Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 402
Offentligt
1775955_0001.png
FAKTA
Juli 2017
Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det
udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016
J.nr. 20175200179
Metoder og Virkemidler (MV)
TR
Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risi-
kobaserede tilsyn (URT) i 2016.
Sammenfatning af resultaterne
Hovedresultaterne er:
•
Målretningen af RT fra 1. januar 2016, hvor flere virksomheder udtages til til-
syn på baggrund af en risikovurdering og færre på baggrund af en stikprøve, har
betydet, at der findes flere virksomheder med materielle arbejdsmiljøproblemer,
hvilket var hensigten med målretningen.
o
21,8 pct. af de virksomheder, der har fået RT i 2016, har fået
mindst én afgørelse om materielle arbejdsmiljøproblemer. I 2015
var det 17 pct.
o
Virksomheder, der udtages på baggrund af en risikovurdering, har
højere sandsynlighed for arbejdsmiljøproblemer sammenlignet
med virksomheder, der udtages via stikprøve.
o
Andelen af virksomheder, der har fået afgørelser inden for de prio-
riterede områder (ulykkesrisici, muskel- og skeletbesvær og psy-
kisk arbejdsmiljø), er højere i 2016 end i 2015.
•
Resultater for de udvidede risikobaserede tilsyn (URT) viser også, at URT har
virket efter hensigten: URT har ført til, at der i 2016 er afdækket flere arbejds-
miljøproblemer vedrørende psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær
inden for de udvalgte branchegrupper i forhold til 2015.
o
Stigningen ses ikke i øvrige branchegrupper. Det vil sige, at den
generelle stigning i andelen af afgørelser vedrørende det psykiske
arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær skyldes URT og er ikke
en generel tendens.
Resultater af den øgede risikobasering
Den politiske aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats fra marts 2015 indebærer, at
fordelingen mellem virksomheder, der udtages til RT på baggrund af henholdsvis
en risikobasering og stikprøve, blev pr. 1. januar 2016 ændret fra ca. 55/45 til ca.
80/20. Formålet var at målrette RT endnu mere mod de virksomheder, der vurderes
at have risiko for arbejdsmiljøproblemer.
På et RT gennemgås alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der er relevante for
branchen uanset om virksomhederne er udvalgt på baggrund af en risikobasering
eller via stikprøven.
Resultatet for 2016 viser, at 81 pct. af virksomhederne blev udtaget på baggrund af
en risikovurdering og 19 pct. på baggrund af stikprøve.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 402: Orientering om resultat af de risikobaserede tilsyn og de udvidede risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren
1775955_0002.png
Tabel 1 viser, hvor stor en andel af virksomheder der ved RT får minimum én afgø-
relse om materielle arbejdsmiljøproblemer. Andelen af virksomheder med afgørel-
ser er opgjort for alle RT (dvs. både virksomheder, der udtages på baggrund af en
risikobasering og virksomheder, der udtages via stikprøven). Datagrundlaget er
18.239 gennemførte RT i 2016.
Tabel 1
Andelen af virksomheder, der får materielle afgørelser ved RT, fordelt på år
RT-år
Andel af virk. med materielle afgørelser
2012
17,8
2013
2014
2015
2016
18,0
19,1
17,0
21,8
Tabellen viser, at 21,8 pct. af virksomhederne i 2016 har fået mindst én materiel
afgørelse, hvilket er den højeste andel sammenlignet med de forudgående år, hvor
der har været gennemført RT (2012-2015).
Nærmere analyser viser, at der er to forskellige elementer, der bidrager til stignin-
gen. For det første viser analysen, at den øgede risikobasering i 2016, hvor flere
virksomheder udtages til RT på baggrund af en risikovurdering og færre på bag-
grund af stikprøven, har betydet, at Arbejdstilsynet finder flere virksomheder med
arbejdsmiljøproblemer. For det andet skyldes en del af stigningen, at Arbejdstilsy-
net – som det fremgår nærmere af næste afsnit – har afdækket arbejdsmiljøproble-
mer på en større andel af virksomheder i 2016 både på de virksomheder, der udta-
ges på baggrund af en risikobasering og de virksomheder, der udtages via stikprø-
ven sammenlignet med 2015.
Risikobasering kontra stikprøve - virker risikobaseringen efter hensigten?
Der er set på, om risikobaseringen virker efter hensigten. Det vil sige, om Arbejds-
tilsynets risikobaserede udtagemetode finder de virksomheder, som vurderes at
have de største problemer med arbejdsmiljøet. Det er gjort ved at sammenligne
andelen af virksomheder med materielle afgørelser blandt virksomheder udtaget
via risikobaseringen og via stikprøven.
Tabel 2 nedenfor viser den procentandel af virksomhederne, der har fået mindst én
afgørelse om materielle arbejdsmiljøproblemer i hhv. 2014, 2015 og 2016 fordelt
virksomheder udtaget via risikobasering og virksomheder udtaget via stikprøven.
Tabel 2
Andelen af virksomheder med minimum én materiel afgørelse ved RT i 2014, 2015 og 2016
fordelt på risikobasering og stikprøve
Andel af virksomheder med min. én materiel afgørelse (pct.)
Risikobasering
RT, 2014
RT, 2015
24,3
20,9
Stikprøve
10,8
11,3
2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 402: Orientering om resultat af de risikobaserede tilsyn og de udvidede risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren
1775955_0003.png
RT, 2016
Kilde: Særudtræk fra Arbejdstilsynets produktionsdata
23,1
13,5
Tabellen viser, at i 2016 har virksomheder, der er udtaget til RT på baggrund af en
risikobasering, fået materielle afgørelser hyppigere (23,1 pct.) sammenlignet med
virksomheder udtaget via stikprøven (13,5 pct.).
Det er indbygget i den risikobaserede udtagemetode, at den udtager relativt flere
store virksomheder i brancher med risiko for arbejdsmiljøproblemer. Derfor kunne
man tro, at forskellen fra en afgørelsesprocent på 13,5 pct. til 23,1 pct. når virk-
somheder udtages via risikobasering alene beror på variationer i virksomhedsstør-
relse og brancher. En analyse viser imidlertid, at forskellen ikke blot beror på va-
riationer i branche og størrelse.
Dermed kan man bekræfte, at den risikobaserede udtagningsmetode virker, idet den
bidrager til at udpege virksomheder, der vurderes at have risiko for problemer i
arbejdsmiljøet.
Forskellen mellem de virksomheder, der udtages på baggrund af en risikobasering,
og virksomheder, der udtages via stikprøven, er - relativt set - blevet mindre i 2016
sammenlignet med 2015 og 2014. Den reducerede forskel hænger sammen med, at
andelen af afgørelser blandt stikprøvevirksomhederne er steget fra 2015 til 2016.
Årsagen til denne stigning blandt stikprøvevirksomhederne skal findes i branche-
sammensætningen. I forhold til 2015 er der i 2016 besøgt relativt flere virksomhe-
der inden for brancherne Engros, Landbrug, Energi og råstoffer samt Restauranter
og barer, hvilket er med til at hive afgørelsesprocenten op blandt stikprøvevirk-
somhederne, fordi der er tale om brancher, hvor Arbejdstilsynet afdækker relativt
mange arbejdsmiljøproblemer. Der kan indgå virksomheder fra alle typer af bran-
cher i stikprøven.
De prioriterede arbejdsmiljøproblemer
Tabel 3 nedenfor viser andelen af virksomheder, hvor Arbejdstilsynet i forbindelse
med RT har fundet arbejdsmiljøproblemer inden for de prioriterede områder; mu-
skel- og skeletbesvær (MSB), psykisk arbejdsmiljø og ulykker. Resultatet er op-
gjort for 2012 til og med 2016.
Tabel 3
Afgørelsesprocent for de prioriterede områder i 2016, sammenlignet med de foregående år
Andel af virksomheder mindst én afgørelse inden for de prioriterede områder, pct. af RT
2012
2013
2014
2015
2016
MSB
2,4
4,1
5,2
4,4
5,5
Psykisk arbejdsmiljø
1,2
1,6
1,3
0,8
1,2
Ulykkesrisici
9,3
8,9
9,3
8,7
11,9
Kilde: Særudtræk fra Arbejdstilsynets produktionsdata
Tabellen viser, at andelen af virksomheder, der har fået afgørelser om muskel- og
skeletbesvær i 2016, ligger på det højeste niveau, sammenlignet med de forudgå-
ende år 2012-2015.
3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 402: Orientering om resultat af de risikobaserede tilsyn og de udvidede risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren
1775955_0004.png
Det samme gælder andelen af virksomheder, der har fået afgørelser om ulykkesri-
sici.
Andel af virksomheder, der har fået afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, ligger
højere i 2016 sammenlignet med 2015, men det er ikke højere end i 2014 og 2013.
Resultater af de udvidede risikobaserede tilsyn (URT)
Arbejdstilsynet indførte den 1. januar 2016 det udvidede risikobaserede tilsyn
(URT) for at indbygge gode erfaringer fra de særlige tilsynsindsatser (som blev
gennemført i perioden 2011-2015) i RT. Det almindelige RT blev således udvidet
med en særlig grundig og målrettet gennemgang af psykisk og ergonomisk ar-
bejdsmiljø. Denne særligt grundige og målrettede afdækning sker på virksomheder
af en vis størrelse, der i forvejen er udvalgt til RT.
I 2016 foregik URT på virksomheder inden for følgende udvalgte brancher, som er
belastede pga. enten langtidssygefravær, overbelastning i forhold til det psykiske
arbejdsmiljø eller overbelastning i forhold til muskel-og skeletbesvær:
•
Hospitaler
•
Døgninstitutioner og hjemmepleje
•
Bygge- og anlægsbranchen
•
Rengøring
•
Restauranter og barer
•
Transport af passagerer
•
Undervisning
Tabel 4 nedenfor viser, hvor stor en andel af virksomhederne i de udvalgte bran-
cher der – inden for RT - fik en afgørelse om hhv. psykisk arbejdsmiljø og muskel-
og skeletbesvær i 2015 og 2016.
Tabel 4
Afgørelsesprocent i RT for muskelskeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø inden for de bran-
cher, der er udvalgt til URT i 2016, fordelt på 2015 og 2016
Andel af virksomheder mindst én afgørelse inden for MSB og psykisk arbejdsmiljø
2015
2016
Kilde: Særudtræk fra Arbejdstilsynets produktionsdata
MSB
1,5
5,9
Psykisk arbejdsmiljø
1,4
2,3
Tabellen viser, at andelen af virksomheder med afgørelser inden for muskel- og
skeletbesvær er steget fra 1,5 pct. i 2015 til 5,9 pct. i 2016 inden for de udvalgte
URT-brancher.
Andelen af virksomheder, der har fået en afgørelser om psykisk arbejdsmiljø er
steget fra 1,4 pct. til 2,3 pct.
Som tidligere nævnt ses der også en stigningen inden for muskel- og skeletbesvær
og psyk-afgørelser, når der ses på RT som helhed. Stigningen inden for URT kan
derfor blot være en del af en generel tendens til flere afgørelser inden for muskel-
og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø. Eller omvendt: den sete stigning inden
for RT som helhed kan blot være en afspejling af en stigning inden for URT.
4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 402: Orientering om resultat af de risikobaserede tilsyn og de udvidede risikobaserede tilsyn, fra beskæftigelsesministeren
1775955_0005.png
Nærmere analyser viser, at URT har ført til, at Arbejdstilsynet i 2016 har afdækket
flere arbejdsmiljøproblemer inden for det psykiske arbejdsmiljø og muskel- og
skeletbesvær inden for de udvalgte branchegrupper i forhold til 2015. Stigningen
ses ikke udenfor URT-brancherne.
Analysen baserer sig på alle besøgte virksomheder i de udvalgte branchegrupper,
selvom der er et mindretal, der ikke har fået URT (fx fordi de falder udenfor de
definerede størrelseskriterier for udvælgelse til URT).
Resultater af URT fordelt på branche
Nedenstående tabel 5 viser andelen af virksomheder inden for de enkelte branche-
grupper, som har fået hhv. en afgørelse om muskel- og skeletbesvær og psykisk
arbejdsmiljø i 2015 og 2016 i forbindelse med URT.
Tabel 5
Andelen af virksomheder med minimum én afgørelse inden for psykisk arbejdsmiljø og
muskel- og skeletbesvær i URT-brancher, 2015 og 2016
Andel med
Andel med
min. en MSB min. en psyk
Antal RT- virksomheder afg.
afg.
2016
01 Anlægsarbejde
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
03 Færdiggørelse af byggeri
27 Rengøring
28 Restauranter og barer
30 Transport af passagerer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospital
35 Undervisning
264
1618
1069
523
1355
124
779
72
504
6.308
2016 2015
3,4
3,0
1,9
6,5
9,6
4,8
9,8
20,8
7,3
5,9
1,5
1,5
0,6
3,1
7,7
4,9
5,0
20,0
5,5
1,5
2016
0,0
0,1
0,0
0,2
0,7
2,4
8,1
23,6
9,3
2,3
2015
0,0
0,3
0,1
0,5
0,2
0,0
4,4
21,1
2,9
1,4
Tabellen viser fx, at der i 2016 var 779 virksomheder inden for døgninstitutioner
og hjemmepleje, som fik et RT. 9,8 pct. af disse virksomheder fik en afgørelse om
muskel- og skeletbesvær, hvilket er en noget større andel end i 2015, hvor tallet var
5 pct. af virksomhederne inden for RT. I 2016 fik 8,1 pct. af virksomhederne i
Døgninstitutioner og hjemmepleje desuden en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø,
hvilket også var en højere andel end i 2015, hvor tallet var 4,4 pct.
Denne udvikling ses ikke inden for alle branchegrupperne. Den stigning af afgørel-
ser om psykisk arbejdsmiljø, der ses inden for Døgninstitutioner og hjemmepleje,
ses fx ikke inden for bygge- og anlæg, hvilket vurderes at hænge sammen med, at
de psykiske arbejdsmiljøproblemer er mere centrale i Døgninstitutioner og hjem-
mepleje end i bygge- og anlæg.
5