SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 400: Henvendelse af 3/7-17 fra Det Sociale Netværk vedr. kommentar til rapporten om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 400
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Finansministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Danske Regioner

Kommunernes Landsforening

Sundhedsstyrelsen

København, den 3. juli 2017

Til udvalget bag rapporten om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Udvalget om det nære sundhedsvæsen har mandag den 26. juni udsendt rapporten

Udvalg o

e hæ ge de su dhedsvæse .

det ære og

Der oplistes i rapporten 20 anbefalinger til, hvordan det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan

forbedres heraf flere med fokus på personer med psykiske lidelser. Særligt anbefaling 17 er central for vores

arbejde med mentalt sårbare børn og unge (det tværsektorielle samarbejde om børn og unge med psykiske

udfordringer skal styrkes).

Desværre er rapporten ikke rig på anbefalinger, hvor civilsamfundet inddrages i løsningerne. Eller rig på ek-

sempler, hvor de mange tiltag fra civilsamfundet nævnes.

Derfor er det på sin plads at fremhæve civilsamfundets rolle og kompetencer i forhold til en tidlig forebyg-

gende indsats overfor sårbare børn og unge.

Det Sociale Netværk driver flere sociale projekter, hvor særligt headspace og peer-støtte projektet har rele-

vans for arbejdet med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden

Peer-støtte i Region Hovedstaden er et partnerskabsprojekt mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kom-

munerne København, Helsingør og Rudersdal samt Psykiatriforeningernes Fællesråd og Det Sociale Netværk.

Projektet skal i perioden 2015-2018 uddanne og supervisere peer-støttemedarbejdere i at understøtte reco-

very-processer og forbedre livsmuligheder for mennesker med psykiske vanskeligheder i kommunale og re-

gionale indsatser samt sikre, at peer-støtte bliver en naturlig del af indsatsens tilbud.

En aktuel midtvejsrapport viser, at peer-støtte kan gøre en forskel for mange forskellige borgere med meget

forskelligartede behov og bidrager positivt til borgeres recovery-proces på forskellige måder

–

lige fra mind-

sket selvstigma, øget selvværd til håb og mod på at skabe forandringer i livet. Meget tyder på, at peer-

støtten kan noget i sig selv på tværs af indsatser og tilbud. Det betyder, at projektets erfaringer med ansæt-

telse af peer-støttemedarbejdere kan overføres til andre indsatsområder, der endnu ikke har peer-

støttemedarbejdere ansat. Både erfaringer fra projektet og viden fra international litteratur peger på, at

peer-støtte er et vigtigt supplement til den støtte og behandling, der allerede tilbydes inden for de psykiatri-

ske og socialpsykiatriske indsatser i Danmark såvel som i udlandet.

Kilde: Midtvejsrapport: Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden. Se også

www.peerstoette.dk

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 400: Henvendelse af 3/7-17 fra Det Sociale Netværk vedr. kommentar til rapporten om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

En af de største gevinster ved peer-støtte er, at det giver borgerne håb. På linje med erfaringerne fra projek-

tet peger international litteratur også på håbets essentielle betydning for menneskers recovery-proces.

headspace

headspace er et anonymt og gratis forebyggende tilbud om rådgivning for 12-25 årige på nu 16 headspace-

centre i Danmark. I headspace møder vi unge med udfordringer omkring selvværd, mobning, præstations-

angst, stress, selvskade mv. Vi møder også unge med udfordringer i forhold til sygdom, misbrug og vold.

Figur 1 viser her de forskellige henvendelsesårsager opgjort grafisk:

Figur 1

Emotionel mistrivsel: Tristhed/nedtrykthed, identitet, selvværd, stress, angst mv.

Relationel mistrivsel: Konflikter med venner/familie/kæreste, ensomhed, mobning mv.

Andet: Alt er galt, andet, kan ikke sætte ord på endnu, håndtering af hverdagen.

Kilde: Øko o iske gevi ster ved at i vestere i headspa e , I e tive, aj

Siden 2013 har vi hjulpet mere end 27.000 børn og unge gennem personlige samtaler, chat og opsøgende

virksomhed. De unge rådgives af omkring 30 ungerådgivere samt mere end 450 frivillige.

En aktuel rapport fra den økonomiske konsulentvirksomhed Incentive har kigget headspace nærmere efter i

sømmene:

Den tidlige forebyggende indsats gør en markant forskel for det mentale helbred hos de unge:



78 procent af de unge angiver, at det har hjulpet dem meget/rigtigt meget at komme i headspace.

Kilde:

Øko o iske gevi ster ved at i vestere i headspa e , I e tive, aj

7 –

http://www.headspace.dk/nyheder/headspace-kan-spare-det-offentlige-for-millioner

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 400: Henvendelse af 3/7-17 fra Det Sociale Netværk vedr. kommentar til rapporten om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen



64 procent af de unge har fået det bedre efter besøget i headspace.

Den tidlige forebyggede indsats i headspace gør også en mærkbar forskel for samfundsøkonomien.

Når det kommer til de unges brug af egen læge, speciallæge, psykologer samt indlæggelser og behandlinger i

psykiatrien, vurderer Incentive, at der er et stort besparingspotentiale ved at oprette og drive et headspace.

Men især når det kommer til at fastholde unge i uddannelse og arbejde, er pengene til et headspace-center

givet godt ud. Samlet set kan hvert headspace-center i dag bidrage til årlige besparelser på mellem 2-3,4 mil-

lioner kroner, og da det i gennemsnit koster omkring 1,8 millioner kroner at oprette og drive et center om

året, kan der være mange penge at spare

–

se figur 2 nedenfor.

Figur 2

Kilde: Øko o iske gevi ster ved at i vestere i headspa e , I e tive,

Tallet er et konservativt bud på de samlede besparelser. Andre effektmål som fx betydningen af de unges

livstilfredshed, hjælp ift. misbrug, kriminalitet, belastning af PPR, pårørende mv. indgår ikke i analysen.

headspace samarbejder i det daglige tæt med kommuner og regioner. For at sikre brobygningen har alle sa-

marbejdskommuner en deltidsmedarbejder tilknyttet headspace. Derudover har psykiatrien i Region Syd-

danmark udsendte medarbejdere i de enkelte centre i regionen. Samtidig henviser de frivillige i headspace til

andre tilbud i omkring hver femte samtale. headspace er altså på alle måder med til at sikre det tværsektori-

elle samarbejde omkring en tidlig forebyggende indsats over for udsatte børn og unge.

Vi arbejder i øvrigt på at udbrede headspace til endnu flere byer i landet.

Kilde: Øko o iske gevi ster ved at i vestere I headspa e

, Incentive, maj 2017. Se også ovenfor.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 400: Henvendelse af 3/7-17 fra Det Sociale Netværk vedr. kommentar til rapporten om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

I 2016 blev headspace udpeget til Best Pratice i Norden, når det kommer til arbejdet med at fremme unges

trivsel og til at forebygge, at de unge mister kontakten til arbejdsmarkedet eller dropper ud af uddannelsen.

Desuden er headspace med i det seneste udspil om forebyggelse fra Danske Regioner, hvor headspace

fremhæves som et eksempel på tilbud til unge, der mistrives.

Afsluttende bemærkninger

Projekt Peer-støtte samt headspace er gode eksempler på projekter, hvor civilsamfundet spiller en afgøren-

de rolle, og hvor der sikres et tværsektorielt samarbejde i tæt samarbejde med kommuner og regioner.

På samme måde kunne jeg nævne andre tidlige forebyggende tilbud fra civilsamfundet som GirlTalk, Livslini-

en, SIND, Børns Trivsel, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Ungdommens Røde Kors mv., som også spiller en afgø-

rende rolle i den tidlige forebyggende indsats overfor f.eks. sårbare børn og unge. Disse civilsamfundstilbud

er sammen med andre lignende tilbud i kontakt med tusindvis af børn og unge med mentale helbredspro-

blemer.

En strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen må nødvendigvis indtænke indsatsen fra ci-

vilsamfundet, hvis den skal afspejle virkeligheden ude lokalt i kommuner og regioner og ikke mindst regerin-

gens intentioner om en mere sammenhængende offentlig sektor, hvor borgeren er i centrum.

Gennem inddragelsen af de mange frivillige er civilsamfundet med til at styrke det lokale fællesskab og sam-

tidigt aflaste den enkelte unge.

Det er samtidig vores klare overbevisning, at sundhedsvæsenets samlede ressourcer anvendes mest effek-

tivt, hvis civilsamfundet fortsat får mulighed for at spille en rolle med de særlige forcer, som netop civilsam-

fundet mestrer.

Med venlig hilsen

Trine Hammershøy

–

direktør i Det Sociale Netværk / headspace

Kilde: I fo us: Me tal healht a o g you g people .

Nordic Centre for Welfare and Social Issues: 2016.

Kilde: “u dhed

for livet

– fore yggelse er e ødve dig i vesteri g , Da ske Regio er,