Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 393
Offentligt
1774207_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-06-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPBIWI
Sagsnr.: 1703905
Dok. nr.: 392968
I forlængelse af mit brev til Sundheds- og Ældreudvalget den 31. maj 2017 vedr. en
forsinket leverance af 5-års boostervaccine (DiTeKiPol booster) fra AJ Vaccines skal
jeg hermed orientere om status for leveringen.
Som tidligere oplyst er der i forbindelse med salget af vaccineproduktionen på Sta-
tens Serum Institut til AJ Vaccines indgået kontrakt om, at AJ Vaccines i en 30 måne-
ders periode skal levere to vacciner, der anvendes i børnevaccinationsprogrammet.
Som en del af aftalen skulle en dellevering af 5-års boostervaccinen have fundet sted
den 30. maj 2017. AJ Vaccines meddelte imidlertid den 15. maj 2017 Statens Serum
Institut, at leverancen den 30. maj 2017 ville blive forsinket, men at man forventede
at kunne levere vaccinen i slutningen af juni 2017. SUU blev orienteret herom den 31.
maj 2017.
Statens Serum Institut har den 26. juni 2017 oplyst, at boostervaccinen er leveret fra
AJ Vaccines til Statens Serum Institut den 23. juni 2017.
Ifølge aftalen skal den næste leverance af 5 års boostervaccine finde sted den 15. au-
gust 2017, og Statens Serum Institut har oplyst, at man afventer statusmelding vedrø-
rende denne levering.
Det er Statens Serum Instituts vurdering, at forsinkelsen ikke har haft væsentlige kon-
sekvenser for børnevaccinationsprogrammet.
Jeg vil holde udvalget orienteret om sagen, hvis der mod forventning skulle ske yderli-
gere forsinkelser.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Birgitta Winkler