Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 417
Offentligt
1777795_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Til alle på vedlagte liste
Høring over forslag til lov om ophævelse af forbud mod
dobbeltdonation og ændring af kastrationsregler
./.
Hermed fremsendes i høring vedlagte udkast til forslag til lov om ændring af lov om
assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og
sundhedsloven.
Ministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet
senest den
21. august 2017.
Bemærkningerne bedes sendt til ministeriets Kontor for Lægemidler og Internationale
Forhold til
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til telefonisk til Emilie Norré Sørensen
på 7226 9576 eller pr. mail til
[email protected].
Lovforslagets formål og baggrund
Ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation
Forslaget har til formål at sikre gode muligheder for, at de par og enlige kvinder, der
har brug for behandling med assisteret reproduktion, har mulighed for at modtage den
nødvendige behandling, også selvom det indebærer brug af både donoræg og
donorsæd (dobbeltdonation).
Det følger i dag af § 5 i lov om assisteret reproduktion, at der ikke må etableres
assisteret reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde
barnet eller sæden stammer fra hendes partner (forbud mod dobbeltdonation).
Forbuddet mod dobbeltdonation betyder bl.a. i praksis, at et heteroseksuelt par, hvor
hverken kvinden eller manden har brugbare kønsceller, ikke kan få behandling med
assisteret reproduktion. Endvidere kan enlige kvinder, som ikke selv kan levere et
befrugtningsdygtigt æg, og lesbiske par, hvor kvinden der skal føde barnet ikke har
befrugtningsdygtigt æg, heller ikke få behandling med assisteret reproduktion.
Baggrunden for forslaget om at afskaffe forbuddet mod dobbeltdonation er bl.a.
nutidens forskellige familiemønstre. Dertil har Det Etiske Råd anbefalet en
lovliggørelse af dobbeltdo atio i publikatio e ”Det Etiske Råds a befali ger o
lovliggørelse af dobbeltdo atio ”
7.
Ændring af kastrationsregler
Danmark valgte at gå enegang og etablere en særskilt national løsning for
diagnosekoderne pr. 1. januar 2017, hvormed koden for transkønnethed blev flyttet
fra kapitlet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser til et afsnit, der ikke
opfattes som diskriminerende eller stigmatiserende.
Dato: 12-07-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPENS
Sagsnr.: 1704015
Dok. nr.: 390737
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 417: Høring over lovforslag om ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration, fra sundhedsministeren
Det foreslås derfor, at terminologien i sundhedslovens § 115 ændres, således at
betingelsen om, at personen skal have stillet diagnosen transseksualitet erstattes af et
krav om, at personen skal være transkønnet.
Dertil foreslås det, at kravet om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til kastration som led
i kønsskifte afskaffes. I stedet foreslås det, at beslutningen om kastration overlades til
patienten og den behandlende læge under varetagelse af bl.a. de generelle regler for
informeret samtykke.
Baggrunden for forslaget er, at regeringen finder, at den behandlende læge sammen
med patienten er nærmest til at vurdere, om betingelserne for kastration er opfyldt,
herunder om patienten kan overskue konsekvenserne af indgrebet, idet det er den be-
handlende læge, der bl.a. har udredt patienten.
Lovforslagets ikrafttræden
Det foreslås, at ændringerne i både lov om assisteret reproduktion og sundhedsloven
træder i kraft 1. januar 2018.
Det betyder, at det vil være tilladt at benytte både donoræg og donorsæd ved en be-
handling, der udføres efter den 1. januar 2018, hvis der foreligger en sundhedsfaglig
begrundelse herfor, og forudsat at enten den donerede sæd eller det donorede æg er
donoret i ikke anonym form, også selvom det er den anden eller tredje behandling i et
behandlingsforløb.
Ændringerne i sundhedsloven finder ikke anvendelse på ansøgninger om kastration i
forbindelse med kønsskifte, som er sendt til Sundhedsstyrelsen inden den 1. januar
2018.
Med venlig hilsen
Emilie Norré Sørensen
Emilie Norré Sørensen
Side 2