Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 398
Offentligt
1775242_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og Ældreudvalget
Dato: 30-06-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1704812
Dok. nr.: 398701
Vedrørende manglende overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale
ventetider i Region Hovedstaden
./.
Til orientering vedlægges hermed en supplerende afrapportering fra Region
Hovedstaden af 30. juni 2017 om manglede overholdelse af bekendtgørelse nr. 584 af
28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande
ved iskæmiske hjertesygdomme, som Sundheds- og Ældreministeriet d.d. har
modtaget via Sundhedsstyrelsen.
Det fremgår af afrapporteringen, at der er sket en overtrædelse af bekendtgørelsen i
yderligere 13 tilfælde.
Region Hovedstaden indberettede den 23. juni 2017 26 hændelser for maj måned
2017 og 1 hændelse for april måned, hvor bekendtgørelsen om maksimale ventetider
ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme ikke var
overholdt for kræftområdet.
Det fremgår af den supplerende afrapportering, at i forlængelse af Rigshospitalets
overskridelser af bekendtgørelsen, som udgjorde 4 for maj måned og 1 for april
måned, gennemgik Rigshospitalet alle procedurer, herunder patientjournaler på alle
klinikker med henblik på at sikre, at bekendtgørelsen om maksimale ventetider var
overholdt for maj måned.
I gennemgangen er der for maj måned 2017 fundet 13 yderligere hændelser på
Rigshospitalet, hvor bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved behandling af
kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme ikke er overholdt for
kræftområdet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby