SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 396: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (udvidelse af perioden for regioners drift af alment medicinske klinikker samt forenklet overdragelse af ydernumre mellem læger), fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 396
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Udvidelse af perioden for regioners drift af alment medicinske klinikker samt forenklet

overdragelse af ydernumre mellem læger)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, som senest

ændret ved § 2 i lov nr. 691 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 227, stk. 2,

ændres ”og som regionsrådet har fået overdraget, kan regionsrådet

sælge til læger,” til: ”kan overdrages til regionsrådet og til læger,”.

§ 227, stk. 5, 1. pkt.,

ændres ”4” til: ”6”.

§ 227, stk. 5, 2. pkt.,

ændres ”4-årsperioden” til: ”6-årsperioden”.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslaget

2.1. Forenklet overdragelse af ydernumre mellem læger

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 396: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (udvidelse af perioden for regioners drift af alment medicinske klinikker samt forenklet overdragelse af ydernumre mellem læger), fra sundhedsministeren

2.2. Udvidelse af perioden for regioners drift af alment medicinske klinikker

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3. Ligestillingsvurdering

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

I januar 2016 nedsatte den daværende regering (Venstre) et udvalg om lægedækning i

hele landet, Regeringens Lægedækningsudvalg (Lægedækningsudvalget). Udvalget havde

til opgave at analysere fordelingen af læger på tværs af landet og relevante forhold som

f.eks. lægernes alder, praksisstruktur, aktivitet mv. På baggrund af denne analyse havde

udvalget desuden til opgave at anbefale konkrete initiativer, der ville kunne understøtte

en bedre fordeling af lægeressourcerne på tværs af landet med henblik på at sikre adgang

til sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset hvor patienterne bor, og hvilken behandling de

har behov for.

Lægedækningsudvalget afrapporterede til sundhedsministeren i januar 2017. Rapporten

indeholder en række anbefalinger, som udvalget har vurderet vil kunne bidrage til en

bedre lægedækning, herunder forslag vedr. almen praksis. En del af udvalgets

anbefalinger er således, at der gives mulighed for at drive regionsklinikker i en længere

tidsperiode end de nuværende fire år samt at åbne mulighed for, at læger, der ønsker at

eje flere ydernumre, kan købe direkte fra andre praktiserende læger.

På baggrund af Lægedækningsudvalgets rapport indgik regeringen (Venstre, Liberal

Alliance

og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 9. februar 2017

en politisk aftale om bedre lægedækning. Af den politiske aftale fremfår det, at

aftaleparterne er enige om at forbedre lægedækningen i Danmark. Aftaleparterne var

således enige om, at alle danskere skal have adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet,

uanset hvor i landet man bor, og uanset hvad man fejler, og at det kræver, at der er

tilstrækkelig lægedækning i alle dele af landet.

Regeringen konstaterer, at der i visse dele af landet, særligt i yderområder og socialt

belastede områder, er vanskeligheder ift. at skaffe læger til almen praksis Almen praksis

udgør en central del af sundhedsvæsenet, hvorfor det er et område, der bør prioriteres

højt. Regeringen ønsker derfor, at løbende at udvikle og moderniserer denne sektor som

et led i styrkelsen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Regeringens foreslås således i medfør af lovforslaget på baggrund af den politiske aftale at

implementere en række af de anbefalinger, som blev afgivet af Lægedækningsudvalget i

januar 2017. Formålet med nærværende lovforslag er dels at åbne mulighed for, at almen

praktiserende læger, der ønsker at eje flere ydernumre, jf. sundhedslovens § 227, stk. 2,

kan købe disse direkte fra andre privatpraktiserende læger, og dels at forlænge den

eksisterende fireårige periode, hvor regionerne har mulighed for at drive

Side 2

alment medicinske klinikker, jf. sundhedslovens § 227, stk. 5, til en seksårig periode, i

tilfælde af lægedækningsproblemer.

Lovforslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer vedrørende privatpraktiserende

læger, der driver almen praksis i henhold til sundhedsloven § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60,

stk. 1, eller de øvrige dele af §§ 227, stk. 2 og stk. 5.

2. Lovforslaget

2.1. Forenklet overdragelse af ydernumre mellem læger

2.1.1. Gældende ret

I medfør af sundhedsloven § 227, stk. 2, kan regionsrådet sælge ydernumre fra praksis,

som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227, stk. 1, 1.

pkt., jf. § 60, stk. 1, og som regionsrådet har fået overdraget, til læger, som vil praktisere i

henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1. Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre,

som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har

opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1.

pkt., jf. § 60, stk. 1. Salg af ydernumre, jf. § 227, stk. 2, 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som

allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til seks ydernumre erhvervet i henhold til

1. og 2. pkt.

Læger, der endnu ikke ejer et ydernummer, kan erhverve et ydernumre direkte fra en

praktiserende læge.

2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Almen praksis udgør en central del af sundhedsvæsenet, og det er vigtigt, at sektoren

løbende udvikles og moderniseres som led i styrkelsen af det nære og sammenhængende

sundhedsvæsen.

Det er regeringens vurdering, at der er behov for dette i forbindelse med

den nævnte bestemmelse i sundhedsloven § 227, stk. 2, idet bestemmelsen indebærer, at

en læge, som praktiserer efter overenskomst om almen praksis, og som ønsker at eje flere

ydernumre, ikke har mulighed for at købe et ydernummer af en anden læge, som også

praktiserer efter overenskomst om almen praksis. Der er dermed tale om en utilsigtet

administrativ hindring i forhold til afhændelse af ydernumre, som har en negativ

indvirkning på generationsskifter og lægedækningen.

På denne baggrund foreslås det, at ydernumre fra praksis, som har leveret almen

medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. sundhedsloven § 227, stk. 1, 1. pkt., jf.

§ 60, stk. 1, fremover kan overdrages til regionsrådet og til læger, som vil praktisere i

henhold til sundhedsloven § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. sundhedsloven § 60, stk. 1.

Med lovforslaget vil praktiserende læger fremover kunne overdrage deres ydernummer til

en anden læge, uden at regionsrådet forinden har fået ydernummeret overdraget. Salg af

ydernumre efter den foreslåede bestemmelse, vil kunne ske til læger, som allerede har et

ydernummer. En læge kan eje op til seks ydernumre.

Ydernumre fra praksis, som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede

personer, vil desuden fortsat kunne overdrages til regionsrådet. Lovforslaget ændrer

således ikke ved regionsråds adgang til at erhverve, oprette og afhænde ydernumre.

Side 3

Lovforslaget indebærer ikke ske indholdsmæssige ændringer vedrørende

privatpraktiserende læger, der driver almen praksis i henhold til sundhedsloven § 227, stk.

1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, eller de øvrige dele af § 227, stk. 2.

2.2. Udvidelse af perioden for regioners drift af alment medicinske klinikker

2.2.1. Gældende ret

I medfør af sundhedsloven § 227, stk. 5, kan regionsrådet etablere en alment medicinsk

praksis i en periode på op til 4 år, hvis der ikke er private leverandører, der deltager i

udbud af drift af praksis foretaget i henhold til stk. 3, eller hvis regionsrådet har forkastet

bud i henhold til stk. 4, 2. pkt. Et regionsråd, der ønsker at fortsætte driften af praksis

efter udløbet af 4-årsperioden, kan alene gøre dette, hvis det ikke er muligt at sælge

ydernummeret til en læge efter stk. 2 eller afsætte driften via udbud efter stk. 3 og 4.

Af sundhedslovens § 227, stk. 3, fremgår det, at regionen kan udbyde drift af praksis, som

hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt.,

jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan

desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har

oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe

eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse

praksis. Af sundhedsloven § 227, stk. 4, fremgår det endvidere, at udbud efter stk. 3 skal

foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan

måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil

koste. Regionsrådet har mulighed for at forkaste et bud, hvis omkostningerne er væsentlig

højere i en sammenligning.

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Der er efter regeringens opfattelse behov for at forbedre regionernes mulighed for som

ansvarlig myndighed at opfylde forpligtelsen til at tilbyde alle gruppe 1-sikrede borgere

adgang til almen lægehjælp på effektiv vis og af høj kvalitet. Det er således forventningen,

at der i de kommende år – navnlig udenfor de store byer, men også i f.eks. socialt

belastede områder – vil være udfordringer ift. kapacitet, herunder ubesatte lægepraksis,

og lægepraksis, der er lukket for patienttilgang. Det forventes dermed, at der i disse

områder vil være vanskeligheder ift. at sikre borgerne frit valg af læge inden for rammerne

af den nuværende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og

Praktiserende Lægers Organisation.

Som det fremgår af Lægedækningsudvalgets rapport, hænger en del af disse

rekrutteringsproblemer i almen praksis sammen med, at en stigende del af de yngre læger

ikke ønsker at binde sig økonomisk og påtage sig det driftsansvar, som det indebærer at

nedsætte sig som praktiserende læge efter overenskomsten. Det er derfor regeringens

vurdering, at der med henblik på at sikre kvalitet og kontinuitet i det almen medicinske

tilbud derfor er behov for at give regionerne mere fleksible rammer for selv at kunne

etablere mere varige almen medicinske tilbud i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at løse

opgaver inden den eksisterende lovgivning og overenskomstens rammer.

Lægedækningsudvalget har anbefalet, at der skabes muligheder for, at regionerne kan

drive regionsklinikker i en længere tidsperiode end de nuværende 4 år. Af

Lægedækningsaftalen fremgår det, at aftaleparterne er enige om at understøtte bedre

lægedækning fra centralt hold ved at forlænge den eksisterende fireårige periode, hvor

regionerne har mulighed for at drive almen medicinske klinikker, jf. sundhedslovens § 227,

stk. 5, op til seks år, i tilfælde af lægedækningsproblemer. Regionerne vil dermed få

forlænget den midlertidige periode, i hvilken de kan vælge at drive almen

Side 4

medicinske klinikker.

Det er regeringens vurdering, at forslaget vil være med til at forbedre

lægedækningen og sikre, at alle danskere får adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet,

uanset hvor i landet patienten bor, og uanset hvad patienten fejler. Derudover vurderes

det, at den forlængede periode vil gøre det nemmere for regionerne at rekruttere læger til

regionsklinikkerne, idet det forventes at være nemmere at tiltrække ansøgere til

midlertidige stillinger på hele 6 år frem for blot 4 år.

Regeringen foreslår på denne baggrund, at den periode, hvori regionsrådet selv kan

etablere en praksis, hvis der ikke er private leverandører, der deltager i udbud af drift af

praksis foretaget i henhold til stk. 3, eller regionsrådet har forkastet bud i henhold til

sundhedsloven § 227, stk. 4, 2. pkt., udvides fra 4 til 6 år.

Såfremt der ikke er private leverandører, der deltager i udbud af drift af praksis foretaget i

henhold til stk. 3, eller regionsrådet har forkastet bud i henhold til stk. 4, 2. pkt., kan

regionsrådet således i medfør af lovforslaget selv etablere en praksis i en periode på op til

6. Det er afgørende, at klinikken er regnskabsmæssigt adskilt fra regionsrådets øvrige drift.

Regionsrådet vil desuden kunne vælge at afhænde ydernummeret til en praktiserende

læge, jf. sundhedsloven § 227, stk. 2, 2. pkt.

Efter udløbet af foreslåede 6-årige periode vil den pågældende region kunne sælge

ydernummeret til en læge, der vil virke inden for overenskomsten, jf. sundhedslovens §

227, stk. 1, eller vælge at udbyde drift af praksis, jf. sundhedsloven § 227, stk. 3. Et

regionsråd, der ønsker at fortsætte driften af praksis efter udløbet af 6-årsperioden, kan

alene gøre dette, hvis det ikke er muligt at sælge ydernummeret til en læge efter stk. 2, 2.

pkt. eller afsætte driften via udbud efter stk. 3 og 4.

I overensstemmelse med den politiske aftale om bedre lægedækning af 9. februar 2017 vil

der blive gennemført en evaluering af anvendelsen af regionsklinikker inden for tre år

efter lovens ikrafttrædelse.

Lovforslaget indebærer ikke ske indholdsmæssige ændringer vedrørende

privatpraktiserende læger, der driver almen praksis i henhold til sundhedsloven § 227, stk.

1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, eller de øvrige dele af § 227, stk. 5.

3. Ligestillingsvurdering

Lovforslaget vurderes ikke have nogle ligestillingsmæssige konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslaget vil medføre mindre økonomiske og administrative

omkostninger for regionerne, i det omfang regionerne vælger at udnytte muligheden for

at drive egne almen medicinske klinikker i en midlertidig periode op til 6 år.

Omvendt vurderes lovforslaget at ville medføre en administrativ lettelse for regionerne,

idet det fremover ikke vil være påkrævet, at regionerne involveres, såfremt en

praktiserende læge, der ejer et eller flere ydernumre, ønsker at erhverve endnu et

ydernummer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Det vurderes, at praktiserende læger, der erhverver op til 6 ydernumre, potentielt vil

kunne opnå en økonomisk gevinst som et resultat heraf.

Side 5

Derudover vurderes lovforslaget at ville medføre en administrativ lettelse for de

praktiserende læger, idet det fremover ikke vil være påkrævet, at regionerne involveres,

såfremt en praktiserende læge, der ejer et eller flere ydernumre, ønsker at erhverve

endnu et ydernummer.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Det vurderes, at kommuner i landdistrikterne samt kommunerne med betydelig socialt

belastede områder har en mere behandlingskrævende befolkningssammensætning

sammenlignet med bykommuner. Derudover oplever disse kommuner i højere grad

udfordringer i forhold til lægedækning sammenlignet med bykommunerne.

Lovforslagets forslag om at forlænge den periode hvori regionerne kan drive

regionsklinikker forventes at ville gøre det nemmere for regionerne, herunder i

lægedækningstruede områder, at tiltrække ansøgere til midlertidige stillinger.

Lovforslagets forslag om at forenkle praktiserende lægers adgang til at erhverve ekstra

ydernumre vil give en mere fleksibel mulighed for at drive praksis efter overenskomsten,

herunder i lægedækningstruede områder.

Lovforslaget vurderes på denne baggrund at have positive konsekvenser for landdistrikter

og socialt belastede områder, idet lovforslaget vurderes at ville kunne bidrage til at sikre

bedre lægedækning i disse områder.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2017 til den 14. august 2017 været i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Alzheimerforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri,

Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker, Børnerådet, Handicaporganisationer,

Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kiropraktor Forening,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Kvalitet i

Sundhedssektoren, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk

Tandplejerforening, Danske Dental Laboratorier, Danske Patienter, Danske Regioner,

Danske Ældreråd, Dansk Selskab for Folkesundhed, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger,

Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, FOA, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Foreningen af Speciallæger,

Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti, Foreningen af Specialtandlæger i Tand-,

Mund- og Kæbekirurgi, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre,

Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen mod

spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, LO,

Side 6

Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen,

Patientforeningen, Patientforeningen i

Danmark, Patientforeningernes Samvirke,

Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rådet for Socialt

Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen,

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Yngre Læger, Ældresagen.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Det vurderes, at

lovforslaget vil medføre

mindre økonomiske

omkostninger for

regionerne, i det omfang

regionerne vælger at

udnytte muligheden for at

drive egne almen

medicinske klinikker i en

midlertidig periode op til 6

år.

Det vurderes, at

lovforslaget vil medføre

mindre administrative

omkostninger for

regionerne, idet omfang

regionerne vælger at

udnytte muligheden for at

drive egne almen

medicinske klinikker i en

midlertidig periode op til 6

år.

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og

regioner

Det vurderes, at lovforslaget vil

medføre en administrativ

lettelse for regionerne, idet det

fremover ikke vil være

påkrævet, at regionerne

involveres såfremt en

praktiserende læge ønsker at

erhverve endnu et

ydernummer.

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Det vurderes, at praktiserende

læger, der erhverver op til 6

ydernumre, potentielt vil opnå

en økonomisk gevinst som et

resultat heraf.

Lovforslaget vurderes at ville

medføre en administrativ

lettelse for de praktiserende

læger, idet det fremover ikke

vil være påkrævet, at

regionerne involveres, såfremt

en praktiserende læge ønsker

at erhverve endnu et

ydernummer.

Ingen

Side 7

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering

af EU-retlige

minimumsforpligtelser

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I medfør af sundhedsloven § 227, stk. 2, 1. pkt., kan regionsrådet sælge ydernumre fra

praksis, som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1,

1. pkt., jf. § 60, stk. 1, og som regionsrådet har fået overdraget, til læger, som vil

praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at ordlyden i

§ 227, stk. 2, 1. pkt.

ændres således, at

bestemmelsen fremover giver mulighed for, at ydernumre fra praksis, som har leveret

almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. sundhedsloven § 227, stk. 1, 1.

pkt., jf. § 60, stk. 1, fremover kan overdrages til regionsrådet og til læger, som vil

praktisere i henhold til sundhedsloven § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. sundhedsloven § 60, stk. 1.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at implementere Lægedækningsudvalgets

anbefaling på området.

I medfør af lovforslaget vil praktiserende læger fremover kunne overdrage et ydernummer

fra praksis, som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf.

sundhedsloven § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, til en anden læge, som vil praktisere i

henhold til sundhedsloven § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. sundhedsloven § 60, stk. 1., uden

regionsrådet forinden har fået ydernummeret overdraget til sig. Derudover vil et

ydernummer kunne overdrages til regionsrådet, hvilket er en videreførelse af gældende

ret.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre i reglerne for regionsråds adgang til at

erhverve, oprette og afhænde ydernumre.

Der kan desuden henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

I medfør af sundhedsloven § 227, stk. 5, kan regionsrådet selv etablere en praksis i en

periode på op til 4 år, hvis der ikke er private leverandører, der deltager i udbud af drift af

praksis foretaget i henhold til stk. 3, eller regionsrådet har forkastet bud i henhold til stk.

4, 2. pkt. Et regionsråd, der ønsker at fortsætte driften af praksis efter udløbet af 4-

årsperioden, kan alene gøre dette, hvis det ikke er muligt at sælge ydernummeret til en

læge efter stk. 2 eller afsætte driften via udbud efter stk. 3 og 4.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at ordlyden i

§ 227, stk. 5,

ændres således, at hvis der

ikke er private leverandører, der deltager i udbud af drift af praksis foretaget i

Side 8

henhold til § 227, stk. 3, eller regionsrådet har forkastet bud i henhold til § 227, stk. 4, 2.

pkt., kan regionsrådet selv etablere en praksis i en periode på op til 6 år. Et regionsråd, der

ønsker at fortsætte driften af praksis efter udløbet af 6-årsperioden, kan alene gøre dette,

hvis det ikke er muligt at sælge ydernummeret til en læge efter § 227, stk. 2 eller afsætte

driften via udbud efter § 227, stk. 3 og 4.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at den midlertidige periode som regionerne

kan drive egne almen medicinske klinikker udvides fra 4 til 6 år, hvilket vil være med til at

styrke lægedækningen og sikre, at alle danskere får adgang til sundhedsydelser af høj

kvalitet, uanset hvor i landet patienten bor, og uanset hvad patienten fejler. Derudover vil

den forlængede periode gøre det nemmere for regionerne at rekruttere læger til

regionsklinikkerne.

Den henvises i øvrigt til punkt 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Bestemmelsen i lovforslagets § 2,

stk. 1,

fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt til den

1. januar 2018.

Til § 3

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland.

Side 9

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 227.

---

Stk. 2.

Ydernumre fra praksis, som har

leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-

sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60,

stk. 1, og som regionsrådet har fået

overdraget, kan regionsrådet sælge til læger,

som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt.,

jf. § 60, stk. 1. Regionsrådet kan endvidere

sælge nye ydernumre, som regionen har

oprettet, og ydernumre fra eksisterende

praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i

praksisplanlægningen, til læger, som vil

praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60,

stk. 1. Salg af ydernumre, jf. 1. og 2. pkt., kan

ske til læger, som allerede har et

ydernummer. En læge kan eje op til seks

ydernumre erhvervet i henhold til 1. og 2. pkt.

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1188 af 24. september 2016, som senest

ændret ved § 2 i lov nr. 691 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 227, stk. 2

, ændres ”og som

regionsrådet har fået overdraget, kan

regionsrådet sælge til læger,” til: ”kan

overdrages til regionsrådet og til læger,”.

§ 227, stk. 5, 1. pkt.

, ændres ”4 år” til:

”6 år”.

§ 227, stk. 5, 2. pkt.

, ændres ”4-

årsperioden” til: ”6-årsperioden”.

[---]

Stk. 5.

Hvis der ikke er private leverandører,

der deltager i udbud af drift af praksis

foretaget i henhold til stk. 3, eller regionsrådet

har forkastet bud i henhold til stk. 4, 2. pkt.,

kan regionsrådet selv etablere en praksis i en

periode på op til 4 år. Et regionsråd, der

ønsker at fortsætte driften af praksis efter

udløbet af 4-årsperioden, kan alene gøre

dette, hvis det ikke er muligt at sælge

ydernummeret til en læge efter stk. 2 eller

afsætte driften via udbud efter stk. 3 og 4.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Side 10