Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 429
Offentligt
Kommentarer til:
HØRINGSVERSION:
VEJLEDNING
OM
SUNDHEDSFAGLIG
HJÆLP
KØNSIDENTITETSFORHOLD OG KØNSMODIFICERENDE BEHANDLING
Lisa Andersen, Prof. Emeritus
København 2017
VED
Sammenfatning
Ko
e tarer e til udkast til Vejled i g o su dhedsfaglig hjælp ved kø side titetsforhold og
kø s odifi ere de eha dli g fokuserer på to e trale forhold,
som også tidligere er blevet
kritiseret fra flere sider: grænsebetingelserne for at komme i behandling og spørgsmålet om hvor
specialiseret behandlingen bør anses at være.
I begge tilfælde kritiseres vejledningen for ikke at tage seriøst afsæt i beslutningen om at fjerne de
transkønnede fra de psykiatriske diagnoselister og fremstille en vejledning der tager afsæt i, at der er
tale om psykisk set sunde personer der søger hjælp til udbedring af vise primært fysiske egenskaber,
således at der kan opstå bedre harmoni mellem krop og sjæl. Manglende kongruens eller konvergens
mellem det subjektive køn og kroppens fremtoning er heller ikke i sig selv udtryk for ubehag eller
ulyst, men kan være det, og er derfor ikke en forudsætning for behandling, i modsætning af hvad der
fremgår af udkastet til vejledning.
I stedet præsenteres en vejledning, der langt hen ad vejen er en sproglig revidering og præcisering af
den tidligere vejledning, men hvor substansen er den samme: man fastholder i det skjulte, at
personen anses for psykisk syg, man anvender skjult psykiatriske diagnoser og man fremstiller
behandlingen som uhyre kompliceret og indviklet, således at kun ganske få kan varetage den. Den
centrale behandler er derfor fortsat en psykiater, der sammen med psykologer skal foretage
udredning og vurdering af behandlingsbehov og hvor princippet om informeret samtykke reelt
ignoreres. I modsætning til den eneste internationale vedledning, Standards of Care, som SST
åbenbart har orienteret sig i med det ene øje lukket.
Der er behov for et paradigmeskift i Sundhedsstyrelsens syn på behandlingen af transkønnede og at
dette følges op med, at behandlingen bredes ud til flere klinikker. Behandlingen bør betragtes som
almen/specialiseret og man bør informere bredt om behandlingsforudsætninger og procedurer i
lighed med hvad man ser i andre lande som er længere fremme end Danmark.
Baggrund
Dette udkast til en ny vejledning til behandling af transkønnede kommer kun godt 2 år efter den
seneste vejledning fra 2014-15. Når man allerede efter to år finder det nødvendigt med en ny version
af vejledningen, må det primært skyldes to forhold: at den tidligere var dårlig/forkert/ufuldstændig
og at der i mellemtiden er sket det, at diagnoserne for transseksualitet er blevet fjernet, på baggrund
af en politisk beslutning, for at give det signal, at transkønnethed ikke skal betragtes som en
1
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 429: Henvendelse af 3. august 2017 fra Lisa Andersen om kommentar til vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
psykiatrisk lidelse som de traditionelle diagnoser angav (den i Danmark anvendte ICD10 og den
amerikanske DSM5).
At den tidligere vejledning både var dårlig og forkert er blevet påvist af flere gennem de sidste år, og
selv har jeg ved flere tilfælde i henvendelser til Sundhedsudvalget og ministeren i detalje redegjort
herfor
i
.
At transkønnethed ikke længere skal betragtes som en psykiatrisk diagnose burde i sig selv få
afgørende konsekvenser for vejledningen, men man skal dog være opmærksom på, at også den
tidligere vejledning understregede dette forhold, hvorfor man i princippet vel ikke skulle forvente de
store ændringer
–
hvad man da heller ikke bliver præsenteret for.
Men man kunne have forventet, at Sundhedsstyrelsen i højere grad trådte i karakter og efterlevede
den politiske beslutning og de sundhedsfaglige eksperter der seriøst mener, at transkønnethed ikke
i sig selv er en psykisk sygdom, og havde udarbejdet en ny vejledning med dette udgangspunkt. Hvor
psykiatriske og psykologiske udredninger kun er nødvendige, i de tilfælde hvor klientens ønsker om
kønsmodificerende behandling, åbenbart optræder samtidigt med psykiske problemer. Dette er ikke
sket, og dette synspunkt har tydeligt nok ikke fundet genklang blandt de psykiatere som har ført
pennen i den
’nye’
vejledning som kun er en omskrivning af den gamle.
Fastholdelse af, at transkønnethed er en psykisk sygdom
Enhver behandlingsvejledning rummer i sagens natur henvisninger til hvilke behandlingskriterier der
skal opstilles
–
kriterier der for brugeren/klienten i sundhedssystemet er alt afgørende: kan jeg få den
behandling jeg har brug for, eller bliver jeg afvist. Gennem årene har dette været det forhold de
transkønnede har været mest utilfredse med ved mødet med sundhedssystemet: hjælp var betinget
af en række ugennemskuelige forhold som skulle kortlægges i årelange udrednings- og
observationsforløb med urimeligt mange samtaler og psykologiske test, inddragelse af pårørende
osv. osv. Behandlingstiderne varede i gennemsnit 5-6-7 år og mange slap ikke gennem det oplevede
nåleøje.
Ved at fjerne de psykiatriske diagnoser kunne man have håbet på, at behandlingen omsider ville blive
klientorienteret og med udgangspunkt i SOC, at tage afsæt i,
at det er
important for mental health
professio
als to re og ize that de isio s a out hor o es are first a d fore ost the lie t’s de isio s.
(SOC, si. 25)
ii
.
Men ikke ifølge SST. Til trods for alle angivelser af det modsatte, fremgår det umiskendeligt, at man
stadig anser transkønnethed som en psykisk sygdom, som skal udredes og behandles af de
tilsvarende specialister: psykiatere og kliniske psykologer.
Dette fremgår med al ønskelig tydelighed når man læser hvilke kriterier der opstilles forud for
behandling. Af afsnit 7,1 fremgår det,
at
speciallægen skal sikre følgende - At der er tale om kønsligt
ubehag med ønske om kønsmodificerende medicinsk behandling
. si. .
Sammenholdes udkastet fra
ed de tidligere og gælde de vejled i g fra
og
Vejledning om kastration med henblik
på kønsskifte
fra
er ligheder e ikke til at tage fejl af. At de alle også har rod i
dagældende
diag ostiske kriterier for ’ge der dysphoria’ D“M , ’tra sseksualis e ICD
og
’kø side titetsforstyrrelse’ D“M fre går ligeså klart.
2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 429: Henvendelse af 3. august 2017 fra Lisa Andersen om kommentar til vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
1779342_0003.png
Udkast til Vejledning, 2017
At der er tale om kønsligt
ubehag med ønske om
kønsmodificerende medicinsk
behandling.
Svarende til:
DSM 5: For at en person kan
blive
diagnosticeret
som
havende kønsubehag (gender
dysphoria) må der være en
markant
forskel
mellem
individets udtrykte/oplevede
køn og det køn som andre
tilskriver ham eller hende og
må have varet mindst 6
måneder.
iii
Gældende vejledning, 2014
Vejledning om kastration med
henblik på kønsskifte, 2006
En vurdering af, om patienten Efter sundhedslovens § 115
opfylder kriterierne for
kan der gives tilladelse til
diagnosen transseksuel.
kastration herunder med
henblik på kønsskifte, såfremt
Svarende til:
ansøgerens kønsdrift medfører
betydelige sjælelige lidelser
ICD10: Transseksualisme
–
eller social forringelse.
ønske om at leve og blive
accepteret som et medlem af
det modsatte køn, sædvanligvis
ledsaget af en følelse af ubehag
med eller utilstrækkelighed
med ens anatomiske køn.
iv
Der er i alle tilfælde tale om psykiatriske diagnoser som følgelig skal udredes af psykiatere og psykologer
som forudsætning for behandling. Dette prøver man at bortforklare med følgende forvrøvlede
argu e tatio :
Deltagelse af psykologer eller psykiatere i udredning og behandling betyder ikke, at
de mennesker, der søger hjælp, opfattes som psykisk syge, ligesom deltagelse af læger fra somatiske
specialer ikke betyder at den, der søger hjælp, opfattes som somatisk syg
si. –
man kunne i så fald
også argumentere for at kvinder der ønsker p-piller eller hormoner i overgangsfasen også skulle
udredes af en psykiater
–
for de er jo heller ikke psykisk syge! Eller omvendt: hvis en skizofren mener
han er Dronning Victoria, skal der så også i behandlingen inddrages en gynækolog?
Hele udkastet til ny vejledning er gennemsyret af dette synspunkt, hvilket også afspejles i
fastholdelsen af behandlingen som højt specialiseret.
Højt specialiseringsniveau og faglige kvalifikationer
Den tidligere vejledning er blevet kritiseret for at placere behandlingen af transkønnede på det
højeste specialisering niveau i Danmark. Bagsiden ved dette er, at man ikke muliggør behandling
andre steder (f.eks. gynækologer til behandling med hormoner) og at transkønnede kun kan få
behandling to steder i landet. Dette er igen og igen er blevet kritiseret af mange (mit eget bidrag, se
note
v
), hvor det blev påvist, at SST fastholdt behandlingen som højt specialiseret uden nogen som
helst faglig dokumentation hverken i den tidligere vejledning eller udkastet til den nye. Ej heller i svar
til Sundhedsministeren og Sundhedsudvalg, hvor man lakonisk og helt uden faglige begrundelser
fastholder,
at ’ a sy es’ at
” det æse tligste if
ed udred i g og kø s odifi ere de eha dli g,
både medicinsk og kirurgisk, er, at indsatsen forankres i et tværfagligt team med de nødvendige
faglige kompetencer, som inddrager både fysiske og psykosociale aspekter. Det betyder bl.a., at der i
3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 429: Henvendelse af 3. august 2017 fra Lisa Andersen om kommentar til vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
teamet bør indgå speciallæger i gynækologi og psykiatri, psykologer m.v., og at teamet
–
ved kirurgisk
behandling
–
suppleres med speciallæge i plastikkirurgi.
Hvis man fagligt skal begrunde, at behandling af normale (ikke psykisk syge) transpersoner er så
ko pli eret, at de
å kategoriseres so ’højt spe ialiseret’, altså det højeste spe ialiseri gs iveau
i Danmark, må det bero på:
•
•
•
At diagnosticeringen er meget kompliceret og omfatter flere fagområder
At behandlingen er meget risikabel og vanskelig
At den fortsatte monitorering er kompliceret og omfatter flere faglige specialer
”Diagnose”.
Eftersom personen á priori ikke er psykisk syg eller i øvrigt lider af en sygdom ifølge SST
egen fremstilling, er der ikke behov overhovedet for at stille en
diagnose.
Opgaven består i at
undersøge om personen der henvender sig, skulle lide af en psykisk sygdom som
kunne
medføre
ønsket om behandling rettet mod en ændring af den fysiske fremtoning
–
spørgsmålet om
forekomsten af comorbiditet.
Dette forekommer meget sjældent, og det er ikke et højtspecialiseret område indenfor
sundhedsvidenskaberne, at afgrænse og afgøre om dette er tilfældet eller ej, men kan foretages af
en psykiater eller en klinisk psykolog hvis der var mistanke herom.
Men som omtalt ovenfor, må der i det skjulte tales om
kønsligt ubehag
som forudsætning for
behandling, så for at blive i den traditionelle terminologi, må det konstateres, at det ikke er vanskeligt
at stille ’diag ose ’ –
i dybeste forstand beror den på den transkønnedes egen oplevelse
–
der findes
ikke diagnostiske redskaber der kan bestemme tilstanden, som er en subjektiv selvforståelse og
erkendelse af, at den kønslige fremtoning ikke er kongruent med det subjektive køn. Støtter man sig
videre til DSM 5 skal tilstanden være vedvarende og af mindst 6 måneders varighed (ikke seks år som
er behandlingstiden på SK).
vi
Behandlingen
er heller ikke hverken vanskelig at igangsætte eller monitorere når det gælder
behandling med kønshormoner. Risici er efter eksisterende undersøgelser små og begrænsede (se
Lisa Andersen:
Notat. Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis
for behandling der foregår på Sexologisk Klinik.
vii
) Desuden er behandlingen reversibel indenfor
mindst det første år, også i flg. SST, så der er god tid til at følge personen og undersøge om
behandlingen understøtter personen i sit liv, hvilket vil gælde for langt de fleste der søger behandling.
Øvre kirurgi er normal behandling, der også anvendes af ikke transpersoner og kan ikke beskrives
som specialiseret på højt niveau. Dette gælder alene nedre kirurgi, hvor danske læger, ifølge udsagn
fra mange transpersoner der søger operation i udlandet, ikke er på højt specialist niveau.
Forsats
monitorering
og efterfølgende behandling drejer sig først og fremmest om behandlingen med
kønshormoner, men dette er så enkelt, at selv SST anfører at personens praktiserende læge kan
varetage dette.
Det derfor vanskelig at forstå, at SST fortsat mener at behandlingen af transpersoner skal betragtes
som højt specialiseret og kun kan foregå på to klinikker i landet. At fastholde dette synspunkt
4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 429: Henvendelse af 3. august 2017 fra Lisa Andersen om kommentar til vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
implicerer dels, at kun særligt kvalificerede personer kan foretage behandlingen og at udredning
m.m. kan udstrækkes i årevis fordi behandlingen betragtes som højt kvalificeret og derfor må anses
for vanskelig (cirkulær argumentation).
Dette synspunkt forstærkes yderligere i udkastet, hvor man yderligere opskruer kvalifikationskravene
til uri elige højder:
Ud fra en generel betragtning af områdets kompleksitet og hensynet til faglig
robusthed i teamet bør speciallæger, der varetager kønsmodificerende behandling, som
udgangspunkt have mindst 30 nye forløb om året, og det samlede team bør have mindst 100 nye
forløb om året. For de specialiserede sygehusydelser vil kriterier og krav til varetagelse indgå i
Sundhedsstyrelsen sagsbehandling ved specialeplanlægning
si.
. Så har man da for alvor fået
centraliseret behandlingen på SK
–
fast arbejde i mange år og flere bevillinger. Man skyder spurve
med kanoner, se nedenfor.
Dette synspunkt kan heller ikke begrundes sundhedsfagligt udfra hverken den videnskabelige
litteratur eller anerkendte behandlingsformer andre steder i verdenen. Tværtimod ses en bevægelse
væk fra e traliserede og spe ialiserede e heder i ko trast til de da ske spe ialelæg i g og ““T’s
insisteren på, at kun ganske få sundhedsfaglige personer, samlet i et team, er i stand til at løse denne
opgave.
viii
Man kan ikke i
Standards of Care,
som er eneste eksterne fagligt relevante kilde SST betjener sig af,
hente dækning for hverken de højt specialiserede krav eller den tid man bruger til udredning og
behandling på SK. SOC anviser dels en mere bred tilgang til behandlingen som har rod i øget
vejledning, et forhold som SK aldrig ifølge manges erfaringer ikke har exeleret i, dels en mere snæver
behandlingsprotokol, som er i overensstemmelse med SOC, og betegnes som
”I for ed Co se t
Model Protocols
, der eskrives so fleksi le kli iske guideli es.
Det anføres således, at
”The differe e et ee the I for ed Co se t Model a d SOC, Versio
is
that the SOC puts greater emphasis on the important role that mental health professionals can play
in alleviating gender dysphoria and facilitating changes in gender role and psychosocial adjustment.
… I the I for ed Co se t Model, the fo us is o o tai i g i for ed o se t as the threshold for the
initiation of hormone therapy in a multidisciplinary, harm-reduction environment. Less emphasis is
placed on the provision of mental health care until the patient requests it, unless significant mental
health o er s are ide tified that ould eed to e addressed efore hor o e pres riptio ”.
Som eksempel kan nævnes at Callen Lorde Community Health Center
ix
der på baggrund af 2-3 møder
udreder og undersøger transpersoner og igangsætter hormonbehandling baseret på informeret
samtykke
–
altså behandlingsprotokoller under SOC, men som i løbet af en måneds tid i normale
tilfælde vil kunne udskrive hormoner
–
og hvis klienten allerede har brugt/bruger hormoner
fortsættes behandlingen samtidigt med udredningen.
A dre ekse pler ka æv es so f.eks.
Guidance for GPs, other clinicians and health professionals
on
the are of ge der aria t people” NHS 200
hvor det engelske sundhedsministerium udgav en
vejledning
x
om behandling af transkønnede personer rettet mod den alment praktiserende læge
hvoraf det bl.a. fremgår, at den privatpraktiserende læge anses som central I behandlingen og selv
kan selv igangsætte behandling med kønshormoner. Det fremgår videre, at klinikker rettet mod
5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 429: Henvendelse af 3. august 2017 fra Lisa Andersen om kommentar til vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
1779342_0006.png
behandling af transkønnede, med multifaglige teams fungerer fint for mange, man at de ikke passer
alle, hvorfor mindre centraliserede tilbud er en mulighed
–
dette i modsætning til holdningen i SST.
udgivet
Caring for Trans and Gender Diverse Clients in
I Canada har Vancouver Coastal Health
i
BC: A Primary Care Toolkit”
som fremhæver, at den traditionelle psykiatriske tilgang til behandling af
transkønnede, og som andre steder i verdenen har været på retur I de sidste årtier:
Historically, transgender care was provided in highly specialized gender clinics, but in the last decade
there has been a shift toward distributed care models. In Canada and the US, there is increasing
recognition that trans people can be well-served in primary care settings and that with some
additional training family physicians and nurse practitioners can provide many aspects of gender
affirming care.
Her kunne SST lære noget.
Som det fremgår, er der internationalt flere eksempler på, at behandlingen af transpersoner med
baggrund i SOC kan foregå lokalt og kan varetages af det almindelige eller let specialiseret
sundhedspersonale. Med større vægt på patientens samtykke som tærskel for igangsættelse af
behandlingen end på årelange udrednings- og observationstider, som er sædvanen på SK.
Desværre til skade for de transkønnede som unødvendigt udsættes for diskriminerende og årelange
udrednings- og behandlingsforløb(-forsøg?).
Holdningen til de transkønnede
Udkastet er rigt på ge tagelser af te
elig a al karakter så so at der skal udvises respekt:
Det
sundhedsfaglige personale skal i sit møde med mennesker, der søger sundhedsfaglig hjælp ved
kønsidentitetsforhold, optræde professionelt, med respekt for den enkeltes situation og præferencer,
og på en måde, der bidrager til at mindske stigmatisering og ubehag for den enkelte.
si. .
Hvad ellers kunne man med rette spørge
–
og når man nu flere steder parafraserer over dette tema
kunne man omvendt spørge: har dette da ikke været tilfælde tidligere på SK? Ifølge flere beretninger
fra transkønnede, har det ikke været tilfælde
–
men kunne en intern instruks ikke være det der skulle
til? SST fører, og har i årevis, ført tilsyn med SK uden at have skredet ind. Men bedre sent end aldrig.
På den anden side savnes positive angivelser af hvad den transkønnede kan forvente af behandlingen,
i stedet for den negative karakteristik af behandlingen som kan udlæses mellem linjerne i
vejledningen. Som eks. flg. afs
it:
Den læge, der er ansvarlig for behandlingen, har et selvstændigt
fagligt ansvar for at tilbuddet gives på baggrund af en konkret faglig vurdering, under hensyntagen
til bl.a. en vurdering af den enkeltes behandlingsbehov (indikation) og forventet gavn, mulige
skadevirkninger, og den aktuelle faglige viden og praksis på området. Lægen skal altid lade den
enkeltes ønsker og præferencer indgå i sin vurdering, men den enkelte har ikke krav på specifikke
behandlingstilbud, der ikke findes lægefagligt velbegrundede
si .
Det positive fre
hæves svagt so de klie te ka have gav af
e ikke glæde osv… , o ve dt
fremhæves uønskede bivirkninger dramatisk
so
pote tielle skader –
og ingen steder får man
nogen reel viden om de begrænsede risici som alle eksperter er enige i
xi
.
6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 429: Henvendelse af 3. august 2017 fra Lisa Andersen om kommentar til vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
Det andet som berøres her, er spørgsmålet om informeret samtykke, som fylder meget i
vejled i ge , e , år det ko
er til stykket, ka koges ed til, at …den
enkelte har ikke krav på
specifikke behandlingstilbud, der ikke findes lægefagligt velbegrundede”.
Altså informeret samtykke
gælder så længe man er enig med psykiateren.
“a
e lig es ed “OC’ for uleri g, iteret
ovenfor, er forskellene store og forstemmende.
It is important for mental health professionals to recognize that decisions about hormones are first
a d fore ost the lie t’s de isio s.
(SOC, si. 25).
Der er åbenbart langt igen.
7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 429: Henvendelse af 3. august 2017 fra Lisa Andersen om kommentar til vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
1779342_0008.png
Noter
i
Lisa Andersen (maj 2017). Kommentarer til Sundhedsstyrelsens svar på spørgsmål vedrørende faglige begrundelser for
eha dli gsvejled i ge for tra skø ede og for at klassifi ere eha dli ge af disse so ’højt spe ialiseret’.
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/suu/bilag/328/1758585.pdf
Lisa Andersen (juni 2016). Notat: Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis for
behandling der foregår på Sexologisk Klinik. København 2016/juni.
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/bilag/570/1644881.pdf
Lisa Andersen. Kommentarer til antallet af ansøgere til kønsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige,
foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013.
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/167/index.htm
Lisa Andersen Notat om transkønnedes forhold: Sygeliggørelse, diagnostisering og behandling,juridisk kønsskifte samt
afledte civilretsligekonsekvenser. København 2012.
http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/SUU/bilag/417/1147452/index.htm?/samling/20111/almdel/SUU/bilag/417/1
147452/index.htm
ii
World Professional Association for Transgender Health (WPATH): Standards of Care for the Health of Transsexual,
Transgender, and Gender Nonconforming People. The World Professional Association for Transgender Health. 7th
Version 2010. [
www.wpath.org]
Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5)
ICD-10: http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2010/en#/F60-F69
iii
iv
v
Lisa Andersen (maj 2017). Kommentarer til Sundhedsstyrelsens svar på spørgsmål vedrørende faglige begrundelser for
eha dli gsvejled i ge for tra skø ede og for at klassifi ere eha dli ge af disse so ’højt spe ialiseret’.
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/suu/bilag/328/1758585.pdf
Lisa Andersen. Kommentarer til antallet af ansøgere til kønsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige,
foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013.
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/167/index.htm
Lisa Andersen (juni 2016). Notat: Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis for
behandling der foregår på Sexologisk Klinik. København 2016/juni.
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/bilag/570/1644881.pdf
viii
vii
vi
Lisa Andersen (maj 2017). Kommentarer til Sundhedsstyrelsens svar på spørgsmål vedrørende faglige begrundelser
for eha dli gsvejled i ge for tra skø ede og for at klassifi ere eha dli ge af disse so ’højt spe ialiseret’.
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/suu/bilag/328/1758585.pdf
ix
x
Protocols for providing hormone therapy. http://callen-lorde.org/transhealth/
Caring for Trans and Gender Diverse Clients in BC: A Primary Care Toolkit.
Vancouver Coastal Health, Canada i 2017.
http://www.vch.ca/public-health/health-topics-a-z/topics/lgbt2q+
xi
Se bl.a. Lisa Andersen (juni 2016). Notat: Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den
praksis for behandling der foregår på Sexologisk Klinik. København 2016/juni.
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/bilag/570/1644881.pdf
8