Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 407
Offentligt
1776208_0001.png
Kommissorium for ekspertudvalg om udredning af
arbejdsmiljøindsatsen
Juli 2017
Det skal være trygt og sundt at gå på arbejde i Danmark. Et godt fysisk og psykisk
arbejdsmiljø er samtidig en gevinst for alle. Det øger medarbejdernes trivsel og
tryghed, styrker virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne og sikrer, at
flest muligt er i stand til at blive på arbejdsmarkedet gennem hele den erhvervsak-
tive alder.
Internationale undersøgelser peger på, at de årlige samfundsøkonomiske omkost-
ninger afledt af dårligt arbejdsmiljø kan udgøre op imod 4 pct. af BNP, hvilket i
dansk sammenhæng svarer til i størrelsesordenen 80 mia. kr. Det drejser sig bl.a.
om udgifter til sygedagpenge, merudgifter til sundhedsvæsenet, produktionstab
for virksomhederne og manglende skatteindtægter. Der er således et betydeligt
samfundsøkonomisk potentiale forbundet med at sikre et sundt arbejdsmiljø og
en effektiv arbejdsmiljøindsats.
Arbejdsmiljøindsatsen har i et historisk perspektiv bidraget til et sundere arbejds-
miljø via øget fokus på forebyggelse og reduktion af en række alvorlige arbejdsmil-
jøproblemer. Sideløbende er der dog kommet nye udfordringer til som følge af ny
teknologi, nye arbejdsprocesser og nye indsigter i sammenhænge mellem syg-
domme og arbejdsmiljøpåvirkninger.
Skiftende regeringer har over en længere årrække opstillet målsætninger og gen-
nemført handlingsplaner med henblik på at fremme et sundere arbejdsmiljø. Be-
stræbelserne har dog ikke i tilstrækkeligt omfang bidraget til at reducere de alvor-
ligste arbejdsmiljøudfordringer. Der er således fortsat for mange mennesker, der
bliver psykisk eller fysisk overlastede eller udsættes for arbejdsulykker og er-
hvervssygdomme, når de går på arbejde.
Der er derfor behov for en grundlæggende gentænkning af arbejdsmiljøindsatsen.
Der nedsættes på den baggrund et ekspertudvalg, som får til opgave at komme
med anbefalinger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats.
Udvalget skal belyse og analysere følgende emner:
1) Arbejdsmiljøudfordringer.
Arbejdsmiljøindsatsen skal i højere grad end i dag mål-
rettes de alvorligste arbejdsmiljøudfordringer med de største samfundsøko-
nomiske og helbredsmæssige konsekvenser. Udvalget skal kortlægge arbejds-
miljøudfordringerne på det danske arbejdsmarked og afdække de væsentligste
udfordringer, herunder, hvilke barrierer offentlige og private virksomheder og
medarbejdere står over for i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø. Udvalget
skal i den sammenhæng vurdere de eksisterende mål på området.
2)
Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen.
Arbejdsmiljøindsatsen består af en række vir-
kemidler i form af bl.a. tilsyn, reaktioner, arbejdspladsregulering, rådgivning,
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 407: Orientering om nedsættelse af ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljøindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Side 2 af 3
informations- og vejledningsaktiviteter. Med henblik på at sikre et stærkere
grundlag for prioritering af virkemidlerne i indsatsen er der behov for at tilve-
jebringe større viden om effekterne heraf. Ekspertudvalget skal på den bag-
grund undersøge effekterne af de virkemidler, som i dag anvendes i indsatsen,
således at både myndighedernes og virksomhedernes arbejdsmiljøindsats un-
derstøttes bedst muligt, herunder pege på hvordan der kan sikres en øget evi-
densbasering af indsatsen fremadrettet. I relation hertil skal viden om de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser af de respektive virkemidler indgå. Udval-
gets arbejde skal understøtte og sikre viden om sammenhængen mellem risi-
kofaktorer, virkemidler og effekter. Udvalget skal endvidere belyse mulighe-
derne for at inddrage nye typer af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen i form af
fx initiativer, der understøtter, at arbejdsmiljø vælges til blandt virksomheder
og medarbejdere i det daglige arbejde (nudging) og spredning af best practice.
3)
Arbejdsmiljøsystemets organisering.
Arbejdsmiljøsystemet udgøres af en lang række
aktører på forskellige niveauer. Ekspertudvalget skal belyse og vurdere den
nuværende opgave- og ressourcefordeling i arbejdsmiljøsystemet og koordine-
ringen mellem systemets aktører med henblik på at sikre en entydig og effektiv
opgave- og ansvarsfordeling i arbejdsmiljøindsatsen. Ekspertudvalget skal
herunder belyse organiseringen af den samlede forsknings- og formidlingsind-
sats i arbejdsmiljøsystemet, som i dag varetages af en række aktører. Udvalget
skal endvidere belyse samspil med øvrige arbejdsmiljøaktører og -indsatser, så-
ledes at den traditionelle arbejdsmiljøindsats kan sammentænkes med andre
aktører og indsatser.
4) Regelforenkling- og efterlevelse.
Ekspertudvalget skal belyse de væsentligste udfor-
dringer forbundet med efterlevelse af den gældende lovgivning og baggrunden
herfor. Ekspertudvalget skal i den forbindelse bl.a. identificere områder, hvor
de nuværende arbejdsmiljøregler udgør en væsentlig administrativ belastning
for arbejdsgivere og ansatte, og hvor det bør overvejes at forenkle reglerne
med henblik på at gøre det mere enkelt for virksomheder og ansatte at få
overblik over pligter og rettigheder.
5)
Incitamenterne i arbejdsmiljøsystemet.
Ekspertudvalget skal belyse den nuværende
finansiering af arbejdsmiljøsystemet med henblik på at sikre, at finansieringen
af indsatsen understøtter gevinster ved forebyggelse af arbejdsmiljøet og inci-
tamenter til målrettede indsatser for at sikre et sundt arbejdsmiljø for virk-
somheder og ansatte.
Anbefalingerne fra ekspertudvalget skal baseres på en samlet analyse af den nuvæ-
rende arbejdsmiljøindsats. I arbejdet skal udvalget systematisk inddrage erfaringer
fra andre sektorer, andre lande og international viden på området.
Udvalgets anbefalinger skal understøtte:
En arbejdsmiljøindsats og -regulering, som er baseret på viden om, hvad der
virker og understøtter effekt til gavn for borgere og virksomheder.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 407: Orientering om nedsættelse af ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljøindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Side 3 af 3
En omkostningseffektiv arbejdsmiljøindsats, som er målrettet de alvorligste
arbejdsmiljøudfordringer.
At virksomheder og ansatte har relevant viden om forebyggelse af arbejdsmil-
jøudfordringer og incitament til at agere herpå.
Udvalget skal belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser af anbefalingerne,
herunder positive og negative økonomiske konsekvenser og administrative konse-
kvenser for staten og arbejdsgiverne. Anbefalingerne skal samlet set være neutrale
for de offentlige finanser og arbejdsudbuddet, og de skal udformes, således at de
understøtter en stabil økonomisk ramme for arbejdsmiljøindsatsen fremadrettet.
Ekspertudvalget sammensættes af en formand og otte medlemmer. Udvalget ud-
gøres af fem sagkyndige og fire repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.
Udvalget kan pege på mulige forsøg, som det kan være relevant at gennemføre i
forhold til ovenstående. Udvalget kan rekvirere eksterne analyser i det omfang, at
udvalget finder behov herfor. Øvrige eksperter kan inddrages i udvalgets arbejde
efter behov.
Udvalget bistås af et sekretariat i Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af re-
præsentanter fra Finansministeriet. Øvrige ministerier kan inddrages efter behov.
Udvalgets arbejde skal afslutte sit arbejde medio 2018. Udvalget afrapporterer til
regeringen.