Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 417
Offentligt
1777797_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRSS
Koordineret med:
Sagsnr.: 1704015
Dok. nr.: 373049
Dato: 9. juni 2017
Udkast
Forslag
til
Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,
diagnostik, forskning m.v. og sundhedsloven
(Ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration)
§1
I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 93 af 19. januar 2015, med de ændringer der følger af lov
nr. 264 af 16. marts 2016, foretages følgende ændringer:
1.
§ 5
affattes således:
Ȥ
5.
I de tilfælde, hvor ægcellen ikke stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, og
sæden ikke stammer fra hendes partner, må der kun etableres assisteret reproduktion,
hvor brug af både doneret sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet og
såfremt enten den donerede sæd eller den donerede ægcelle er doneret i ikke-anonym
form.«
§2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1188 af 24. september 2016
, som senest ændret
ved § 2 i lov nr. 691 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 115, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
115.
En person kan blive kasteret som led i kønsskifte, hvis personen er transkønnet,
har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Personer
omfattet af § 110 og § 111 skal dog søge om tilladelse til kastration, jf. § 116.«
2.
§ 116, stk. 1,
indsættes efter »kastration«: »efter § 115, stk. 1, 2. pkt., og § 155, stk. 3,«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om kastration som led i kønsskifte
indgivet inden 1. januar 2018. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
§4
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1. Ændringer i lov om assistereret reproduktion i forbindelse med diagnostik og
forskning m.v.
1.2. Ændringer i sundhedsloven
Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Behandling med assisteret reproduktion med brug af både donoret ægcelle og
doneret sæd.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.1.2.1. Donorers anonymitet
2.1.2.2. Sundhedsfaglig begrundelse
2.2. Betingelser for kastration som led i kønsskifte
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Ændring og flytning af diagnosekode
2.2.1.2. Tilladelse til kastration
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.2.2.1. Terminologi
2.2.2.2. Tilladelse til kastration
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
Indledning
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
1.
Regeringen ønsker at gøre sundhedsvæsenet mere tidssvarende med den faglige udvikling
og normerne i samfundet. Regeringen foreslår derfor ændringer i lov om assisteret
reproduktion i forbindelse med diagnostik og forskning m.v. (herefter: reproduktionsloven)
vedrørende afskaffelse af forbuddet mod dobbeltdonation samt ændringer i sundhedsloven
vedrørende ændringer af adgangen til at få kastration som led i kønsskifte.
1.1. Ændringer i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med diagnostik og forskning
m.v.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
Regeringen ønsker at sikre gode muligheder for, at de par og enlige kvinder, der har brug
for behandling med assisteret reproduktion, har mulighed for at modtage den nødvendige
behandling, også selvom det indebærer dobbeltdonation ved brug af både doneret ægcelle
(herefter: donoræg) og doneret sæd (herefter: donorsæd). Det gældende forbud mod
dobbeltdonation er bl.a. begrundet i et ønske om, at barnet skal være genetisk beslægtet
med mindst én af forældrene.
Det er regeringens opfattelse, at en stærk tilknytning mellem barn og forælder er helt
afgørende for et barns trivsel, og at man ikke skal undervurdere betydningen af, at der er
biologiske bånd mellem barn og forælder. Men det er dog samtidig regeringens opfattelse,
at omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie. Regeringen kan endelig
konstatere, at der i dag findes flere forskellige former for familie.
Regeringen finder derfor, at det bør være muligt for par og enlige kvinder at modtage
behandling af en autoriseret sundhedsperson med assisteret reproduktion ved brug af både
donoræg og donorsæd, hvis der er en sundhedsfaglig begrundelse for behandlingen, og hvis
enten den donerede sæd eller det donerede æg er doneret i ikke-anonym form.
Det foreslås derfor, at behandling med assisteret reproduktion, hvor der anvendes
donerede kønsceller, tillades under forudsætning af, at det er sundhedsfaglig indiceret. Det
vil eksempelvis være tilfældet, hvis hverken kvinden eller manden i et heteroseksuelt
forhold har brugbare kønsceller, eller hvis kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold,
ikke har brugbare æg, eller hvis en enlig kvinde ikke selv kan levere et befrugtningsdygtigt
æg.
Baggrunden for kravet, om at der foreligger en sundhedsfagligt indikation for behandlingen,
er baseret på en sundhedsfaglig vurdering af de risici, der er ved behandling med donoræg.
Der er for eksempel en øget risiko for svangerskabsforgiftning m.v. forbundet med
graviditeter opnået ved brug af donoræg set i forhold til graviditeter ved brug af egne æg.
Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at brug af både donoræg og donorsæd alene tillades,
når dette er sundhedsfagligt begrundet.
Endvidere foreslås det som den anden betingelse for at tillade anvendelse af både donoræg
og donorsæd i en behandling med assisteret reproduktion, at enten den donerede sæd eller
det donerede æg skal være doneret i ikke-anonym form, således at der fortsat vil være
mulighed for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.
Med den foreslåede ændring af lov om assisteret reproduktion vil et heteroseksuelt par,
hvor hverken kvinden eller manden har brugbare kønsceller, kunne få behandling med
assisteret reproduktion. Endvidere vil enlige kvinder, som ikke selv kan levere et
befrugtningsdygtigt æg, og lesbiske par, hvor kvinden, der skal føde barnet ikke selv har et
befrugtningsdygtigt æg, kunne få behandling med assisteret reproduktion.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved, at behandling med assisteret reproduktion
ikke må finde sted, når der foreligger en aftale mellem den kvinde, hvor graviditet søges
etableret, og en anden om, at kvinden skal føde et barn til denne (surrogatmoderskab), jf.
§ 13 i lov om assisteret reproduktion.
1.2. Ændringer i sundhedsloven
Regeringen ønsker, at alle personer uanset kønsidentitet, herunder transkønnede,
behandles og mødes med værdighed og respekt i det danske sundhedsvæsen. Danmark
valgte at gå enegang og etablere en særskilt national løsning for diagnosekoderne pr. 1.
januar 2017, hvormed koden for transkønnethed blev flyttet fra kapitlet om psykiske
Side 4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser til et afsnit, der ikke opfattes som diskriminerende
eller stigmatiserende.
Det foreslås derfor, at terminologien i sundhedslovens § 115 ændres, således at betingelsen
om, at personen skal have stillet diagnosen transseksualitet erstattes af et krav om, at
personen skal være transkønnet.
Det følger endvidere af den gældende sundhedslovs § 115, at Sundhedsstyrelsen skal give
tilladelse til kastration, hvis en person ønsker kastration som led i kønsskifte.
Regeringen finder, at der ikke længere skal være krav om, at Sundhedsstyrelsen skal give
tilladelse til kastration som led i kønsskifte. Beslutningen om kastration kan overlades til
patienten og den behandlende læge under varetagelse af bl.a. de generelle regler for
informeret samtykke. Baggrunden herfor er, at regeringen finder, at den behandlende læge
sammen med patienten er nærmest til at vurdere, om betingelserne for kastration er
opfyldt, herunder om patienten kan overskue konsekvenserne af indgrebet, idet det er den
behandlende læge, der bl.a. har udredt patienten.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der endvidere er gode faglige grunde til at ophæve kravet
om Sundhedsstyrelsens tilladelse.
Da Sundhedsstyrelsen, i forbindelse med godkendelse af kastration efter sundhedslovens §
115, stk. 1, jf. § 116, stk. 1, alene forholder sig til indstillingen sammenholdt med lovens
krav, herunder vejledningen, og således ikke foretager en konkret lægefaglig vurdering af
ansøgerens medicinske forhold, vurderer Sundhedsstyrelsen således, at en person, der
ønsker kastration i forbindelse med kønsskifte, vil have de samme rettigheder, selvom
godkendelseskravet i § 115, stk. 1, fjernes.
I forbindelse med kønsskifteoperationer vurderer Sundhedsstyrelsen ligeledes, at
kastration (fjernelse af æggestokke eller testikler) må ses som et mindre indgreb i et
behandlingsforløb sammenlignet med indgreb som f.eks. penisamputation, kolpektomi,
hysterektomi mv. Dette skyldes, at kastration delvist kan reverseres medicinsk fsva. det
hormonelle, samt at der kan laves fertilitetsbevarende behandling med æg- eller
sædnedfrysning. Sundhedsstyrelsen vurderer derfor ikke, at der foreligger en faglig
begrundelse for at stille krav om styrelsens tilladelse til kastration som led i kønsskifte.
Sundhedsstyrelsen vurderer på denne baggrund, at kravet i sundhedslovens § 115, stk. 1,
om godkendelse af kastration som led i kønsskifte er unødvendigt, og anbefaler at
sundhedslovens § 115, stk. 1, ophæves.
Regeringen foreslår på denne baggrund, at kravet om tilladelse afskaffes, da der ikke
længere er en faglig begrundelse for opretholdelse af kravet, ligesom at kravet anses for at
være utidssvarende med processen for kønsskifte.
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Behandling med assisteret reproduktion med brug af både donoræg og donorsæd
(dobbeltdonation)
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 5 i lov om assisteret reproduktion, at der ikke må etableres assisteret
reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller
sæden stammer fra hendes partner (forbud mod dobbeltdonation). Bestemmelsen
forhindrer derfor, at en kvinde med hjælp fra en sundhedsperson kan få hjælp
til at
Side 5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
blive gravid ved hjælp af
både
et donoræg
og
donorsæd. Forbuddet er absolut og gælder
derfor uanset, om der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse for brug af både donoræg
og donorsæd, eller ej.
Forbuddet mod dobbeltdonation blev indsat ved lov nr. 460 af 10. juni 1997. Det fremgår af
de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at formålet hermed var at sikre, at barnet er
genetisk beslægtet med mindst én af de kommende forældre.
Det gældende forbud betyder blandt andet, at et heteroseksuelt par, hvor hverken kvinden
eller manden har brugbare kønsceller, og enlige kvinder, som ikke selv kan levere et
befrugtningsdygtigt æg, ikke kan få behandling med assisteret reproduktion.
Endvidere betyder forbuddet, at lesbiske kvinder ikke har mulighed for at få behandling med
assisteret reproduktion, hvis ikke kvindens eget æg anvendes som led i behandlingen. Det
gælder, uanset om den lesbiske kvinde anvender et æg, som er doneret af hendes ægtefælle
eller partner eller en anden donor, og uanset om det skyldes, at kvinden, som skal bære
barnet, ikke selv har et befrugtningsdygtigt æg, eller om brugen af et donoræg er begrundet
i et ønske om, at begge parter i det lesbiske forhold skal føle
sig ”biologisk” k yttet til bar et.
Efter de gældende regler i §§ 11 og 16 i bekendtgørelse nr. 672 af 8. maj 2015 om assisteret
reproduktion fastsat i henhold til § 20, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion, er det muligt
for donor selv at vælge, om denne ønsker at være anonym eller ikke-anonym.
Bekendtgørelsen fastsætter alene krav til anonym donation, idet det er fastsat, at
vævscenteret i forbindelse med anvendelse af en anonym æg- eller sæddonor alene kan
videregive oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, blodtype, højde og vægt,
jf. § 11, 2. pkt., og § 16, 2. pkt. Ved anonyme ægdonorer kan der
–
udover de nævnte
oplysninger
–
ligeledes videregives oplysninger om donors alder, jf. § 11, 2. pkt.
Ved ikke-anonym donation er det muligt at opnå flere oplysninger om donor end ved brug
af en anonym donor. I vejledning nr. 9351 af 26. maj 2015 om sundhedspersoners og
vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med assisteret reproduktion er
beskrevet forskellige muligheder ved ikke-anonym donation.
En åben donation er, hvor donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere
oplysninger end de, der er anført i bekendtgørelsen for anonym donation. Det kan
eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos
og lignende.
En åben donor kan dog også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors
identitet til barnet/og eller modtageren af donation ved henvendelse til vævscenteret, og
det kan aftales, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder disse oplysninger
skal gives. For eksempel kan det aftales, at barnet som den eneste kan få oplyst donors
identitet, når barnet er fyldt 18 år.
Det er derfor muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare (donors
identitet er oplyst) og som ikke er kontaktbare (eksempelvis hvis alene uddannelse og
fritidsinteresser er oplyst).
Det bemærkes derfor, at afhængig af hvilke type oplysninger, der gives, og omfanget af
oplysninger, er det i nogle tilfælde muligt for barnet at finde frem til donor, og i andre
tilfælde, er dette ikke muligt.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
Endvidere er der mulighed for at anvende en kendt donor. En kendt donor kendes af
modtageren eller modtagerne på tidspunktet for donationen. Den kendte donor kan være
en voksen person, som en enlig kvinde eller et par selv møder med, og som samtykker i at
donere under nærmere aftalte vilkår. Det kan for eksempel være et familiemedlem eller en
god ven. Det skal dog bemærkes, at der stilles krav i vævslovgivningen til blandt andet
testning af donorer.
Der er således valgfrihed med hensyn til donationsform, både for den enkelte donor, og for
den enlige kvinde eller det par, som ønsker behandling med donerede æg eller sæd, idet
modtagerne har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt der skal anvendes en anonym eller
ikke-anonym donor.
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Muligheden for behandling med assisteret reproduktion med brug af både donorsæd og
donoræg er løbende genstand for debat. Det nuværende forbud mod dobbeltdonation
stammer fra lovens tilblivelse i 1997, og det fremgik også af Sundhedsstyrelsens vejledning
af 22. december 1993 om lægers anvendelse af kunstig befrugtning og andre former for
reproduktionsfremmende behandling. Det gældende forbud har således været gældende i
en lang årrække.
Regeringen finder, at det nuværende forbud ikke er tidssvarende, da der i dag findes mange
forskellige familiemønstre. Det gældende forbud er bl.a. begrundet med, at barnet skal
være genetisk beslægtet med mindst en af forældrene. Det er regeringens opfattelse, at
den biologiske tilknytning mellem barn og forældre har en vis men ikke afgørende
betydning. Det er omsorg, kærlighed og tillid, der har den største betydning i en familie.
Det Etiske Råd
har i publikatio e ”Det
Etiske Råds anbefalinger om lovliggørelse af
dobbeltdo atio ” fra
beha dlet spørgs ålet o ge etisk tilk yt i g. I forhold til
dobbeltdonation og genetisk tilknytning har rådet anført følgende overvejelser:
”Det Etiske Råd havde
svært ved at se en begrundelse for, at manglende genetisk tilknytning
mellem barnet og forældrene i sig selv kan begrunde den eksisterende lovgivning, hvor
dobbeltdo atio so
æv t ikke er tilladt.”
2.1.2.1. Donorers anonymitet
Baggrunden for det nuværende forbud mod dobbeltdonation er bl.a. et ønske om, at barnet
skal være genetisk beslægtet med mindst én af de kommende forældre. Ved afvejningen af,
om det nugældende forbud skal ændres, må hensynet til den enlige kvinde eller parret, til
det kommende barn, barnet og samfundsmæssige hensyn vægtes i forhold til hinanden.
En ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation kan betyde, at et eventuelt barn ikke er
genetisk beslægtede til nogen af sine kommende forældre. En del af de overvejelser, der
har været om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation, har derfor været omkring en
ændring af den nuværende valgfrihed, som enlige kvinder eller parret har i forhold til,
hvilken donor– anonym eller ikke-anonym
–
der ønskes anvendt i tilfælde af
dobbeltdonation.
Det Etiske Råd har i publikatio e ” Det Etiske Råds a befali ger o lovliggørelse af
dobbeltdo atio ” fra
beha dlet spørgs ålet o a o y itet i forhold til brug af både
donoræg og donorsæd. I forhold til dobbeltdonation og donoranonymitet har rådet anført
følgende overvejelser:
Side 7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
”En
diskussion i Det Etiske Råd har været om donoranonymiteten bør ophæves ved
dobbeltdo atio , hvor a o y itetsproble atikke så at sige er ”fordoblet” sa
e lig et
med æg- eller sæddonation. I de fleste tilfælde vil barnet formentlig ikke have adgang til
oplysninger om sine genetiske forældre, hvis dobbeltdonation lovliggøres, og anonym
donation fortsat er mulig. Anonym er nemlig klart den foretrukne donationsform. På den
ene side mener Rådet ikke, at vigtigheden af den genetiske tilknytning skal overbetones. Alt
andet lige må den sociale tilknytning og omsorg mellem forælder/forældre og barn
betragtes som det klart væsentligste
–
og det betyder givetvis meget for denne tilknytning,
at barnet vokser og udvikler sig i kvindens mave. På den anden side udgør donoranonymitet
et problem i mere end én henseende. Det er for det første et problem, at barnet ikke har
mulighed for at få adgang til oplysninger om sit genetiske ophav, hvis det på et tidspunkt
faktisk ønsker at få en sådan viden. Den kan også opleves som en krænkelse, at adgangen
til disse oplysninger helt bevidst er umuliggjort. Omvendt er det måske ikke den manglende
adgang til oplysninger, der i sig selv er det største problem. Muligvis er det i mange tilfælde
et endnu større problem, at donation/donationerne forties for barnet, så det ikke er klar
over, at det er u dfa get ved hjælp af do atio ”.
Det skal til ovenstående bemærkes, at der i praksis på nuværende tidspunkt ikke er nogen
anonyme donorer i Danmark.
Regeringen finder, at det ved indførelsen af muligheden for dobbeltdonation er
hensigtsmæssigt at fastsætte et krav om, at det ved anvendelse af både donoræg og
donorsæd i en behandling med assisteret reproduktion er en forudsætning, at enten den
donerede sæd eller det donerede æg skal være doneret i ikke-anonym form, således at der
fortsat er mulighed for barnet for at få et vist (delvist) kendskab til sit genetiske ophav.
Forslaget om indførelse af et sådan krav vil alene gælde ved dobbeltdonation og ikke ved
enkeltdonation, hvilket betyder, at der ikke laves et generelt forbud mod brug af anonym
donor.
Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget ændres ved donors valgfrihed med hensyn til
donationsform, hvilket betyder, at en ægdonor eller sæddonor fortsat selv vil kunne
bestemme, om denne ønsker at donere anonymt eller ikke-anonymt, jf. § 11 og § 16 i
bekendtgørelse nr. 672 af 8. maj 2015 om assisteret reproduktion.
Der henvises til afsnit 2.1.1. for en nærmere beskrivelse af anonym og ikke-anonym
donation.
Det Etiske Råd har i publikatio e ”Det Etiske Råds a befali ger o lovliggørelse af
dobbeltdo atio ” fra
beha dlet spørgs ålet
om forældres fortielse om, at barnet er
blevet til ved donation, hvor Rådet anført følgende overvejelser:
”Hvis
det største problem ved donation af kønsceller faktisk er fortielsen over for barnet, kan
man forsøge at løse problemet på andre måder end at ophæve anonymiteten. En mulighed
er eksempelvis at registre donationsforholdet i en database, så enhver borger på et
tidspunkt
–
fx efter at være fyldt 18 år
–
har mulighed for at undersøge, om han eller hun
faktisk er u dfa get ved hjælp af do atio . […] O det er de bedste åde at løse
problemerne i forhold til fortielse og anonymitet på, ønsker Det Etiske Råd ikke at tage
stilling til i denne udtalelse”.
Med lovforslaget indføres der ikke en offentlig oplysningspligt til barnet. Det vil således som
hidtil bero på forældrene at fortælle barnet om dets ophav, da forældrene alt andet lige må
være nærmest til at varetage barnets bedste og sikre dets trivsel.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
Af hensyn til familiedannelsen er det således regeringens vurdering, at en offentlig
medvirken i form af et register, automatisk oplysningspligt eller lignende ikke vil være
hensigtsmæssigt for hverken donor, barnet eller den samlede familie. Det må være
forældrene, som bedst kan vurdere, om og hvornår de ønsker at oplyse barnet om dets
tilblivelse. Det kan i øvrigt bemærkes, at adoptionslovgivningen ikke pålægger adoptanter
at oplyse barnet om, at det er adopteret, men at adoptanterne forud for en adoption
opfordres hertil af myndighederne.
2.1.2.2. Sundhedsfaglig begrundelse
Det er regeringens opfattelse, at benyttelse af både donoræg og donorsæd i behandling
med assisteret reproduktion kun skal tillades, hvis der foreligger en sundhedsfaglig
begrundelse herfor. Det skyldes hensynet til ægdonor og recipienten (kvinden i behandling,
der modtager ægcellen med henblik på at opnå graviditet).
For recipienten er der sundsfaglige risici forbundet med graviditet, der involverer donoræg
sammenlignet med graviditeter, der involverer egne æg. Den største kendte risiko er
forhøjet blodtryk i svangerskabet og svangerskabsforgiftning. Kvinder, som bliver gravide
ved brug af egne æg, har en risiko på ca. 6 pct. for svangerskabsforgiftning, hvorimod
kvinder, der bliver gravide med donoræg, har en risiko for svangerskabsforgiftning på ca. 17
pct. Hertil kommer en række andre forhøjede risici ved brug af donoræg, som formentlig er
betinget af svangerskabsforgiftning, for eksempel en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav
fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel. Det er derfor
Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at kvinder, der skal bruge både donoræg og
donorsæd for at opnå graviditet, har en ikke-negligeabel risiko for svangerskabsforgiftning
og deraf afledte andre risici.
Brug af både donoræg og donorsæd kan være sundhedsfagligt begrundet, hvis for eksempel
hverken manden eller kvinden i et heteroseksuelt partnerskab har befrugtningsdygtige
kønsceller, eller hvis en enlig kvinde ikke har befrugtningsdygtige æg, eller hvis den kvinde
i et lesbisk forhold, der skal bære barnet, ikke har befrugtningsdygtige æg.
Brug af både donoræg og donorsæd kan også være sundhedsfagligt begrundet i de tilfælde,
hvor en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme. I nogle tilfælde
kan arvelige sygdomme ikke diagnosticeres ved genetisk undersøgelse af det befrugtede æg
(PGD), jf. § 7 i lov om assisteret reproduktion. PGD tilbydes generelt, hvor der er en kendt
og væsentlig øget risiko for, at barnet får en alvorlig sygdom. Metoden anvendes som en
integreret del af en IVF-behandling (assisteret reproduktion).
Brug af både donoræg og donorsæd vil derimod ikke være sundhedsfaglig begrundet,
såfremt kvinden, der skal bære barnet, selv har befrugtningsdygtige æg. Det betyder bl.a.,
at det ikke efter lovforslaget vil være muligt for f.eks. en lesbisk kvinde at donere et æg til
sin kæreste/kone alene begrundet i et ønske om, at begge parter i det lesbiske forhold skal
føle sig ”biologisk” k yttet til bar et. E såda beha dli g ed assisteret reproduktio vil
således alene kunne ske hvis kvinden, der skal bære barnet, ikke selv har
befrugtningsdygtige æg.
Det er den behandlende sundhedsperson, der er ansvarlig for at vurdere, om brug af både
donoræg og donorsæd er sundhedsfagligt begrundet.
Det Etiske Råd har i publikatio e ”Det Etiske Råds a befali ger o lovliggørelse af
dobbeltdo atio ” fra
beha dlet spørgsmålet
om sundhedsfaglig begrundet, hvorvidt
det bør stilles som krav, at der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse for at tillade
dobbeltdonation. Rådet har anført følgende overvejelser:
Side 9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
”Flere
forhold kan her være relevante, men i denne sammenhæng skal det først og fremmest
nævnes, at risikoen for svangerskabsforgiftning er 2-3 gange højere i forbindelse med
graviditet efter ægdonation sammenligt med graviditet efter naturlig reproduktion.
Svangerskabsforgiftning fører i nogle tilfælde til for tidlig fødsel og kan også medføre nedsat
fostertilvækst. I sjældne tilfælde opstår det såkaldte HELLP-syndrom, der er forbundet med
stor risiko for alvorlige komplikationer for mor og barn.
Ved samme lejlighed anbefalede Det Etiske Råd nedenstående om lovliggørelse af
dobbeltdonation:
”
6 medlemmer mener, at der bør ske en lovliggørelse af dobbeltdonation. 10 medlemmer
mener, at der alene bør ske en lovliggørelse af dobbeltdonation på sundhedsfaglig
indikation. 1 medlem mener, at der alene bør ske en lovliggørelse af dobbeltdonation, hvor
en lesbisk kvinde på sundhedsfaglig indikation anvender et æg, som er doneret af hendes
ko e eller kæreste.”
Flertallet af Det Etiske Råd anbefaler derfor, at der alene bør ske en lovliggørelse af
dobbeltdonation, såfremt brug af både donoræg og donorsæd er sundhedsfagligt
begrundet. På denne baggrund foreslår regeringen, at brug af både donoræg og donorsæd
ved behandling med assisteret reproduktion tillades, hvis der foreligger en sundhedsfaglig
begrundelse.
2.2. Betingelser for kastration
2.2.1. Gældende ret
Det følger af sundhedslovens § 115, stk. 1, at en person efter ansøgning kan få tilladelse til
kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet,
har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Ved diagnosen transseksualitet forstås en uoverensstemmelse mellem en persons oplevede
kønsidentitet og det biologiske køn.
2.2.1.1. Ændring og flytning af diagnosekode
Opdelingen og organiseringen af Danmarks sygehusklassifikationssystem bygger på
strukture i WHO’s ge erelle diag osekodesyste ICD-10.
Idet der gennem længere tid fra dansk side har været et ønske om at flytte diagnosekoden
for transkønnethed fra
kapitlet for ”Psykiske lidelser og adfærds æssige forstyrrelser”,
og
idet
WHO’s
revision af kodesystemet ikke har haft den fremdrift, der er ønsket fra dansk
side på netop dette område, valgte Danmark at etablere en særskilt dansk løsning for
flytning af koderne for transkønnethed pr. 1. januar 2017, således at koderne for
transkønnethed ikke længere fremgår af kapitlet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige
forstyrrelser.
Den tidligere
kode ”DF 4 Tra sseksualis e” be yttes derfor ikke læ gere, e i stedet
a ve des kode ”DZ
E Ko takt på gru d af tra skø ethed”.
Det fremgår dog stadig af
både loven og lovbemærkningerne, at bl.a.
diagnosen transseksualitet
skal være stillet før,
at der kan gives tilladelse til kastration.
2.2.1.2. Tilladelse til kastration
Side 10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
Det følger af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 189 som fremsat, s. 5,
,at
baggrunden for det lovfæstede krav om tilladelse til kastration er, at der er tale om et
omfattende og irreversibelt indgreb.
Ansøgningen om tilladelse til kastration rettes af den kastrationssøgende til
Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen indhenter herefter en erklæring vedrørende
ansøgeren fra den behandlende læge med henblik på en vurdering af, om ansøgeren
opfylder kriterierne for at opnå tilladelse til kastration som led i kønsskifte.
Hvis den behandlende læges erklæring giver Sundhedsstyrelsen anledning til tvivl med
hensyn til, om ansøgeren opfylder kriterierne for at få tilladelse til kastration med henblik
på kønsskifte, forelægger Sundhedsstyrelsen erklæringen for Retslægerådet. Udtaler
Retslægerådet sig ikke imod, at ansøgeren får tilladelse til kastration som led i kønsskifte,
meddeler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis efter konkret vurdering ansøgeren tilladelse
hertil.
Udtaler den behandlende læge sig i sin erklæring imod kastration med henblik på kønsskifte,
foreligges erklæringen for Retslægerådet. I det tilfælde, hvor Retslægerådet anbefaler
afslag til kastration, og Sundhedsstyrelsen på det foreliggende grundlag er enig i denne
vurdering, partshører Sundhedsstyrelsen ansøgeren om udkast til afslag på ansøgningen, og
herefter tager styrelsen endelig stilling til ansøgningen. Dette gælder også i situationer, hvor
der foreligger oplysninger fra den behandlende læge om, at kastration efter konkret lægelig
vurdering er kontraindiceret i forhold til den pågældende ansøger.
Meddeler Sundhedsstyrelsen ansøgeren tilladelse til kastration, orienterer styrelsen
samtidigt den behandlende læge, der henviser ansøger til behandling.
Sundhedsstyrelsen har frem til den 1. januar 2017 påset, at ansøgeren er transseksuel, og
efter den 1. januar 2017 påset, om personen er transkønnet, der forstås som en vedvarende
tilstand af ubehag eller utilstrækkelighed ved egne kønskarakteristika. Diagnosen stilles
efter udredning på højt specialiseret niveau. Samtidig påser Sundhedsstyrelsen, at
ansøgerens ønske har været vedholdende, og at det vurderes at ville være vedvarende,
samt at ansøgeren kan overskue konsekvenserne af kastration.
Det beror på en konkret vurdering, om en person har et vedholdende ønske om kastration.
En sådan vurdering beror ikke alene på selve den tidsmæssige længde af ønsket, men også
på, hvorvidt ønsket om kastration har været konsistent.
Hertil kommer, at Sundhedsstyrelsen i praksis påser, at der ikke foreligger øvrige
oplysninger, der taler imod indgrebet. Eksempelvis, hvor det grundet patientens øvrige
sundhedstilstand ikke er tilrådeligt at gennemføre en kastration af sundhedsfaglige årsager.
Dette skal ses i lyset af, at en patient på dette område
–
som ved alle andre behandlinger
efter sundhedsloven
–
ikke har ret til en ydelse i sundhedsvæsenet, hvis der er
omstændigheder, der gør behandlingen lægefagligt uegnet eller uforsvarlig.
Det fremgår af sundhedslovens § 117, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om ansøgning om kastration og om behandlingen af sager herom. Nærmere bestemmelser
herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014 om sterilisation og kastration.
Sundhedsstyrelsen har siden juni 2005 givet tilladelse eller afslag på kastration, jf.
sundhedslovens § 116 (tidligere lå denne kompetence hos Justitsministeriet). Styrelsen har
i perioden juni 2005-2016 modtaget i alt 110 ansøgninger om kastration med henblik på
kønsskifte, hvor der er givet 103 tilladelser og 7 afslag.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
2.2.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.2.2.1. Terminologi
Det enkelte menneskes kønsidentitet kan være forskelligt fra det køn man får tildelt ved
fødslen. Dette kan medføre et ønske om sundhedsfaglig hjælp til at ændre eller tilpasse de
medfødte kønskarakteristika, og er i sig selv hverken et udtryk for psykisk eller somatisk
lidelse.
Det følger af sundhedslovens § 115, at bl.a. diagnosen transseksualitet skal være stillet, før
en person kan blive kasteret som led i kønsskifte. Da Danmark ikke længere anvender
diag osebeteg else ”tra sseksualitet” er det u der alle o stæ digheder ødve digt at
ændre terminologien i bestemmelsen.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af terminologien
transseksualisme
til
transkønnethed
ikke tilsigter at ændre anvendelsesområdet og de nuværende betingelser
for, hvornår der tilbydes kastration som led i kønsskifte, men har til formål at understøtte
opfattelsen af, at personer som oplever uoverensstemmelse mellem deres kønsidentitet og
det biologiske køn, ikke relaterer sig til personens seksualitet. Vurdering af, om en person
er transkønnet, skal fortsat vurderes på samme grundlag som tidligere. Det indebærer, at
det fortsat påses, om personen oplever ubehag eller utilstrækkelighed ved egne
kønskarakteristika. Hertil kommer, at det fortsat også påses, at ansøgerens ønske har været
vedholdende gennem længere tid, at det vurderes at ville være vedvarende, og at
ansøgeren kan overskue konsekvenserne, ligesom det påses, om der ikke foreligger øvrige
forhold, der taler imod indgrebet.
2.2.2.2. Tilladelse til kastration
I tilknytning til ændringen af terminologien er det blevet påset, om tilladelseskravet i § 115,
stk. 1, fortsat er tidssvarende med behandlingsmulighederne ved kønsskifte.
Sundhedsstyrelsen skal i henhold til sundhedslovens § 115, stk. 1, godkende kastration som
led i kønsskifte. Ved kastration forstås fjernelse af æggestokke hos kvinder og fjernelse af
testikler hos mænd. Kravet om tilladelse til kastration stammer helt tilbage fra den
oprindelige lov nr. 318 af 13. juni 1978 om sterilisation og kastration.
Det er regeringens opfattelse, at det nuværende krav om Sundhedsstyrelsens tilladelse til
kastration som led i kønsskifte bør ophæves. Det vurderes, at beslutningen om, hvorvidt en
person skal tilbydes kastration som led i kønsskifte, bør træffes af den behandlende læge
og personen, der har anmodet om indgrebet. Selve behandlingen sker på baggrund af et
informeret samtykke, jf. sundhedslovens kapitel 5, uden krav om Sundhedsstyrelsens
tilladelse.
Baggrunden for ophævelse af kravet om Sundhedsstyrelsens tilladelse er, at det vurderes,
at den behandlende læge er nærmest til at vurdere, om patienten opfylder betingelser for
kastration i forbindelse med kønsskifte, herunder om personen kan overskue
konsekvenserne af indgrebet.
Når Sundhedsstyrelsen i dag træffer afgørelse om tilladelse til kastration, indhenter
Sundhedsstyrelsen en erklæring fra den behandlende læge som led i vurderingen af, om
ansøgeren opfylder kriterierne for at opnå tilladelse til kastration som led i kønsskifte. Det
vil sige, at den behandlende læge allerede i dag vurderer, om betingelserne for kastration
som led i kønsskifte er opfyldt. Sundhedsstyrelsen ligger i høj grad vægt på udtalelsen fra
den behandlende læge, idet det må forventes, at den behandlende læge bedst kan vurdere,
om patienten opfylder kriterierne for kastration.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
Det bemærkes i øvrigt, at en ophævelse af kravet om Sundhedsstyrelsen tilladelse til
kastration som led i kønsskifte ikke tilsigter en udvidelse af eller ændring af de øvrige
betingelser for, hvornår en person kan få indgrebet udført. Det indebærer, at den
behandlende læge fortsat vil være forpligtet til at påse, om personen oplever ubehag eller
utilstrækkelighed ved egne kønskarakteristika. Hertil kommer, at det fortsat også skal påses,
om personens ønske har været vedholdende gennem længere tid, at det vurderes at ville
være vedvarende, og om ansøgeren kan overskue konsekvenserne, ligesom det påses, om
der ikke foreligger øvrige forhold, der taler imod indgrebet.
Ophævelse af reglerne i sundhedslovens § 115, stk. 1, vurderes ikke at have betydning for
retsstillingen for personer, der ønsker kastration som led i kønsskifte. Den enkelte vil fortsat
have de samme rettigheder til at klage over det lægefaglige skøn mv., som personen har i
dag, og som er gældende på alle behandlingsområder.
Dette skyldes, at Sundhedsstyrelsens afgørelse om afslag på kastration, der i dag kan klages
over til Sundheds- og Ældreministeriet fsva. de sagsbehandlingsmæssige forhold. Der kan
ikke klages over det lægefaglige skøn til Sundheds- og Ældreministeriet, da denne
kompetence ligger hos Sundhedsstyrelsen og den behandlende læge.
Konkret vil der være adgang til at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige
virksomhed både i forhold til den samlede faglige virksomhed eller bestemte
sundhedspersoner, jf. § 1 og § 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet.
Tilsvarende vurderes det, at ophævelse af reglerne i § 115, stk. 1, ikke vil have betydning
for den enkeltes adgang til at søge erstatning for skader opstået i sundhedsvæsenet.
Adgangen til at søge erstatning vil følge reglerne herom i lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen har anbefaler, at der for personer som er under 18 år, eller på grund af
sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund
varigt eller for længere tid er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, fastholdes
et krav om tilladelse til kastration som led i kønsskifte. I disse sjældne tilfælde vil der være
brug for en grundig vurdering af en række både sociale, sundhedsmæssige og juridiske
forhold, med tilsvarende værdimæssig vurdering af begrundelserne og hensynene bag
ønsket.
Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen har ikke modtaget nogen anmodninger på
ovenstående baggrund siden overtagelsen af området fra Justitsministeriet i 2005.
Regeringen foreslår på denne baggrund, at der fortsat skal være krav om
Sundhedsstyrelsens tilladelse, jf. sundhedslovens § 116, til kastration som led i kønsskifte i
de tilfælde, hvor en anmodning om kastration fremsættes af en person som på grund af
f.eks. sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorlig svækket helbred eller af anden
grund varigt eller for længere tid er ude af stand til at forstå betydning af indgrebet eller det
er betænkeligt, at personen på egen hånd anmoder om kastration, jf. sundhedslovens § 110
eller § 111. For disse personer findes særlige beskyttelseshensyn, der skal varetages, og
lovforslaget indebærer derfor ikke i en ændring af gældende ret ikke for personer omfattet
af sundhedslovens § 110 og § 111.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
1777797_0014.png
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at lovforslagets ændringer i sundhedsloven vil medføre en mindre
byrdelettelse for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet, idet disse instanser ikke længere
skal afgive tilladelse eller udtales om tilladelse til kastration for personer, der ikke er
omfattet af sundhedslovens § 110 og § 111.
Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at have nogen administrative konsekvenser for det
offentlige.
Det vurderes, at lovforslagets ændringer i lov om assisteret reproduktion vil medføre
merudgifter for regionerne, da personkredsen, der kan modtage behandling med
assisteret reproduktion, udvides. Det anslås at indebære udgifter for ca. 2,7 mio. kr.
Lovforslagets ændringer i sundhedsloven vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for regionerne, idet det multidisciplinære team (den behandlende læge) også i dag
foretager en vurdering af, om der bør gives tilladelse til kastration, og afgiver en udtalelse
herom til Sundhedsstyrelsen.
4.
Økonomiske og administrative for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7.
Forholdet til EU-retten
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af
standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling,
præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler fastlægger bl.a. nærmere
krav til donation og opbevaring af væv og celler, herunder kønsceller.
Direktivet indeholder således krav om, at der i forbindelse med bl.a. donation og opbevaring
af væv og celler iagttages en række kvalitets- og sikkerhedskrav for at beskytte
folkesundheden og undgå overførsel af infektionssygdomme via væv og celler. Der stilles i
den forbindelse bl.a. krav om, at der foretages en omhyggelig donorudvælgelse, og at
vævscentre, der opbevarer væv og celler, skal have en tilladelse fra den kompetente
myndighed på området, inden de kan påbegynde deres virksomhed.
Formålet med direktivet er at sikre et højt sikkerhedsbeskyttelsesniveau for væv og celler,
der anvendes til behandlingsformål (f.eks. assisteret reproduktion) under overholdelse af
høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder.
I forhold til donoranonymitet følger det af vævsdirektivet, at de enkelte EU-medlemsstater
skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der sikres anonymitet mellem
donor og modtager af væv og celler. Vævsdirektivets bestemmelse herom berører dog ikke
gældende regler og anden praksis i medlemsstaterne om betingelserne for videregivelse af
oplysninger, herunder i forbindelse med donation af kønsceller, jf. vævsdirektivets artikel
14, stk. 3.
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden [XXXX] været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v. og har været offentliggjort på høringsportalen:
Side 14
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
1777797_0015.png
[
indsæt høringsliste]
9.
Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommune og
regioner
Det
vurderes,
at
lovforslaget ikke vil have
økonomiske konsekvenser
for regionerne, idet det
multidisciplinære
team
(den behandlende læge) i
dag foretager en vurdering
af, om der bør gives
tilladelse til kastration, og
afgiver en udtalelse herom
til Sundhedsstyrelsen.
Det
vurderes,
at
lovforslaget vil medføre en
mindre byrdelettelse for
Sundhedsstyrelsen
og
Retslægerådet idet disse
instanser ikke længere skal
afgive
tilladelse
eller
udtales om tilladelse til
kastration for personer, der
ikke er omfattet af
sundhedslovens § 110 og §
111.
Ingen
Ingen
Negative
konsekvenser/Merudgifter
Det
vurderes,
at
lovforslagets ændringer i lov
om assisteret reproduktion
vil medføre merudgifter for
regionerne,
da
personkredsen, der kan
modtage behandling med
assisteret
reproduktion,
udvides. Det anslås at
indebære udgifter for ca.
2,7 mio. kr.
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af
31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for
kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning,
testning, behandling, præservering, opbevaring og
distribution af humane væv og celler fastlægger bl.a.
nærmere krav til donation og opbevaring af væv og celler,
herunder kønsceller.
Direktivet indeholder således krav om, at der i
forbindelse med bl.a. donation og opbevaring af væv og
celler iagttages en række kvalitets- og sikkerhedskrav for at
beskytte folkesundheden og undgå overførsel af
infektionssygdomme via væv og celler. Der stilles i den
Side 15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
1777797_0016.png
forbindelse bl.a. krav om, at der foretages en omhyggelig
donorudvælgelse, og at vævscentre, der opbevarer væv og
celler, skal have en tilladelse fra den kompetente
myndighed på området, inden de kan påbegynde deres
virksomhed.
Formålet med direktivet er at sikre et højt
sikkerhedsbeskyttelsesniveau for væv og celler, der
anvendes til behandlingsformål (f.eks. assisteret
reproduktion) under overholdelse af høje kvalitets- og
sikkerhedsstandarder.
I forhold til donoranonymitet følger det af
vævsdirektivet, at de enkelte EU-medlemsstater skal
træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der
sikres anonymitet mellem donor og modtager af væv og
celler. Vævsdirektivets bestemmelse herom berører dog
ikke gældende regler og anden praksis i medlemsstaterne
om betingelserne for videregivelse af oplysninger,
herunder i forbindelse med donation af kønsceller, jf.
vævsdirektivets artikel 14, stk. 3.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 5 i lov om assisteret reproduktion, at der ikke må etableres assisteret
reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller
sæden stammer fra hendes partner (forbud mod dobbeltdonation).
Det nuværende forbud mod dobbeltdonation foreslås ophævet, således at dobbeltdonation
bliver muligt, såfremt brug af både donorsæd og donoræg er sundhedsfagligt begrundet, og
såfremt enten den donerede sæd eller det donerede æg er doneret i ikke-anonym form.
Nyaffattelsen af § 5 stiller således krav om, at brug af både donoræg og donorsæd i
behandling med assisteret reproduktion skal være sundhedsfagligt begrundet. Baggrunden
herfor er, at der er en øget risiko for svangerskabsforgiftning m.v. forbundet med
graviditeter opnået ved brug af donoræg set i forhold til graviditeter ved brug af egne æg.
Det betyder bl.a., at en kvinde, som selv har befrugtningsdygtige æg, ikke efter forslaget vil
kunne modtage behandling med assisteret reproduktion, der involverer både donoræg og
donorsæd.
Herudover stilles der krav efter forslaget om, at enten den donerede sæd eller det donorede
æg skal være donoret i ikke-anonym form, således at der vil være mulighed for barnet for
at få et vist (delvist) kendskab til sit genetiske ophav. Det betyder, at det ikke vil være muligt
at benytte både en anonym sæddonor og en anonym ægdonor.
Med den foreslåede bestemmelse gives der mulighed for, at et heteroseksuelt par, hvor
hverken kvinden eller manden har brugbare kønsceller, kan få behandling med assisteret
reproduktion. Endvidere kan enlige kvinder, som ikke selv kan levere et befrugtningsdygtigt
æg, og lesbiske par, hvor kvinden, der skal føde barnet, ikke selv har et befrugtningsdygtigt
æg, få behandling med assisteret reproduktion.
Side 16
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af sundhedslovens § 115, stk. 1,at en person efter ansøgning kan få tilladelse til
kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet,
har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Det følger
af sundhedslovens § 116, stk. 1, at Sundhedsstyrelsen giver en sådan tilladelse.
Det foreslås at ændre sundhedslovens § 115, stk. 1, således at en person uden tilladelse kan
blive kasteret som led i kønsskifte, hvis personen er transkønnet, har et vedholdende ønske
om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Personer omfattet af
bestemmelserne i § 110 og § 111 skal dog fortsat søge om tilladelse til kastration, jf. § 116.
De foreslåede æ dri g af ter i ologie ”tra sseksualitet” til ”tra skø ethed”, skyldes
bl.a., at diagnosen transseksualitet ikke længere benyttes efter ændring af diagnosekoderne
pr. 1. januar 2017. Derudover har ændringen til formål at tilkendegive, at personer, der
oplever uoverensstemmelse mellem det biologiske køn og deres kønsidentitet, ikke lider af
en psykisk eller somatisk lidelse, samtidigt med, at det ønskes fastslået, at transkønnethed
ikke er udtryk for en persons seksualitet. Som det fremgår af pkt. 2.2.2.1 i forslagets
almindelige bemærkninger tilsigtes der ikke en ændring af gældende ret i forhold til
vurderingen af, om en person er transkønnet og opfylder betingelserne i sundhedslovens §
115 for kastration i forbindelse med kønsskifte.
Det nuværende krav om Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration foreslås ophævet fsva.
personer, der ikke er omfattet af sundhedslovens § 110 og § 111, således at beslutningen
om kastration i forbindelse med kønsskifte træffes af den behandlende læge sammen med
patienten.
Baggrunden for ikke at ophæve den nuværende krav om Sundhedsstyrelsens tilladelse til
kastration for så vidt angår personer omfattet af sundhedslovens § 110 og § 111 er, at der
for disse personer er nogle særlige beskyttelseshensyn. Som det fremgår af punkt 2.2.2.2
vil der i disse sjældne og meget svære tilfælde, være brug for en grundig vurdering af en
række både sociale, sundhedsmæssige og juridiske forhold, med tilsvarende værdimæssig
vurdering af begrundelserne og hensynene bag ønsket.
Det bemærkes i øvrigt, at en ophævelse af kravet om Sundhedsstyrelsen tilladelse til
kastration som led i kønsskifte ikke tilsigter en udvidelse af eller ændring af de øvrige
betingelser for, hvornår en person kan få kastration i forbindelse med kønsskifte. Det
indebærer, at det fortsat påses, om personen oplever ubehag eller utilstrækkelighed ved
egne kønskarakteristika. Hertil kommer, at det fortsat også skal påses, om personens ønske
har været vedholdende gennem længere tid, at det vurderes at ville være vedvarende, og
om ansøgeren kan overskue konsekvenserne, ligesom det iagttages, om der ikke foreligger
øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.
Anmodning om kastration som led i kønsskifte skal fremsættes af den, på hvem indgrebet
skal foretages.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Side 17
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
Til nr. 2
Det følger af sundhedslovens § 116, stk. 1, at Sundhedsstyrelsen skal give tilladelse til
kastration. For at præcisere, at der ikke skal anmodes om tilladelse i forbindelse med
kønsskifte, foreslås § 116, stk. 1, ændret.
Det foreslås på denne baggrund, der kun skal gives tilladelse til kastration for personer
omfattet af § 110 og § 111, eller for personer, hvis kønsdrift udsætter denne for at begå
forbrydelser, jf. sundhedslovens § 115, stk. 2.
Til § 3
Bestemmelsen i lovforslaget
§ 3, stk. 1,
fastsæter lovens ikrafttrædeksestudpunkt til den 1.
januar 2018.
Tidspunktet for den enkelte fertilitetsbehandling afgør, om de nye regler finder anvendelse
eller ej
–
uanset om den enkelte behandling udgør én blandt flere behandlinger i et
”beha dli gsforløb” (dvs. e sa
e hæ ge de serie af e kelte fertilitetsbeha dli ger
udført med det formål at opnå graviditet og fødsel af et barn hos en kvinde eller et par).
Gennemføres behandlingen før den 1. januar 2018, gælder de hidtil gældende regler, og
gennemføres behandlingen efter lovens ikrafttræden, dvs. den 1. januar 2018 eller senere,
finder de nye regler anvendelse.
Det betyder eksempelvis, at det vil være tilladt at benytte både donoræg og donorsæd ved
en behandling, der udføres efter den 1. januar 2018, hvis der foreligger en sundhedsfaglig
begrundelse herfor, og forudsat at enten den donerede sæd eller det donorede æg er
donoret i ikke anonym form, også selvom det er den anden eller tredje behandling i et
behandlingsforløb.
Ændringerne i sundhedsloven finder ikke anvendelse på ansøgninger om kastration i
forbindelse med kønsskifte, som er sendt til Sundhedsstyrelsen inden den 1. januar 2018.
Til § 4
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at § 1, som affattet ved denne lov, kan sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Side 18
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om assisteret reproduktion i
forbindelse med behandling, diagnostik og
forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
93 af 19. januar 2015, med de ændringer,
der følger af lov nr. 264 af 16. marts 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 5 affattes således:
§ 5.
Der må ikke etableres assisteret
reproduktion, medmindre ægcellen
stammer fra den kvinde, der skal føde
barnet, eller sæden stammer fra hendes
partner.
»I de tilfælde, hvor ægcellen ikke stammer
fra den kvinde, der skal føde barnet, og
sæden ikke stammer fra hendes partner,
må der kun etableres assisteret
reproduktion, hvor brug af både donerede
sæd og donerede ægcelle er
sundhedsfagligt begrundet og såfremt den
donerede sæd eller det donerede ægcelle
er doneret i ikke-anonym form.«
§2
1.
§ 115, stk. 1,
ophæves, og i stedet
indsættes:
§ 115.
En person kan efter ansøgning få
tilladelse til kastration som led i
kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet
diagnosen transseksualitet, har et
vedholdende ønske om kastration og kan
overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 2-3
---
Ȥ
115.
En person kan uden tilladelse
blive kasteret som led i kønsskifte, hvis
personen er transkønnet, har et
vedholdende ønske om kastration og kan
overskue konsekvenserne heraf. Personer
omfattet af bestemmelserne i § 110 og §
111 skal dog søge om tilladelse til
kastration, jf. § 116.«
2.
§ 116, stk. 1,
indsættes efter
»kastration«: »efter § 115, stk. 1, 2. pkt.,
og § 155, stk. 3,«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2018.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på
ansøgninger om kastration som led i
Side 19
§ 116.
Tilladelse til kastration gives af
Sundhedsstyrelsen.
Stk. 2-3 ---
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
kønsskifte indgivet inden 1. januar 2018.
For sådanne ansøgninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
§4
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvist i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Side 20