Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 330, SUU Alm.del Bilag 440
Offentligt
1783839_0001.png
1
FORSLAG TIL EN NATIONAL TIDLIG OG FOREBYGGENDE BØRNEINDSATS
Mette Skovgaard Væver, lektor, specialist i psykoterapi, leder af Center for Tidlig Indsats og
Familieforskning ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet
1. Sikring af et nationalt robust videns- og kompetencemiljø:
Kompetenceopbygning hos
alle
fagprofessionelle, der arbejder direkte eller indirekte med
gravide og spæd- og småbørn
(0-6 år):
- efteruddannelse og træning i solide videnskabeligt baserede værktøjer til tidlig opsporing af
mistrivsel og forebyggende indsatser, f.eks. ADBB, COS-P mv (se priseksempler sidste side)
- national gennemgang af læringsmålene inden for spæd-og småbørnsområdet på alle relevante
uddannelser, f.eks. på læge, jordemoder, pædagog, psykolog, socialrådgiver uddannelserne.
- etablering af tværfaglige tidlige indsatsteams i alle kommuner med eksplicitte og konkret
afsatte midler, klart formuleret struktur,
kommissorium
og ledelsesmæssig opbakning.
- etablering af nationalt videnscenter for tidlig indsats, som koordinerer den nationale indsats ved
at bistå kommunerne med undervisning, vejledning og systematiske evalueringspakker, der
løbende sikrer kvalitet og effekt, og at de tidlige indsatser bliver en vedvarende og effektiv del af
kommunernes kerneydelse fremadrettet.
2. Systematisk tidlig opsporing og forebyggende indsatser i sundhedsplejen
-
sundhedsplejersken kommer på mindst 5 hjemmebesøg i barnets første leveår i alle kommuner,
og der føres systematiske journalnotater
- alle sundhedsplejersker uddannes og certificeres i ADBB metoden, som anvendes på alle
hjemmebesøg i første leveår til undersøgelse af barnets sociale kontakt og trivsel. Dette kan
bidrage til tidlig identifikation af risikofaktorer – både i barnet selv og/eller i omsorgsmiljøet.
- 20-25 % af alle nybagte forældre oplever stor usikkerhed i forældrerollen og alle
sundhedsplejersker skal anvende ADBB som et samtaleredsredskab (universal forebyggende
indsats), idet alle forældre kan støttes i deres forældrerolle, sensitivitet og evne til at forstå deres
lille barn indefra.
3. Forebyggende indikerede familieindsatser
-
alle kommuner skal tilbyde videnskabeligt solide indikerede interventionsforløb til børn og
familier i risiko.
- 20-25% af alle spædbørn og deres familier er udsatte i større eller mindre grad og har brug for
mere omfattende hjælp til udvikling af deres forældreressourcer og understøttelse af barnets
udvikling
- det nationale videncenter anbefaler 2-3 modeller, herunder COS-P, og centret bistår med
implementeringen og med metoder til fortløbende kvalitetssikring og evaluering.
4. Forebyggende indsats ift gravide og kommende forældre:
- definition af risikoprofiler og udvikling af screeningspakke til identifikation af risikofaktorer
hos de kommende forældre.
- forebyggende jordemoder- og sundhedsplejerskebesøg og øget systematisk inddragelse af
socialrådgivere.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 440: Materiale fra psykolog Mette Skovgaard Væver om en national tidlig og forebyggende strategi for tidlig børneindsats, der bl.a. involverer sundhedsplejerskerne
2
Værdien af psykisk sundhed hos spæd- og småbørn (0-6 år)
Spæd- og småbørns psykiske sundhed er vigtig – ikke bare for det enkelte barn og dets familie –
men for folkesundheden og samfundsøkonomien generelt. Der er i dag omfattende evidens for, at
tidlig mistrivsel og ”toksisk stress” i barndommen udgør en alvorlig risiko, der kan have
langsigtede negative udviklingsmæssige konsekvenser for de børn, som oplever det. Disse ses på en
lang række områder i individets livslange udvikling, såsom fysisk og psykisk sundhed,
uddannelses- og arbejdsmarkedssucces, sociale netværk og etablering af familie. Børns udvikling
kan forstyrres på grund af risikofaktorer tilstede i barnet selv (f.eks. autisme, retardering,
præmaturitet, fysiske handicap) og/eller familiære psykosociale risici (f.eks. psykisk syge forældre,
fattigdom, misbrug etc.).
I Danmark viser de seneste skøn, at i én ud af fem familier er der risiko for utilstrækkelige
forældreressourcer og omsorgssvigt (Christensen og Jørgensen, 2008). 15 % af danske børn i
alderen 3-19 år defineres som værende i risiko eller marginaliserede (Ottosen et al., 2010). En
generel populationsundersøgelse har påvist psykiske forstyrrelser hos 18% af de 1,5 årige børn,
hvilket stort set svarer til den forekomst og fordeling af psykiske forstyrrelser, som ses i gruppen af
ældre børn (Skovgaard, 2010). 3% af en årgang vil modtage specialundervisning i 1. klasse, dette
stiger til 5 % i 8. klasse, 15 % vil komme i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år
og 10% af de 25 årige er på kontanthjælp, dagpenge mv (Arbejdernes Erhvervsråd, 2017)
Når tidlig psykisk trivsel og særligt tryghed i den tidlige forældre-barn relation er så vigtig, er det
fordi, den kommer til at fungere som en skabelon for barnets fremtidige sociale relationer og den
udgør den ramme hvori barnet udvikler evne til selvregulering, dvs at håndtere stressende
situationer og negative følelser. Dette er vigtigt for en bred vifte af egenskaber, der spænder fra
social kompetence, moralsk udvikling og empati til akademiske præstationer. En tryg relation udgør
en beskyttende faktor i barnets udvikling og fremmer barnets modstandsdygtighed, evne og lyst til
læring. En utryg og især en desorganiseret relation udgør derimod en risikofaktor for børns psykiske
udvikling og psykopatologi – også på længere sigt. De seneste meta-analyser viser, at børn med
utryg og især desorganiseret tilknytning er i større risiko for at udvikle psykiske problemer senere i
livet. Utrygge børn er mere tilbøjelige end trygge børn til at udvikle problemer, såsom social
tilbagetrækning, depressive symptomer, samt aggressiv adfærd.
Der tales meget om tidlig indsats i disse år – særligt med henvisning til Heckmann og de
økonomiske gevinster. Det er godt, at en tidlig indsats er kommet på dagsordenen – både i det
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 440: Materiale fra psykolog Mette Skovgaard Væver om en national tidlig og forebyggende strategi for tidlig børneindsats, der bl.a. involverer sundhedsplejerskerne
3
kommunalpolitiske og også landspolitisk. Men for at tidlig indsats ikke bare skal blive det ”nye
sort”, noget som vi alle taler om og alle synes er en ”rigtig god ide”, og som iværksættes lokalt på
mange forskellige måder, så må det gribes mere systematisk an: Der må politisk bakkes op om
udvikling og implementering af en national handleplan for en tidlig forebyggende børneindsats.
Boksen på første side indeholder konkrete anbefalinger til centrale elementer i en national strategi.
Økonomiske perspektiver
Nedenfor angives priseksempler på nogle af de foreslåede elementer i den nationale strategi. Både
Aarhus og Københavns kommune har lavet konkrete investeringscases med udgangspunkt i
implementeringen af ADBB, som angiver store langsigtede besparelser ved tidlig opsporing og
indsats, fx ved minimering af støttetimer og anbringelse i specialklasse (170.000,- pr barn pr år).
Se vedhæftede case i mail.
ALARM DISTRESS BABY SCALE (ADBB)
er et videnskabeligt baseret og solidt redskab til
vurdering af barnets sociale kontakt og trivsel og anvendes til tidlig opsporing. ADBB anvendes
samtidig som et samtale redskab og som en universal forebyggende indsats til alle forældre om det
lille barns følelsesmæssige behov.
ADBB kursus og certificering
Sundhedsplejerskere, psykologer og andet fagpersonale der arbejder med spæd- og småbørn
deltager i 2 dages kursus og efterfølgende supervision og eksamen i metoden. ADBB kursus og
certificering udbydes af Center for Tidlig Indsats og Familieforskning. Der er ca 2000 sundheds-
plejersker i DK. Pris pr deltager: 8.000 DKK (udgift i alt for alle SP i DK 16 mill).
Vi har i regi af Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet siden
2015 certificeret i alt 435 fagprofessionelle fra i alt 22 kommuner fordelt over hele landet. Og i
løbet af 2017-2018 vil vi træne og certificere yderligere 734 fra yderligere 17 kommuner.
Størstedelen af de fagprofessionelle er sundhedsplejersker, men der er også en del psykologer,
læger, pædagoger, familierådgivere, socialrådgivere, fysioterapeuter mfl.
ADBB 1 dags kursus
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 440: Materiale fra psykolog Mette Skovgaard Væver om en national tidlig og forebyggende strategi for tidlig børneindsats, der bl.a. involverer sundhedsplejerskerne
4
Udbydes fx til kommunale tværfaglige teams, hvor deltagerne ikke konkret skal vurdere det lille
barns trivsel, men har brug for viden om hvad trivsel og mistrivsel er, fx sagsbehandlere. Pris pr
kursus (50 deltagere) 20.000 DKK.
CIRCLE OF SECURITY – PARENTING (TryghedsCirklen, COS-P)
er et vidensbaseret
gruppeprogram (10 x 2 timer, 5-7 familier) til udsatte familier, der har vist god effekt i en række
internationale studier. Effekten af COS-P testes i et lodtrækningsforsøg i Copenhagen Infant Mental
Health Project (CIMHP) ved Center for Tidlig Indsats og familieforskning. COS-P udbydes i
Danmark med jævne mellemrum med internationale undervisere. Der er ca 350 certificerede COS-P
terapeuter. Pris pr deltager 9.700 DKK