SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 399: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 399
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SUNDOK

Sagsbeh.: DEPMNH

Sagsnr.: 1704569

Dok. nr.: 386041

Dato: 16-06-2017

NOTAT

Status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 2. kvartal 2017

Resumé

Sundheds- og Ældreministeriet orienterer kvartalsvist SUU om status for arbejdet med de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Notatet redegør for baggrunden for

kvalitetsfondsprojekterne og de formelle rammer for projekterne. Dernæst følger en

overordnet status for projekterne og ministeriets arbejde, herunder status for projekter

under skærpet tilsyn.

Baggrund

Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et

tidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen kræver strukturændringer og investeringer i

nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i 2007 et

ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i

forhold til en række i økonomiaftalen fastlagte principper vedrørende samling af enheder,

driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.

Ekspertpanelet vurderede bl.a. ansøgningerne ud fra en forventning om, at der i 2020 ville

være 20 pct. færre senge og 50 pct. flere ambulante behandlinger end i 2007. Der var ikke

tale om et krav til regionerne, men om en beregningsforudsætning.

På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt

fast i finansloven for 2009. Der er en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf

bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4 mia. kr. Med

økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til

energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den samlede totalramme for projekterne

er 48,1 mia. kr. opregnet i 17-pl.

Der er meddelt endeligt regeringstilsagn til de i alt 16 projekter. Her er både tale om helt

nybyggede hospitaler og til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fælles for

projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af specialer på færre matrikler.

I regeringens tilsagn til det enkelte projekt er der fastsat en totalramme, som er den

maksimale udgift regionerne må bruge på at opføre et tidssvarende og fuldt

funktionsdygtigt hospital. Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af

totalrammen reserveres til it, udstyr, apparatur mv.

Totalrammen er gældende i hele projektperioden. De ændringer, der eventuelt sker i

projekterne, er prioriteringer og omdisponeringer foretaget af regionen inden for

totalrammen. Den økonomiske totalramme sikrer, at der også er midler til øvrige

regionale anlægsprojekter, som ikke er støttet af Kvalitetsfonden, ligesom den fremmer

omkostningseffektive og innovative løsninger.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 399: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal, fra sundhedsministeren

Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle

Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en

regnskabs- og en revisionsinstruks. Administrationsgrundlaget beskriver ministeriets

overordnede retningslinjer samt ansvarsfordelingen mellem ministeriet og regionerne.

Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder

rammerne for regionernes rapportering til ministeriet.

Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at

regionerne skal levere fuldt funktionsdygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan

håndtere fremtidens behandlingsbehov. Inden for investeringsrammen er det op til

regionerne at vælge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt ift. køkkener, antal senge

m.m.

Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med

projekterne. Formålet med tilsynet er at sikre, at de enkelte projekter lever op til

regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den

økonomiske totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på

regionernes rapporteringer om projekterne, der også tilgår regionsrådene.

Inden der kan udbetales tilskud, skal projekterne indsende en udbetalingsanmodning, der

skal godkendes af ministeriet. Når udbetalingsanmodningen er godkendt, skal regionen

hvert kvartal sende en rapport til ministeriet som grundlag for udbetalingen af tilskud.

Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ikke er fuldt betrygget i et projekts robusthed og

realiserbarhed, har ministeriet mulighed for at skærpe tilsynet. Det kan f.eks. indebære

krav om hyppigere og mere detaljeret rapportering eller at udbetaling af

kvalitetsfondsmidler sættes i bero.

Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen Slagelse Sygehus’ akutmodtagelse har i det

endelige tilsagn fået et effektiviseringskrav på mellem 4 og 8 procent af driftsbudgettet for

de funktioner, der berøres af byggeriet. Effektiviseringskravet ligger ud over de

almindelige årlige produktivitetskrav og skal være realiseret senest år et efter projektets

ibrugtagning.

Effektiviseringsgevinsterne indgår som finansieringsbidrag til ny sygehusaktivitet i de

årlige økonomiaftaler mv. og kan dermed ikke indgå som en del af sygehusenes

eksisterende drift.

Regeringen og Danske Regioner har med økonomiaftalen for 2017 aftalt en model for

realisering af effektiviseringsgevinsterne. 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne, svarende

til 129 mio. kr. (17-pl) om året fra 2017, fordeles mellem regionerne efter

bloktilskudsnøglen, mens de resterende 50 pct. fastholdes i den enkelte region til ny

sygehusaktivitet. De 50 pct., som omfordeles, prioriteres i forbindelse med de årlige

aftaler om økonomi, mens de øvrige 50 pct. prioriteres i det enkelte regionsråd. Med

aftalen er det bekræftet, at de samlede effektiviseringsgevinster på 2,4 mia. kr. skal

frigøres til reel prioritering. Omfordelingen har hjemmel i Lov om ændring af lov om

regionernes finansiering, der er vedtaget i Folketinget i december 2016.

I forlængelse heraf er der med økonomiaftalen for 2018 forudsat samlede

effektiviseringsgevinster på 262 mio. kr. i 2018 (18-pl), hvoraf 50 pct. eller 131 mio. kr.

forudsættes anvendt til ny sygehusaktivitet herunder demografi og kræft mv.

Side 2

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 399: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale

arbejde med effektiviseringerne, som skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere

effektiviseringsgevinsterne som forudsat. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,

jf.

nedenfor.

Status for projekterne og ministeriets arbejde

11 projekter får eller har fået udbetalt midler fra Kvalitetsfonden. Slagelse Sygehus og

Psykiatri i Slagelse (GAPS) er fuldt ibrugtaget, og de øvrige projekter er i forskellige faser.

En række projekter er delvist ibrugtaget,

jf. Tabel 2 og afsnit om ibrugtagningsår nedenfor.

Region Hovedstaden har 8. februar 2017 fremsendt anmodning om udbetaling af

kvalitetsfondsmidler til Nyt Hospital Bispebjerg. Anmodningen er under behandling i

Sundheds- og Ældreministeriet. De resterende fire projekter har pr. ultimo 2. kvartal 2017

endnu ikke anmodet om at få udbetalt midler fra Kvalitetsfonden. 11 projekter har

anmodet om adgang til energilånepuljen til kvalitetsfondsbyggerier.

På baggrund af regionernes investeringsprofiler for projekterne forventer Sundheds- og

Ældreministeriet, at byggeaktiviteten i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier vil

toppe i 2019.

Tabel 1

Kvalitetsfondsprojekterne: Budgetrammer samt status for ministeriets proces og tilsyn, 2. kvartal 2017

Totalramme

Ministeriets

Projekt

(mio. kr., 09-pl)

Inkl. energilån (mio. kr., 09-pl)

proces

Region Hovedstaden

12.850

12.895

Nyt Hospital Bispebjerg

2.950

2.950 Endeligt tilsagn

Nyt Hospital Herlev

Nyt Hospital Nordsjælland

Nyt Hospital Hvidovre

Det Nye Rigshospital

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Region Midtjylland

Det Nye Universitetshospital i

Aarhus (DNU)

Det Nye Hospital i Vest, Gød-

strup (DNV)

Regionshospitalet Viborg

Region Nordjylland

Nyt Aalborg Universitetshospi-

tal

Region Sjælland

Køge Sygehus

Psykiatri i Slagelse*

Slagelse Sygehus (somatik)

2.250

3.800

1.450

1.850

550

10.650

6.350

3.150

1.150

4.100

5.350

4.000

1.050

300

2.290

3.800

1.450

1.855

550

10.837

6.451

Udbetaling

Endeligt tilsagn

Udbetaling

Endeligt tilsagn

Udbetaling

Ministeriets tilsyn

Udbetalingsanmodning

under behandling i SUM

Kvartalsvis rapportering

Faserapportering

Skærpet tilsyn

Faserapportering

Skærpet tilsyn

Kvartalsvis rapportering

3.222 Udbetaling

1.164 Udbetaling

4.191

4.191 Udbetaling

5.410

4.000 Endeligt tilsagn

1.110 Ibrugtaget

300 Ibrugtaget

Faserapportering

Afventer endeligt anlægs-

regnskab

Endeligt anlægsregnskab

er modtaget

Region Syddanmark

8.450

8.621

Kolding Sygehus

900

912 Udbetaling

Kvartalsvis rapportering

Nyt Universitetshospital i

6.300

6.444 Udbetaling

Tættere opfølgning

Odense (OUH)

Aabenraa Sygehus

1.250

1.264 Udbetaling

Kvartalsvis rapportering

I alt

41.400

41.954

Anm.: *I den korrigerede tilsagnsramme indgår for Psykiatri i Slagelse et beløb på 60 mio. kr. til sikringsmæssige installationer, som rege-

ringen i endeligt tilsagn har accepteret at Region Sjælland afholder af den almindelige anlægsramme.

Side 3

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 399: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal, fra sundhedsministeren

Projekter med aktuelle udfordringer

Projekter under skærpet tilsyn

•

Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) har været underlagt skærpet tilsyn

siden december 2011. Siden endeligt tilsagn er arealet øget med 60.000 m

, sva-

rende til 32 pct. Ministeriets opfølgning har især knyttet sig til afgrænsning af

DNU ift. areal og funktioner samt styringen af projektet, herunder risiko og reser-

ver. Laboratoriebygningen Syd 1 er som det første store byggefelt på DNU taget i

brug i september 2016 og de første patienter er flyttet ind ultimo januar 2017.

•

Det Nye Rigshospital har tiltagende økonomiske udfordringer som følge af

ekstrakrav fra entreprenører og udbudsresultater over forventet niveau. Én af

projektets største entreprenører har indgivet klageskrift til voldgiftsnævnet.

Regionen vurderer pt., at der er risiko for at udfaldet af voldgiftssagen kan

medføre en overskridelse af totalrammen på ca. 5 pct.

Øvrige projekter

•

Odense Universitetshospital (Nyt OUH): Regionen har i oktober 2016 besluttet til-

pasninger i projektet, der medfører at budgettet holder sig inden for totalram-

men. Projektet er nu delt op i tre totalentrepriser hvoraf to har været i udbud i

maj 2017. 6 konsortier har ansøgt om at blive prækvalificeret. Regionen udvælger

herefter fire bydere til konkurrencebaseret dialog. SUM fortsætter dialog og tæt

opfølgning med regionen mhp. at skabe betryggelse for projektets realiserbar-

hed.

Ibrugtagningsår

To byggerier (akutmodtagelse og psykiatri i Slagelse) er fuldt ibrugtaget og flere byggerier

er delvist ibrugtaget. Byggerierne ibrugtages løbende, fx er byggerierne i Viborg, Aarhus,

Aabenraa og Herlev samt Bispebjerg og Rigshospitalet delvist ibrugtaget, og akutcenteret

på DNU bliver taget i brug i efteråret 2017. Alt nybyggeri på projektet i Kolding er

ibrugtaget, og der udestår nu kun de sidste ombygninger.

For 11 af projekterne forventer regionerne en udskydelse af året for endelig ibrugtagning

i.f.t. forventningen på tilsagnstidspunktet. Heraf er syv projekter udskudt med ét år, tre

projekter med to år og ét projekt (Sct. Hans) med tre år. To projekter har ikke revideret

forventet ibrugtagningsår og ét projekt forventes ibrugtaget tidligere end forudsat ved

endeligt tilsagn,

jf. Tabel 2.

Sammenligningen forholder sig kun til kalenderår, hvorfor den

reelle forskydning kan være større eller mindre end 12 måneder.

Ibrugtagningstidspunkt er ikke et tilsagnskrav. Den strukturelle omlægning af

akutstrukturen med 21 fælles akutmodtagelser vil være realiseret i 2020, om end

akutmodtagelserne ikke i alle tilfælde vil være flyttet ind i nye bygninger.

Sengekapacitet

Det er et tilsagnsvilkår, at der bygges til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke forudsat

et bestemt antal senge, idet det er op til regionerne at vurdere, hvad behovet vil være, når

de nye sygehuse åbner, bl.a. i lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye

behandlingsformer mv. Fra endeligt tilsagn til nu er det samlede forventede antal

ordinære nybyggede senge i kvalitetsfondsprojekterne reduceret med ca. 4 pct.

Justeringerne af det planlagte antal senge er generelt begrundet i forventninger om bedre

kapacitetsudnyttelse samt færre og kortere indlæggelser end tidligere forudsat.

Side 4

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 399: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal, fra sundhedsministeren

Videndeling

Sundheds- og Ældreministeriet har fulgt regionernes arbejde med videndeling ifm.

kvalitetsfondsprojekterne siden 2012. Arbejdet er med til at sikre bedre udnyttelse af

investeringerne i en ny sygehusstruktur ved at understøtte at erfaringer og gode løsninger

udveksles på tværs af landet. Der følges op på arbejdet med videndeling i de årlige

økonomiaftaler med regionerne,

jf. afsnit om kvalitetsfondsprojekterne i ØA18 nedenfor.

Kvalitetsfondsprojekterne i ØA18

Regeringen og Danske Regioner har 6. juni 2017 indgået aftale om regionernes økonomi

for 2018. Aftalen indeholder bl.a. følgende punkter af relevans for de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier:

Overordnede rammer og regionernes bygherreansvar

Regionerne har som bygherrer ansvar for at realisere kvalitetsfondsprojekterne inden for

de udmeldte tilsagnsbetingelser, så der opføres fuldt funktionsdygtige og tidssvarende

sygehuse. Regionerne foretager i den forbindelse de nødvendige prioriteringer, der sikrer

styring og overholdelse af de fastlagte investeringsrammer og dermed klare rammer for

de enkelte projekter.

Anvendelse af effektiviseringsgevinster fra kvalitetsfondsprojekterne

131 mio. kr. (2018-pl) anvendes i 2018 til ny sygehusaktivitet, herunder demografi og

kræft mv. De samlede effektiviseringsgevinster i 2018 er forudsat til 262 mio. kr., hvoraf

50 pct. fastholdes i den enkelte region til ny sygehusaktivitet,

jf. afsnit om formelle

rammer for projekterne ovenfor.

Videndeling

Danske Regioner vil fortsat understøtte en tværgående indsats for at sikre videndeling om

byggestyring særligt med henblik på udbredelse af erfaringer fra de mest fremskredne

projekter. Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om fortsat at følge

regionernes arbejde med videndeling tæt.

Danske Regioner skal inden udgangen af 2017 opdatere oversigten over de initiativer, som

regionerne har igangsat i projektet om videndeling, herunder regionernes indsatser for

fælles indkøb, lokalisering og logistik. Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner

vil fortsat understøtte struktureret deling af regionernes erfaringer med byggerierne på

centrale områder. Det gælder især risikostyring og færdiggørelse, ibrugtagning og

organisering i de nye bygninger samt planlægning og realisering af

effektiviseringsgevinster.

Lokalisering og logistik

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at investeringen i og størrelsen af de nye

sygehuse skaber en særlig mulighed for en koordineret regional indsats ift. at integrere

lokaliserings- og logistikteknologi både i bygninger, organisering og indkøbsprocesser mv.

Der er etableret nationale standarder på området, som nu skal omsættes i konkrete

løsninger i regionerne. På den baggrund er regionerne i gang med at udarbejde en strategi

for forsyningslogistik frem mod 2022. Regionerne følger i 2018 op på indsatsen og

udarbejder en supplerende handleplan for øvrig logistik.

Klare rammer for de fælles akutmodtagelser i ØA18

Herudover indeholder økonomiaftalen også enighed om en række tiltag om fælles

akutmodtagelser, som spiller en central rolle i den moderne sygehusstruktur. Det fremgår

bl.a. af aftalen, at Sundhedsstyrelsen i efteråret 2017 vil igangsætte en opdatering af

Side 5

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 399: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal, fra sundhedsministeren

akutrapporten fra 2007 og herunder give opdaterede anbefalinger til den regionale

sundhedsplanlægning og organisering af akutmodtagelserne.

Som bidrag hertil vil parterne belyse organisering, processer, snitflader mv. på de 21

fælles akutmodtagelser inden udgangen af 2017 for at give konkrete værktøjer til,

hvordan akutmodtagelserne kan bidrage til en høj kvalitet i akutberedskabet, gode

patientforløb og en forøget effektivitet på sygehusene. Parterne er enige om, at

regionerne i forlængelse af økonomiaftalerne for 2015 og 2017 intensiverer arbejdet med

at udvikle et nationalt indikatorsæt, som indeholder centrale indikatorer for kvalitet,

service og effektivitet.

Rigsrevisionen om sygehusbyggerier

Rigsrevisionen har udarbejdet tre beretninger om sygehusbyggerierne.

•

Beretning om sygehusbyggerier (tilsagnsproces og tilsyn) - AFSLUTTET

Rigsrevisionen vurderede i

Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier

fra

december 2011, at ministeriet ikke havde gennemført en tilfredsstillende

tilsagnsproces, men at ministeriet havde tilrettelagt tilsynet med

sygehusbyggerierne tilfredsstillende. RR har i et opfølgende notat fra februar

2014 fundet ministeriets initiativer tilfredsstillende og afsluttet beretningen.

Beretning om sygehusbyggerier II (effektiviseringer)

RR vurderede i

Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II

fra oktober

2013, at ministeriet på et tidligere tidspunkt burde have udarbejdet et koncept,

som konkretiserede, hvordan ministeriet ville følge op, og som tydeliggjorde

rammerne for at opgøre de effektiviseringer, regionerne skal gennemføre ifm.

kvalitetsfondsprojekterne. RR fandt det dog positivt, at ministeriet havde

præciseret rammerne og dermed fastlagt et klarere udgangspunkt for opgørelsen

af effektiviseringerne. Ligeledes fandt RR det positivt, at der for hvert enkelt

projekt var opstillet et konkret mål om effektivisering.

Beretningen identificerede fire opfølgningspunkter, som skal afklares inden

undersøgelsen kan afsluttes. Rigsrevisionen har tidligere fulgt op på beretningen

med et notat til Statsrevisorerne i februar 2014, hvor to af punkterne blev

afsluttet.

Rigsrevisionen har i februar 2017 afgivet et nyt notat til statsrevisorerne, der

konkluderer at beretningen kan lukkes på de fleste punkter. Rigsrevisionen

finder, at Sundheds- og Ældreministeriet har gennemført en række initiativer for

at styrke ministeriets opfølgning på regionernes arbejde med at effektivisere

driften af de kvalitetsfondsstøttede sygehuse. Rigsrevisionen finder desuden, at

effektiviseringsarbejdet i Region Nordjylland, Midtjylland, Sjælland og

Syddanmark lever op til Sundheds- og Ældreministeriets krav. Rigsrevisionen vil

fortsat følge op på Region Hovedstadens arbejde med at effektivisere

sygehusdriften på Nyt Hospital Herlev og Det Nye Rigshospital.

•

Beretning om Region Midtjyllands risikostyring og reservestyring i to sygehusbyg-

gerier (Aarhus og Gødstrup)

Rigsrevisionen har i februar 2017 afgivet en ny beretning til statsrevisorerne om

Region Midtjyllands styring af risici og reserver i to sygehusbyggerier (Aarhus og

Gødstrup). Rigsrevisionen vurderer i beretningen, at Region Midtjyllands risiko-

•

Side 6

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 399: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal, fra sundhedsministeren

og reservestyring på DNU (Det Nye Universitetshospital i Aarhus) og DNV (Det

Nye Hospital i Vest, Gødstrup) samlet set har været utilfredsstillende.

Statsrevisorerne har afgivet en bemærkning til beretningen og på den baggrund

anmodet om en ministerredegørelse. Statsrevisorerne hæfter sig især ved

At der er risiko for, at yderligere besparelser og ændringer i byggerierne

kan forringe byggeriernes kvalitet og funktionalitet.

At risikostyringen i de 2 byggerier har været forskellig. Risikostyringen i

DNU har været mangelfuld og usystematisk, mens den i DNV har været

mere systematisk.

At reservestyringen ikke har kunnet danne grundlag for en vurdering af,

om reserverne kan dække byggeriernes risici.

./.

Fungerende sundhedsminister Karen Ellemann har 2. maj 2017 afgivet

ministerredegørelse til Statsrevisorerne.

På baggrund af ministerredegørelsen har Rigsrevisionen i et opfølgende notat af

31. maj 2017 konkluderet, at de fortsat vil følge op på følgende:

•

resultaterne af Region Midtjyllands indsats for at forbedre

risikostyringen i DNU

•

resultaterne af Region Midtjyllands indsats for, at kapitaliseringer af

risici i DNV-Gødstrup opgøres ensartet

•

hvorvidt Region Midtjyllands reserveprognoser for DNU fremadrettet på

systematisk vis inddrager byggeriets kapitaliserede risici

•

resultaterne af Region Midtjyllands initiativer til at udarbejde

reserveprognoser for DNV-Gødstrup.

./.

Side 7

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 399: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal, fra sundhedsministeren

Tabel 2

Kvalitetsfondsprojekterne: Projekternes stade, status for ibrugtagning og forventet fuld ibrugtagning, 2. kvartal 2017

Færdiggjort

Påbegyndt

Projekt

Fase 1: Program

Fase 2:

Fase 3: Projektering

Fase 4: Udførelse

Projekt

Delfaser

Pro-

Bygge-

Rådgi-

Dispositi-

Projekte- Licita-

Enter-

Anlægsarbejder

gram-

program ver-

ons-

ring

tion

prise-

oplæg

valg

og projekt-

og udbud

kontrakt

forslag

Underfaser

Infra-

Funda-

Byg-

Indvendig

struktur ment

nings-

klargøring

skal

Region Hovedstaden

Nyt Hospital Bispebjerg

Nyt Hospital Herlev

Nyt Hospital Nordsjælland

Nyt Hospital Hvidovre

Det Nye Rigshospital

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Region Midtjylland

Det Nye Universitetshospital i

Aarhus (DNU)

Det Nye Hospital i Vest,

Gødstrup (DNV)

Regionshospitalet Viborg

Region Nordjylland

Nyt Aalborg

Universitetshospital

Region Sjælland

Køge Sygehus

Psykiatri i Slagelse*

Slagelse Sygehus (somatik)

Region Syddanmark

Kolding Sygehus

Nyt Universitetshospital i

Odense (OUH)

Aabenraa Sygehus

I alt

Ibrugta-

get

Regn-

skabs-

aflæg-

gelse

Inventar

Forventet fuld ibrugtagning

Ved endeligt

tilsagn

Ved

udbeta-

lings-

anmod-

ning

Aktuel

status

Delvist

2024

2018

2020

2021

2018

2019

2020

2025

2018

2025

2019

2022

2020

2019

2021

2019

2020

Delvist

2019

2018

2020

Delvist

2018

2019

Fuldt

Delvist

2021

2014

2013

2016

2020

2015

2013

2017

2022

2020

2022

2015

2013

2017

2022

2021

Delvist

Anm.: Grundet projekternes størrelse kan der være vanskeligheder ved at angive projektets præcise placering, da forskellige underprojekter kan være i forskellige faser. Sammenligningen forholder sig kun til kalenderår, hvorfor en forskydning på et år reelt kan være

større eller mindre end 12 måneder. Der kan være forskydninger ift. ibrugtagning af delprojekter, der ikke er afspejlet i det angivne årstal for fuld ibrugtagning.

*I den korrigerede tilsagnsramme indgår for Psykiatri i Slagelse et beløb på 60 mio. kr. til sikringsmæssige installationer, som regeringen i endeligt tilsagn har accepteret at Region Sjælland afholder af den almindelige anlægsramme.

Kilde: SUM's møder med regionerne samt tilgængeligt materiale på hjemmesider mv.

Side 8