SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 426
Offentligt

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

Dato 22-05-2017

Sagsnr. 4-1010-127/5

HØRINGSVERSION

Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og

kønsmodificerende behandling

Indledning ...............................................................................................................................2

Anvendelsesområde ................................................................................................................2

Generelt .................................................................................................................................. 2

3.1. Respekt og inddragelse............................................................................................................3

3.2. Information og samtykke .........................................................................................................3

Faglige rammer .......................................................................................................................4

4.1. Det multidisciplinære team (MDT) ...........................................................................................4

Rådgivning og støtte ved kønsidentitetsforhold ....................................................................... 5

Vurdering før kønsmodificerende behandling .......................................................................... 5

Kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne .............................................................6

7.1. Krav til udredning ....................................................................................................................6

7.2. Krav til igangsættelse af behandling ........................................................................................6

Kønsmodificerende kirurgi hos voksne.....................................................................................7

8.1. Kønsmodificerende kirurgi på bryst eller brystkasse ................................................................8

8.2. Kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer..............................................................................9

Kønsmodificerende behandling hos personer under 18 år ..................................................... 10

10. Øvrige tilbud ......................................................................................................................... 13

11. Rettigheder ........................................................................................................................... 13

12. Registrering ........................................................................................................................... 14

13. Tilladelse til kastration........................................................................................................... 14

14. Ordliste ................................................................................................................................. 16

15. Ophævelse ............................................................................................................................ 17

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

1. Indledning

Det enkelte menneskes kønsidentitet kan være forskelligt fra det køn, der bliver konstateret og

tildelt ved fødslen, og fra de samfundsmæssige og kulturelle normer forbundet med

fødselstildelt køn.fødsels- kønnet.

For den enkelte kan det betyde, at man ønsker at ændre

eller tilpasse de medfødte kønskarakteristika. Kønsidentitetsforhold kan medføre ønske om

sundhedsfaglig hjælp for til- stande, der i sig selv hverken er udtryk for psykisk eller somatisk

lidelse.

Uoverensstemmelse mellem kønsidentitet og fødselstildelt køn kan hos den enkelte medføre

varierende grader af kønsligt ubehag, som bl.a. kan søges afhjulpet gennem kønsmodificeren-

de behandling, der tilsigter ændring af medfødte kønskarakteristika.

Der er sundhedsfaglige opgaver forbundet med at hjælpe og understøtte den enkeltes køns-

identitet og kønsudtryk, herunder ved rådgivning og afklaring af kønsidentitetsspørgsmål

samt ved afhjælpning af kønsligt ubehag gennem tilbud om kønsmodificerende behandling.

Det er samtidig en sundhedsfaglig opgave at sikre lighed i sundhed ved, hvor relevant, at sikre

hjælp til udredning og behandling af evt. somatisk eller psykisk lidelse, både generelt i sund-

hedsvæsenet og specifikt ved kønsmodificerende behandling.

Sigtet med denne vejledning er at sikre høj kvalitet og lige adgang til sundhedsfaglig hjælp

ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling. Sundhedsfaglig hjælp kan være

rådgivning og støttende samtaler ved afklaring af kønsidentitet, sundhedsfaglig

udredning

samt

behandling af personer, der ønsker kønsmodificerende hormonbehandling og

eventuelt

kønsmodificerende

kirurgi.

Psykosocial støtte, herunder støttende samtaler

før,

under og efter kønsmodificerende

behandling, er desuden en naturlig del af den samlede indsats. Det samlede sundhedsfaglige

tilbud skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og

kan i nogle tilfælde

forudsætteforudsætter

stærkt

tværfagligt samarbejde.

Commented [LTP1]:

Alle andre steder, på nær et, anvendes

”fødselstildelt køn” så det vil være naturligt også at anvende det her.

Commented [LTP2]:

Enhver behandling forudsætter og

indeholder en udredning.

Derfor kan udtryk som ’udredning og

behandling’ nemt misforstås som om, at der kræves et særligt

udredningsforløb for behandling af transkønnede.

LGBT Danmark kan frygte, at der vil være faggrupper, som vælger at

kræve et psykiatrisk udredningsforløb med henvisning til kravet om

udredning.

Commented [LTP3]:

Der er mange behandlinger som kun

nødvendiggør en disciplin. For at undgå bureaukratiske forløb, hvor

behandlingen forsinkes, bør multidisciplinære team kun etableres når

flere discipliner er involveret.

2. Anvendelsesområde

Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed som læger og andet sundheds-

personale skal udvise i deres virke ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behand-

ling

. Vejledningen fastlægger de sundhedsfaglige rammer for hjælp ved kønsidentitetsforhold

og kønsmodificerende behandling samt ansvarsfordelingen imellem de involverede sundheds-

personer

. Forhold vedr. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning berøres, men der henvises i

den forbindelse til de til enhver tid gældende specialevejledninger, der kan findes på Sund-

hedsstyrelsens hjemmeside

iii

. Vejledningen præciserer også den lægefaglige udredning og

indstilling, der skal ligge til grund ved Sundhedsstyrelsens behandling af ansøgninger om ka-

stration efter Sundhedslovens § 115. Denne vejledning omfatter ikke juridisk kønsskifte, som

er reguleret i lov om Det Centrale Personregister

3. Generelt

Sundhedsfaglig hjælp til kønsmodificerende behandling er generelt omfattet af sundhedslo-

vens bestemmelser om regionsrådets ansvar for sundhedsydelser. I det omfang den

kønsmodificerende behandling, herunder kirurgi, tager sigte på at afhjælpe kønsligt ubehag

ved uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet er der ikke tale om

kosmetisk behandling, hvor hovedformålet er at forandre eller forbedre udseendet.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

Personer, der søger sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende be-

handling, skal behandles på lige fod med andre, med let og lige adgang til sundhedsvæsenet,

behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til informa-

tion, et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling.

3.1. Respekt og inddragelse

Det sundhedsfaglige personale skal i sit møde med mennesker, der søger sundhedsfaglig

hjælp ved kønsidentitetsforhold, optræde professionelt, med respekt for den enkeltes situation

og præferencer, og på en måde, der

ikke virker stigmatiserende eller ubehageligbidrager til at

mindske stigmatisering og ubehag

for den enkelte. Sundhedspersonerne skal i den forbindelse

være særligt opmærksomme på, at mennesker, der søger hjælp ved kønsidentitetsforhold kan

have været udsat for stigmatisering både i samfundet og ved tidligere kontakter med

sundhedsvæsenet. Konkret skal det sundhedsfaglige personale bl.a. være opmærksom på at

bruge det kaldenavn og stedord, som personen selv ønsker anvendt, ligesom personens

præferencer vedr. betegnelse af kropsdele m.v. skal respekteres. Generelt bør

sundhedspersonale undgå at fokusere på kønsidentitet når den pågældende søger hjælp og

behandling i sundhedsvæsenet for andre forhold.

De sundhedsfaglige indsatser skal bygge på respekt, lydhørhed, rummelighed og fleksibilitet.

Den enkelte skal betragtes som den bedste kilde til forståelse af personens ståsted og liv. Den

sundhedsfaglige indsats skal gives i en ramme og atmosfære, hvor personen føler sig

velkommen. Personalet bør opleves som tilgængeligt, og at der

skalbør

være mulighed for at

få hjælp, både i form af samtaler og praktisk støtte, når dette er relevant.

Det enkelte menneskes værdier og perspektiv skal inddrages så det samlede behandlingstilbud

så vidt muligt tilrettelægges efter personens ønsker og forudsætninger. Personen skal sammen

med de ansvarlige sundhedspersoner opsætte mål for det samlede

behandlingsudrednings-

tidsforløbbehand- lingsforløb,

og tilbud bør forklares i et forståeligt, neutralt og respektfuldt

sprog.

Kønsmodificerende behandling kan medføre betydelige fysiske og psykiske ændringer, med

både positive og negative sociale konsekvenser. Nogle ændringer kan være irreversible. Ved

tilbud om kønsmodificerende behandling skal den sundhedsfaglige vurdering af behandlings-

behov (indikation) inddrage både den enkeltes ønsker og behov samt potentielle

skadevirkninger ved behandlingen. Der skal gives en grundig information både om fordele

og ulemper ved den tilbudte behandling, samt om andre behandlingsmuligheder, ligesom der

skal gives

mulighed forgrundig information og rum til

refleksion,

hvis det ønskes..

3.2. Information og samtykke

Ved sundhedsfaglig hjælp til afklaring og udvikling af kønsidentitet, herunder afhjælpning af

kønsligt ubehag og tilbud om kønsmodificerende behandling, gælder de generelle regler om

information og samtykke

. Det følger bl.a. heraf, at en behandling ikke må indledes eller fort-

sættes uden, at den pågældende har givet sit informerede samtykke, medmindre andet følger

af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Samtykkekravet understreger den enkeltes

selvbestemmelsesret, og et samtykke til behandling er således personens frivillige accept af at

ville modtage en bestemt tilbudt behandling.

Samtykket skal være baseret på fyldestgørende information, og kræver derfor at den enkelte

forud for sin stillingtagen har modtaget den nødvendige og tilstrækkelige information om be-

handlingsmuligheder, risici m.v., og er i stand til at overskue konsekvenserne af sit samtykke.

Commented [LTP4]:

Den oprindelige formulering tillader de

facto fortsat stigmatisering og ubehag blot den er mindre end i dag.

Det kan næppe være intentionen.

Commented [LTP5]:

En hensigtserklæring vil i praksis betyde, at

dette ikke tilbydes.

Commented [LTP6]:

Udredning, se tidligere kommentar.

Tidsforløb har stor betydning for den enkelte og den nuværende

mangel på information om tidsforløb er et stort problem de

transkønnede.

Commented [LTP7]:

Nogle har brug for refleksion mens et krav

om refleksion for andre blot vil være et forsinkende element.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

En person kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke til behandling. Samtykket skal

være givet til en konkret behandling, hvilket indebærer, at det skal være klart og utvetydigt,

hvad samtykket omfatter, både ift. type af behandling, herunder behandlingsmetode, og ift.

formålet med behandlingen.

Informeret samtykke er et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt krav forud for et sundhedsfag-

ligt behandlingstilbud. Den læge, der er ansvarlig for behandlingen, har et selvstændigt fagligt

ansvar for at tilbuddet gives på baggrund af en konkret faglig vurdering, under hensyntagen til

bl.a. en vurdering af den enkeltes behandlingsbehov (indikation) og forventet gavn, mulige

skadevirkninger, og den aktuelle faglige viden og praksis på området. Lægen skal altid lade

den enkeltes ønsker og præferencer indgå i sin vurdering, men den enkelte har ikke krav på

specifikke behandlingstilbud, der ikke findes lægefagligt velbegrundede.

4. Faglige rammer

For regionale sygehuse, og for offentligt finansierede sygehusydelser ved private aktører,

fastsætter Sundhedsstyrelsen kriterier og godkender varetagelse af specialfunktioner, som er

beskrevet i de til enhver tid gældende specialevejledninger. Generelt udbyder speciallæge-

praksis kun offentligt finansierede sygehusydelser, når det specifikt er aftalt med regionerne.

Autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld, som præciseret i

nærværende vejledning, gælder generelt, både for offentligt finansierede sygehusydelser, for

sygesikringsfinansierede ydelser og for privatfinansierede ydelser ved speciallæge,

privathospital, klinik m.v.

Kønsmodificerende behandling

skalbør

varetages af sundhedspersoner med erfaring og

særlige kompetencer ift. rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold

eller

under supervision af en sundhedsperson med disse kompetencer..

Kompetencer ift. både

somatiske, psykiske og sociale forhold

kan væreer

vigtige, og både sygeplejersker,

psykologer, og speciallæger indenfor somatiske og psykiatriske specialer

kan væreer

relevante. Deltagelse af psykologer eller psykiatere i udredning og behandling betyder ikke,

at de mennesker, der søger hjælp, opfattes som psykisk syge, ligesom deltagelse af læger fra

somatiske specialer ikke betyder at den, der søger hjælp, opfattes som somatisk syg.

Der skal imidlertid kun inddrages de discipliner, som der konkret vurderet i det enkelte

tilfælde er behov for.

De involverede sundhedspersoner skal have opdateret efteruddannelse i kønsidentitetsforhold

og kønsmodificerende behandling, deltage i løbende sparring med andre sundhedspersoner

med betydelig erfaring på området, deltage i faglige netværk, konferencer m.v. på både natio-

nalt og internationalt niveau, samt i relevant omfang deltage i kvalitetsudvikling og forskning

på området. De involverede sundhedspersoner bør desuden løbende udbygge en bredere for-

ståelse af kønsidentitetsforhold gennem bl.a. dialog med brugerrepræsentanter og orientering i

den generelle samfundsmæssige debat.

4.1. Det multidisciplinære team (MDT)

Såfremt der indgår flere specialer i behandlingen, kan der nedsættes et multidisciplinært team.

Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og

forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde. Det tværfaglige team skal have veletablerede

rammer for samarbejde, med klar ansvarsfordeling imellem de involverede sundhedspersoner

og være forankret i et fast multidisciplinært team (MDT) med jævnlige konferencer.

Commented [LTP9]:

Langt de fleste kønsmodificerende

behandlinger vil kunne varetages af en enkelt speciallæge. Et krav

om MDT for al behandling vil kun være forsinkende for den enkelte

transkønnede og samtidig et spild af sundhedsvæsnets ressourcer.

Commented [LTP8]:

Præcisering af krav til sundhedspersoners

kompetencer samt præcisering af, at kun relevante discipliner

inddrages.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

En af speciallægerne i MDT skal

i disse tilfælde

have det overordnede ansvar for udrednings-

og behandlingsforløb, men kan uddelegere dele af forløb til andet sundhedsfagligt personale,

herunder sygeplejersker, psykologer og læger. Den forløbsansvarlige speciallæge skal

i disse

tilfælde

sikre, at det samlede behandlingsprogram er helhedsorienteret og sammenhængende,

og at alle nødvendige dele udføres kompetent,

samt at tidsforløbet overholdes..

Den

forløbsansvarlige speciallæge skal sikre, at der

i nødvendigt omfanglø- bende

afholdes MDT-

konferencer med deltagende af de involverede speciallæger og andet personale, og at der i

tilslutning hertil løbende udarbejdes status over

behandlingsudrednings-

tidsforløbet.behand- lingsforløbet.

De organisatoriske og fysiske rammer skal understøtte en sammenhængende og helhedsorien-

teret indsats, der

ikke virker stigmatiserende.mindsker stigmatisering, f.eks. ved etablering af

fysiske eller murstensløse tværfaglige kønsidentitetsklinikker.

Ansvarsfordeling og specialkompetencer i teamet skal tilpasses efter indhold og kompleksitet.

Ved udredning mhp. kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne, og ved varetagel-

sen af denne, skal teamet indeholde relevante speciallægekompetencer, herunder speciallæger

i gynækologi og obstetrik eller intern medicin: endokrinologi. Det tværfaglige team skal des-

uden,

hvis det konkret i det enkelte tilfælde vurderes nødvendigt,

omfatte relevante

kompetencer indenfor vurdering af psykosociale forhold, herunder psykologer og

speciallæger i psykiatri med særlig erfaring og kompetencer.

Ved varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne suppleres teamet med

speciallæger

med særlige kompetencer i plastikkirurgi samt i gynækologi og obstetrik m.v.

Ved varetagelse af udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos mennesker under 18

år suppleres teamet med relevante kompetencer indenfor pædiatri (pædiatrisk endokrinologi,

vækst og reproduktion) samt børne- og ungdomspsykiatri, i det varetagelse af denne målgrup-

pe kræver helt særlige kompetencer og erfaring med børn og unges vækst og udvikling samt

familiemæssige og sociale forhold m.v.

Speciallæger som udfører nedre kirurgiBåde det samlede team og de deltagende

sundhedspersoner

skal opbygge og vedligeholde særlige kompetencer. Ud fra en generel

betragtning af områdets kompleksitet og hensynet til faglig robusthed i teamet bør

speciallæger, der varetager kønsmodificerende behandling, som udgangspunkt have mindst

30 nye forløb om året, og det samlede team bør have mindst 100 nye forløb om året. For de

specialiserede sygehusydelser vil kriterier og krav til varetagelse indgå i Sundhedsstyrelsen

sagsbehandling ved specialeplanlægning.

Commented [LTP10]:

Forenkling af arbejdet for MDT som

konsekvens af den forrige ændring.

Commented [LTP11]:

Stigmatisering, se tidlige kommentar.

Commented [LTP12]:

Kun nødvendige discipliner bør indgå.

Commented [LTP13]:

Nedre kirurgi er højt specialiseret og der

bør derfor stilles særlige krav hertil. Dette gælder ikke for anden

kønsmodificerende behandling som bør nedklassificeres.

5. Rådgivning og støtte ved kønsidentitetsforhold

Ved kønsidentitetsforhold kan den enkelte være uafklaret og have behov for rådgivning og

støtte, før der indledes et

regelret udrednings og

behandlingsforløb. I denne del af forløbet er

det ikke en forudsætning, at den enkelte ses af speciallæge, ligesom omfattende udredning af

evt. somatisk og psykisk lidelse som udgangspunkt ikke er relevant. Rådgivning og støtte kan

foretages af f.eks. psykologer, socialrådgivere, læger, sygeplejersker m.v. Der kan med fordel

tilbydes generel information om både medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder ved

kønsligt ubehag, og information og rådgivning om psykosociale aspekter af

kønsidentitetsforhold. Såfremt afklaringen viser, at den pågældende har ønske om

kønsmodificerende behandling, skal den videre udredning og behandling ikke forsinkes.

Commented [LTP14]:

Udredning, se tidligere kommentar.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

6. Vurdering før kønsmodificerende behandling

Kønsmodificerende behandling er generelt en effektiv behandling af kønsligt ubehag, og få

fortryder. Som ved al behandling kan der være skadevirkninger. Før lægen kan iværksætte

kønsmodificerende behandling skal der foreligge en klar sundhedsfaglig vurdering og be-

grundelse (indikation), ligesom lægen skal afklare evt. sundhedsfaglige forbehold ved be-

handlingen (kontraindikationer), herunder faktorer der kan øge risikoen ved behandlingen el-

ler gøre at denne må helt frarådes.

Formålet med udredningsprogrammet før tilbud om kønsmodificerende behandling er at af-

klare indikationer og kontraindikationer, og omfang af og indhold i udredningen skal tilpasses

herefter. Tilbud om behandling forudsætter ikke bestemte diagnoser, men lægefaglige indika-

tioner som f.eks. tilstedeværelsen og

karakterengraden

af kønsligt ubehag skal beskrives i

journalen ligesom evt. tilstande og lidelser, der kan udgøre kontraindikationer. Det er ikke en

betingelse for at modtage kønsmodificerende medicinsk behandling, at den pågældende

ønsker efterfølgende kønsmodificerende kirurgi, ligesom det heller ikke er en betingelse at

den pågældende har, eller ønsker, juridisk kønsskifte.

Commented [LTP15]:

Graden er misvisende da denne ikke kan

måles.

7. Kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne

Ved udredning og kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne skal der i det multidi-

sciplinære team indgå en eller flere speciallæger i gynækologi og obstetrik samt

efter en

konkret vurdering i det enkelte tilfælde

i psykiatri. Afhængigt af lokale forhold kan en

speciallæge i intern medicin: endokrinologi erstatte gynækologens funktion. Disse

speciallæger skal have særlig erfaring og kompetencer på området. En af dem skal have det

overordnede ansvar for udrednings- og behandlingsforløbet, men kan uddelegere dele af

forløbet til andet sundhedsfagligt personale, herunder sygeplejersker, psykologer og læger.

7.1. Krav til udredning

Udredningsprogrammet skal omfatte en vurdering af den pågældendes kønsidentitetsforhold,

herunder

karakterengraden

af kønsligt ubehag, samt en vurdering af, om der foreligger

somatiske eller psykiske tilstande og lidelser, som kræver behandling forud for

kønsmodificerende behandling, eller kan kontraindicere denne. Indholdet af

udredningsprogrammet tilrettelægges af den forløbsansvarlige speciallæge, med

udgangspunkt i den enkeltes situation og præferencer, under hensyntagen til etableret faglig

praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer m.v.

Commented [LTP16]:

Graden, se tidligere kommentar.

Commented [LTP17]:

Udredning. Se tidligere kommentar.

Både den somatiske og den psykosociale del af udredningen skal stå i rimeligt forhold til for-

målet med udredningen og skal tilpasses den enkeltes situation. Standardiserede testmetoder

kan anvendes ud fra en konkret vurdering, i det omfang de er relevante og valide ift. formålet

med udredningen, og på en måde som ikke bidrager til øget stigmatisering.

7.2. Krav til igangsættelse af behandling

Igangsættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne varetages af teamets

speciallæge i gynækologi og obstetrik, alternativt speciallæge i intern medicin: endokrinologi.

Speciallægen skal sikre følgende:

- At der er tale om kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende medicinsk be-

handling.

- At psykosociale forhold og psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible foran-

dringer er afklarede

Commented [LTP18]:

Psykosociale giver associationer til det

nuværende psykiatriske udredningsforløb og LGBT Danmark kan

frygte, at nogle faggrupper vil bruge det som påskud til at opretholde

den nuværende praksis.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

At kontraindikationer er afklarede, herunder, at somatiske eller psykiske lidelser er

afdækket og behandlet i relevant omfang

At den pågældende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirknin-

ger ved behandlingen, herunder at forandringerne kan være irreversible samt at der

kan være varig påvirkning af reproduktion

At der

i samarbejde med transpersonen

tilrettelægges et individuelt tilpasset

opfølgningsprogram med henblik på løbende justering af behandlingen og vurdering

af mulige skadevirkninger m.v., herunder i relevant omfang relevante løbende

billeddiagnostiske og parakliniske undersøgelser samt støttende samtaler.

Commented [LTP19]:

Inddragelse af brugeren.

Igangsættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling er i regionalt regi omfattet af

Sundhedsstyrelsen gældende specialeplan. På privatklinik m.v. kan udredning og medicinsk

behandling af voksne varetages, jfr. også afsnit 4, under hensyn til autorisationslovens be-

stemmelser om omhu og samvittighedsfuld, som præciseret i nærværende vejledning vedr.

kompetencer, tværfagligt samarbejde, helhedsorienteret vurdering af indikationer og kontra-

indikationer m.v.

Ud fra det fastlagte opfølgningsprogram kan hele eller dele af vedligeholdelsesbehandling og

kontrol

–

ud fra en konkret og individuel vurdering ved den behandlingsansvarlige speciallæ-

ved MDT -

varetages på andet sygehus, speciallægepraksis eller hos egen læge (’shared ca-

re’).

Ved behov for ændring af det fastlagte opfølgningsprogram skal der henvises til, eller

konfereres, med speciallæge i MDT.

Der bør generelt udvises forsigtighed og anbefales tid til refleksion, hvis den pågældende net-

op er begyndt at udforske sin kønsidentitet, eller hvis det kønslige ubehag er nyopstået, episo-

disk eller kun i mindre grad påvirker den enkeltes samlede livssituation.

Commented [LTP21]:

Der er ikke behov for MDT for

kønshormonbehandling og dermed følger at der heller ikke vil være

et behov i undtagelsestilfælde.

Commented [LTP20]:

Det bør være den enkelte speciallæge som

træffer beslutningen. Et krav om inddragelse af MDT er kun

forsinkende og samtidig spild af speciallægerne i det

multidisciplinære teams tid.

I udvalgte tilfælde kan det være nødvendigt at tilbyde kønsmodificerende medicinsk behand-

ling i regi af MDT uden at alle ovenstående kriterier er opfyldt, f.eks. ved overtagelse af

iværksat behandling fra udlandet eller ved substitution af selvmedicinering. I sådanne tilfælde

er den behandlingsansvarlige speciallæge ansvarlig for vurdering af indikationen, og skal

samtidig sørge for at der sideløbende iværksættes relevant udredning og opfølgning.

Bestående psykisk eller somatisk lidelse er ikke i sig selv en kontraindikation mod kønsmodi-

ficerende medicinsk behandling, men afhængig af lidelsens art og alvorlighed kan der være

behov for behandling af lidelsen enten forud for, eller samtidigt med, iværksættelsen af

kønsmodificerende medicinsk behandling.

Der er sjældent abolutte kontraindikationer mod kønsmodificerende medicinsk behandling.

Somatiske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved kønsmodificerende feminiserende

medicinsk behandling kan bl.a. være tromboembolisk risiko, cerebrovaskulær sygdom inkl.

migræne, svær leversygdom, brystkræft m.v. Somatiske kontraindikationer og forsigtigheds-

forhold ved kønsmodificerende maskuliniserende medicinsk behandling kan bl.a. være

graviditet, ustabil koronarkarsygdom, hæmatokrit > 50 %, hormonfølsomme tumorer

, svær

aknem.v.

m.v.

Psykiatriske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved kønsmodificerende behand-

ling generelt kan f.eks. svær psykotisk lidelse og autisme med særinteresse.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

8. Kønsmodificerende kirurgi hos voksne

Kønsmodificerende kirurgi hos voksne omfatter indgreb på bryster og brystkasse (’øvre’

kirurgi)

samt indgreb på kønsorganer (’nedre’ kirurgi). Der er generelt tale om irreversible

destruktive og rekonstruktive og rekonstruktive kirurgiske indgreb på raske organer med

betydelige,

både positive og negative,

fysiske og psykiske forandringer,

både positive og

negative.

Den kønsmodificerende kirurgiske behandling er samtidigt forbundet med risiko for alvorlige

og varige skadevirkninger, hvorfor kravene til lægens omhu og samvittighedsfuldhed generelt

er skærpede, herunder kravene til vurdering af lægefaglige indikationer og kontraindikationer.

Varigheden og

karakterengraden

af kønsligt ubehag samt resultaterne af tidligere

kønsmodificerende behandling skal således nøje vurderes og sammenholdes med vurdering af

evt. somatiske og psykiske lidelser og tilstande samt øvrige risikofaktorer, der kan

kontraindicere kirurgi. De kirurgiske indgreb, der tilbydes, herunder deres type, omfang,

rækkefølge, kombination m.v., skal følge etableret faglig praksis samt nationale og

internationale faglige retningslinjer m.v. Ved anvendelse af nye behandlingsprincipper skal

der sikres relevant og systematisk erfaringsopsamling og kvalitetssikring

Ved varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling af voksne skal teamet suppleres

med mindst en speciallæge i plastikkirurgi med særlig erfaring og kompetencer på området.

Der gælder i øvrigt de samme krav til forløbsansvarlig speciallæge,

MDT-konferencer

m.v.

som beskrevet ovenfor vedr. iværksættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling.

Øvrige specialer kan inddrages hvor relevant f.eks. speciallæger i urologi.

Før iværksættelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling skal der foreligge en aktuel ud-

redning og vurdering som beskrevet i afsnittet om kønsmodificerende medicinsk behandling.

Udredningen skal i relevant omfang suppleres med fysisk undersøgelse af bryst og kønsorga-

ner, ligesom relevante fysiske og psykosociale forhold vedr. den pågældendes seksualitet og

seksualliv skal være afdækket og evt. fremtidige reproduktive ønsker skal være drøftet.

8.1. Kønsmodificerende kirurgi på bryst eller brystkasse

Ved kvindeligt fødselstildelt køn omfatter kønsmodificerende kirurgi på bryst eller brystkasse

indgreb med fjernelse af bryster (bilateral mastektomi) og tildannelse af mandligt brystparti,

herunder evt. genplacering af brystvorter.

Ved mandligt fødselstildelt køn omfatter kønsmodificerende kirurgi på bryst eller brystkasse

indgreb med brystforstørrelse, herunder indlægning af implantater.

Behandlingerne

foretagesvaretages

enteamets

speciallæge i plastikkirurgi.,

efter drøftelse

og indstilling fra teamets MDT-konference.

Speciallægen skal sikre følgende:

- At der er tale om kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende kirurgi på bryst.

- At psykosociale forhold er afklaret herunder forhold vedr. seksualitet samt psykosoci-

ale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer

- At varighed og

karakteren af detgrad

kønsligekønsligt

ubehag samt resultaterne af

tidligere

kønsmodificerendekønsmodifice- rende

behandling er vurderet i

tilstrækkeligt omfang, og kan begrunde det kirurgiske indgreb.

- At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller

psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang

- At den pågældende er velinformeret om forventede positive effekter samt mulige ska-

devirkninger ved behandlingen. Forventede forandringer bør visualiseres.

- At den pågældende er velinformeret om forhold vedr. forebyggelse og opsporing af

Commented [LTP22]:

Både de fysiske og de psykiske

forandringer kan være positive og negative.

Commented [LTP23]:

MDT, se tidligere kommentar

Commented [LTP24]:

MDT-konference er kun et forsinkende

led, såfremt der måtte være behov for en udtalelse den speciallæge

som varetager kønshormonbehandling kan denne indhentes.

Commented [LTP25]:

Psykosociale forhold, se tidligere

kommentar.

Commented [LTP26]:

Graden, se tidligere kommentar.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

brystkræft

For personer, der ved fødslen fik tildelt mandligt køn, bør brystforstørrelse med indlægning af

implantater

sædvanligvis

ikke tilbydes før der er gennemført minimum 12 måneders

feminiserende kønsmodificerende hormonbehandling, med mindre denne er kontraindiceret.,

da det kirurgiske re- sultat kan være mindre tilfredsstillende og da man bør afvente effekt af

feminiserende hor- monbehandling på brystvækst. I mange tilfælde er op til 18-24 måneders

feminiserende hor- monbehandling at foretrække, og det vil således altid bero på en konkret

lægefaglig vurde- ring, hvor længe effekten af medicinsk behandling skal afventes.

På

indikationen kønsligt ubehag

kan der kun

tilbydes

der kun

indgreb, så brystet bliver normalt

anatomisk proportionelt til kropsbygningen, som vurderet ved speciallægen i plastikkirurgi ud

fra etableret faglig praksis. Ønske om ikke-anatomisk brystforstørrelse kan ikke varetages

som offentlig finansieret sygehusydelse, og behandlingen vil, i tillæg til nærværende

vejledning, være omfattet af reglerne om kosmetisk behandling

vii

For personer, der ved fødslen fik tildelt kvindeligt køn, gælder ikke faste krav til forudgående

hormonbehandling, men

dadet kan i udvalgte tilfælde være hensigtsmæssigt at afvente effekt

af hormonbehandling og evt. styrketræning på bryststørrelsen før tilbud om fjernelse af

bryster (bilateral mastektomi), og i betragtning af, at

der er tale om irreversible forandringer

ved fjernelse af bryster bør der generelt udvises tilbageholdenhed ved nyopstået kønsligt

ubehag.

Kønsmodificerende kirurgi på bryst og brystkasse er i regionalt regi omfattet af Sundhedssty-

relsen gældende specialeplan, således at

udredning og

vurdering som beskrevet skal foretages

på de specialafdelinger, der er godkendt hertil, mens selve indgrebet

efter vurdering og ind-

stilling fra MDT

som udgangspunkt kan varetages på hovedfunktionsniveau. På privatklinik

m.v. kan behandling af voksne varetages, jfr. også afsnit 4, under hensyn til autorisationslo-

vens bestemmelser om omhu og

samvittighedsfuldhed.samvittighedsfuld, som præciseret i

nærværende vejledning vedr. kompetencer, tværfagligt samarbejde, helhedsorienteret

vurdering af indikationer og kontraindikationer m.v.

8.2. Kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer

Ved kvindeligt fødselstildelt køn omfatter kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer fjernelse

af livmoder, æggeleder og æggestokke (hysterektomi og salpingo-ooferektomi), fjernelse eller

tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forlængelse af urinrør (uretropla-

stik) og tildannelse af lem (falloplastik eller metoidoplastik).

Ved mandligt fødselstildelt køn omfatter kirurgi på kønsorganer indgreb med fjernelse af te-

stikler (orkiektomi), penisamputation (penektomi), samt tildannelse af skede, klitoris og køns-

læber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik).

Indgrebene kan i varierende omfang foretages i ét trin eller i serie. Ofte suppleres indgrebene

af permanent hårfjerning på ydre kønsorganer ved laserepilering, elektrolyse m.v.

Kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorganer varetages af teamets speciallæge i

plastikkirurgi, med inddragelse af speciallæge i gynækologi og obstetrik samt øvrige relevante

speciallæger

., og efter drøftelse og indstilling fra teamets MDT-konference.

Speciallægen

skal sikre følgende:

- At der, hvis relevant, foreligger tilladelse til kastration jfr. afsnit 13.

- At der er tale om kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende kirurgi på køns-

organer.

Commented [LTP27]:

Den oprindelige formulering vil de facto

betyde mindst 2 år. Det bør være speciallægen i samråd med

transkvinden, som fastsætter tidspunktet.

Commented [LTP28]:

I Sverige tilbydes transkvinder

brystaugmentation som et led i deres feminiserende behandling.

Kønsudtryk udgøres af en lang række elementer, f.eks. ansigtsform,

hår, skulder bredde, hoftebrede og bryster. For de fleste transkvinder

vil der være faktorer som ikke virker feminine. Anvendelse af

brystproteser giver feminint udtryk, men afskærer samtidig

transkvinder fra aktiviteter som f.eks. en tur på stranden eller i

svømmehallen.

Commented [LTP29]:

Det bør være speciallægen i samråd med

transmanden, som fastsætter tidspunktet.

Commented [LTP30]:

Udredning, se tidligere kommentar.

Commented [LTP31]:

MDT, se tidligere kommentar.

Commented [LTP32]:

???

Commented [LTP33]:

MDT, se tidligere kommentar.

Commented [LTP34]:

Psykosociale forhold, se tidligere

kommentar.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

At psykosociale forhold er afklaret, herunder forhold vedr. seksualitet samt psykosoci-

ale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer

At varighed og

karakterengrad

det kønsligekønsligt

ubehag samt resultaterne af

tidligere kønsmodificerende behandling er vurderet i tilstrækkeligt omfang, og kan

begrunde det kirurgiske indgreb.

At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder, at somatiske eller

psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang At den pågældende er

velinformeret om forventede positive effekter samt om mulige skadevirkninger ved

behandlingen herunder irreversible ændringer af forplantningsevnen, forandret

seksualfunktion, risiko for utilfredsstillende funktionelt og kosmetisk resultat, risiko

for varige gener fra urinveje m.v.

At forventede forandringer er visualiseret med understregning af at forandringerne er

irreversible

Før fjernelse af livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler bør der være gennemført mi-

nimum 12 måneders sammenhængende kønsmodificerende hormonbehandling, med mindre

denne er kontraindiceret.

Før fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forlængelse af

urinrør (uretroplastik) og tildannelse af

penis lem

(falloplastik eller metoidoplastik), eller før

penisamputationpenis- amputation

(penektomi), samt tildannelse af skede, klitoris og

kønslæber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik) bør der foreligge en grundig

vurdering af varighed og

karakterengrad

det kønsligekønsligt

ubehag. Henset til

indgrebenes destruktive og irreversible natur, med risiko for utilfredsstillende funktionelt og

kosmetisk resultat, bør der generelt være tale om et vedholdende kønsligt ubehag og ønske om

kirurgi.

, med afklaret kønsidentitet i minimum 12 sammenhæn- gende måneder svarende til

de kønskarakteristika, der søges opnået med de ønskede kirurgi- ske indgreb. Det bemærkes i

den forbindelse, at de beskrevne indgreb og den generelle faglige praksis på området er binær

fsv. at der tilstræbes enten mandlige eller kvindelige kønskarakte- ristika ved den

rekonstruktive kirurgi.

Kastration mhp. kønsskifte, dvs. fjernelse af æggestokke eller testikler, skal godkendes af

Sundhedsstyrelsen

viii

, se også afsnit 13. Fjernelse af æggestokke eller testikler forud for, eller

samtidigt med, anden kønsmodificerende kirurgi som beskrevet ovenfor, skal altid være fag-

ligt velbegrundet. Omvendt er det ikke en forudsætning for fjernelse af testikler eller ægge-

stokke, at personen ønsker yderligere kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorga-

ner. Såfremt den pågældende tidligere af medicinsk grund har fået fjernet æggestokke eller te-

stikler kræves ikke Sundhedsstyrelsens tilladelse til øvrig kønsmodificerende kirurgisk be-

handling på kønsorganer. Fjernelse af livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler på me-

dicinsk indikation, herunder ved forhold afledt af kønsmodificerende behandling som f.eks.

celleforandringer af livmoderslimhinden som følge af testosteron-behandling, er ikke omfattet

af reglerne om kastration som led i kønsskifte eller nærværende vejlednings faglige anvisnin-

ger.

Commented [LTP35]:

???

Commented [LTP36]:

Grad, se tidligere kommentar.

Commented [LTP37]:

Der er mange forskellige grunde til ønske

om nedre kirurgi. F.eks. En transmand kan ønske metoidioplastik

med det formål at kunne lade vandet stående, men samtidig have et

ønske om at bevare fertiliteten. Kravet om binær praksis er de facto et

krav om tvangskastration.

9. Kønsmodificerende behandling hos personer under 18 år

Den sundhedsfaglige rådgivning,

udredning

og behandling af kønsidentitetsforhold hos

personerper- soner

under 18 år kræver helt særlig ekspertise forankret i et fast

multidisciplinært

teamsamarbejdeteamsam- arbejde,

som omfatter

både speciallæger i

børne- og ungdomspsykiatri med særlige erfaring og kompetencer indenfor

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

kønsidentitetsforhold hos børn og unge, samt

speciallæger i pædiatri,

vækst og reproduktion

med særlig erfaring og kompetencer

indenfor kønsidentitetsforhold hos børn og unge samt

fagpersoner der med afsæt i et udviklingsperspektiv har specialfaglig viden og erfaring i

vurdering af børn og unges normaludvikling og psykosociale forhold.i pædiatrisk

endokrinologi, vækst og reproduktion samt kønsidentitetsforhold.

Øvrige lægelige specialer og faggrupper kan

i samråd med barnet/familien

inddrages hvor

relevant f.eks. psykologer,

speciallægerspeci- allæger

gynækologi,gynækologer og

obstetrik,

psykiatri og . Speciallæge i

plastikkirurgi

med særlige erfaring og kom- petencer indenfor

kønsidentitetsforhold kan inddrages hvor relevant, f.eks.

mhp.

.information og planlægning af

senere kønsmodificerende kirurgisk behandling.

Den sundhedsfaglige rådgivning,

udredning

og behandling af kønsidentitetsforhold hos børn

og unge

skal tage udgangspunkt i barnets/familiens formål med henvendelsen og

tilrettelæggerkræver

et helt

særligtsærlig

fokus på barnets eller den unges

ønske,

vækst og

udvikling samt

familiemæssigefami- liemæssige

og sociale forhold m.v. Personer under 18 år

med ønske om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, samt deres

familieforældre,

skal have tilbud om rådgivende og støttende samtaler

., indtil der eventuelt kan påbegyndes et

udrednings-, observations- og behandlings- forløb.

Det er væsentligt, at der sikres en

sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der løbende tilpasses barnet eller den unges

ønske,

alder og udvikling.

Forud for opstart af

kønsmodificerende

behandling med supprimerende hormonterapi

(stophormonerstop-

hormoner)

og kønshormoner skal der gennemføres

en lægefaglig

vurderinget udrednings- og observationsforløb.

Hvornår den unge kan indgå i et

behandlingsforløbudrednings- og observationsforløb

må

bero på en konkret vurdering ved speciallægen i MDT, og der kan således ikke fastsættes en

nedre aldersgrænse.

Den forløbsansvarlige speciallæge har det overordnede ansvar for

den

løbende

informereinformation af

barnet eller den unge samt dennes forældre, og for, at der bliver

indhentet samtykke til

udred- ning og

behandling. Sundhedspersonalet skal være særligt

opmærksomt på Sundhedslovens skærpede regler om information og samtykke, herunder at

personer, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling

Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre at det samlede

rådgivningsudrednings-

behandlingsprogram er helhedsorienteret og sammenhængende.,

og at alle nødvendige dele

udføres kompe- tent.

Udredningsprogrammet skal tage udgangspunkt i et udviklingsperspektiv, og skal omfatte en

grundig vurdering af barnet eller den unges udvikling, psykosociale situation og familiefor-

hold, ligesom forhold vedr. seksualliv og forplantningsevne skal inddrages. Udredningspro-

grammet skal også inddrage en grundig vurdering af, om der foreligger somatiske eller psyki-

ske tilstande og lidelser, som kræver vurdering og behandling forud for kønsmodificerende

behandling, eller kan kontraindicere denne.

Indholdet af

behandlingsprogrammetudredningsprogrammet

tilrettelægges af den

forløbsansvarlige speciallæge, under hensyntagen til etableret faglige praksis, nationale og

internationale faglige retningslinjer m.v. Der foreligger endnu kun sparsomme erfaringer med

kønsmodificerende behandling af børn og unge, hvorfor der stilles særligt skærpede krav til

Commented [LTP38]:

Transkønnethed er ikke en psykiatrisk

diagnose og derfor bør behandlerteamets sammensætning afspejle

dette forhold. Det kan i særlige begrundede tilfælde være nødvendigt

at tilknytte en psykiater til teamet.

Commented [LTP39]:

Præcisering af inddragelse af

barnet/familien i beslutninger om behandling. Derudover en

konsekvensrettelse som følge af forrige rettelse samt sproglig

forenkling. Ved behandling af børn og unge bliver det vigtigt at såvel

barnet/den unge samt forældre har kendskab og tillid til

behandlingsudførelse og behandlere. Derfor bliver oplevelsen af

inddragelse vigtig ligesom den vil modvirke oplevelsen af

stigmatisering.

Commented [LTP40]:

Idet der kan være forskel på hvad den

henvendte ønsker hjælp til (nogle kommer for rådgivning og

afklaring, andre oplever sig afklarede og kommer med formålet at få

behandling med kønshormoner osv.) bør det præciseres at

behandlingen tager udgangspunkt i barnets/familiens formål med

henvendelsen og tilrettelægger behandlingen ud fra dette.

Commented [LTP41]:

Formålet med stophormoner er at bremse

puberteten, give tid til refleksion og afklaring af eventuel tvivl om

kønsidentitet. Behandlingen med stophormoner er reversibel

hvorimod en udsættelse af behandlingen på grund af udrednings- og

observationsforløb medfører irreversible skader.

Commented [LTP42]:

Præcisering af hvem der skal informeres,

idet den oprindelige tekst kan tolkes som at det er teamet der skal

informeres.

Commented [LTP43]:

Enhver behandling indeholder en

udredning. Da transkønnethed ikke er en psykiatrisk sygdom er der

ikke behov for et psykiatrisk udredningsprogram. Der kan i særlige

og begrundede tilfælde være behov for et individuelt tilpasset

psykiatrisk udredningsforløb.

”

at alle nødvendige dele udføres kompetent

”

giver opfattelsen af at

der er unødvendige dele i behandlingen som gerne må udføres

inkompetent, derfor sletning��.

Commented [LTP44]:

Da transkønnethed ikke er en psykiatrisk

sygdom er der ikke behov for et psykiatrisk udredningsprogram.

Forhold som skal indgå er medtaget flere gange efterfølgende, blandt

andet under punktopstilling over hvad teamets speciallæge skal sikre

i forbindelse med behandlingen.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

sundhedspersonalets omhu og samvittighedsfuldhed, herunder skærpede krav til information

og samtykke. Da der er tale om nye behandlingsprincipper, skal der sikres relevant og

systematisk erfaringsopsamling og

kvalitetssikring under hensyntagen til gældende regler for

forskning

.kvalitets-

sikring

Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre, at der løbende afholdes MDT-konferencer med

deltagende af de involverede speciallæger og andet personale, og at der i tilslutning hertil

løbende udarbejdes status over behandlingsforløbet.lø-

bende udarbejdes status over udrednings-

kønsmodificerendebehandlingsforløbet. Forud for

iværksættelse af behandlingstilbud skal der foreligge en aktuel status og drøftelse ved MDT.

Commented [LTP45]:

En præcisering af at regler for forskning

skal overholdes. Dermed også, at der ikke indhentes flere oplysninger

om det enkelte barn end det er nødvendigt for behandlingen af den

enkelte. Desuden, at hele behandlingsprogrammet bør være omfattet

og derfor er ordet

udredningsprogrammet

ikke dækkende.

Commented [LTP46]:

For at undgå unødvendig lange

behandlingsforløb bør den ansvarlige læge kunne træffe beslutningen

idet der løbende udarbejdes status og afholdes konferencer, hvor

forhold af betydning allerede er drøftet. Erfaringer viser at

beslutninger som skal træffes på konferencer ofte kan tage måneder,

hvilket er en yderst belastende periode for barnet/den unge og

familien.

PauserendeKønsmodificerende

behandling hos børn og unge omfatter reversible behandlinger

som supprimerende

hormonterapi (’stophormoner’ som f.eks. GnRH-analoger),

potentielt

irreversible behandlinger som maskuliniserende eller feminiserende kønshormoner, og

irreversibel kirurgisk behandling.

Før tilbud om kønsmodificerende behandling skal der være

foretaget en grundig vurdering af psykosociale forhold, og evt. behandlingstilbud bør

overvejes i et udvik- lingsmæssigt perspektiv.

Behandlingstilbud skal overvejes trinvist, fra

reversible til

irreversible. Skiftetirrever- sible, og skiftet

til næste

behandlingstrin påbegyndes

når barn og forældre (ifald barnet er under 15 år) ønsker det og trin

forudsætter

tilstrækkelig

tid til

at både den unge og forældrene

har erkendtkan erkende

de fulde effekter

behandlingen..

IgangsættelseBåde igangsættelse og vedligeholdelse

af kønsmodificerende medicinsk

behandling af personer under 18 år skal varetages af teamets speciallæge i pædiatri med

særlig erfaring og kompetencer indenfor pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion.

Efterfølgende vedligeholdende

behandling

kan udføres lokalt under ansvar af teamets

speciallæge.

Ved behandling med , herunder

supprimerende hormonterapi (stophormoner)

og behandling

med kønshormoner

skal speciallægen

ved hvert nyt behandlingstil- bud

sikre:

- At der er tale om

vedholdende og

betydeligt kønsligt ubehag, som er fremkommet eller

forværret ved pubertetens begyndelse,

ledsaget af ønske om

supprimerende

hormonterapi

kønsmodificerende behandling

- At de psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale konsekvenser af

be- handlingen

- At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller psyki-

ske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang

- At barnet eller den unge samt dennes forældre (værge) er grundigt informerede om, og

har samtykket til behandlingen, herunder oplyst om forventede effekter og mulige

skadevirkninger. Det bør særligt understreges, at der er tale om ny

behandlingsprincipperbehandlingsprin- cipper

med begrænsede erfaringer

- At der

også udenom det multidisciplinære team

tilbydes rådgivning og støtte

vedrørende behandlingen samt

til

den unges

afklaring af

kønsidentitetenegen

kønsidentitet

At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på

løbende justering af behandlingen med vurdering af effekter og mulige

skadevirkninger, herunder vurdering af højdevækst, knoglesundhed, relevante løbende

billeddiagnostiske og parakliniske undersøgelser m.v.

Commented [LTP47]:

Vejledningen sætter tid af til at børn og

forældre kan erkende de fulde effekter af behandlingen. Vi finder det

mere væsentligt at både børn/unge og forældrene har erkendt de fulde

effekter af behandlingen end at der afsættes tid til at de kan erkende

dem. Derfor ønsker vi en erkendelsesskærpning samt fjernelse af

tidsfaktoren, som med denne skærpelse bliver overflødig.

Commented [LTP48]:

Hver gang barnet skal rejse længere for en

behandling må skolen forsømmes. Dette er med til at fremhæve, at

barnet er anderledes end klassekammeraterne og opleves derfor

stigmatiserende. Samtidig må en forælder bruge af sine feriedage

hvilket går ud over hele familien. Derfor skal rutinebehandling som

for eksempel måling af højde, vægt og blodtryk, blodprøvetagning og

injektion med stophormoner (GnRH-a) kunne foretages lokalt. Det

skal bemærkes at disse rutinebehandlinger i forvejen foretages lokalt

ved behandling af for tidlig pubertetsstart.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Henvendelse af 31/7-17 fra LGBT Danmark vedrørende høring om vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

LGBT Danmarks tekstnære kommentarer til høringsversion

Ved behandling med kønshormoner skal speciallægen sikre:

- At der er tale om vedholdende og betydeligt kønsligt ubehag ledsaget af ønske om

kønsmodificerende behandling

- At de psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale konsekvenser af

behandlingen

- At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede og behandlet i relevant omfang

- At barnet eller den unge samt dennes forældre (værge) er grundigt informerede om, og

har samtykket til behandlingen, herunder oplyst om forventede effekter og mulige

skadevirkninger. Det bør særligt understreges, at der er tale om ny

behandlingsprincipper med begrænsede erfaringer

- At der tilbydes rådgivning og støtte vedrørende behandlingen

At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på

løbende justering af behandlingen med vurdering af effekter og mulige

skadevirkninger, herunder vurdering af højdevækst, knoglesundhed, relevante løbende

billeddiagnostiske og parakliniske undersøgelser m.v.

Supprimerende hormonterapi (stophormoner) kan som udgangspunkt tilbydes ved Tanner

stadium 2 eller højere. Kønsmodificerende medicinsk behandling med maskuliniserende eller

feminiserende kønshormoner kan tilbydes efter effekten af supprimerende hormonterapi er

vurderet, og forudsætter en aktuel og grundig faglig og individuel vurdering, under

hensyntagen til den enkeltes

ønske,

situation og forhold.

I forlængelse af behandling med

maskuliniserende

kønshormoner kan der

i helt særlige

tilfælde, og efter drøf- telse ved MDT-konference

på baggrund af en aktuel

vurderingog

sammenfattende status,

tilbydes henvisninghen-

visning

til brystreducerende kirurgi til den

unge med kvindeligt fødselstildelt køn. Øvrig kønsmodificerende kirurgi kan ikke tilbydes til

unge under 18 år.

I forlængelse af behandling med feminiserende kønshormoner kan der på baggrund af en

aktuel vurdering tilbydes henvisning til dermatologisk afdeling eller speciallægepraksis

mhp.

epilering ved laser elektrolyse m.v. i ansigtet.

Commented [LTP49]:

Behandling hos børn og unge omfatter

reversible behandlinger som supprimerende hormonterapi

(’stophormoner’ som f.eks. GnRH-analoger),

potentielt irreversible

behandlinger som maskuliniserende eller feminiserende

kønshormoner, og irreversibel kirurgisk behandling. Derfor bør

kravene til behandlingsformerne differentieres og beskrives særskilt.

Herudover bør de enkelte krav før behandlingsstart være

proportionelle med risici ved behandlingen. Der bør derfor skelnes

mellem hvilke krav der stilles inden opstart af henholdsvis reversibel

og irreversibel behandling. Eftersom der desuden kan være forskel på

i hvilken udstrækning de henvendte er oplyste og afklarede omkring

kønsidentiteten, skal tilbud om rådgivning, støtte og afklaring

tilbydes på baggrund af individuelt behov.

Commented [LTP50]:

Præcisering af at den henvistes ønske om

behandling medtages i den samlede vurdering.

Commented [LTP51]:

Unge med kvindeligt fødselstildelt køn

som har udviklet uønskede bryster anvender ofte binder til at skjule

brysterne i forsøget på at mindske kropsligt ubehag ved at få

brystkassen til at fremstår mere maskulint. En binder er en stram vest

som presser brysterne flade. Den giver nedsat vejrtrækningsfunktion

som vanskeliggør motion og kan bøje ribbenene og i værste fald

forårsage punktering af lungerne. Det tilrådes at voksne højest

anvender en binder 8 timer dagligt. Brug af binder begrænser derfor

den unges mulighed for sociale aktiviteter eller leder til en

sundhedsskadelig adfærd hos den unge. Unge med uønsket

brystudvikling afholder sig i mange sammenhænge fra aktiviteter

som indebærer synlighed af brystudviklingen (eks. svømmehal,

havbadning med kammerater, kropsnære aktiviteter mm). Manglende

henvisning ved den unges ønske og behov for brystreducerende

kirurgi har betydning i forhold til oplevelsen af kropsligt ubehag og

vil tillige kunne få konsekvenser for den unge af såvel psykosocial

som fysisk karakter.

Derfor lempelse og procedureforenkling forud for henvisning til

brystreducerende kirurgi.

Commented [LTP52]: