SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 431: Henvendelse af 7/8-17 fra FSTB - Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn vedrørende høringssvar i forbindelse med vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 431
Offentligt

Høringssvar fra FSTB

–

Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, juli 2017

vedr.

“Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og

kønsmodificerende behandling”

FSTB - Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn afgiver hermed høringssvar i forhold til

vejledningens afsnit 9. “kønsmodificerende behandling hos personer under 18 år”.

Vi kommenterer udelukkende på aspekter, som direkte vedrører personer under 18 år. Det er alene

et udtryk for at FSTB i dette høringsbrev samt bilag specifikt forholder sig til forhold, der ligger

under FSTB´s varetagelse som Forening for Støtte til Transkønnede Børn.

Det glæder os i FSTB at det siden januar 2016 har været muligt for transkønnede børn at modtage

behandling i Danmark. Ligeså glædes vi over at aldersgrænserne for behandling med såvel

stophormoner som kønshormoner er fjernet i “Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved

kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende

behandling”. Det anser vi

som en forbedring i forhold

til den eksisterende vejledning.

FSTB finder imidlertid at der fortsat er væsentlige områder som bør ændres i forhold til den

sundhedsfaglige hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling hos personer

under 18 år. Ændringer, der tilsammen øger behandlingskvaliteten samt minimerer risikoen for

stigmatisering.

Risiko for uønskede irreversible skader samt uoverensstemmelse i forhold til behandlingsform

Vejledningen definerer såvel stophormoner som kønshormoner som værende kønsmodificerende

behandling. Formålet med stophormoner er at pausere udviklingen af kønskarakteristika, hvorimod

behandlingen med kønshormoner er at modificerer kønskarakteristika. At betegne behandling med

stophormoner som en kønsmodificerende behandling synes derfor misvisende og kan afstedkomme

forståelsesmæssige uoverensstemmelse i forhold til hvilken medicinsk behandlingsform der tales

om når betegnelsen kønsmodificerende behandling benyttes. Ydermere er kravene til begge

behandlinger enslydende trods det at behandling med stophormoner er en reversibel behandling,

hvorimod behandling med kønshormoner er delvis irreversibel. Ved at stille omfattende krav før

reversibel behandling med stophormoner kan igangsættes risikeres udvikling af uønskede

irreversible kropsforandringer .

Derfor bør der skelnes mellem pauserende og modificerende behandling. Desuden bør krav

før igangsættelse af behandling være proportionelle med risici ved behandlingen.

Risiko for manglende reel afklaring eller fejlbehandling

Vejledningen tager afsæt i at behandler både afholder rådgivning/afklarende samtaler og samtidig er

medbestemmende for om ønsket behandling kan imødekommes. Allianceskabelse mellem den

transkønnede og ”behandler” er umulig i fald ”behandler” samtidig er ”gatekeeper” for ønsket

medicinsk/kirurgisk behandling. I stedet risikeres at den transkønnede ikke får vendt eventuelle

spørgsmål og tvivl af frygt for det vil påvirke muligheden for at opnå den ønskede behandling.

Derfor bør rådgivning og behandling adskilles og rådgivning og samtale som ikke vedrører

selve den pauserende eller kønsmodificerende behandling i stedet tilbydes i eksternt regi.

Risiko for under- eller overbehandling samt selvmedicinering

Vejledningen synes at være skrevet med udgangspunk i, at børn og unge henvises til behandling

længe inden de kommer i puberteten, at de har det psykisk vanskeligt og har behov for afklaring af

deres kønsidentitet. Desuden at de har forældre som både har villet og nu har fået dem henvist.

Disse forhold gør sig gældende for nogle børn, men er langt fra gældende for alle.

Side

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 431: Henvendelse af 7/8-17 fra FSTB - Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn vedrørende høringssvar i forbindelse med vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

FSTB er bekendt med transkønnede børn og unge som ikke har forældreopbakning og derfor ikke

kan henvises til behandling, men i stedet har søgt hormoner over nettet. Ligeledes har vi kendskab

til transkønnede børn og unge som trives i det daglige og har været afklarede omkring deres

kønsidentitet fra 3-4 års alderen. Langt fra alle transkønnede børn og unge har det psykisk

vanskeligt inden de kommer i kontakt med behandlingstilbuddet og desuden er psykiske

vanskeligheder i sig selv ikke en kontraindikation for behandling. Alligevel afkræves alle børn/unge

en psykiatrisk afdækning/udredning samt løbende samtaler omkring sin transkønnethed, hvilket af

barnet/den unge, opleves stigmatiserende og kan bevirke de fravælger behandlingsforløb og i stedet

starter selvmedicinering.

Derfor bør vejledningen for sundhedsfaglig hjælp til transkønnede børn og unge udfærdiges

så den imødekommer de individuelle forskelle og behov der er i forhold til transkønnede børn

og unge.

Risiko i forhold til faglighed og socialt samvær

Vejledningen beskriver at såvel igangsættelse som vedligeholdelse af kønsmodificerende medicinsk

behandling skal varetages af teamets speciallæge i pædiatri. Dette betyder, at rutinemæssige

injektioner med stophormoner alene kan foretages i København af speciallægen. Børnene skal efter

igangsættelsen have rutinemæssige injektioner hver 3. måned. For børn og familier som ikke bor i

København eller omegn medfører det, at barnet og forældrene skal have 1 hel dag fri hver 3. måned

for at få en rutinebehandling som eksempelvis børn i for tidlig pubertet får foretaget lokalt. Udover

disse fraværsdage kommer fravær i forbindelse med rådgivning, udredning, behandling og

opfølgning (samlet set 8-15 dage årligt). De yngre børn kan risikere at sakke bagud i skolen rent

fagligt og de ældre kan tillige få problemer med fraværsprocenten på ungdomsuddannelserne.

Derudover mindskes antallet af forældres feriedage til ferieafholdelse med børnene hvorved det

nære familiemæssige sociale samvær reduceres.

Derfor bør rutinemæssige injektioner i forbindelse med stophormoner kunne foretages lokalt.

Derudover bør opfølgende samtaler som ikke vedrører den medicinske behandling, altid være

i et omfang, der er i overensstemmelse med barnets/den unges ønske samt kunne foregå på

anden vis end at barnet/den unge skal rejse til København.

Risiko for stigmatisering

Som førnævnt kan overbehandling i sig selv opleves stigmatiserende. Det samme gør sig gældende

når transkønnede børn, som førnævnt, ikke i lokalt regi, kan modtage vedligeholdende behandling i

form af rutinemæssige injektioner som eksempelvis børn i behandling for tidlig pubertet kan.

Den værste form for stigmatisering er imidlertid vejledningens vægtning af psykiatrisk indflydelse

idet transkønnethed ikke er en psykiatrisk diagnose. Et forhold, der som tidligere nævnt også er af

stor betydning for risikoen for selvmedicinering blandt børn og unge.

I henhold til vejledningen er speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri obligatorisk som deltagende

i et multidisciplinært team ligesom der kræves afdækning af psykiatriske lidelser, trods det at

transkønnethed ikke er en psykiatrisk diagnose. Desuden har langt fra alle transkønnede under 18 år

psykiatriske vanskeligheder eller vanskeligheder som kan være kontraindicerende for behandlingen.

Et behandlerteam bør derfor i stedet bestå af speciallæger i pædiatri, vækst og reproduktion samt

fagpersoner med specialfaglig viden og erfaring i vurdering af børn og unges normaludvikling og

psykosociale forhold.

Derfor bør børne- og ungdomspsykiater ikke være en obligatorisk del af teamet, men derimod

kun tilknyttes i særligt begrundede tilfælde. Ligesom afdækning af psykiatriske lidelser ikke

Side

bør kræves rutinemæssigt, men være et tilbud og ellers kun bør foretages i særligt

begrundede tilfælde.

Risiko for forværring/udvikling af psykiske vanskeligheder, mistillid og modvilje

Manglende information omkring forestående behandlingsprocedure, tidshorisont og betingelser for

godkendelse til ønsket behandling, er blandt faktorer som opleves stressende og psykisk belastende

for de transkønnede. Ifald dele af udredningsforløbet opleves unødvendige, langstrakte og/eller

intimiderende er der risiko for tillige at skabe mistillid og modvilje mod behandler og

behandlingsregi.

Derfor bør vejledningen præcisere at den behandleransvarlige skal sikre at børn/unge og

deres familie inddrages og informeres i forhold til behandlingsplanen. Ligeledes at såvel

skriftlig som mundtlig kommunikation med barnet/den unge foretages ud fra et

anerkendende perspektiv og i et sprog tilpasset barnets/den unges alder.

Risiko for unødig ventetid

for afgørelser og ”flaskehalsproblematikker”

Perioden med udredning og afventning i forhold til hvorvidt der gives tilladelse til den ønskede

medicinske behandling er af stor psykisk belastning for barnet/den unge. Desuden er det afgørende

for barnet at den medicinske behandling med stophormoner iværksættes tidligt i puberteten så

udvikling af sekundære kønskarakteristika forhindres. Altså at der sættes ind med den reversible

behandling tids nok til at irreversible kropslige forandringer udvikles.

Af vejledningen fremgår det at behandlingsansvarlig skal sikre at der udarbejdes løbende

statusbeskrivelser og løbende afholdes tværfaglige konferencer. At kræve endnu en konference i det

multidisciplinære team i forhold til behandlingstilladelse synes derfor unødvendig og bliver

samtidig en faktor der skaber unødig ventetid med psykiske belastninger til følge for barnet/den

unge.

Vejledningens føromtalte krav om afdækning af psykiatriske lidelser er endnu et punkt som, udover

åbenlys stigmatisering og risiko for selvmedicinering, også bidrager til risiko for udvikling af

kropslige irreversible forandringer

og risiko for ”flaskehalsproblematikker”

gennem

behandlingsforløbet.

Derfor bør krav om afdækning af psykiatriske lidelser samt krav om konferencebeslutning

inden igangsættelse af medicins behandling slettes. I stedet bør alene forhold

kontraindicerende for behandling være afdækket, hvorefter den behandlingsansvarlige kan

træffe afgørelse uden ekstraordinær konferenceafholdelse skal finde sted.

Med venlig hilsen

Michala Fog Hansen

Forperson for

FSTB

FSTB har inden udarbejdelse af høringssvar været i dialog med; LGBT-Danmark, Børns Vilkår, Amnesty

samt Laura Mølgaard Tams.

./. bilag: 7 sider med tekstnære kommentarer til vejledningens afsnit 9 omhandlende kønsmodificerende

behandling hos personer under 18 år. Udarbejdet i tæt samarbejde med Linda Thor Pedersen, LGBT-

Danmark

Side