Pensioneret tjenestemand
Nørremarksvej 160, 7120 Vejle Ø – 61713146 – [email protected]
Vejle 18. oktober 2016
Til Alle folketingsmedlemmer
Det er på tide, at Folketingets medlemmer viser det mod, man som vælger må forvente af folke-
valgte, når en samfundsvigtig sag har verseret længe nok til, at folkevalgte har kunnet danne sig ind-
tryk af, hvad meningsdannelsen i samfundet er.
Flere uafhængige opinionsundersøgelser har vist, at der er et massivt flertal i befolkningen gående
ud på, at aktiv dødshjælp skal være mulig i Danmark under en eller anden form.
Jeg har bemærket, at der er folketingsmedlemmer, der ikke har ønsket at offentliggøre deres per-
sonlige holdning til spørgsmålet, hvilket jeg synes er højst kritisabelt i en samfundsmæssig sag af så
stor betydning. – At der er folketingsmedlemmer, der ikke vil tage stilling/ansvar er helt utilstede-
ligt og uacceptabelt.
Jeg har som vælger taget stilling til spørgsmålet og deltaget i debatten for og imod, og er gennem de
sidste ca. 25 år blevet mere og mere sikker på, at min holdning er, at en person, der er blevet er-
klæret uhelbredelig syg og har en sygdom, der påfører patienten et livsforløb med så stort tab af
livskvalitet, at livet efter patientens egen mening ikke er værd at leve, skal have ret til at dø på en
etisk og samfundsmæssig god måde med hjælp fra en læge, som frivillig påtager sig denne sidste
behandling, som det må anses at være, når det er patientens sidste mulighed for at blive befriet fra
sine lidelser grundet en uhelbredelig sygdom.
Jeg deltager i debatten, hvor jeg kan komme til det, og læser gerne alle indlæg i debatten for eller
imod, men jeg får sværere og sværere ved at se det realistiske i modstandernes argumenter.
En af de mest brugte argumenter for modstanderne er, at mennesker ikke må slå ihjel. – Nej, ikke
når der er tale om en kriminel handling. Det er jo netop derfor Folketinget skal træffe beslutning
om, at det er lovligt som en sidste behandling, at udfri en uhelbredelig syg fra et uværdigt og pine-
fuldt livsforløb. – Det er altså også ulovligt at begå selvmord, så det burde måske også være ulovligt
at fastholde et menneske i et uværdigt liv.
Politikere har ofte travlt med at lovgive for at kontrollere samfundsnormer, men i tilfældet aktiv
dødshjælp har politikere i Danmark ikke kontrol med noget som helst fordi, man ikke tager stil-
ling og lovgiver om, hvordan og hvornår det skal være tilladt. Derfor tiltager enkelt individer under
ukontrollerede former selv kontrollen over situationen ved selvmord, som ofte kommer til at in-
volvere helt uvedkommende personer på en for dem meget ubehagelig måde, eller ved at tage til et
land, hvor man har taget stilling og tilladt aktiv dødshjælp, og der få den sidste hjælp.
Troende mennesker bruger ofte argumentet, at mennesker ikke skal gøre sig til herre over liv eller
død. – Til det er blot at sige, at der formentlig ikke er et eneste sted i verden, hvor dødsstraf på et
eller andet tidspunkt ikke har været en del af straffemulighederne i retspolitikken. – Noget andet
er, at jeg ikke rigtig kan finde ud af, hvem der egentlig sætter sig til dommer over liv eller død i
spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Ud fra mediernes deltagelse i sagen omkring netop afdøde Ma-
thilde Gersby fortæller hendes mand, at de havde overvejelser om, hvorvidt de skulle have børn,
hvilket de ikke ønskede, hvis Mathildes sygdom var arvelig. Da dette ikke var tilfældet, valgte de at
få deres i dag 11 årige søn. De valgte altså at sætte et liv i verden, men kunne altså have valgt et liv
fra, hvis der havde været risiko for, at deres barn ville arve sygdommen.
Lægeforeningen og sygeplejerskernes forening er ifølge modstandernes selvbestaltede tals kilde
Kristlig Dagblad også imod aktiv dødshjælp, men de har ikke noget imod at fortælle den uhelbre-
deligt syge, at vedkommende skal dø, for lægevidenskaben kan ikke gøre mere for dem. Den slags
holdninger er efter min mening hykleriske.
Konklusionen er altså, at vi som mennesker allerede i dag vælger, om andre skal leve eller dø. Er