SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Vejledning

om fastsættelse af overhead i forbindelse med

betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområ-

det

Indledning og formål

Denne vejledning omhandler rammerne for, hvordan overhead på forskningsmidler kan

fastsættes, når der udføres rekvireret forskning i henhold til bekendtgørelse om regionsrå-

dets levering af sygehusydelser mv. til og samarbejde med offentlige myndigheder og

private virksomheder.

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har i beretning nr. 7/2014 om forskningsmidler på hos-

pitalerne kritiseret hospitalerne for ikke i tilstrækkelig grad at adskille omkostningerne til

forskning fra den almindelige drift. Regionerne og hospitalerne har således ikke sikkerhed

for, at relevante direkte og indirekte omkostninger bliver dækket. Derfor er der risiko for, at

hospitalerne uretmæssigt finansierer forskning for private virksomheder med skatteborger-

finansierede driftsbevillinger.

Rigsrevisionen anbefalede, at regionerne, Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds-og

Ældreministeriet sammen afklarer, hvordan det sikres, at hospitalerne opkræver et over-

head

, der er dækkende, i de forskningsprojekter, hvor det er relevant.

På den baggrund har der været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Danske Regi-

oner, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, FSR - danske revisorer, Sundheds- og

Ældreministeriet og Social- og Indenrigsministeriet (formand).

Regelgrundlaget fremgår af bekendtgørelse nr. 841 af 1. juli 2014 om regionsrådets leve-

ring af sygehusydelser mv. til og samarbejde med offentlige myndigheder og private virk-

somheder.

Ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 1, kan regionsrådet udføre forskning for andre offentlige

myndigheder og private virksomheder, herunder foretage afprøvning

af lægemidler, ud-

styr mv. (rekvireret forskning). I så fald skal regionsrådet opkræve en betaling svaren-

de til samtlige direkte og indirekte omkostninger, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

§ 4.

Regionsrådet kan udføre forskning for andre offentlige myndigheder og private

virksomheder, herunder foretage afprøvning af lægemidler, udstyr mv.

Stk. 2.

Regionsrådet kan afprøve og udvikle udstyr, teknologi og arbejdsprocesser

mv., der anvendes i sygehusvæsenet, for andre offentlige myndigheder og private

virksomheder samt rådgive herom.

”

Overhead” er den procentuelle afgift, som skal takseres på indtægter for at dække de indirekte omkost-

ninger

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Stk. 3.

Regionsrådet opkræver en betaling svarende til samtlige direkte og indirekte

omkostninger for den i stk. 1 nævnte forskningsydelse og for de i stk. 2 nævnte af-

prøvnings-, udviklings- og rådgivningsydelser.

Der er ikke fastsat regler om adskillelse af forskning og drift og fastsættelse af over-

head vedrørende regionernes egne forskningsprojekter, forskningssamarbejder og

forskning udført på baggrund af gaver og sponsorater. Dette skyldes, at regionerne i

henhold til sundhedsloven har adgang til at udføre forskning i tilknytning til den almin-

delige sygehusdrift. Hvorvidt der i disse tilfælde skal ske en adskillelse af forskning og

drift samt fastsættes overhead, er et led i regionernes interne prioritering og økonomi-

styring. Dette spørgsmål har derfor ikke været behandlet af arbejdsgruppen og omta-

les derfor ikke yderligere i denne vejledning.

Baggrund

Regionsrådet skal ved udførelse af rekvireret forskning opkræve en betaling svarende til

samtlige direkte og indirekte omkostninger.

Det er på den ene side nødvendigt for at undgå, at regionen ved en for lavt kalkuleret beta-

ling, hvor samtlige omkostninger ikke er medregnet, kommer til at give et tilskud til andre

offentlige myndigheder og private virksomheder. Dette vil være konkurrenceforvridende

over for evt. private eller offentlige konkurrenter og vil i øvrigt være i modstrid med § 5 i

regionsloven, hvor der ikke er hjemmel til at yde sådanne tilskud.

På den anden side skal det også sikres, at betalingen for rekvireret forskning ikke oversti-

ger samtlige direkte og indirekte omkostninger, da hospitalerne i visse tilfælde kan befinde

sig i en monopollignende situation.

Det følger heraf, at grundlaget for opkrævningen for indirekte omkostninger skal kunne

dokumenteres.

Direkte og indirekte omkostninger

Som anført skal regionsrådet ved udførelse af rekvireret forskning opkræve en betaling

svarende til samtlige direkte og indirekte omkostninger. Dette betegnes ofte som de lang-

sigtede gennemsnitsomkostninger, dvs. at der ved opgørelsen af betalingen skal indgå

samtlige omkostninger, herunder til såvel variable som faste omkostninger forbundet med

den rekvirerede forskning.

Ved beregningen af betalingen er det ikke tilstrækkeligt at tage udgangspunkt i det

udgiftsbaserede regnskab, da det f.eks. ikke omfatter afskrivning og forretning af an-

lægskapital, der anvendes til forskning. Udgangspunktet for beregningen er det om-

kostningsbaserede regnskab .

De omkostninger, der kan relateres direkte til den rekvirerede forskning, kaldes direkte

omkostninger. Eksempler på direkte omkostninger er:

•

løn (samtlige lønandele, herunder pensionsbidrag og feriepenge),

overarbejde/merarbejde,

køb af IT-apparatur, varer og tjenesteydelser direkte knyttet til rekvireret

forskning,

blodprøver og analyser mv. direkte knyttet til den rekvirerede forskning.

De direkte omkostninger vil oftest udgøre hovedparten af omkostningerne, der indgår i

prisberegningen.

For en nærmere sondring mellem udgifts- og omkostningsbaserede beregninger henvises til ”Vejledning

om omkostningskalkulationer”, jf. afsnit 9.3 i ”Budget- og regnskabssystem for regioner”.

De indirekte omkostninger er omkostninger, der ikke direkte kan henføres til den rekvi-

rerede forskning. Indirekte omkostninger betegnes også som overhead, der er en

procentuel afgift, som skal takseres på betalinger for rekvireret forskning for at dække

de indirekte omkostninger. Indirekte omkostninger optræder som en omkostning et

andet sted i regionens regnskab end i regnskabet for den rekvirerede forskning. De

indirekte omkostninger vil oftest både være en andel af de samlede omkostninger på

den afdeling eller det hospital, hvor den rekvirerede forskning udføres, og en andel af

de samlede omkostninger på koncern-/regionsniveau.

Det er tilstrækkeligt at operere med en fælles overheadprocent for alle rekvirerede

forskningsydelser. Overheadprocenten fastsættes således, at samtlige indirekte om-

kostninger for alle rekvirerede forskningsydelser bliver dækket.

De indirekte omkostninger består af en række forskellige typer af omkostninger, der

kan opdeles i følgende grupperinger:

Administration og ledelse

Facility Management

IT-systemer

Anskaffelser, inventar, materialer m.v.

Omkostningselementer (forrentning, afskrivninger og andel af tjenestemands-

pensioner mv.)

Øvrige

Nedenfor er grupperinger a)-e) mere udførligt beskrevet.

Ad a) Administration og ledelse

Grupperingen omfatter andele af de generelle administrative og ledelsesmæssige

funktioner (f.eks. personale- og økonomiadministration, indkøb og ledelse)

Ad b) Facility Management og forsyning

Grupperingen omfatter andele af omkostninger til funktioner, der understøtter og sup-

plerer hospitalets kerneopgaver (behandling, forskning og uddannelse). Eksempler er

vagt, rengøring, køkken, logistik, bygningsvedligehold, vedligehold af terræn og pleje

af grønne arealer.

Endvidere omfatter grupperingen også andele af omkostninger til forsyning (varme,

vand, el) og ejendomskatter.

Ad c) IT systemer

Grupperingen omfatter andele af omkostninger til drift, herunder licenser, og vedlige-

hold af IT-systemer– fx infrastruktur, patientadministration, økonomi og indkøb mv.

Ad d) Anskaffelser, inventar, materialer m.v.

Grupperingen omfatter andele af omkostninger til anskaffelser, inventar og materialer,

der straks afskrives og som ikke direkte kan henføres til rekvireret forskning. Det kan

være senge, sengeudstyr, øvrigt inventar, kunst/udsmykning mv,

Ad e) Omkostningselementer

Grupperingen omfatter andele af omkostninger, der ikke fremgår af det udgiftsbasere-

de regnskab.

Det drejer sig først og fremmest om forrentning og afskrivning af anlægskapital, her-

under bygninger, apparatur m.v. Dette er nærmere beskrevet i pkt. 5-7 nedenfor.

Herudover kan der være omkostninger til hensættelser vedr. tjenestemandspensioner,

interne forsikringspræmier ved selvforsikring vedr. fx arbejdsskader, bygninger, appa-

ratur m.v.

Politisk virksomhed

Omkostninger forbundet med den politiske virksomhed skal ikke indgå i opgørelsen af

de indirekte omkostninger, da private leverandører af forskningsydelser ikke har disse

omkostninger.

Fordelingsnøgle

På grund af de indirekte omkostningers ofte udelelige karakter, må de typisk fordeles

efter en fordelingsnøgle. Det væsentlige ved valget af fordelingsnøgler er, at der op-

nås en realistisk opgørelse af de omkostninger, der medgår til udførelsen af rekvireret

forskning. En fordelingsnøgle kan være lønandele, hvor rekvireret forsknings andel af

fællesudgifterne fastsættes ud fra, hvor stor en andel lønomkostningen udgør i forhold

til f.eks. afdelingens/hospitalets/regionens samlede lønomkostninger. Alternativt kan

f.eks. antal ansatte anvendes som fordelingsnøgle.

Valg af fordelingsnøgle bør nærmere begrundes og dokumenteres, således at bereg-

ningen af betalingen for rekvireret forskning er gennemskuelig.

Afskrivning

Afskrivninger skal medtages i prisberegningen. Aktiver/anlægskapital, der skal afskri-

ves, vil typisk være bygninger, tekniske anlæg, større maskiner, transportmidler og

evt. inventar. Af kapitel 8 i Budget- og regnskabssystem for regioner fremgår det bl.a.,

at aktiver skal medtages til afskrivning i regnskabet, når:

•

Aktivet forventes at have en levetid på mere end ét regnskabsår

Aktivets værdi kan måles pålideligt

Aktivet har en vis økonomisk værdi, det vil sige over 100.000 kr.

Aktiver, der ikke opfylder ovenstående betingelser, medtages i omkostningskalkulatio-

nen i det år, udgiften betales (straks afskrivning).

Aktiver skal som udgangspunkt værdiansættes til den historiske kostpris, og denne

pris er afskrivningsgrundlaget. Der skal anvendes den lineære afskrivningsmetode.

Det årlige afskrivningsbeløb findes ved at dele aktivets historiske kostpris med den

forventede levetid. Det vil sige, at der afskrives samme beløb hvert år hen over af-

skrivningsperioden. I kapitel 8 i ”Budget- og regnskabssystem for regioner” er der au-

toriseret levetider for forskellige typer af anlægsaktiver.

Bygninger

Bygninger skal værdiansættes til den historiske kostpris. Som en undtagelse fra reg-

len om anvendelse af kostprisen gælder, at bygninger anskaffet før 1. januar 1999

skal måles til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 korrigeret for af- og

nedskrivninger samt opskrivninger, der er foretaget i 2004 og efterfølgende år. Det

gælder også i tilfælde, hvor kostprisen på bygninger anskaffet før 1. januar 1999 er

kendt. En anden metode kan være at sidestille ejede bygninger med lejede bygninger

ved opgørelsen. Det kan således undlades at medregne afskrivninger, såfremt der til

gengæld indregnes et beløb svarende til markedslejen for de pågældende bygninger

eller lokaler.

Forrentning af driftskapital og anlægskapital indgår i omkostningskalkula-

tionen

Forrentning af driftskapital indregnes i prisberegningen, såfremt der knytter sig væ-

sentlige omkostninger til likviditetsmæssige udlæg i forbindelse med forskningen. Hvis

betaling sker løbende, kan der ses bort fra forrentning af driftskapital. Den anvendte

rente skal være en kort rentesats og svare til markedsrenten.

Ved beregning af omkostninger til forrentning af anlægskapital indgår alle større an-

lægsaktiver, uanset om de optræder som en del af drifts- eller anlægsbudgettet. Det

er det enkelte anlægs karakter, der er afgørende for, hvilken rentefod der skal anven-

des ved kalkulationen af forrentningen af aktivets værdi. F.eks. anvendes en rentefod,

der er et gennemsnit over en længere periode ved aktiver med en lang levetid.

Yderligere vejledning

For reglerne om regioners indregning, måling og afskrivning af materielle og immateri-

elle aktiver henvises til kapitel 8 i ”Budget- og regnskabssystem for regioner”.

For fremgangsmåde ved anvendelse af omkostningskalkulationer kan i øvrigt henvi-

ses til den generelle vejledning for udarbejdelse af omkostningskalkulationer, jf. kapitel

9 i ”Budget- og regnskabssystem for regioner”. Der er i vejledningen beskrevet ek-

sempler på omkostningskalkulation.

”Budget- og regnskabssystem for regioner” kan findes på Social- og Indenrigsministe-

riets hjemmeside;

www.sim.dk.

Sundheds- og Ældreministeriet, den xx. august 2016

Lene Brøndum Jensen