, drift og vedligehold:
Ansvarlig for hele Campus-området hos SSI,
inkl. ejendomsadministration af alle bygninger, herunder dele udlejet til eksterne og andre
Koncernenheder (SDS, Etisk Råd, Koncern HR). Varetager teknisk drift og vedligehold af
bygninger, herunder laboratorier, produktionsfaciliteter, dyrestald og biobanken. Ansvarlig for
bygningsinspektion og –overvågning samt miljø og arbejdsmiljø. Er slutteligt ansvarlig for
receptionen.
■
Forsyningen:
Varetager indkøb samt lager og ordrefunktion
–
Vare- og ordrelogistik samt transport i relation til al trafik til og fra Campus
–
Koncernindkøb for hele Koncernen under Sundheds- og Ældreministeriet, inkl. indkøb af
vacciner og fremmede tjenesteydelser
For en mere detaljeret beskrivelse af aktiviteterne i SSI, herunder hvilke sammenhænge der er mellem
forskellige dele, henvises til appendiks. Her findes også en oversigt over den overordnede økonomi
for aktiviteterne.
13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0017.png
4. SSI’s økonomi
Følgende kapitel beskriver kortlægningen af den nuværende økonomiske situation i SSI, som danner
udgangspunktet for de efterfølgende effektiviseringsanalyser. Det gælder kortlægning af størrelsen af
den økonomiske udfordring i det nuværende SSI, og de bindinger, der er i SSI’s økonomiske kredsløb,
og som skal overholdes i arbejdet med at bringe økonomien i balance.
Den samlede økonomiske situation kan beskrives som følgende:
■
Den strukturelle ubalance i SSI’s økonomi forventes at være 105 DKKm i 2017, hvilket forventes
at falde til mellem 38 DKKm og 68 DKKm i 2021.
■
På nær vaccinehandlen er ingen af de faglige aktiviteter isoleret set rentable, idet SSI dog har
løbende indtægter fra licenser og patenter fra tidligere forskning.
■
Balancen i økonomien kan genfindes ved følgende initiativer:
–
Effektivisering af støttefunktioner eller ikke-fondsfinansierede faglige aktiviteter, herunder
prioritering af de aktuelle opgaver.
–
Forøgelse af indtægter fra A) licenser, B) diagnostik eller C) andre driftsindtægter.
–
Forøgelse af bevillingen.
4.1 SSI’s økonomiske baseline
SSI har i perioden 2012-2016 været igennem en række markante forandringer, som beskrevet i kapitel
2. Som følge heraf har de seneste år indeholdt markante engangsomkostninger, som ikke forventes at
fortsætte. Følgende afsnit forsøger at udrede hvordan den strukturelle økonomi ser ud for SSI.
Figur 2 viser ubalancen i SSI’s økonomi baseret på prognose 1 for 2017. SSI forventer samlet et
underskud på 331 DKKm i 2017. Heraf er 157 DKKm et forventet underskud fra frasolgte enheder
vedrørende vaccinefremstillingen, hvoraf 153 DKKm er forventede nedskrivninger af aktiver. For det
nuværende SSI er der yderligere forventede engangsomkostninger på 69 DKKm
2
.
Fraregnes ovenstående engangsomkostninger, forventes SSI at have et strukturelt underskud på 105
DKKm i 2017. Dette forventes at falde til mellem 38 DKKm og 68 DKKm frem imod 2021, som følge af
to ændringer:
■
For det første er der indgået aftale om besparelser imellem SSI og SUM, hvilket i 2018 forbedrer
resultat med 11 DKKm.
■
For det andet skal der fra 2021 og frem genforhandles husleje med AJ Vaccines, hvilket vil øge
huslejeindtægterne med mellem 25 DKKm og 55 DKKm i 2021 jf. den nuværende aftale.
Det forventede strukturelle underskud er fortsat behæftet med nogen usikkerhed, både hvad angår
forventede indtægter og udgifter:
■
På indtægtssiden
er der foruden usikkerheden om den fremtidige husleje, stadig usikkerhed om
den fortsatte hjemtagning af diagnostiske prøver fra regionerne. Der indgår i prognose 1 2017 en
2Består af forventede flytteomkostninger (25 DKKm), ydelser til konsulenter (20 DKKm, primært IT), hensættelse til bod i
relation til vacciner tidligere produceret af SSI (20 DKKm) samt etablering af koppeberedskabet (4 DKKm), som fastlagt af
Sundhedsstyrelsen
14
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0018.png
betaling på 150 DKKm for diagnostiske prøver fra regionerne. Der skal indgås aftale i
økonomiaftalen med regionerne for 2018 om fremtidig arbejdsdeling. Herudover har SSI i
grundbudgettet for 2017 indregnet en indtægt på 32 DKKm for KBIG-prøver fra regionerne, men
de er ekskluderet i prognose 1 for 2017. SSI fastholder, at indtægten skal indfris, mens
regionerne vurderer, at omkostningerne til prøverne er dækket af de 150 DKKm, som er en del af
SSI’s bevilling. Hvorvidt regionerne skal betale yderligere for KBIG-prøverne, og i hvilket omfang,
pågår der stadig forhandlinger om. Herudover er der generel usikkerhed forbundet med niveauet
af fondsindtægter og vaccinesalg.
■
På udgiftssiden
er de forventede udgifter afhængige af implementeringen af de besparelser,
som SSI har aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet at gennemføre
3
.
FIGUR 2 STRUKTUREL UBALANCE I SSI’S NUVÆRENDE ØKONOMI,
DKKM
Figur 3 viser udviklingen af den strukturelle ubalance i perioden 2017 til 2021. Fra 2018 falder
underskuddet fra 105 DKKm til 93 DKKm grundet gennemførelsen af aftalte besparelser. Dette niveau
fortsætter frem til 2021, hvor den yderligere husleje fra AJ Vaccines skal forhandles. Dette forbedrer
resultat med mindst 25 DKKm og op til 55 DKKm.
3 Der er i den forventede strukturelle betragtning heller ikke inkluderet løn- eller prisstigninger
15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0019.png
FIGUR 3 STRUKTUREL UBALANCE I SSI 2017-2021
DKKM
4.2 De økonomiske kredsløb i SSI
I arbejdet med at bringe balance i SSI’s økonomi, er det afgørende at forstå en række bindinger i
SSI’s økonomi, idet ikke alle indtægter aktivt kan forøges af SSI og ikke alle omkostninger er relevante
for effektiviseringstiltag, da indtægter og omkostninger ifølge reglerne skal balancere. Følgende afsnit
redegør for opdelingen af SSI’s økonomi i forskellige indtægtstyper samt i direkte og indirekte
omkostninger.
Figur 4 viser et overblik over de forskellige bindingsgrader forskellige aktiviteter er underlagt i arbejdet
med at bringe balance i økonomien:
■
Det er ikke alle indtægter SSI aktivt kan forøge; fx kan indtægter fra licenser øges ved yderligere
kommercialisering af vaccineudviklingen, hvorimod øget bevillingen kræver ændret hjemmel i
Finansloven. For både den forretningsmæssige omsætning i støttefunktioner samt
vaccinehandlen er det tilfældet, at indtægterne overvejende er bundet, men dele heraf kunne
forøges; for den forretningsmæssige omsætning er indtægter fra Koncernen bundet, imens
husleje er frit; for vaccinehandlen er priser på vacciner til vaccinationsprogrammet bundet, imens
de resterende vacciner skal sælges på markedsvilkår og overskud anvendes frit.
■
For alle aktiviteter, på nær de fondsmæssig indtægter, er det tilfældet at en effektivisering vil
forbedre resultatet. For fondsfinansierede aktiviteter vil en effektivisering mindske indtægten,
hvorfor den er resultatneutral for SSI. Det er en forudsætning i denne tabel, at effektiviseringer af
aktiviteter finansieret af bevillingen ikke fører til tilsvarende reduktion i bevillingen.
16
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0020.png
FIGUR 4 OVERSIGT OVER BINDINGSGRADER
SSI kan aktivt forøge
indtægter
Tilhørende effektiviseringer
forbedrer resultat for SSI
Licenser
Diagnostik (ekskl. diagnostik
for regioner)
Andre driftsindtægter
SSI kan ikke aktivt forøge
indtægter
Bevilling (inkl. diagnostik for
regioner)
Forretningsmæssig
omsætning støttefunktion (kan
i nogen grad forøges)
Vaccinehandel (kan i nogen
grad forøges)
Tilhørende effektiviseringer
forbedrer ikke resultat for SSI
Fondsmæssig indtægter mv
-
SSI’s indtægter kan overordnet opdeles i 7 kategorier:
■
Bevilling:
Med udgangspunkt i sundhedsloven § 222 tildeles SSI bevillingsmidler til at udføre en
række myndighedsopgaver, hvilket tillader et omfang af relevant forskning. I 2017 er SSI
bevilliget 240 DKKm, hvoraf 150 DKKm er betaling fra regionerne for diagnostiske prøver, og 1,3
DKKm er tildelt SSI fra Miljø- og Fødevareministeriet. SSI har i prognose 1 allokeret 13 DKKm til
specifikke formål i henhold til finansloven, imens 227 DKKm af bevillingen kan allokeres mellem
SSI’s aktiviteter i henhold til finansloven og sundhedsloven.
og royalties. Indtægterne stammer primært fra vaccineforskning og –udvikling (146 DKKm
4
) samt
fra nye diagnostiske metoder udviklet i Biobank & Biomarkører (8 DKKm). Disse midler er i
princippet til fri afbenyttelse, men det bemærkes, at forudsætningen for fremtidige
licensindtægter er fortsat forskning i at udvikle nye vacciner og diagnostiske metoder.
Nuværende licensmidler forventes at udgøre en relativ stabil indtægtskilde over de næste 5 år.
fonde (109 DKKm) og kontraktmæssig forskning (8 DKKm). De fondsmæssige indtægter bliver
primært tiltrukket i Forskning (52 DKKm), men også i Biobank & Biomarkører (37 DKKm) samt i
Infektionsberedskab (28 DKKm). Fondsmæssige indtægter mv. er direkte knyttet til bestemte
forskningsformål, og kan således ikke benyttes i andre sammenhænge. For de klassiske
fondsmidler gælder det endvidere, at der skal aflægges direkte regnskab, således at der kun
udbetales midler modsvarende de faktisk afholdte omkostninger
5
. Således er fondsmæssige
indtægter mv. heller ikke relevante for effektiviseringsanalyser med henblik på
resultatforbedringer hos SSI.
■
Licenser mv:
SSI forventer at generere 154 DKKm i indtægter i 2017, der er knyttet til licenser
■
Fondsmæssige indtægter mv:
SSI forventer i 2017 at tiltrække indtægter for 117 DKKm fra
4 Heraf er 136 DKKm fra vaccineudviklingen
5 I nogle tilfælde må der i det direkte regnskab allokeres overhead, og i nogle tilfælde kræver fondsmidlerne medfinansiering
fra SSI
17
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
■
Diagnostik mv:
SSI udfører en række diagnostiske opgaver for både regioner og andre
bestillere, hvilket i 2017 forventes at generere en omsætning på 17 DKKm, fordelt på Biobank &
Biomarkører (10 DKKm) og Infektionsberedskab (7 DKKm). Hertil skal ses de 150 DKKm som
bliver givet via bevillingen for diagnostiske prøver udført for regionerne. De diagnostiske
indtægter er faldet markant siden 2014, hvor de udgjorde 215 DKKm samlet. SSI kan frit
disponere over indtægterne fra diagnostikken.
frasalget af vaccineproduktion løses denne opgave igennem frigivelse af vacciner (QA) samt
indkøb og videresalg af vacciner til det danske sundhedsvæsen. I 2017 forventes dette at
generere en omsætning på 264 DKKm, og et samlet resultat på 26 DKKm, som SSI frit kan
disponere over. Dele af vaccinehandlen er relateret til vaccinationsprogrammer, hvor priserne er
reguleret. Således udgør vaccinehandlen kun en begrænset mulighed for øget omsætning.
støttefunktion, som i 2017 forventes at beløbe til 51 DKKm. Dette dækker bl.a. over salg af
ydelser til SDS, salg af ydelser i Koncernindkøb til Koncernen og huslejeindtægt fra Koncernen
samt eksterne.
■
Vaccinehandel:
Som en del af sundhedsloven § 222 har SSI forsyningspligt ift. vacciner. Efter
■
Forretningsmæssige indtægter støttefunktion:
SSI generer en række indtægter i deres
■
Andre driftsindtægter:
SSI har slutteligt en række andre indtægter, som fælles grupperes under
andre driftsindtægter, hvilket i 2017 forventes at beløbe sig til 5 DKKm.
SSI’s omkostninger kan overordnet opdeles i to kategorier; direkte omkostninger, som overvejende vil
bortfalde med aktiviteten (fx løn), samt indirekte omkostninger, som vil kræve yderligere tilpasning
såfrem de kan bortfalde (fx fællesomkostninger og husleje). For yderligere specifikation af
kategoriseringen af omkostninger i de to grupper henvises til appendiks.
Figur 5 viser hvorledes de økonomiske kredsløbe ser ud jf. prognose 1 2017.
18
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0022.png
FIGUR 5 DE ØKONOMISKE KREDSLØB I SSI
DKKM
I forhold til figur 5 er der en række observationer om økonomien i de forskellige kredsløb, idet det
bemærkes, at det økonomiske resultater for de enkelte delaktiviteter afhænger af, hvordan SSI
bevilling og øvrige indtægter samt fællesomkostninger fordeles:
■
Infektionsberedskabet har et underskud på 236 DKKm før allokering af bevilling. Selv hvis den
ikke-specificerede bevilling på 227 DKKm blev allokeret her, vil det stadig genere et underskud
på 9 DKKm ifølge prognose 1 for 2017 (før effektiviseringsaktiviteter). Den fortsatte hjemtagning
af diagnostiske prøver øger potentielt dette problem yderligere.
■
Biobanken generer et samlet underskud på 66 DKKm, inkl. 3 DKKm i bevilling.
■
Forskningen i vaccineudviklingen genererer et underskud på 16 DKKm, inkl. 3 DKKm i bevilling.
■
Den epidemiologiske forskning generer et underskud på 11 DKKm uden nogen bevilling. Det
bemærkes, at denne afdeling spiller en rolle ift. sparring med infektionsberedskabet samt
forskningen i medfødte sygdomme.
■
Bandim Health Project generer et underskud på 2 DKKm uden nogen bevilling.
■
Vaccinehandlen generer et samlet overskud på 26 DKKm.
■
Støttefunktionerne har direkte omkostninger for 298 DKKm. Heraf er 65 DKKm
engangsomkostningerne, som nævnt ovenfor, hvilket giver direkte omkostninger for 233 DKKm
foruden engangsomkostninger.
19
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
5. Diagnostiske analyser
Dette kapitel beskriver den selvstændige problemstilling vedrørende det diagnostiske arbejde på SSI,
og betydningen af regionernes hjemtagning af diagnostisk aktivitet for infektionsberedskab,
referencefunktioner og den samlede faglige og økonomiske situation.
En central del af det arbejde, som pt. foretages på SSI, er laboratoriearbejde i forbindelse med
diagnostiske analyser. De diagnostiske analyser foretages både i forbindelse med
infektionsberedskabet, hvor SSI i dag er referencefunktion for alle specialer, og i afdelingen Biobank &
Biomarkører, hvor KBIG (klinisk biokemi, immunologi og genetik) og hormondiagnostik foretages.
Et pågående fald i volumen af diagnostiske analyser har betydet, at SSI er udfordret – både
økonomisk,i forhold ti at opnå dette information for at udføre infektionsberedskabet og for at kunne
opretholde en kritisk masse af personer og kompetencer på de enkelte specialområder. Idet
udviklingen foregår ukoordineret og kan forventes at fortsætte er der behov for at gentænke den
diagnostiske arbejdsdeling, fx som i Sverige hvor der pt. etableres et netværk af referencelaboratorier.
Følgende afsnit har til formål at kort redegøre for SSI’s diagnostiske aktivitet, give et overblik over den
historiske udvikling i volumen af diagnostiske analyser og den forventede volumenudvikling, samt
opridse mulige tilgange ift. adressering af udfordringen.
5.1 Diagnostiske funktioner
Der eksisterer tre typer af diagnostisk: patientorienteret diagnostik, referencefunktion og
beredskabsrelateret diagnostik.
■
Den patientorienterede diagnostik
(primær diagnostik) er den diagnostik, som foregår med
henblik på at identificere sygdomstype og effektiv behandlingsmetode for den enkelte patient.
SSI udfører i dag kun et begrænset antal primærdiagnostiske analyser, da størstedelen løses på
regionale laboratorier. De analyser, som er tilbageværende på SSI, relaterer primært til sjældne
patogener, der kræver særlige diagnostiske kapaciteter eller metoder, eller patogener med særlig
relevans for infektionsberedskabet (fx tuberkuloseprøver).
specialområde, som omfatter en række opgaver herunder orientering af videnskabelig litteratur
og deltagelse i internationale konferencer for at opretholde
state-of-the-art
viden på alle
specialområder; rådgivning af andre laboratorier ift. diagnostiske metoder, teknologi og
svartolkning; klinisk rådgivning i konkrete sygdomstilfælde ved tvivlsager; og udbud af
specialdiagnostik, fx hvis et decentralt laboratorie ikke har ekspertise eller nødvendige
diagnostiske metoder. SSI er aktuelt nationalt referencelaboratorium på alle mikrobiologiske
specialområder.
for infektionsberedskabet. Formålet med beredskabsdiagnostik er at få en detaljeret forståelse af
beredskabsrelaterede patogener for at identificere smittekilde og sammenholde udbrud nationalt
og internationalt. Relevante sygdomme inkluderer patogener, der indgår i
børnevaccinationsprogrammet, og andre sygdomme med særlig smittefare, fx meningokok og
tuberkulose. For nogle patogener er en stikprøve tilstrækkeligt for at opretholde et effektivt
beredskab, fx influenza.
■
Referencefunktion
- dette indebærer at være nationalt kompetencecentrum for et
■
Beredskabsdiagnostik
består af typning og karakterisering af patogener med særlig relevans
Desuden er SSI ansvarlig for at udvikle og opsætte diagnostik ved fremkomst af nye eller uventede
mikroorganismer.
20
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0024.png
Udover at være ansvarlig for diagnostik relateret til infektionsberedskabet er SSI referencelaboratorie
på alle mikrobiologiske specialeområder. Dette sætter krav til bred faglig ekspertise og opretholdelse
af en bred portefølje af diagnostiske metoder. Dertil foretages i begrænset omfang fortsat
patientorienteret diagnostik på sjældne patogener fx tuberkulose.
5.2 Samlede økonomi for indtægtsdækkende diagnostik
SSI’s laboratorieafdelinger afholder omkostninger til to formål vedrørende den indtægtsdækkende
diagnostik – indtægtsdækkende diagnostike analyser samt egenfinansieret forskning og udvikling. For
indtægtsdækkende diagnostike analyser er der indtægter og omkostninger forbundet med udførslen af
diagnostikken udført for regionerne og andre aftagere. Den egenfinansierede forskning og udvikling i
laboratorieafdelingerne har ingen indtægt og skal finansieres af overskuddet fra diagnostikken.
Aktiviteterne i den egenfinansierede forskning og udvikling inkluderer udvikling af nye diagnostiske
aktiviteter, dele af infektionsovervågningen og enkelte andre aktiviteter.
I perioden 2014-2016 har omsætningen fra indtægtsdækket diagnostik for regionerne oversteget de
direkte omkostninger ved udførslen med mellem 26 og 41 DKKm. Medregnes omkostningerne til
egenfinansieret forskning og udvikling, har laboratorieaktiviteten haft et underskud mellem 5 og 19
DKKm. I 2017 betales SSI 150 DKKm fra regionerne, og dertil pågår forhandlinger om en yderligere
betaling på 32 DKKm for laboratorieaktivitet vedrørende KBIG diagnostik. Afhængigt af betalingen på
32 DKKm forventes underskuddet vedrørende diagnostik for regionerne at være mellem 3 og 35
DKKm (se figur 6).
FIGUR 6 INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER VED INDTÆGTSDÆKKET DIAGNOSTIK FOR
REGIONERNE,
DKKM
21
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
5.3 Udviklingen i diagnostiske analyser i Infektionsberedskabet for regionerne
Over de seneste år er sket et betydeligt fald i antallet af diagnostiske analyser SSI foretager for
regionerne. Tages der udgangspunkt i regionernes udspil vedrørende ’Fagligt bidrag vedrørende
organisering af mikrobiologiske undersøgelser’ af det faglige råd vil hjemtagningen af mikrobiologiske
diagnostiske analyser betyde en yderligere volumennedgang på SSI på mellem 30 og 45%.
Volumenudviklingen varierer dog betydeligt på tværs af afdelinger:
■
Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik vil potentielt opleve det største fald med en nedgang på
52-59% af den diagnostiske volumen på 61.600 prøver i 2016. De primære diagnostiske
metoder, som benyttes i denne afdeling er PCR og ELISA, hvilket regionerne også kan udføre.
prøver i 2016) - 52% af de diagnostiske prøver i denne afdeling er overvågnings- og
referenceprøver, som er sikret på SSI gennem aftale med regionerne.
■
For Bakterier, Parasitter & Svampe vil der potentielt ske et fald i volumen på 24-28% (fra 33.900
■
Tuberkulose & Mykobakterier er den afdeling som potentielt vil se det mindste fald i volumen som
følge af hjemtagning, idet potentielt 5% af afdelingens 25.200 analyser i 2016 hjemtages (figur
8). Dette skyldes, at diagnostikken i denne afdeling forudsætter et BLS-3 laboratorie. Hvis en
eller flere af regionerne etablerer et BLS-3 laboratorie, vil disse prøver potentielt også være udsat
for hjemtagning, og dermed udfordringer i forhold til kritisk masse.
Værdien af de diagnostiske analyser, som SSI foretog i infektionsberedskabet for regionerne, beløb
sig i 2016 til 102,2 DKKm. Dette fordelte sig på 61,3 DKKm for analyserne i Virus & Mikrobiologisk
Specialdiagnostik, 18,0 DKKm for analyserne i Bakterier, Parasitter & Svampe, og 22,9 DKKm for
analyserne i Tuberkuloser & Mykobakterier.
Den fremtidige værdi af analyserne vil potentielt, ifølge regionernes udspil, falde med 41,2-48,0 DKKm
(svarende til 40-47% af værdien i 2016). Det relative værdifald forventes størst i Bakterier, Parasitter &
Svampe, hvor faldet potentielt vil være på 53-60%, efterfulgt af Virus & Mikrobiologisk
Specialdiagnostik med et potentielt fald på 50-59%. Det mindst potentielle værdifald forventes at være
i Tuberkulose & Mykobakterier, hvor værdien reduceres med cirka 4% (se figur 7).
22
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0026.png
FIGUR 7 FORVENTET DIAGNOSTISK HJEMTAGNING IFØLGE REGIONERNES UDSPIL PR.
AFDELING,
DKKM & 1.000 ANALYSER
5.4 Problemstillingen vedrørende volumen af diagnostiske analyser
Det historiske fald i den diagnostiske volumen siden 2013 på ca. 22% i infektionsberedskabet har
betydet, at infektionsberedskabet er nået kritisk masse, dvs. det antal medarbejdere, som er
nødvendigt for at dække alle specialeområder. Desuden er der også hjemtagning på KBIG-området,
hvor der siden 2013 er oplevet en reduktion i volumen på ca. 51%. Situationen er kompliceres
yderligere af fire faktorer:
■
Infektionsberedskabet er afhængigt af detaljeret diagnostik, der ikke indgår i normal
patientbehandling, og som derfor ikke nødvendigvis fortsættes ved hjemtagning.
■
Hjemtagning er drevet af strukturelle faktorer, inkl. teknologisk udvikling, og hjemtagning er
økonomisk fordelagtig for den enkelte Region, så længe marginalomkostningerne er lavere end
SSI’s gennemsnitsomkostninger.
■
Den ’simple’, og dermed mindst omkostningstunge, diagnostik hjemtages først hvilket potentielt
yderligere øger SSI’s gennemsnitsomkostninger.
kapacitetsudnyttelse.
■
Manglende koordination ift. opgavedeling betyder potentiel suboptimal arbejdsdeling og
Problemstillingen kan adresseres på en række måder, bl.a. ved at:
■
SSI’s volumen fastholdes
på mindst det nuværende niveau – fx gennem aftale med regionerne
om en arbejdsdeling, der stopper hjemtagningen. Alternativt kan opgavevolumen fastholdes ved
tilførslen af nye opgaver
–
fx ved overtagelse af primærdiagnostik fra en eller flere regioner, eller
ved at give SSI opgaven at kvalitetsteste diagnostik på decentrale laboratorier. Denne opgave
varetages pt. ikke i Danmark, og flere eksperter interviewet i forbindelse med denne analyse har
angivet, at den vil få stigende vigtighed i takt med at diagnostik i stigende grad vil kunne udføres
lokalt ved patienten, dvs. som patientnær diagnostik.
23
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0027.png
■
Antal områder/specialer dækket af SSI reduceres,
og en eller flere af
referencelaboratoriefunktionerne flyttes fra SSI til regionerne – fx ved etablering af et
referencelaboratorienetværk med central dataindsamling i stil med det svenske
referencelaboratorienetværk (se beskrivelse nedenfor). SSI har indikativ vurderet hvilke
specialer, der laboratoriemæssigt, er kritiske at holde sammen med det databaserede
infektionsberedskab. Figur 8 illustrerer en sammenstilling af SSI’s vurdering den svenske
vurdering i forbindelse med Referencelaboratorienetværket.
FIGUR 8 SPECIALER DER ER KRITISKE FOR INFEKTIONSBEREDSKABET
Det bemærkes til figuren ovenfor, at der ikke komplet overensstemmelse mellem de specialer, der
vurderes kritiske i Danmark og i Sverige. Blandt de specialer, er er anført til højre i figuren – i den
svenske case – er anført sammenhængen til den danske case. Hvis der således ikke er anført et tal,
er det vurderingen fra SSI, at de ikke strengt kritiske for infektionsberedskabet.
Fundamentalt set kan arbejdsdelingen ift. laboratoriearbejde ske ved at I) special- og
beredskabsdiagnostik sker decentralt sammen med primærdiagnostikken; II) at
referencefunktionernes arbejde er delt mellem en central instans og decentrale laboratorier; eller III) at
alt diagnosearbejdet varetages af en central instans.
■
Decentral varetagelse:
Rationalet bag den decentrale varetagelse er at den detaljerede special-
og overvågningsrelaterede diagnostik kan varetages omkostningseffektivt sammenlagt med
primærdiagnostikken grundet skalaen i prøvevolumener. Dette muliggøres i stigende grad
fremadrettet som følge af den teknologiske og faglige udvikling. Betingelserne for den decentrale
model er en governance-struktur, der sikrer, at referencefunktioner, og at overvågningsrelateret
diagnostik finansieres og udføres med tilstrækkelig kvalitet. Herudover skal ansvaret for
24
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
koordinering af referencefunktioner fastlægges, og det databaserede beredskab skal kunne tilgå
resultater og have adgang til faglig sparring med mikrobiologer. Internationale erfaringer peger
på Schweiz som et land, der har organiseret sig på en måde, der minder om den decentrale
model. Internationale eksperter har påpeger, at modellen er mulig ved nedsættelse af streng
governance ift. decentrale aktiviteter,
jf. beskrivelsen af governance nedenfor.
Det bemærkes
også, at denne model er den diametrale modsætning til den aktuelle og historiske organisering i
Danmark, så en evt. overgang skal orkestreres nøje.
■
Arbejdsdeling ift. referencefunktioner:
Rationalet bag arbejdsdelingen ift. referencefunktioner
er, at den teknologiske og faglige udvikling kan akkommoderes ved at udflytte referenceområder
med lav tilknytning til infektionsberedskabet, imens de referenceområder med høj tilknytning
fastholdes for at sikre kvalitet og konsistens af diagnostik samt hurtigere koordinering i tilfælde af
smitteudbrud forbundet hermed. Betingelserne for arbejdsdelingen ift. referencefunktioner er en
governance, der sikrer, at det centrale laboratorium får et tilstrækkeligt prøveflow til at varetage
et effektivt infektionsberedskab og udnytte den centrale kapacitet. Herudover skal finansiering af
beredskabsrelateret diagnostik og tilbageværende referencefunktioner sikres, så
myndighedsopgaverne ikke afhænger af indtægtsdækkede opgaver. Slutteligt skal governance
for koordinering af referencefunktioner fastsættes. Internationale erfaringer peger på Sverige,
som er ved at opbygge et netværk af referencelaboratorier, hvor den centrale myndigheder
varetager minimum 9 af 35 specialeområder, som vurderes kritiske for infektionsberedskabet.
Koordinering af referencelaboratorierne sker gennem en bestyrelse med Folkhälsomyndigheten
og universitetshospitalerne, som har beslutningsmandat for netværket.
mikrobiologiske specialeområder skaber faglig synergi og muliggør klinisk rådgivning for
patienter, der er ramt af multiple sygdomme. Yderligere vil fastholdelse af laboratorieansvar for
patogener, der er kritiske for beredskabet, øge kvaliteten i løsningen af myndighedsopgaven.
Betingelserne er de samme som for arbejdsdelingen ift. referencefunktioner, hvor man blot
fastholder alle specialeområder hos SSI som i dag. Internationale erfaringer peger på Holland,
hvor RIVM er referencelaboratorium på majoriteten af alle referenceområder. Kritisk masse af
diagnostiske prøver er sikret ved, at RIVM tilbyder diagnostik omkostningsfrit for andre
laboratorier, hvilket er finansieret gennem en fast bevilling (modellen har medført, at RIVM til
tider er udfordret af et for stort prøve-flow).
■
Central varetagelse:
Rationalet bag den centrale varetagelse er, at sammenholdelse af alle
Som et eksempel på modellen med arbejdsdelingen ift. referencefunktioner er Sverige et eksempel på
et sammenligneligt land, der er ved at overgå til denne organisering. Referencelaboratorienetværket
skal sikre A) en klar arbejdsdeling ift. diagnostik mellem det centrale infektionsberedskab og de
svenske regioner samt B) tilstrækkelig dataindsamling til infektionsberedskabet.
Netværket af referencelaboratorier er ved at blive etableret i Sverige med forventet gennemførelse fra
sommeren 2017. En klar arbejdsdeling ift. referencediagnostik aftales således, at forskellige
laboratorier varetager referencediagnostikken for forskellige faglige områder. 9 specialområder er
øremærket til Folkhälsomyndigheten (FHM) som centrallaboratorium; grundet deres betydning for
infektionsberedskabet. En bestyrelse bestående af repræsentanter fra FHM og
universitetshospitalerne har beslutningsmandat på vegne af netværket ift. rokering af
opgavevaretagelse, betalingsniveau per område, mv. 25 patogener er udpeget til det mikrobiologiske
overvågningsprogram med anmeldelsespligt af positive prøver, som skal indsendes til FHM til
dybdegående diagnostik.
Den samlede betaling til varetagelsen af referencefunktionen for 35 relevante specialer i Sverige er
sat til 5 SEKm. Denne omkostning dækker kun referencefunktionen, dvs. opgaverne forbudne med at
25
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
være nationalt kompetencecenter mv., men dækker ikke selve udførslen af diagnostiske analyser. 4
SEKm finansieres af de svenske regioner baseret på indbyggertal, og 1 SEKm finansieres af FHM.
Omkostningerne til det mikrobiologiske overvågningsprogram dækkes af FHM gennem
statsbevillingen.
For at opretholde et effektivt infektionsberedskab er det for en række patogener (fx sygdomme som
indgår i børnevaccinationsprogrammet eller sygdomme der udgør særlig smittefare) nødvendigt at
foretage en detaljeret karakterisering med det formål at spore udbrud, identificere antibiotikaresistens,
rådgive om mulig forebyggende vaccinationer mv. Disse opgaver er ofte supplerende til
patientorienterede diagnostik, hvis fokus er at helbrede en patient på en omkostningseffektiv måde (se
figur 9 for eksempel på forskellen mellem diagnostik nødvendig for patientbehandling og diagnostik
nødvendig for et effektivt infektionsberedskab). Samtlige eksperter interviewet i forbindelse med
denne analyse har gjort klart, at en klar distinktion mellem patientorienteret og beredskabsdiagnostik,
og finansieringen heraf, er afgørende for at sikre et effektivt infektionsberedskab. Uagtet hvilken
tilgang, der vælges til at imødegå problemstillingen ift. volumennedgangen i diagnostik, er det kritisk at
sikre en robust governance, som adresserer arbejdsdelingen mellem regioner og SSI (og
arbejdsdelingen mellem regionerne) ift. områder/specialer (inkl. løbende tilpasning som følge af
teknologisk udvikling), finansieringen af prøver med interesse for infektionsberedskabet, og indsamling
af data fra prøver af overvågningsmæssig interesse varetaget uden for infektionsberedskabet.
En robust governance indebærer bl.a., at der er aftalt en entydig arbejdsdeling mellem SSI og de
enkelte regioner om, hvem der udfører hvilke opgaver – i første omgang, hvilken myndighed, der er
ansvarlig for at udføre laboratoriske undersøgelser for hvilke genstandsområder. Det aftales også,
hvilken volumen og med hvilken relevant spredning, disse undersøgelser skal udføres.
Hvis den valgte model indebærer, at undersøgelserne udføres decentralt, og dermed et andet sted
end hos den myndighed, der er ansvarlig for at indsamle og analysere informationen, indebærer
governance også klare regler og procedurer for, hvilken form for data og informationer, der skal
videregives til den centrale myndighed.
Udover klare roller og processer for udførelsen af analyserne, tilvejebringelsen af information og
videregivelsen af information, omfatter governance også klare regler for, hvem der kan træffe
beslutninger om ændringer, hvordan ændringer kan håndteres. Ændringer kan fx være, at den
centrale myndighed har behov for yderligere informationer, og/eller at der udføres yderligere eller
mere dybdegående analyser. Relevante ændringer kan også være, at det besluttes, at et patogen har
mere eller mindre vigtighed for infektionsberedskabet, og at de ansvarlige organisationer for
analyserne dermed skal justere deres analyseaktivitet tilsvarrende.
26
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0030.png
FIGUR 9 EKSEMPEL PÅ PATIENTORIENTERET DIAGNOSTIK VS. DIAGNOSTIK DER ER
NØDVENDIG FOR ET EFFEKTIVT INFEKTIONSBEREDSKAB
De diagnostiske analyser er imidlertid kun et af 5 trin i laboratorieunderstøttelsen. De 5 trin i
laboratorieunderstøttelse er: bestiller, udførelse af diagnostik, rapportering, analyse og fortolkning, og
respons. Særligt ved den decentrale model er det afgørende, at ansvar og roller for hvert trin, er klart
defineret for at opretholde et effektivt infektionsberedskab (se figur 10).
27
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0031.png
FIGUR 10 FEM TRIN I LABORATORIEUNDERSTØTTELSEN
28
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0032.png
6. Internationale erfaringer
Dette kapitel beskriver kortlægningen af internationale erfaringer fra sammenlignelige lande, nærmere
Sverige, Holland, Østrig og Belgien. De 4 lande er udvalgt i samarbejde med styregruppen og bidrager
til at beskrive relevante erfaringer ved forskellige organiseringer af det centrale infektionsberedskab i
sammenlignelige lande.
Kortlægningen tydeliggør, at der ikke eksisterer en bedste måde at organisere et infektionsberedskab
på. Erfaringerne giver imidlertid et indblik i, hvilke udfordringer og mulige løsninger, der er for
organiseringen af et effektivt infektionsberedskab. Disse erfaringer kan benyttes til at vurdere
gennemførligheden af forskellige modeller for fremtidens SSI.
6.1 Organisering af et centrale infektionsberedskab
Der er 4 nøgle-dimensioner, som karakteriserer måden et infektionsberedskab er organiseret på: 1)
autonomi, 2) integration af funktioner, 3) centralisering af forsknings- og laboratoriekapaciteter og 4)
integration af beredskabsområder. Disse 4 dimensioner er blevet beskrevet for de 4 lande og er
centrale i sammenligningen af infektionsberedskaber på tværs af lande (se figur 11). I tillæg til de 4
dimensioner varierer organiseringen af infektionsbredskabet også ift. centralisering af respons og
rapporteringsniveau.
FIGUR 11 ORGANISATORISK DESIGN AF NATIONALE CENTRALE INFEKTIONSBEREDSKAB
ADSKILLER SIG PRIMÆRT I 4 DIMENSIONER
For at skabet et indblik i hvordan det centrale infektionsberedskab er organiseret i andre lande, er
følgende 4 lande udvalgt til nærmere analyse:
■
Sverige,
grundet geografisk, demografisk og trusselsmæssig lighed til Danmark.
29
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0033.png
■
Holland,
grundet en centraliseret model og fordi de tidligere har solgt vaccineproduktionen fra,
■
Østrig,
grundet integration af det humane, veterinære og fødevarerelaterede beredskab.
■
Belgien,
grundet den decentrale organisering af referencelaboratorier.
og dermed gennemgået en udvikling, som på visse punkter ligner den, som SSI gennemgår nu.
Overordnet set organiserer det centrale infektionsberedskab sig i 3 modeller i de analyserede lande:
■
Sverige og Holland har et integreret og fokuseret humant infektionsberedskab med en aktiv,
koordinerende rolle ved udbrud, integreret laboratorieovervågning og fokus på anvendt forskning.
og miljø) med bredere ”Public Health” funktioner i én konsolideret myndighed, der også har
ansvar for laboratorieovervågning, men begrænset forskning og rolle ift. respons.
■
Østrig har sammenlagt beredskabsområder (humane, veterinære, fødevarerelaterede, samt vand
■
Belgien har ligesom Østrig konsolideret beredskab og ”Public Health” funktioner, men
laboratorieovervågning er varetaget gennem netværk af eksterne referencelaboratorier, der
styres centralt.
Figur 12 illustrerer organiseringen af infektionsberedskabet i hver af de 4 lande sammenholdt med
Danmark.
FIGUR 12 ORGANISERINGEN AF INFEKTIONSBEREDSKABET I SVERIGE, HOLLAND, ØSTRIG,
BELGIEN OG DANMARK
30
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
6.2 Hovedtrends for infektionsberedskaber
I analyserne af de internationale cases er der identificeret 4 gennemgående hovedtrends:
■
Databaseret overvågning:
Grundet teknologisk udvikling kan avanceret diagnostik i stigende
grad foretages omkostningseffektivt decentralt, hvilket medfører patientnær diagnostik og som
følge heraf bliver infektionsovervågning stadigt mere databaseret. Et databaseret
infektionsberedskab stiller særlige krav til datainfrastruktur, analysekompetencer (fx
bioinformatikere og statistikere) og governance struktur der sikrer, at de nødvendige analyser
foretages.
■
Konsolidering af mindre laboratorier og dermed en decentralisering af diagnostiske
opgaver:
På tværs af europæiske lande ses en konsolidering af mindre laboratorier for at samle
faglig ekspertise og sikre omkostningseffektivitet. Konsolideringen muliggør øgede
analysekompetencer, hvilket sammen med en præference for patientnær diagnostik medfører, at
centrallaboratorier oplever faldende volumen af diagnostiske prøver. Trenden udgør en
udfordring for den centrale infektionsovervågning ift. kritisk masse af diagnostiske prøver, da det
mest omfattende flow af prøver er på de konsoliderede decentrale laboratorier.
■
Anvendt forskning:
I flere lande (inkl. Holland og Sverige) er myndighederne ansvarlig for at
infektionsberedskabet i nogen grad er skiftet fra en bredere forskningsagenda til et fokus på
anvendt forskning ifm. infektionsberedskabet. De respektive lande analyseret i denne analyse
vurderer selv, at skiftet har resulteret i et styrket infektionsberedskabet, da den anvendte
forskning er mere fokuseret og svarer på spørgsmål, andre forskningsinstitutioner ikke
beskæftiger sig med.
■
Patientorienteret og infektionsberedskabsorienteret diagnostisk skal finansieres adskilt:
Interviewede eksperter fra ECDC, Holland, Sverige og Østrig har uafhængigt fremhævet
nødvendigheden af at adskille finansiering af patientorienteret diagnostik og dybdegående
diagnostiske analyser relateret til infektionsberedskabet ift. smittekarakterisering og
smitteopsporing med samfundsgavnlige effekter. Holland og Sverige har adskilt finansieringen
ved at statsfinansiere central, infektionsberedskabsorienterede diagnostik (fx typning og
resistensbestemmelse), hvilket sikrer, at der indsamles tilstrækkelig information.
6.3 Sverige
Folkhälsomyndigheten (FHM) varetager Sveriges humanberedskab og er et eksempel på et centralt
fokuseret humanberedskab, hvor FHM har ansvaret for at den nødvendige beredskabsrelaterede
diagnostik bliver udført. Forskningen i FHM er primært begrænset til anvendt forskning relateret til
infektionsberedskabet. FHM har desuden ansvaret for en række andre folkesundhedsrelaterede
funktioner ud over infektionsberedskabet, som fx livstilssygdomme og mentalt helbred.
FHM beskæftiger ca. 500 medarbejdere og har et budget på ca. 530 SEKm, heraf ca. 430 SEKm i
statsbevilling, ca. 60 SEKm i fondsbevillinger og ca. 40 SEKm i forretningsmæssig indtægt (fx fra
specialdiagnostik) og anden indkomst (fx træningskurser, rådgivning mv.). Det skal dog bemærkes,
som ovenfor nævnt, at FHM’s opgaveportefølje spænder bredt på tværs af folkesundheden (Public
Health).
31
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
Vi har igennem analyse og interview med eksperter fra FHM kortlagt Sveriges infektionsberedskab ift.
de 4 ovennævnte dimensioner:
1. Autonomi (graden
af autonomi fx uafhængig institution eller enhed direkte under
Sundhedsministeriet):
FHM har en høj grad af autonomi:
–
FHM er en offentlig myndighed under Sundheds- og Socialministeriet med mandat til at
varetage infektionsberedskabet og udstede bekendtgørelser.
allokering af ressourcer.
–
Regeringen udpeger direktøren for FHM og bestemmer målsætninger og opgaver samt
–
FHM har uafhængighed ift. operationelle beslutninger, fx risikovurdering af sygdomsudbrud.
2. Integration af funktioner (graden
af integration af fx overvågning og respons):
FHM har en relativ høj grad af integration af funktioner:
–
FHM er ansvarlig for kriseberedskab og udarbejdelse af nationale beredskabsplaner.
–
FHM overvåger smitsomme humane sygdomme gennem konsolidering af mikrobiologiske
diagnostiske analyseresultater fra interne og eksterne laboratorier, samt gennem
referencefunktion for en række prioriterede infektionssygdomme.
–
FHM er kontaktpunkt til internationale smitteovervågnings- og beredskabsinstitutioner.
–
FHM har et døgnberedskab gennem vejledning og laboratorieaktiviteter ved mistanke om
udbrud.
–
FHM koordiner national kommunikation ved udbrud og offentlig orientering om risici.
–
I tilfælde af smitteudbrud er FHM den ansvarlige myndighed.
–
Den operationelle respons ved smitteudbrud er i udgangspunkt varetaget af lokale
myndigheder, men ved nationale udbrud har FHM en koordinerende rolle ift.
responsimplementering.
3. Centralisering af forsknings- og laboratoriekapaciteter (niveauet
af laboratorieaktiviteter internt og
igennem eksterne samarbejder):
FHM har centrale laboratoriekapaciteter og laver anvendt forskning ifm. infektionsberedskabet:
–
FHM har omfattende laboratorie faciliteter inklusiv Skandinaviens eneste P4 laboratorie.
–
FHM udfører primær- og specialdiagnostik for hospitaler mod betaling, men det udgør en
mindre del af deres aktiviteter.
–
For at imødekomme den hjemtagning af diagnostikken af Länene, som FHM oplever, er der i
Sverige ved at blive etableret et netværk af referencelaboratorier, som effektueres juli 2017.
FHM vil fortsat være referencelaboratorie på 9 specialområder (som er vurderet til at være
særlig kritiske at holde tæt på infektionsberedskabet), men ideen er, at FHM skal blive et mere
virtuelt beredskab, hvor FHM indsamler data fra en række referencelaboratorier. FHM kommer
derved til at overvåge smitsomme humane sygdomme gennem konsolidering af resultater fra
32
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
diagnostiske analyser fra interne og eksterne laboratorier, samt gennem referencefunktion på
de prioriterede infektionssygdomme.
–
FHM har mandat til forskning inden for myndighedsområde og forskningsaktiviteter er
målrettet anvendte formål der kan forbedre opgaveløsningen. Dertil indgås en række
forskningssamarbejder med eksterne institutioner med udgangspunkt i P4 laboratoriet,
herunder med Karolinska hvor samarbejdet bl.a. styrkes gennem fælles ph.d.-studerende.
4. Integration af beredskabsområder (graden
af integrationen af det humane, veterinære og
fødevarerelaterede beredskab):
FMH har lav grad af integration af beredskabsområder:
–
I Sverige er der ingen formel integration med det veterinære beredskab eller
fødevarerelaterede beredskabet, men tæt samarbejde i praksis.
–
Del af zoonose samarbejdet (Zoonossamverkansgruppen) med Arbetsmiljöverket,
Jordbruksverket, Livsmedelsverket, Statens veterinärmedicinska anstalt samt Sveriges
Kommuner og Landsting.
I FHM er der integreret en række bredere Public Health funktioner, herunder livsstilssygdomme,
mentalt helbred og kønssygdomme. Kombinationen af flere folkesundhedsrelaterede funktioner har
givet synergi ift. indsamling, analysering og rapportering af data, samt givet en langt større kapacitet af
statistikkere. Desuden kvalitetssikre FHM alle mikrobiologiske laboratorier i Sverige og monitorer
hvilke diagnostiske analyser der udføres, således at manglende diagnostik kan blive sat op centralt
hvis nødvendigt.
6.4 Holland
RIVM varetager Hollands humanberedskab og er et eksempel på et centralt fokuseret
humanberedskab, hvor RIVM er centralt referencelaboratorie på majoriteten af infektionssygdomme. I
Holland har man forsøgt, at imødekomme de diagnostisk hjemtagninger ved en flad statsbevilling,
hvilket gør det ”gratis” at få prøver analyseret på RIVM, for at sikre et flow af prøver. Det har følgelig
efterladt RIVM i en økonomisk udfordring, idet RIVM primært udføre de komplicerede og dyre
diagnostiske analyser.
RIVM beskæftiger ca. 1.500 medarbejdere, hvor af ca. 380 er en del af ”Infectious Disease and
Vaccinology” som primært udgør det laboratoriebaserede beredskab.
Det hollandske Ministerium for Sundhed, Velfærd og Sport havde en separat institution fra RIVM, der
stod for produktionen og distributionen af vacciner (NVI, det hollandske vaccineinstitut), som blev solgt
i 2012 til SII (Serum Institute of India) for 32 EURm. Efter salget blev NVI’s myndighedsopgaver
integreret i RIVM. Dette inkluderede vaccineforsyningen og forebyggelsesprogram, samt enheden
Intravacc, der laver vaccineforskning og udvikling.
Vi har igennem analyse og interview med eksperter fra RIVM kortlagt Hollands infektionsberedskab ift.
de 4 ovennævnte dimensioner:
1. Autonomi (graden
af autonomi fx uafhængig institution eller enhed direkte under
Sundhedsministeriet)
33
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
RIVM har en høj grad af autonomi:
–
RIVM’s lovgrundlag sikrer uafhængighed i forhold til operationelle beslutninger inklusiv
risikovurder og forskning.
–
Strategiske beslutninger, økonomi og kvalitet i forskning overvåges af en bestyrelse
bestående af repræsentanter fra forskellige ministerier og Hollands videnskabelige akademi.
2. Integration af funktioner (graden
af integration af fx overvågning og respons)
RIVM har en høj grad af integration af funktioner:
–
RIVM har vidtrækkende ansvar ift. både forebyggelse, overvågning og respons.
–
Ansvar for nationale guidelines og overvågning af infektionsforebyggelse, smitteberedskab og
vaccinationstilslutning ligger hos RIVM.
–
RIVM har ansvar for overvågning af infektionssygdomme gennem laboratorieovervågning og
dataindsamling fra eksterne laboratorier.
–
I tilfælde af lokale smitteudbrud har RIVM en rådgivende rolle, men ansvaret for den
operationelle respons ligger hos de lokale myndigheder. Ved nationale udbrud af smitsomme
sygdomme overtager RIVM koordinationen på tværs af lokale myndigheder, fx ved Ebola-
udbruddet, hvor RIVM koordinerede forebyggelsesstrategien.
–
RIVM rapporterer direkte til Sundhedsministeren.
3. Centralisering af forsknings- og laboratoriekapaciteter (niveauet
af laboratorieaktiviteter internt og
igennem eksterne samarbejder)
RIVM har omfattende centrale laboratoriekapaciteter og laver anvendt forskning ifm.
infektionsberedskabet:
–
RIVM har omfattende laboratorie kapaciteter og yder primær- og specialdiagnostik for
hospitaler og er referencelaboratorie på majoriteten af infektionssygdomme (enkelte
universitetshospitaler er referencelaboratorie på få patogene).
–
RIVM har forskningsaktiviteter inden for både epidemiologi, immunologi og mikrobiologi og
udgav i 2015 149 rapporter, 802 videnskabelige artikler og 19 ph.d.-studerende modtog deres
grad fra RIVM. 2/3 af forskningsfinansieringen er dedikeret til anvendt forskning for at forbedre
løsningen af myndighedsopgaver og 1/3 er til innovation for at sikre ny viden og teknologi.
4. Integration af beredskabsområder (graden
af integrationen af det humane, veterinære og
fødevarerelaterede beredskab)
RIVM har relativ lav grad af integration af beredskabsområder:
RIVM er ansvarlig for overvågning og risikovurdering af smitsomme sygdomme fra dyr,
miljø og fødevarer som kan udgøre en trussel for mennesker.
–
Nye zoonoser bliver identificeret i en samarbejdsgruppe med en række eksperter fra en række
myndigheder og universiteter.
34
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
–
Hollands fødevaremyndighed er ansvarlig for kontrol med vand og fødevarer, men ofte
supporteret af RIVM.
6.5 Østrig
AGES varetager Østrigs humane, veterinære og fødevarerelaterede beredskab, samt vandsikkerhed
og pesticider i landbruget. Forud for etableringen af AGES var det Østrigske beredskab karakteriseret
ved en meget decentral struktur, med adskillige lokale institutioner/laboratorier og betydelige overlap i
opgaveportefølje. En af bevæggrundene for etableringen af AGES var en delvis konsolidering af
institutioner/laboratorier mhp. realisering af skalafordele og optimeret brug af ressourcer. AGES
beskæftigede i 2015 ca. 1.360 medarbejdere og havde en omsætning på 136 EURm, dog stammer
store dele af omsætningen fra opgaver uden for humanberedskabet fx ift. fødevare og miljø. AGES
oplever hjemtagning af diagnostisk til hospitalerne, og derved et fald i flow af prøver; en udfordring
som stadig er uløst i Østrig.
Vi har igennem analyse og interview med eksperter fra AGES kortlagt Østrigs infektionsberedskab ift.
de 4 ovennævnte dimensioner:
1. Autonomi (graden
af autonomi fx uafhængig institution eller enhed direkte under
Sundhedsministeriet)
AGES har en høj grad af autonomi:
–
AGES har en høj grad af selvstændighed gennem privat virksomhedskonstruktion (ejet af
Sundhed- og Kvindeministeriet og Ministeriet for Landbrug, Skov, Miljø og Vand).
indkomst.
–
Beføjelse til at udbyde og udvikle forretningsområder, hvilket i 2016 dækkede ca. 40% af
–
Operationel autonomi i forhold til risikovurdering.
–
AGES har en bestyrelse bestående af medlemmer fra Sundhed- og Kvindeministeriet,
Finansministeriet og Ministeriet for Landbrug, Skov, Miljø og Vand samt
medarbejderrepræsentanter, som skal godkende økonomi og strategiske beslutninger.
2. Integration af funktioner (graden
af integration af fx overvågning og respons)
AGES har en lav grad af integration af funktioner ift. det humane infektionsberedskab:
–
Ansvarlig for infektionsovervågning, men kun supporterende rolle ved større infektionsudbrud.
–
Ansvarlig for overvågning af 52 infektionssygdomme bestemt af WHO gennem digital
indberetning fra lokale myndigheder og driver referencelaboratorier på en række
infektionssygdomme der bistår infektionsovervågningen.
koordinatorer ved nødstilfælde; AGES har kun en rådgivende rolle.
–
Lokale myndigheder er ansvarlige for respons og nedsætter selv komiteer og nominerer
–
Ved omfattende national smittefare vil Sundhedsministeriet med rådgivning af AGES
koordinere indsatsen. For eksempel ved udbruddet af ebola i Vestafrika var AGES ansvarlig
for at sende blodprøver til et P4 laboratorium i Tyskland og opsatte en national hotline, men
AGES var ikke involveret i isolationen af patienter på hospitalerne.
samtidig, og AGES tilbyder rådgivning ved lokale udbrud.
–
På fødevareområdet ligger responsansvaret i AGES, når det implicerer flere provinser
35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
–
Kommunikation styres af Sundhedsministeriet ved nationale infektions nødstilsfælde.
3. Centralisering af forsknings- og laboratoriekapaciteter (niveauet
af laboratorieaktiviteter internt og
igennem eksterne samarbejder)
AGES har centrale laboratoriekapaciteter og begrænset forskning:
–
På tværs af kompetenceområder har AGES Østrigs største laboratoriekapacitet, men
størstedelen vedrører fødevarekontrol, vandkvalitet mv.
–
På det humane område udfører AGES både primær- og specialdiagnostik for hospitaler, men
volumen er faldende hvilket udgør et betydeligt finansieringsproblem der fortsat er uløst.
men enkelte sygdomme sendes til samarbejdslaboratorier i Tyskland og England.
–
AGES har et BSL-3 laboratorie samt teknologi til at udføre de fleste diagnostiske opgaver,
–
AGES udfører forskningsopgaver gennem ph.d.-studerende for at sikre lægefaglige
kompetencer, men infektionsberedskabet er afhængigt af international vidensdeling ved nye
trusler.
4. Integration af beredskabsområder (graden
af integrationen af det humane, veterinære og
fødevarerelaterede beredskab)
AGES har høj grad af integration af beredskabsområder:
–
AGES’ laboratorier er geografisk splittet og kun i få tilfælde, er der direkte laboratoriemæssige
synergi (alle rabies tilfælde, inklusiv humane, testes på de veterinære laboratorier).
–
Synergi opstår ved sporing og forebyggelse af veterinær-, vand- og fødevarerelaterede
sygdomsudbrud i mennesker (AGES opstod i kølvandet på variant-Kreutzfeldt-Jakob sygdom,
hvor det humane, veterinære og fødevarerelaterede beredskab vurderedes til at mangle
koordination).
6.6 Belgien
WIV-ISP varetager Belgiens humane og fødevarerelaterede beredskab, samt en bredere
opgaveportefølje vedrørende folkesundhed. WIV-ISP er et eksempel på en organisering af
infektionsberedskabet, hvor decentrale og centrale referencelaboratorier styres centralt, idet WIV-ISP
har mandat til at udbyde specialeområderne og udpege referencelaboratorier. WIV-ISP er er selv
referencelaboratorie på 18 af 45 speciale områder og har derved sikret sig et stabilt prøve-flow, hvilket
i nogen grad modvirker udfordringen med hjemtagningen af diagnostiske analyser. WIV-ISP
beskæftigede ca. 500 medarbejdere i 2016, og havde et budget på ca. ca. 40 EURm. WIV-ISP har
desuden ansvart for en række andre folkesundhedsrelaterede opgaver, fx opfølgning af cancer
strategien. Derudover er WIV-ISP ved at fusionere med det veterinære beredskab. Det belgiske
infektionsberedskab minder dermed om organiseringen i Østrig, da det humane, veterinære og
fødevarerelaterede beredskab vil blive samlet i en institution.
Vi har igennem analyse og interview med eksperter fra WIV-ISP kortlagt Belgiens infektionsberedskab
ift. de 4 ovennævnte dimensioner:
36
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1. Autonomi (graden
af autonomi fx uafhængig institution eller enhed direkte under
Sundhedsministeriet)
WIV-ISP har en høj grad af autonomi:
–
WIV-ISP er en selvstændig organisation, der rapporterer til det belgiske sundhedsministerium
(Federal Public Ministry of Public Health).
–
WIV-ISP’s uafhængighed er garanteret og overvåget af et videnskabeligt råd, som etablerer
WIV-ISP’s videnskabelige strategi, herunder det årlige arbejdsprogram, og er ansvarlige for
den videnskabelige forvaltning, overvågning og kvalitetskontrol af gennemførelsen af
programmet, samt kommunikation og formidling.
universiteter. De reviderer bl.a. WIV-ISP forskningsprogram, rådgiver WIV-ISP om brede
videnskabelige spørgsmål, samt rådgiver WIV-ISP’s direktør.
–
WIV-ISP har 4 videnskabelige rådgivende paneler, bestående bl.a. af forskere fra Belgiens
2. Integration af funktioner (graden
af integration af fx overvågning og respons)
WIV-ISP har relativ lav grad af integration af funktioner:
–
WIV-ISP har det overordnede ansvar for den epidemiologisk overvågning i Belgien.
–
Det belgiske sundhedsministerium har på nuværende tidspunkt ikke en klar national politik for
samarbejdet mellem sundhedsinstitutioner og ej heller et formaliseret netværk af
sundhedsfunktioner. Dobbelt føderativt system med tre regioner (Flandern, Vallonien og
Bruxelles) komplicerer yderligere.
regioner og provinserne.
ISP.
–
WIV-ISP sikrer den nationale koordinering af folkesundhedsaktiviteter på tværs af staten, de 3
–
Responsimplementering er varetaget af myndighederne med support og rådgivning fra WIV-
3. Centralisering af forsknings- og laboratoriekapaciteter (niveauet
af laboratorieaktiviteter internt og
igennem eksterne samarbejder)
WIV-ISP har centrale laboratoriekapaciteter inden for de speciale områder de har reference
funktion på og laver anvendt forskning ifm. infektionsberedskabet:
–
WIV-ISP koordinerer et netværk af sentinelovervågnings laboratorier, samt tilsyn af 45
nationale reference centre. WIV-ISP står for datalagering, databehandling samt formidlingen
af data fra disse
frivilligt til WIV-ISP (ca. 60% rapporterede i 2013).
□
Et netværket af 163 sentinelovervågnings laboratorier blev oprettet i 1983. De rapporterer
□
De nationale referencecentre er oftest finansieret af WIV-ISP (18 centre), det nationale
institut for sundheds- og invalideforsikring (NIHDI/INAMI) og/eller Federal Agency for the
Safety of the Food Chain (FASFC). De nationale referencecentre samarbejder på frivillig
basis med WIV-ISP, men er siden 2011 løbende blevet forstærket med veldefinerede
områder og guidelines fra WIV-ISP.
37
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
□
WIV-ISP har mandat til det overordnede ansvar for alle referencefunktioner og udbyder
dem hver 5. år. De decentrale laboratorier, så vel som WIV-ISP selv, kan så byde ind for at
få tildelt en referencefunktion, dog har patogener højt prioriterede for infektionsberedskabet
referencefunktioner centralt på WIV-ISP.
og antibiotikaresistens og rapportere alle deres resultater til WIV-ISP, som står for
datalagering, databehandling, samt formidling af disse.
□
De nationale referencecentre er oftest involveret i differentiel diagnostik, specialdiagnostik
–
WIV-ISP har egne forskningsaktiviteter: 100 forskningsprojekter (fondsfinansieret af belgiske
og internationale partner), over 200 peer-reviewed artikler og 10 patenter.
4. Integration af beredskabsområder (graden
af integrationen af det humane, veterinære og
fødevarerelaterede beredskab)
WIV-ISP vil fra 2020 have høj grad af integration af funktioner, men pt er integrationen delvis høj:
–
Det fødevarerelaterede infektionsberedskab er en del af WIV-ISP af historiske årsager, da der
var faglige kompetencer til at etablere det under WIV-ISP.
–
WIV-ISP er i gang med at fusionere med det veterinære institut (CODA-CERVA) til et nyt
institut kaldet Sciensano. De deler allerede specialiserede platforme og services. Planen er at
flytte det til et samlet campus i 2020 og vil tilsammen udgøre 750 medarbejdere.
38
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0042.png
7. Modeller for det fremtidige SSI
Følgende afsnit har til formål at give et overblik over mulige fremtidige modeller for varetagelsen af
SSI’s opgaver og infektionsberedskabet, deres økonomi samt fordele og ulemper.
I analysen er valgt 4 modeller:
■
Model A – ’SSI i balance’:
SSI’s opgaveportefølje forbliver relativt uforandret, og økonomien er i
balance med en bevilling på ca. 238 DKKm årligt. Modellen kræver indførelse af en governance,
der håndterer udfordringen vedrørende hjemtagning af diagnostiske analyser. Og økonomien er
bragt i balance gennem implementering af de beskrevne løftestænger. Der kan være behov for
mindre opgavebortfald, fx specifikke forskningsprojekter.
■
Model B – ’Fokuseret humanberedskab’:
SSI’s opgaveportefølje fokuseres på
infektionsberedskabet og de aktiviteter, som er kritiske herfor. Det indebærer, at mikrobiologiske
referencefunktioner på sygdomme, der ikke er kritiske for infektionsberedskabet, samt den
autoimmune diagnostik og forskning, som foregår i Biobank & Biomarkører, overgår til
laboratorier i regionerne som del af en ny arbejdsdeling. Den epidemiologiske forskning samt
vaccineforskning og -udvikling kan flyttes til universiteterne. Den fremadrettede organisering,
prioritering og finansiering af forskningen fastsættes og besluttes af de modtagende universiteter
mv.
De databaserede aktiviteter i infektionsberedskab bliver en mindre, selvstændig myndighed eller
en afdeling under Sundhedsstyrelsen. Laboratoriereferencefunktioner og ansvaret for den
beredskabsrelaterede diagnostik fordeles blandt regionerne, og styres gennem en klar
governance i forhold til dataindsamling og fordeling af referencefunktioner. Ansvaret for den
neonatale screening gives til regionerne, da det er en myndighedsopgave. Center for Biosikring
& Bioberedskab (CBB) flyttes til fx Beredskabsstyrelsen. Indkøb og leverandørfunktion
vedrørende vacciner flyttes til regionerne og kombineres fx med regionernes eksisterende
medicinindkøb. Forskning overføres til universiteterne. Biobanken flytter organisatorisk
tilhørsforhold, fx til universiteterne, eller oprettes som en selvstændig myndighed under
Sundheds- og Ældreministeriet.
■
Model C – ’Decentral organisering’:
SSI’s opgaveportefølje placeres på en række institutioner.
■
Model D – ’Et udvidet SSI’:
SSI’s opgaveportefølje er identisk med model A, og udvides med
det veterinære beredskab. Det veterinære beredskab indebærer, at forskning og rådgivning
primært blive varetaget af Københavns Universitet, mens SSI varetager diagnostik tilknyttet det
veterinære beredskab. Den veterinære diagnostik indebærer både beredskabsmæssig
diagnostik, som er bevillingsfinansieret, samt salg af diagnostiske ydelser.
Disse modeller beskrives uddybende i det følgende. Det bemærkes, at der vil være
transaktionsomkostninger forbundet med model B og model C, som ikke er kvantificeret.
7.1 Model A: SSI i balance
Beskrivelse af model A
39
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0043.png
Udgangspunktet for model A er et SSI i økonomisk balance på langt sigt (2021) med en samlet
bevilling, der ikke overstiger 238 DKKm
6
.
SSI’s opgaveportefølje bevares nogenlunde som i dag, men med tilpasninger for at adressere 3
udfordringer:
■
Hjemtagning af diagnostik af regionerne, hvilket adresseres ved en governance og proces for
arbejdsdelingen mellem SSI og regionerne (jf. kapitel 5).
fokuseringstiltag.
■
Strukturel ubalance i SSI’s økonomi (jf. kapitel 4), hvilket adresseres gennem effektiviserings- og
■
Kompleksiteten i SSI’s organisation reduceres ved, at ejendomsadministration overgår til
Bygningsstyrelsen. Dette bør struktureres som en omkostningsneutral ændring, men giver SSI
fleksibilitet ift. op-/nedskalering, og reducerer usikkerhed på indtægtssiden for SSI.
Model A sikrer, at SSI i fremtiden er en slankere og mere fokuseret organisation økonomisk og
organisatorisk, men med en relativ stabil opgaveportefølje ift. nuværende. Figur 13 illustrerer en
oversigt over SSI’s organisering i model A.
FIGUR 13 ORGANISERING AF SSI I MODEL A
6 Ekskl. den bevilling på 1,3 DKKm som SSI modtager fra Miljø- og Fødevareministeriet i 2017
40
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0044.png
Økonomi i model A
SSI’s økonomi er i strukturel ubalance på 38-68 DKKm i 2021 (jf. kapitel 4). Med henblik på at bringe
balance i SSI’s økonomi, er en række løftestænger identificeret. Figur 14 viser de primære
løftestænger, der er karakteriseret ved at have begrænsede konsekvenser for de faglige dele af SSI.
Samlet set er de primære løftestænger vurderet til at forbedre SSI’s økonomi med ca. 45 DKKm (se
kapitel 8 for den mere detaljeret gennemgang af løftestængerne):
■
Effektiviseringer i fagområderne samt støttefunktionerne og øgede indtægter fra eksterne
forventes at kunne forbedre resultatet med ca. 10 DKKm.
■
SSI’s lånevilkår er blevet ændret fra 2017, hvilket medfører nye finansielle udgifter på ca. 18
DKKm årligt. SSI kan kompenseres for disse ved en tilsvarende forøgelse af bevillingen.
standard for staten, vil give en årlig besparelse på ca. 17 DKKm.
■
En ændring af afskrivningshorisonten på bygninger til 50 år (fra nuværende 40 år), som er
■
Yderligere forbedringer af økonomien vil kræve reduktion af økonomiske buffere/reserver, øgede
indtægter fra eksterne partnere såsom Københavns Universitet og reduktioner i
opgaveporteføljen i de faglige områder med potentielle implikationer for forskningen og
infektionsberedskabet til følge, som også er beskrevet i kapitel 8.
■
Samlet vil der være ca. 615-620 årsværk i model A, eftersom ca. 20-25 årsværk i Campus vil
overgå til Bygningsstyrelsen. Herudover vil årsværkstallene i de diagnostiske afdelinger afhænge
af aftalen med regionerne.
41
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0045.png
FIGUR 14 PRIMÆRE LØFTESTÆNGER I MODEL A
Fordele ved model A
■
Ved at bevare SSI i en lignende form som det nuværende, bevares den nuværende synergi, for
eksempel A) mellem infektionsberedskabet og de mikrobiologiske specialeområder, B) mellem
de respektive forskningsområder og C) mellem varetagelsen af Biobanken og forskningen.
■
Ved at samle alle trin i varetagelsen af infektionsberedskabet fra diagnostik til risikovurdering og
smittesporing, sikres et enkelt kontaktpunkt for myndighederne samt reducerede udfordringer ift.
koordination ved smitteudbrud.
sikres et entydigt ansvar ift. nye infektionstrusler.
■
Ved at have samlet diagnostiske og forskningsmæssig aktivitet på tværs af specialeområder
■
Ved at fastholde forskningen i dens nuværende bestand kan det nuværende forskningsmiljø
bestå. Såfremt dele heraf flyttes eller lukkes, er der en risiko for, at forskningsmiljøet beskadiges,
og at nogle forskere ikke fortsætter.
Ulemper ved model A
■
Ved ikke at ændre på opgaveporteføljen, vil SSI fortsat være en kompleks organisation med en
bred og varieret opgaveportefølje.
■
SSI’s økonomi er fortsat udsat for en række risici, herunder svingende indtægter fra licenser,
dækningsbidrag fra vaccinehandel, fonde med dertilhørende egenfinansiering osv.
42
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0046.png
■
SSI’s økonomi er udsat for risici forbundet med implementering af effektiviseringsinitiativer.
Relevant international erfaring ift. model A
■
I model A bibeholdes størstedelen eller hele referencelaboratoriefunktionen centralt. Dette er
sammenligneligt med Holland, hvor RIVM er referencelaboratorium på majoriteten af patogener
(nogle referencefunktioner er dog lagt ud til decentrale laboratorier).
■
I model A fortsætter SSI med at have et dedikeret forskningsformål. Dette svarer til Belgien, hvor
WIV-ISP både varetager infektionsberedskabet og er en statslig forskningsinstitution. WIV-ISP
har således frie beføjelser ift. forskningsprojekter, og ansatte anses som videnskabeligt
personale. Modellen afviger i nogen grad fra den udvikling man har haft i Holland og Sverige,
hvor forskningen er blevet reduceret og fokuseret.
■
I model A har SSI fortsat et humant fokus, og det veterinære og fødevarerelaterede område
varetages af andre myndigheder. Dette er også tilfældet i Sverige og Holland; begge lande har
dog ansvar for en bredere opgaveportefølje ift. folkesundhed.
Overdragelse af ejerskab, drift og vedligehold til Bygningsstyrelsen
Foruden løftestængerne vil man i model A overdrage ejerskab, drift og vedligehold af Campus inkl.
alle bygninger til Bygningsstyrelsen. Den økonomiske effekt for SSI bliver neutral, idet SSI's bevilling
forhøjes svarende til den husleje, der fastsættes for SSI
7
. Bygningsstyrelsen overtager dermed også
driften af eksternes faciliteter.
Herved overdrages usikkerheden forbundet med den fremtidige husleje fra eksterne. SSI har også
fortsat incitament til at reducere arealer og huslejer, imens Bygningsstyrelsen forestår den
fremadrettede udvikling af Campus.
Bygningsstyrelsen har i forvejen overtaget campus fra universiteterne. Det forudsættes her, at
Bygningsstyrelsen opbygger/overtager nødvendige kapaciteter ift. administration og vedligehold af
tunge, tekniske faciliteter, såsom GMP-faciliteter, DANAK-faciliteter etc. samt overtager forpligtelser
ift. eksterne.
I forhold til model A er to yderligere overvejelser relevante:
Optimering af SSI’s indkøb
SSI havde i 2016 en samlet indkøbsvolumen på ca. 1 DKKmia, hvor ca. 600 DKKm vedrørte det
aktuelle SSI, mens en del omkostninger vedrørte salget af vaccineproduktionen, og en del
omkostninger følger af, at SSI er koncernindkøbsfunktion for SUM’s koncern. For et nedbrud af
indkøbsvolumen på arter og udbudstype henvises til appendiks. Det bemærkes endvidere, at SSI’s
fremtidige indkøbsvolumen forventes fortsat at være højt men dog ikke på samme høje niveau som i
2016.
SSI kan potentielt optimere indkøbsfunktionen i alle faser af indkøbskæden – fra bestilling og
kravsspecifikation, til indkøb via udbud til opfølgning og analyse. Givet den aktuelle lokale
bestemmelse over indkøb, den aktuelle lave udbudsgrad, den lokale opfølgning og den lave grad af
analyse af indkøbsvolumen, vurderes potentialet for indkøbsbesparelse ved en forbedret styring og
7 Tilsvarende for de andre statslige myndigheder på Campus
43
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0047.png
organisering at være højt. Den potentielle besparelse på indkøb kan opnås både gennem reduceret
volumen, lavere priser, hævdelse af claims og deling af risiko med leverandører. Appendiks
indeholder også en mere detaljeret beskrivelse af den nuværende indkøbsfunktion samt potentielle
forbedringsområder.
IT-leverancer fra Sundhedsdatastyrelsen (SDS)
SDS er koncern-IT for SUM og IT-leverandør til SSI. Idet SSI’s årsværk fra 2017 er reduceret med ca.
40 pct., har SSI reduceret sin betaling for it-ydelser med ca. 40 pct. til ca. 28 DDKm.
SDS overvejer at indføre en mere produktbaseret afregningsmodel. Idet SDS’s kunder er SUM-
institutioner, medfører en ændret betalingsmodel kun overførsler mellem institutioner inden for SUM’s
koncern.
7.2 Model B: Fokuseret humanberedskab
Beskrivelse af model B
SSI er i dag infektionsberedskab, forskningsorganisation, vaccineudvikler, biobank, koncernindkøber,
vaccine-grossist, CBB og ejendomsadministrator. Det skal indledningsvis bemærkes, at model B er et
kontinuum, idet SSI’s aktuelle opgaver har mere eller mindre direkte relevans for
infektionsberedskabet. Der er således ikke tale om binære tilhørsforhold. Modellen kan dermed også
varieres på forskellige måder, idet en gruppe af opgaver kan vælges at fortsætte på SSI eller placeres
andre steder.
I model denne version af B fokuseres opgaveporteføljen til kerneopgaverne relateret til
infektionsberedskabet, dvs. de dele af SSI, der udgør eller direkte understøtter
myndighedsopgaverne,
jf. sundhedsloven §222 (se
figur 15):
■
Det databaserede infektionsberedskab.
■
Center for Biosikring & Bioberedskab.
■
Forebyggende aktiviteter og overvågning af vaccinationstilslutning.
■
Den neonatale screening, og dermed biobanken.
■
Vaccineforsyningen inkl. kvalitetskontrol.
■
Den anvendte forskning relateret til infektionsberedskabet.
■
De mikrobiologiske specialer, der er af særlig interesse for infektionsberedskabet som beskrevet
i kapitel 5.
Som det også beskrives i kapitel 5, skal der i model B være fokus på at etablere en governance for
national fordeling og planlægning af referencelaboratorier samt indhentning af data.
Herved flyttes en række opgaver, som SSI varetager i dag:
■
Som en del af en gentænkte arbejdsdeling overgår nogle opgaver til regionerne:
–
De mikrobiologiske specialer, der ikke er af særlig interesse for infektionsberedskabet overgår
til regionerne.
–
Den autoimmune diagnostik og forskning som foregår i Biobank & Biomarkører overgår til
laboratorier i regionerne.
44
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0048.png
■
Den epidemiologiske forskning samt vaccineforskning og -udvikling effektiviseres og flyttes til
universiteterne. Den fremadrettede organisering, prioritering og finansiering fastsættes og
besluttes af de modtagende universiteter.
■
Ejendomsadministrationen overgår til Bygningsstyrelsen.
For funktioner med forpligtigelser overfor eksterne der flyttes, følger forpligtigelserne med. Særligt
usikkerheden vedrørende den fremtidige husleje for AJ Vaccines skal håndteres i denne
sammenhæng.
FIGUR 15 ORGANISERING AF SSI I MODEL B
Økonomi i model B
De økonomiske effektiviseringstiltag i model A kan også gennemføres i model B. Derudover er der en
række opgaver, som bortfalder i model B (se figur 16). Dette omfatter:
■
Ophør af udvikling af antistoffer (en del af afd. Autoimmunologi og Markører).
■
Flyt Diagnostik og Forskning i autoimmune diagnoser til regionerne (en del af afd.
Autoimmunologi og Markører).
■
Flyt Epidemiologisk forskning inkl. Bandim Health Project til universiteterne.
45
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
■
Flyt Vaccineforskning og -udvikling, og QC-Bio til universiteterne.
■
Ophør af forretningsudvikling (vil naturligt bortfalde jf. flytning af Vaccineforskning og -udvikling).
Herudover skal opgavebortfaldet ses i sammenhæng med en tilpasning af støttefunktioner, særligt de
dele der direkte understøtter diagnostikken og forskningen.
For de opgaver, der overtages af andre institutioner, lægges til grund, at de modtagende institutioner
selv har administrative funktioner. Autoimmunologi og Markører, Epidemiologisk forskning,
Vaccineforskning og –udvikling, og QC-Bio, samt Forretningsudvikling har tilsammen et forventet
resultat i 2017 på -11 DKKm før indirekte omkostninger og -61 DKKm efter indirekte omkostninger. Til
disse tal skal man være opmærksom på 3 forhold:
■
I nogle tilfælde afspejler indtægterne ikke den faktiske værdi, der genereres af disse afdelinger,
fx for Forretningsudvikling, hvor indtægterne tilfalder de områder, der genererer dem, eller for
forskningen i Infektionsepidemiologi, som understøtter infektionsberedskabet samt forskningen i
medfødte sygdomme.
■
I prognose 1 for 2017 har SSI ikke fordelt den frie bevilling på ca. 227 DKKm på aktiviteter, så
efter en fordeling af disse indtægter, kan den endelige økonomi i disse afdelinger blive forbedret.
Yderligere berør forhandlingerne om betalingen fra regionerne på 32 DKKm flere af disse
afdelinger specifikt
Såfremt afdelinger fremover skal tilkøbe samme ydelser eksternt, afhænger økonomien af,
hvordan de afbetalinger er sammenlignet med de interne handler.
■
Ovenstående tal indeholder interne handler mellem de nævnte afdelinger og det resterende SSI.
■
Samlet vil der umiddelbart være ca. 435-440 årsværk i SSI i model B
–
ca. 125-130 årsværk vil overgå til andre institutioner vedrørende vaccineforskningen og –
udviklingen.
–
ca. 50 årsværk vil overgå til andre institutioner vedrørende den epidemiologiske forskning og
Bandim Health Project.
–
ca. 20-25 årsværk i Campus vil overgå til Bygningsstyrelsen.
–
ca. 5 årsværk vil overgå fra Forretningsudviklingen.
–
Der vil herudover overgå et ukendt antal årsværk i forbindelse med tilpasning af
støttefunktionerne samt ledelse og administration i de enkelte afdelinger.
regionerne.
–
Herudover vil årsværkstallene i de diagnostiske afdelinger afhænge af aftalen med
En oversigt over de opgaver, der flyttes fra SSI til andre organisationer, fremgår af nedenstående
tabel:
46
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0050.png
FIGUR 16 OPGAVEBORTFALD I MODEL B
Fordele ved model B
■
SSI bliver en simplere og mere fokuseret organisation at lede og administrere.
■
Der fjernes væsentlige usikkerheder forbundet med indtægter (svingende indtægter fra licenser,
fonde, etc.) og omkostninger (reduceret omkostningsbase).
■
På det diagnostiske område foregriber denne model den teknologiske og faglige udvikling, som
kan forventes ad åre ift. hjemtagning - i takt med at diagnostiske teknologier bliver billigere og
mere tilgængelige (se kapitel 5 om den diagnostiske udvikling).
infektionsberedskab ift. smittesporing og respons.
■
Bevarelsen af mikrobiologiske diagnostik på SSI sikrer faglig sparring med det databaserede
■
Biobanken overgår til universiteterne, hvormed det forskningsorienteret fokus styrkes.
Ulemper ved model B
■
Forskning finansieret af fonde og licensindtægter skal følge aktiviteten, hvilket kan give fremtidig
usikkerhed om forskningsomfanget.
■
Aktuel synergi i SSI’s organisation reduceres.
■
Der er pt. planlagt at ansøge Novo Nordisk Fonden om en ”tvilling” til biobanken (en lignende
bygning ved siden af den eksisterende). Såfremt forskningen organiseres uafhængigt af SSI, kan
dette potentielt mindske sandsynligheden for økonomisk støtte fra Novo Nordisk Fonden.
■
Hvis Epidemiologisk forskning fjernes fra SSI, vil den tætte synergien til biobanken forsvinde.
47
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0051.png
■
Der er anselige omkostninger forbundet med overdragelse af opgaver.
■
Risiko for kompetencereduktion i forskningsmiljøer, såfremt nuværende forskere ikke ønsker at
overgå til universiteterne.
■
Infektionsberedskabet svækkes uden den epidemiologiske forskning, særligt ift. endnu ukendte
smitsomme sygdomme (emerging diseases). Såfremt denne forskning ophører, vil det danske
infektionsberedskab være afhængige af A) at tilsvarende epidemiologisk forskning genoptages
på de danske universiteter eller B) lignende forskning i udlandet.
■
Vaccineforsyningen svækkes uden forskning i vacciner og adjuvans.
■
Koppeberedskabet kan ikke bestå på SSI i denne model, idet det bl.a. trækker på
Vaccineudvikling og QA/QC.
Relevant international erfaring ift. model B
■
I model B bibeholdes referencefunktionerne med størst tilknytning til infektionsberedskabet
centralt, mens andre varetages decentralt. Dette er sammenligneligt med Sverige og Belgien. I
Sverige koordineres aktiviteter på referencelaboratorierne af en bestyrelse, hvor
universitetshospitalerne er repræsenteret, mens det i Belgien styres centralt.
infektionsberedskabet. Dette er sammenligneligt med andre lande - fx Sverige og Holland – hvor
har man set en bevægelse mod et fokus på forskning direkte relateret til infektionsberedskabet.
Begge steder vurderer de respektive institutioner, at dette skift har fokuseret og dermed styrket
myndighedsvaretagelsen.
■
I model B reduceres forskningsaktiviteten til anvendt forskning ift. opgaveløsningen i
7.3 Model C: Decentral organisering
Beskrivelse af model C
I model C tages hele SSI’s nuværende opgaveportefølje og fordeles mellem en række institutioner:
■
De databaserede aktiviteter i infektionsberedskab bliver en mindre, selvstændig myndighed eller
en afdeling under Sundhedsstyrelsen (SST).
■
Laboratoriereferencefunktioner og ansvaret for den beredskabsrelaterede diagnostik fordeles
blandt regionerne, og governance etableres til at sikre, at referencefunktioner og
beredskabsrelateret diagnostik finansieres, varetages og indrapporteres til det databaserede
beredskab.
■
Ansvaret for den neonatale screening gives til regionerne, idet det er en myndighedsopgave. Det
bemærkes, at den neonatale screening udføres i biobanken, og er en integreret del af
biobankens aktivitet, hvorfor der på dette område skal etableres en aftale mellem regionerne og
biobanken (universiteterne).
■
Center for Biosikring & Bioberedskab (CBB) flyttes til Beredskabsstyrelsen.
■
Indkøb/leverandørfunktion vedrørende vacciner flyttes til regionerne og kombineres fx med deres
eksisterende medicinindkøb (AMGROS).
■
Campus overføres til Bygningsstyrelsen.
■
Forskning overføres til universiteterne; biobanken flytter enten organisatorisk tilhørsforhold – fx
også til universiteterne – eller oprettes som en selvstændig styrelse under SUM. Det bemærkes,
48
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0052.png
at biobankens faciliteter fysisk ligger fast på Artillerivej 5, og det vil potentielt være yderst
omkostningstunge af flytte biobanken fysisk.
I forbindelse med at SSI’s opgaveportefølje overtages af andre institutioner, bortfalder majoriteten af
de nuværende støttefunktioner, på nær de dele der understøtter resten af Sundhedskoncernen. Figur
17 illustrerer en oversigt over, hvorledes SSI’s opgaveportefølje kan fordeles i den decentrale model.
For funktioner med forpligtigelser overfor eksterne følger forpligtigelserne med.
FIGUR 17 ORGANISERING I MODEL C
Økonomi i model C
Som belyst i kapitel 4, omfordeler SSI i dag de 3 typer ikke-øremærkede indtægter: licensindtægter,
dækningsbidrag fra vaccinehandel og bevilling. Denne økonomi skal fordeles baseret på
aktivitetsudførslen, så de nye organisationer overtager omkostningerne ved de aktiviteter, de
overtager, og en forholdsmæssig del af indtægterne.
Denne opdeling udfordres af 2 forhold: Medmindre der gennemføres en række
omkostningsbesparelser, er der aktuelt et underskud hos SSI på ca. 105 DKKm i 2017 fraset særlige
omkostninger i forbindelse med frasalget. For det andet er licensindtægterne og vaccineoverskuddet
ikke snævert knyttet til specifikke aktiviteter, dvs. SSI fungerer som en slags fond. Dette kan principielt
løses på to måder: 1) Man lader indtægterne tilgå fx Sundhedsministeriets departement, som derefter
fordeler indtægterne på aktiviteterne og organisationer i forbindelse med fx FFL-processen. 2) Man
forsøger at organisere omkostningsaktiviteterne i samme organisation som indtægtskilderne, så de
enkelte organisationer har tilsvarende omkostninger og indtægter.
Løftestængerne beskrevet i model A vil som udgangspunkt stadig være relevante ift. de opgaver, som
flytter og kan potentielt flytte med over til enhederne, som overtager opgaverne.
49
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
Flytteomkostninger i den decentrale model vil i høj grad afhænge af, i hvilken grad de eksisterende
faciliteter på SSI, fx laboratorier og dyrestald, fortsat vil blive benyttet af opgaveaftagere på SSI’s
matrikel. Ved fysisk udflytning kan der forventes betydelige omkostninger til opbygning af nye
faciliteter og etablering af faglige kompetencer.
Figur 18 viser en mere detaljeret beskrivelse af flytningerne. Ift. årsværk har de følgende
konsekvenser:
■
I model C vil den del, der ligges under Sundhedsstyrelsen, eller overgår til en ny selvstændig
styrelse, på baggrund af nuværende tal i de respektive byggeklodser samlet udgøre ca. 50-60
årsværk.
de overflyttede byggeklodser overdrages.
■
Regionerne vil som udgangspunkt overtage ca. 260 årsværk, såfremt de nuværende årsværk i
■
Beredskabsstyrelsen vil overtage ca. 25 årsværk fra CBB.
■
Universiteterne vil overtage ca. 190-200 årsværk, såfremt de ønsker at overtage al aktiviteten.
■
Sundhed- og Ældreministeriet vil overtage ca. 35 årsværk fra Forsyningen, som i et vidst omfang
vil kunne tilpasses til den mindre Koncern.
■
Bygningsstyrelsen overtager ca. 25 årsværk fra Campus.
■
De opgaver, der ophører svarer til ca. 50 årsværk.
En oversigt over den foreslåede placering af opgaver fremgår af nedenstående tabel:
50
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0054.png
FIGUR 18 FLYTNING OG OPGAVEBORTFALD I MODEL C
Fordele ved model C
■
Infektionsberedskabet fokuseres ved, at opgaver, der ikke er direkte relaterede til den data-
baserede del af infektionsberedskabet, udføres af andre organisationer.
■
Det databaserede infektionsberedskab sikres tilstrækkelig mængde data, da det integreres med
en bestillerfunktion og en overordnet planlægningsfunktion vedrørende laboratorieaktivitet.
eksisterende forskningsmiljøer.
■
Infektionsberedskabet kan også bestille eller udbyde relevant forskning. Forskningen finder sted i
■
Reference- og beredskabsdiagnostik foretages sammen med primærdiagnostik, hvilket sikrer
kritisk masse ved høj prøvevolumen og dermed potentielt optimeret brug af faciliteter og
ressourcer.
51
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0055.png
Ulemper ved model C
■
Eksisterende forskningsmæssig synergi risikerer at blive reduceret (fx mellem biobank, forskning
i epidemiologi og medfødte sygdomme, vaccineudvikling osv.).
■
Opsplitningen kan medføre fremtidig usikkerhed om omfanget af enkelte forskningsaktiviteter.
■
Infektionsberedskabet vil være stærkt afhængig af andres forskning især ift. nye og ukendte
trusler (fx emerging diseases). Det skal sikres, hvem der varetager denne forskning.
■
Biobanken finansieres aktuelt delvist af licensindtægter. Dvs. der skal etableres en fremadrettet
robust finansieringsmodel for biobanken. Desuden kan det give udfordringer at adskille
Biobanken og den neonatale screening.
decentralt.
■
Der vil være engangsomkostninger ifm. omorganiseringen, fx ift. opbygning af kompetencer
■
Det skal sikres, at detaljeret beredskabsrelateret diagnostik bliver varetaget, så et effektivt
infektionsberedskab opretholdes.
■
Kompetencer inden for mikrobiologi, fx ift. opsætning af diagnostik er nødvendig ved nye
infektionstrusler – tæt koordination med decentrale laboratorier er derfor nødvendig.
■
Opdelingsprocessen kræver høj grad af koordinering og styring i implementeringen.
■
Opretholdelse af koppeberedskabet kompliceres, idet det bl.a. trækker på Vaccineudvikling og
QA/QC.
■
Der vil være høje omkostninger forbundet med eventuelle flytninger. SSI varetager i dag
bygninger på 177.000 m
2
, hvoraf ca. 23.000 m
2
er kontorer, 9.000 m
2
er knyttet til laboratorier og
produktion, og 6.500 er GMP-areal.
Relevant international erfaring ift. model C
■
Model C ligner tilnærmelsesvist organiseringen i Schweiz, hvor The Federal Health Office (BAG)
har en koordinerende rolle ift. laboratoriefunktionerne, nationale handlingsplaner og
vaccinationsprogrammer koblet med en databaseret overvågning, men har overdraget den
diagnostiske aktivitet til en række nationale centre for smitsomme sygdomme.
■
I model C er der ingen centrale laboratorie-kompetencer, hvilket er modsat i både Sverige,
Holland, Østrig og Belgien. Både Sverige og Belgien er dog afhængige af at en betydelig del af,
at den detaljerede diagnostik bliver varetaget på decentrale referencelaboratorier og
indrapporteret til det data-baserede beredskab.
infektionsberedskab i den relaterede institution, hvilket ikke er ulig forskningsmandatet i Sveriges
Folkhälsomyndigheten.
■
I model C foretages der kun anvendt forskning og udvikling med tilknytning til det databaserede
7.4 Model D: Et udvidet SSI
Beskrivelse af model D
I model D vil SSI’s opgaveportefølje og økonomi fortsætte som beskrevet i model A, men derudover
tilføjes det veterinære beredskab. SSI og KU har i samarbejde indgivet bud på det veterinære
beredskab udbudt af Fødevarestyrelsen fra 2020. Aftalen løber til og med 2023, med mulighed for
52
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0056.png
forlængelse til og med 2025. Såfremt SSI tildeles det veterinære beredskab, vil der skulle påbegyndes
forberedelser i 2018. Det veterinære beredskab indebærer:
■
Forskning/rådgivning: Denne aktivitet vil primært blive varetaget af KU, og i mindre omfang også
af SSI (særligt mhp. samspillet med diagnostik).
■
Diagnostik: Denne aktivitet vil blive varetaget af SSI. Diagnostikken indebærer både
beredskabsmæssig diagnostik, som er bevillingsfinansieret, samt salg af diagnostiske ydelser (fx
diagnostik for en landbrugsproduktionsvirksomhed).
Veterinærberedskabet vil indgå som en integreret del af det eksisterende beredskab, og vil i videst
muligt omfang udnytte de eksisterende laboratoriefaciliteter. Figur 20 illustrerer hvordan det
veterinære beredskab potentielt kan integreres. Som led i overtagelsen af det veterinære beredskab
vil SSI i nogle tilfælde skulle opbygge kapacitet på det veterinære område, herunder nye
laboratoriefaciliteter samt personale. Det veterinære beredskab er af SSI vurderet til at kræve ca. 35
nye årsværk, samt investering i faciliteter for ca. 130 DKKm.
Ud over overtagelsen af det veterinære beredskab gennemføres effektiviseringsinitiativer af FO og
fagområder som beskrevet i model A. Endvidere kan overdragelse af administration af Campus til
Bygningsstyrelsen fortsat være relevant (se figur 19 for et overblik over organiseringen af det
udvidede SSI).
FIGUR 19 ORGANISERING AF SSI I MODEL D
53
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0057.png
Økonomi i model D
Det veterinære beredskab genererer en bevilling til SSI i 2020 på 51,5 DKKm (heraf 46,6 DKKm i
forhold til beredskabet og 5,0 DKKm i forhold til forskning). Derudover forventes en indtægt på
diagnostisk salg på 18,1 DKKm årligt, hvilket giver en samlet øget indtægt på 69,6 DKKm i 2020.
I 2020 forventes et overskud fra det veterinære beredskab isoleret set på 3,7 DKKm. Med en årlig
bevillingsreduktion på 2% vil bundlinjen for det veterinære beredskab isoleret set falde til et underskud
i 2025 på 0,1 DKKm. Ifølge SSI er der med Miljø- og Fødevareministeriet aftalt en modsvarende
opgavereduktion mhb. at mindske omkostningerne tilsvarende, som ikke er indregnet her.
Løftestængerne beskrevet i model A vil stadig have relevans i model D, bortset fra løftestænger
relateret til nedgang i diagnostiske analyser/hjemtagning (løftestang f og dele af løftestang d, se
kapitel 8), som potentielt ikke vil være relevant i denne model, givet øget flow af prøver. Den
forventede reduktion i effekten af løftestængerne er op til 1,5 DKKm. Som konsekvens af dette
forventes tilførslen af det veterinære beredskab kun at have begrænset påvirkning på SSI’s
økonomiske bundlinje. Der er potentielle økonomiske fordele, hvis yderligere synergi end dem
indregnet i businesscasen, kan materialiseres – fx vedrørende administrative enheder,
laboratoriefaciliteter, laboratoriepersonale etc.
Figur 20 illustrerer den økonomiske implikation af overtagelsen af det veterinære beredskab,
jf. SSI’s
egne beregninger.
I perioden 2018-2019 afholdes omkostninger forbundet med at indkøre nye
faciliteter. Fra 2020 begynder indtægterne og omkostninger fra det veterinære beredskab, herunder
afskrivninger af investeringer.
■
Samlet vil der være ca. 650-655 årsværk i model A; ca. 35 nye årsværk vil blive ansat i
forbindelse med det veterinære beredskab, imens ca. 20-25 årsværk i Campus vil overgå til
Bygningsstyrelsen. Herudover vil årsværkstallene i de diagnostiske afdelinger afhænge af aftalen
med regionerne.
54
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0058.png
FIGUR 20 PRIMÆRE LØFTESTÆNGER I MODEL D
Fordele ved model D
■
Der er et overlap mellem diagnostik og overvågning i forbindelse med det humane og det
veterinære beredskab. Primært i form af at årsværk i nogen grad kan flyttes mellem laboratorier
ved spidsbelastninger ift. større smitteudbrud.
inkl. de vigtigste for det humane infektionsberedskab, fx zoonoser .
8
■
Der er overlap ift. kompetencer og forskning vedrørende nogle mikrobiologiske specialeområder
■
Der kan skabes en potentiel synergi mellem den forskning i vacciner, som allerede er på SSI, og
ny forskning i veterinære vacciner, som er relevant i relation til et ønske om mindsket
antibiotikaforbrug i landbruget.
■
Der vil for nogle specialer være et øget prøveflow.
■
Den øvrige synergi mellem SSI’s opgaver bevares.
■
Såfremt SSI ikke har brug for at øge støttefunktioner i samme omfang som indregnet i business
casen, vil resultatet fra det veterinære beredskab blive forbedret.
8 Zoonoser er sygdomme som smitter mellem dyr og mennesker
55
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0059.png
Ulemper ved model D
■
Kompleksiteten i SSI’s organisation øges yderligere.
■
Der er en potentielt risiko for, at organisationen mister fokus ift. det humane beredskab.
■
SSI’s økonomi er fortsat udsat for en række risici (fluktuationer i indtægter fra licenser,
vaccinehandel, fonde med dertilhørende medfinansiering, etc.), hvilket øges yderligere i kraft af
afhængigheden af salg af veterinære diagnoser.
til ca. 130 DKKm. Dermed øges risikoen i SSI’s økonomi yderligere, særligt i forbindelse med
udløb af kontrakten på det veterinære beredskab, hvor restværdien af investeringerne udgør ca.
80 DKKm.
■
Overtagelsen af det veterinære beredskab forudsætter investeringer i etableringsfasen, skønnet
■
SSI’s økonomi er udsat for risici forbundet med implementering af effektiviseringsinitiativer.
■
Øgede fondsindtægter vil potentielt medføre krav om medfinansiering, hvilket kan betyde behov
for tilførsel af yderligere midler.
Relevant international erfaring ift. model D
■
Østrig har samlet det humane og veterinære beredskab (sammen med fødevare, vand og miljø,
og bredere public health opgaver) i AGES. AGES vurderer, at sammenlægningen giver synergi
ift. opsporing af udbrud, som overlapper mellem det humane og veterinære område.
som også inkluderer det fødevarerelaterede beredskab og en bred portefølje af public health
opgaver.
■
Belgien er tilsvarende pt. ved at fusionere det veterinære beredskab med det humane i WIV-ISP,
■
Sverige har valgt at sammenlægge det humane beredskab med et bredere public health ansvar i
FHM – bl.a. for at sikre synergi vedrørende indsamling, analyse og rapportering af data. FHM
arbejder tæt sammen med det veterinære og fødevarerelaterede beredskab, som dog er placeret
i selvstændige organisationer. I Sverige vurderes det, at der er en potentiel risiko for reduceret
fokus på det humane beredskab ved en sammenlægning med det veterinære.
56
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
8. Løftestænger
For at sikre et fremtidigt SSI i økonomisk balance er der en række løftestænger, som kan benyttes.
Løftestængerne kan deles op i to kategorier – primære løftestænger og sekundære løftestænger. De
primære løftestænger er løftestænger, som kan hjælpe til at sikre SSI en robust økonomi i fremtiden
uden betydelige implikationer for de faglige opgaver. De er ikke forbundet med forventning om øget
indtjening, og deres implementering påvirker ikke SSI’s mulighed for at absorbere økonomiske risici.
De sekundære løftestænger er initiativer, som kan overvejes, hvis ikke de primære løftestænger
vurderes ikke at være tilstrækkelige til at sikre et SSI i balance fremefter. De sekundære løftestænger
vurderes dog at være mere usikre eller med mere betydelige faglige konsekvenser, hvis de anvendes,
dvs. hvis aktiviteten ophører.
Udgangspunktet for løftestængerne er model A ’SSI i balance’, men flere af løftestængerne vil også
være relevante i de øvrige modeller (se kapitel 7 for flere detaljer).
8.1 Primære løftestænger
De primære løftestænger består af otte initiativer, som hver dækker over et eller flere konkrete tiltag.
Samlet set forventes de primære løftestænger at give en forbedring af resultatet på 44,5 DKKm hos
SSI, når de er fuldt implementeret (se figur 21).
57
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0061.png
FIGUR 21 PRIMÆRE LØFTESTÆNGER
8.2 Sekundære løftestænger
Hvis et større prioriteringsrum end de 44,5 DKKm associeret med de primære løftestænger vurderes
nødvendigt, eksisterer en række sekundære løftestænger, som kan implementeres (se figur 22).
58
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0062.png
FIGUR 22 SEKUNDÆRE LØFTESTÆNGER
Det sekundære løftestænger kan inddeles i tre kategorier: 1) ændringer i betalingen for opgaver udført
for Sundheds- og Ældreministeriets Koncern (dette har en økonomisk effekt for SSI isoleret set, men
vil være omkostningsmæssigt neutralt, når Sundheds- og Ældreministeriets Koncerns økonomi som
helhed betragtes) (i+j); 2) reduktion af økonomiske buffere/reserver i SSI’s budget (k+l); og 3)
indtægtsgenererende initiativer (m+n). Nedenfor er de enkelte sekundære løftestænger detaljeret
gennemgået.
Yderligere omkostningsreducerende initiativer består af løftestænger, som vurderes til at have
betydelige faglige implikationer, herunder lukning af Bandim Health Project (hvilket ville give SSI en
besparelse på ca.1,6 DKKm), reducering af forskningen i Biobank & Biomarkører (ca.2,0 DKKm) samt
reduktion af forskningen i infektionsberedskabet (ca. 2,0 DKKm). De faglige konsekvenser af at
reducere forskningen i Biobank & Biomarkører vil være at forskning i specialdiagnostik inden for bl.a.
autoimmun-, demens og andre neurodegenerative sygdomme reduceres; områder hvor SSI ofte er
eneste danske forskningsinstitution. De faglige konsekvenser ved at reducere forskningen i
infektionsberedskabet vil afhænge af hvordan den fremtidige arbejdsdeling med regionerne bliver.
Reduktionen vil betyde reduktion af forskning i de områder som flyttes ud til regionerne.
For et overblik over indfasningshorisonten af løftestænger, se appendiks.
59
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0063.png
9. Appendiks
Opgavebeskrivelser
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: INFEKTIONSBEREDSKABET (1/4)
60
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0064.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: INFEKTIONSBEREDSKABET (2/4)
61
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0065.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: INFEKTIONSBEREDSKABET (3/4)
62
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0066.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: INFEKTIONSBEREDSKABET (4/4)
63
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0067.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: CENTER FOR BIOSIKRING & BIOBEREDSKAB (CBB) (1/2)
64
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0068.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: CENTER FOR BIOSIKRING & BIOBEREDSKAB (CBB) (2/2)
65
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0069.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: BIOBANK & BIOMARKØRER (1/3)
66
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0070.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: BIOBANK & BIOMARKØRER (2/3)
67
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0071.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: BIOBANK & BIOMARKØRER (3/3)
68
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0072.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: VACCINEFORSKNING (1/3)
69
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0073.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: VACCINEFORSKNING (2/3)
70
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0074.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: VACCINEFORSKNING (3/3)
71
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0075.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: EPIDEMIOLOGISK FORSKNING (1/3)
72
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0076.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: EPIDEMIOLOGISK FORSKNING (2/3)
73
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0077.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: EPIDEMIOLOGISK FORSKNING (3/3)
74
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0078.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: STØTTEFUNKTIONER (1/5)
75
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0079.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: STØTTEFUNKTIONER (2/5)
76
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0080.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: STØTTEFUNKTIONER (3/5)
77
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0081.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: STØTTEFUNKTIONER (4/5)
78
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0082.png
OVERSIGT OVER BYGGEKLODSER: STØTTEFUNKTIONER (5/5)
79
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0083.png
Økonomi pr. opgave
OVERSIGT OVER ØKONOMIEN I BYGGEKLODSER BASERET PÅ PROGNOSE 1
Kategorisering af omkostninger
De direkte omkostninger består af:
■
Løn:
Består af udgifter til ’løn mv.’ og ’løn relaterede’.
■
Produktionsomkostninger:
Variable omkostninger på nær løn, fx indkøb af handelsvacciner.
■
Kapacitetsomkostninger:
Udgifter til bl.a. uddannelser, rejser, fremmede tjenesteydelser som
advokater og konsulenter, IT udstyr.
■
Afskrivninger:
Afskrivninger af udstyr, fx laboratorier, som ikke er bygninger.
■
Dele af intern handel:
Største del af intern handel, som dækker over den del, der er direkte
henførbar til en afdeling. Afgrænset i samarbejde med SSI.
■
Andre direkte:
Dækker over lagertilgang, QA samt PP-PI.
80
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0084.png
De indirekte omkostninger består af:
■
Dele af intern handel:
En mindre andel, der er henført primært fra Støttefunktionerne og som
vurderes til ikke at bortfalde direkte i takt med aktiviteten, fx økonomi og administrationsbidrag.
Afgrænset i samarbejde med SSI.
■
Husleje:
Omkostninger relateret til bygninger.
■
FO:
Fællesomkostninger, der dækker store dele af omkostninger i Støttefunktionerne, herunder
Direktionen, Direktionssekretariatet, størstedelen af Økonomi, HR etc.
■
Andre indirekte:
Dækker over ’Timeafregning, PM-ordrer’, PM-odrer, afregning’, ’Logistiksafd.,
ordrer’ samt ’Finans, netto’.
SSI’s indkøb
OVERBLIK OVER KONCERNINDKØBS INDKØB I 2016 DKKM
81
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0085.png
INDKØB FORDELT PÅ KATEGORIER I 2016 DKKM
82
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0086.png
INDKØB FORDELT PÅ TYPER AF AFTALER %
83
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0087.png
OVERBLIK OVER INDKØBSPROCESSEN
84
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0088.png
MULIGE LØFTESTÆNGER TIL AT FORBEDRE KONCERNINDKØB
85
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 449: Orientering om rapport fra McKinsey & Company vedr. analyse af Statens Serum Institut, fra sundhedsministeren
1785740_0089.png
Effekt af primære løftestænger over tid
INDFASNING AF LØFTESTÆNGER OVER TID DKKM
86