Koncerndirektionen
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Sundhedsstyrelsen
Enhed for Planlægning
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Direkte
38665005
Dato: 30. Juni 2017.
Region Hovedstadens afrapportering om overholdelse af bekendtgørelsen om
maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske
hjertesygdomme, maj 2017.
Dette brev redegør for Region Hovedstadens yderligere indberetninger på både kræft-
og hjerteområdet for maj 2017.
Hjerteområdet
Bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande
ved iskæmiske hjertesygdomme er overholdt for hjerteområdet.
Kræftområdet
Region Hovedstaden indberettede den 23. juni 26 hændelser for maj måned og 1
hændelse for april måned, hvor bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved
behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme ikke var
overholdt for kræftområdet.
I forlængelse af Rigshospitalets overskridelser af bekendtgørelsen, som udgjorde 4 for
maj måned og 1 for april måned, gennemgik Rigshospitalet alle procedurer - og hvor
nødvendigt patientjournaler - på alle klinikker med henblik på at sikre, at
bekendtgørelsen om maksimale ventetider var overholdt for maj måned.
I gennemgangen er der for maj måned 2017 fundet 13 yderligere hændelser på
Rigshospitalet, hvor bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved behandling af
kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme ikke er overholdt for
kræftområdet.
Det gælder for alle 13 patienter, at de ikke har været informeret om deres rettigheder
ifm. overskridelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved behandling af
kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme.