Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 388
Offentligt
1772725_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Danske Regioner
KL
Dato: 26. juni 2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRATH
Sagsnr.: 1703952
Dok. nr.: 372206
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget en række henvendelser fra både
regioner, kommuner og borgere vedr. tilskud til ernæringspræparater og nødvendige
remedier til brug for indtagelse af ernæringspræparater via sonde, bl.a. som følge af
en principafgørelse (KEN nr. 10147 af 17. november 2016) truffet af Ankestyrelsen
vedr. kommunernes tilskud til sonderemedier.
Reglerne vedr. tilskud til ernæringspræparater og remedier har hjemmel både i
sundhedsloven og i serviceloven. Ministeriet kan vejledende oplyse følgende om
mulighederne for tilskud til ernæringspræparater og remedier hertil i medfør af
sundhedsloven:
Borgere, der er indlagt på hospitalet, får dækket alle udgifter til ernæringspræparater
og eventuelle sonderemedier.
Tilskud til ernæringspræparater, når borgeren er udskrevet
Uden for sygehusregi kan borgeren, ifølge sundhedslovens § 159, få tilskud til visse
lægeordinerede ernæringspræparater. Tilskuddet til ernæringspræparater er i
bekendtgørelse 115/2006 fastsat til 60 procent af patientens udgifter til
ernæringspræparaterne. Borgeren er derfor normalt kompenseret med tilskuddet på
de 60 procent. Borgeren afholder selv de resterende 40 % af udgiften, medmindre
der i andre regler er hjemmel til tilskud.
Der kan ydes tilskud til ernæringspræparater, som Lægemiddelstyrelsen har
godkendt tilskud til under forudsætning af, at præparaterne og remedierne er
ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse til patienter,
som ikke kan få dækket deres behov for ernæring via almindelig kost.
Brug af remedier
Cirkulære nr. 9079 af 22. februar 2013 om afgrænsning af behandlingsredskaber,
hvortil udgiften afholdes af sundhedsvæsenet (det såkaldte afgrænsningscirkulære),
afgrænser, hvornår et hjælpemiddel betragtes som et behandlingsredskab, hvortil
udgiften afholdes af sygehusvæsenet i medfør af sundhedslovens § 74, og hvornår
udgiften til et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab skal afholdes af en anden
myndighed end sygehusvæsenet i medfør af andre regler.
Det følger af cirkulærets pkt. 2.1.3., at sygehusvæsenet bl.a. afholder udgifterne til
apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus eller som en fortsættelse
af den iværksatte behandling, og som anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i
hjemmet, forudsat patienten enten har fået undervisning i brugen af apparaturet på
sygehuset, eller brugen af apparaturet er under en vis kontrol af sygehuset.
Ankestyrelsen har den 17. november 2016 truffet en principafgørelse (KEN nr.
10147), som fastslår, at borgere uden for sygehusregi ikke længere kan få dækket
merudgifter til sonderemedier efter serviceloven, dvs. de resterende 40 % af udgiften
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 388: Orientering om brev til DR og KL om fortolkning af lovgivning om ernæringspræparater, fra sundhedsministeren
efter borgeren har fået 60 % tilskud via sundhedslovens § 159. Ankestyrelsen lægger i
sin afgørelse vægt på, at sonderemedier er behandlingsredskaber, som patienten
forsynes med som led i behandling i sygehusvæsnet.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at det følger af
afgrænsningscirkulæret, at borgere har ret til få dækket udgifter til sonderemedier af
regionerne såfremt sonderemediet ordineres som led i behandling på sygehus
eller
som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og anskaffes til midlertidigt eller
permanent brug i hjemmet, forudsat patienten enten har fået undervisning i brugen
af sonderemediet på sygehuset, eller brugen af sonderemediet er under en vis
kontrol af sygehuset, jf. cirkulærets pkt. 2.1.3.
Det er samtidig ministeriets vurdering, at patienter, der benytter sig af
sonderemedier, som altovervejende hovedregel, er under en vis kontrol af sygehuset.
Disse patienter vil således have ret til vederlagsfrit at få udleveret sonderemedier af
regionen. Idet afgræsningscirkulæret stiller borgere med behov for sonderemedier
mere fordelagtigt end reglerne om tilskud til remedier efter bekendtgørelsen, finder
afgræsningscirkulæret anvendelse ved afgørelsen af spørgsmål om tilskud til
sonderemedier frem for reglerne i bekendtgørelsen om tilskud til
ernæringspræparater.
Med venlig hilsen
Rasmus Thomsen
Side 2