SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 385
Offentligt

Heidi Amalie Rosendahl Jensen

Lau Caspar Thygesen

Michael Davidsen

STATENS INSTITUT FOR

FOLKESUNDHED

Sygdomsudviklingen

i Danmark fremskrevet

til 2030

KOL og type 2-diabetes

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes.

Udarbejdet for Sundheds- og Ældreministeriet, april 2017

Heidi Amalie Rosendahl Jensen

Lau Caspar Thygesen

Michael Davidsen

Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet

Grafisk design: Trefold

Uddrag, herunder figurer og tabeller,

er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der

omtaler, anmelder, citerer eller henviser til

nærværende publikation, bedes sendt til

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet.

Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-369-4

Statens Institut for Folkesundhed

Øster Farimagsgade 5A, 2. sal

1353 København K

www.si-folkesundhed.dk

Rapporten kan downloades fra

www.si-folkesundhed.dk

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Forord

Hermed foreligger rapporten ’Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-

diabetes’. Formålet med rapporten er i form af forskellige fremskrivningsscenarier for både direkte

og indirekte mål for sygeligheden at estimere den antalsmæssige sygdomsudvikling frem til 2030

for sygdommene kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og type 2-diabetes, som begge er sygdom-

me af stor betydning for folkesundheden i Danmark. Ved de antalsmæssige fremskrivninger bely-

ses betydningen af såvel den sygdomsmæssige som af den demografiske udvikling.

Sygdommene, der belyses i rapporten, er udvalgt af Sundheds- og Ældreministeriet.

Datagrundlaget for fremskrivningerne udgøres af oplysninger om incidens, prævalens, somatiske

indlæggelser, somatiske ambulante hospitalsbesøg, kontakter til alment praktiserende læge samt

kontakter til speciallæge fra Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS).

Rapporten er udarbejdet for Sundheds- og Ældreministeriet af en projektgruppe fra Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Projektgruppen består af videnskabelig assistent Heidi

Amalie Rosendahl Jensen, lektor Lau Caspar Thygesen og seniorforsker Michael Davidsen.

Undersøgelsen er finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet.

April 2017

Morten Grønbæk

Direktør

Morten Hulvej Rod

Forskningsleder

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Indhold

Sammenfatning 5

KOL 5

Antalsmæssig fremskrivning 5

Antalsmæssig tilvækst 5

Type 2-diabetes 6

Antalsmæssig fremskrivning 6

Antalsmæssig tilvækst 6

Sammenligning af fremskrivningsmetoder 6

1. Indledning 8

Læsevejledning 8

1.2 KOL 9

1.3 Type 2-diabetes 9

2. Materiale og metode 11

2.1 Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS) 11

2.1.1 Opgørelsen af RUKS 11

2.1.2 Indlæggelser og ambulante besøg 11

2.1.3 Praksissektoren 12

2.2 Fremgangsmåde ved fremskrivningerne 12

2.2.1 Befolkningsprognose 12

2.2.2 Fremskrivning af sygdomsmål 14

2.2.3 Forudsætninger for fremskrivningerne 14

2.3 Teoretisk baggrund for fremskrivningerne 15

2.3.1 Lineær regression og tilvækster 15

2.3.2 Autokorrelation 16

3. Resultater 17

3.1 KOL 17

3.1.1 Antalsmæssig fremskrivning 17

3.1.2 Antalsmæssig tilvækst 23

3.2 Type 2-diabetes 29

3.2.1 Antalsmæssig fremskrivning 29

3.2.2 Antalsmæssig tilvækst 35

4. Diskussion 41

4.1 Fremskrivningsmetoder 41

5. Bilag 45

Referencer 69

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Sammenfat-

ning

Denne rapport beskriver den forventede udvik-

ling i antallet af udvalgte sygdomsmål for de

kroniske sygdomme kronisk obstruktiv lunge-

sygdom (KOL) og type 2-diabetes i Danmark fra

2015 og frem til 2030. Sygdommene er udvalgt

på baggrund af deres udbredelse og omfang. De

inkluderede sygdomsmål omfatter incidens,

prævalens, somatiske indlæggelser og somati-

ske ambulante hospitalsbesøg samt kontakt til

alment praktiserende læge og speciallæge.

Til brug for de antalsmæssige fremskrivninger

er anvendt statistiske metoder med forskellige

antagelser, som belyser, hvordan valget af me-

tode påvirker den forventede udvikling for

hvert sygdomsmål. For fremskrivninger af in-

cidens og prævalens er der anvendt både en

lineær fremskrivningsmetode og autokorrelati-

on, mens der for de øvrige sygdomsmål alene

er anvendt den lineære metode.

Ud over den antalsmæssige fremskrivning be-

lyses endvidere, hvordan den antalsmæssige

tilvækst, der beregnes, fordeler sig på forskelli-

ge komponenter. Disse komponenter omfatter

sygdomsudviklingen, den demografiske udvik-

ling og den demografisk-sygdomsmæssige ud-

vikling. Sygdomsudviklingen henviser alene til

forhold af betydning for risikoen for at udvikle

en given sygdom og vil således indeholde et

vist forebyggelsespotentiale, idet eksempelvis

en ændret sundhedsadfærd vil kunne påvirke

risikoen for at udvikle en sygdom. Den demo-

grafiske udvikling omfatter alene ændringer i

befolkningens størrelse og alderssammensæt-

ning, hvilket det ikke er muligt at påvirke med

forebyggelsestiltag. Opdelingen i komponenter

til belysning af tilvæksten i sygdomsmål relate-

ret til KOL og type 2-diabetes vil således kunne

belyse forhold af relevans til brug for planlæg-

ning og prioritering af sundhedsvæsenets ind-

satser rettet mod disse sygdomme.

Datagrundlaget i rapporten udgøres af udtræk

fra Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme

(RUKS), som er dannet på baggrund af data fra

henholdsvis Landspatientregisteret (LPR), Læ-

gemiddeldatabasen og Sygesikringsregisteret.

Der er brugt reviderede udtræksalgoritmer fra

2016.

I det følgende præsenteres rapportens hovedre-

sultater.

KOL

Antalsmæssig fremskrivning

Både ved brug af en simpel lineær metode og

ved brug af autokorrelation til fremskrivning af

incidens og prævalens og når mænd og kvinder

analyseres samlet, vil incidensen af KOL samt

antallet af kontakter til speciallæge blandt per-

soner med KOL falde i perioden 2015-2030. For

prævalens samt somatiske indlæggelser og

somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund

af KOL vil antallet derimod stige. Antallet af

kontakter til alment praktiserende læge vil

forblive på nogenlunde samme niveau.

Analyseres mænd og kvinder separat, ses der

for både mænd og kvinder samme mønster for

den antalsmæssige fremskrivning som ved den

samlede fremskrivning.

Antalsmæssig tilvækst

Den antalsmæssige tilvækst, som der på bag-

grund af fremskrivningerne forventes at kom-

me i 2030 i forhold i 2015, kan opdeles i kom-

ponenter omfattende sygdomsudviklingen, den

demografiske udvikling og den demografisk-

sygdomsmæssige udvikling.

Det fremgår således, at faldet i incidensen af

KOL mellem 2015 og 2030 (fra 9.000 til 7.300

nye tilfælde) kan tilskrives et markant fald i

sygdomsudviklingen, mens den demografiske

udvikling i sig selv vil medføre en stigning.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Faldet i incidensen er større blandt kvinder

end blandt mænd.

Det samlede fald i antallet af kontakter til spe-

ciallæge blandt personer med KOL (fra 275.600

til 223.500 kontakter) kan tilskrives et fald i

sygdomsudviklingen, mens den demografiske

udvikling alene vil medføre en stigning i antal-

let. Faldet vil være større blandt kvinder end

blandt mænd, hvilket skyldes et større fald i

sygdomsudviklingen blandt kvinder.

Den mindre, samlede stigning i antallet af kon-

takter til alment praktiserende læge blandt

personer med KOL (fra 2.961.000 til 3.050.000

kontakter) kan tilskrives en stigning i den de-

mografiske udvikling samt en mindre stigning i

den demografisk-sygdomsmæssige udvikling,

som dog modsvares af et næsten lige stå stort

fald i antallet grundet den sygdomsmæssige

udvikling. For mænd alene vil der ligeledes

være tale om en stigning, mens der for kvinder

vil være tale om et mindre fald i den antals-

mæssige tilvækst.

For prævalens (fra 188.300 til 253.600 perso-

ner) samt somatiske indlæggelser (fra 135.700

til 175.700 indlæggelser) og somatiske ambu-

lante hospitalsbesøg (fra 1.157.000 til 2.161.000

besøg) vil stigningen i antallene primært kunne

tilskrives den demografiske udvikling; for en-

kelte sygdomsmål vil dog også den demogra-

fisk-sygdomsmæssige udvikling have en betyd-

ning. For eksempelvis prævalens og somatiske

indlæggelser blandt kvinder vil sygdomsudvik-

lingen alene medføre et mindre fald, men den

demografiske og den demografisk-

sygdomsmæssige udvikling vil trække i den

anden retning og således medføre en samlet

stigning i antallet.

Overordnet set vil sygdomsudviklingen have

størst betydning for kvinder for de sygdoms-

mål, hvor der samlet set er tale om et fald i den

antalsmæssige tilvækst. For størstedelen af

sygdomsmål, hvor der forventes en stigning, vil

stigningen især kunne forklares med en stig-

ning i enten sygdomsudviklingen eller i den

demografiske udvikling blandt mænd.

Type 2-diabetes

Antalsmæssig fremskrivning

For samtlige sygdomsmål for type 2-diabetes

viser den antalsmæssige fremskrivning, at der

vil ske en stigning i perioden 2015-2030, både

når mænd og kvinder analyseres samlet, og når

der opdeles på køn.

Antalsmæssig tilvækst

Den antalsmæssige tilvækst i perioden 2015-

2030 for type 2-diabetes viser således en stig-

ning for samtlige sygdomsmål; for incidens fra

18.000 til 21.500 nye tilfælde, for prævalens fra

227.700 til 429.300 personer, for somatiske

indlæggelser fra 118.000 til 207.900 indlæggel-

ser, for somatiske ambulante hospitalsbesøg fra

1.310.000 til 2.883.000 besøg, for kontakt til

alment praktiserende læge fra 3.524.000 til

6.138.000 kontakter og for kontakt til special-

læge fra 373.200 til 701.700 kontakter.

De antalsmæssige tilvækster for sygdomsmål

for type 2-diabetes vil især, og for enkelte syg-

domsmål næsten overvejende, kunne tilskrives

sygdomsudviklingen. Eneste undtagelse herfra

ses for incidensen af type 2-diabetes, hvor den

antalsmæssige stigning især vil kunne forklares

ud fra den demografiske udvikling. For samtli-

ge sygdomsmål vil den antalsmæssige tilvækst

være større blandt mænd end blandt kvinder.

Sammenligning af frem-

skrivningsmetoder

Overordnet set resulterer brugen af henholds-

vis den lineære fremskrivningsmetode og auto-

korrelation til fremskrivning af incidens og

prævalens af KOL og type 2-diabetes i nogen-

lunde ens estimater. Dog ligger de prædiktere-

de antal incidente og prævalente tilfælde af

henholdsvis KOL og type 2-diabetes fremkom-

met ved brug af autokorrelation i samtlige til-

fælde lidt tættere på de observerede antal for

perioden 2005-2015 end ved brug af den lineæ-

re fremskrivningsmetode. Endvidere resulterer

brugen af den lineære metode i nogle højere

estimerede antal i perioden 2015-2030 i forhold

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

til antallene fremkommet ved brug af autokor-

relation.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

1. Indledning

Formålet med denne rapport er at fremskrive

sygdomsudviklingen i Danmark for sygdom-

mene kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

og type 2-diabetes til 2030. Begge sygdomme er

af stor betydning for folkesundheden i Dan-

mark. I rapporten ’Sygdomsbyrden i Danmark

– sygdomme’ fra 2015 blev det vist, at KOL og

type 2-diabetes er sygdomme, der i høj grad

påvirker både primær- og sekundærsektoren,

tilknytning til arbejdsmarkedet og samfunds-

økonomien herhjemme (1). Desuden påvirker

sygdommene også livskvaliteten hos de berørte

personer.

Datagrundlaget for fremskrivningerne udgøres

af oplysninger om incidens, prævalens, somati-

ske indlæggelser og somatiske ambulante hos-

pitalsbesøg samt kontakter til alment praktise-

rende læge og speciallæge. Oplysningerne

kommer fra Register for Udvalgte Kroniske

Sygdomme (RUKS). Resultaterne præsenteres

som det antal, der forventes at være fra 2015 og

frem til 2030 for de nævnte sygdoms- og kapa-

citetsmæssige mål.

Til brug for planlægning og prioritering i sund-

hedsvæsenet kan det endvidere være relevant

at belyse, hvilken betydning henholdsvis den

sygdomsmæssige og den demografiske udvik-

ling har for den forventede tilvækst. Dette vil

der således blive lagt vægt på i fremskrivnin-

gerne af de to sygdomme.

Læsevejledning

Nærværende rapport er tænkt som et opslags-

værk om den forventede sygdomsudvikling for

KOL og type 2-diabetes i Danmark frem til

2030. Rapporten består af fem kapitler.

Dette første kapitel omfatter en indledning og

en kort introduktion til de to sygdomme. I an-

det kapitel er der redegjort for materialet og

metoden, som er anvendt ved udarbejdelsen af

rapporten. Tredje kapitel indeholder resulta-

terne. Resultaterne præsenteres både som de

observerede og prædikterede antal i tusinder

for de inkluderede sygdomsmål for perioden

2005-2015 eller 2010-2015 og, baseret på de

tilhørende observerede rater, også en prædikte-

ret, antalsmæssig fremskrivning for hvert mål

frem til 2030. For incidens og prævalens er der

både anvendt en lineær fremskrivningsmetode

og autokorrelation, mens der for de øvrige syg-

domsmål alene er anvendt den lineære metode.

Endvidere omfatter resultaterne den antals-

mæssige tilvækst, også præsenteret i tusinder,

der forventes at ske i 2030 for hvert sygdoms-

mål, i forhold til antallet i 2015. Tilvæksten,

som er beregnet ud fra den lineære fremskriv-

ningsmetode, vises både samlet og opdelt i den

del, der kan tilskrives henholdsvis den syg-

domsmæssige og den demografiske udvikling.

Kapitel fire indeholder en diskussion af den i

rapporten anvendte metode, ligesom de præ-

senterede fremskrivningsmetoder sammenhol-

des og diskuteres. I sidste kapitel findes bilage-

ne, som i denne rapport udgøres af køns- og

aldersopdelte grafer over rater for incidens og

prævalens af henholdsvis KOL og type 2-

diabetes for hvert enkelt år. Disse grafer inde-

holder både de observerede, rå rater (2000-

2015) samt de prædikterede rater med brug af

de to fremskrivningsmetoder (2000-2030). End-

videre omfatter bilagene antalsmæssige frem-

skrivninger for psykiatriske indlæggelser og

psykiatriske ambulante hospitalsbesøg samt

slutteligt en lineær fremskrivning af incidensen

og prævalensen af KOL og type 2-diabetes, hvor

perioden, der fremskrives fra, varieres.

Samtlige resultater præsenteres både samlet for

mænd og kvinder og opdelt på henholdsvis

mænd og kvinder, mens grafer i bilagene alene

præsenteres separat for mænd og kvinder. Til

belysning af fremskrivningsperiodens betyd-

ning for den antalsmæssige fremskrivning af

incidens og prævalens i bilagene præsenteres

derimod kun resultater samlet for mænd og

kvinder.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

1.2 KOL

KOL er en kronisk og progressiv lungesygdom,

hvor luftvejene gradvist forsnævres på grund af

en kronisk betændelsestilstand, som er opstået

efter vedvarende indånding af giftige partikler

(2). Den gradvise luftvejsforsnævring besvær-

liggør transporten af ilt til og fra lungerne og

nedsætter således lungefunktionen, hvilket

kommer til udtryk ved åndedrætsbesvær, hoste

og slim i luftvejene. I langt de fleste tilfælde

(85-90 %) skyldes KOL tobaksrygning, herun-

der også passiv rygning (3), men også inden- og

udendørs luftforurening samt arbejdsmiljø med

støv og kemikalier har betydning for sygdoms-

risikoen (2, 4). KOL udvikles langsomt og diag-

nosticeres i langt de fleste tilfælde først i 40-60-

årsalderen, og de første symptomer viser sig

typisk først, når lungefunktionen er reduceret

til 50 % (1).

Risikoen for at udvikle KOL øges med ryge-

mængde, inhalering samt antallet af år, der er

blevet røget. Det estimeres, at mindst 25 % af

alle rygere vil have udviklet KOL efter 25 års

rygning, mens 30-40 % vil have udviklet forsta-

dier til KOL (5). Aldrig-rygere, der udvikler

KOL, har generelt en mindre aggressiv form for

KOL sammenlignet med rygere og tidligere

rygere, ligesom personer med KOL, som aldrig

har røget, også har en bedre overlevelse (6).

Globalt set er KOL en af de sygdomme, som

har størst betydning for sygeligheden og døde-

ligheden i både lav-, mellem- og højindkomst-

lande (7, 8), og på verdensplan medførte syg-

dommen 3 millioner dødsfald i 2015 (4). Døde-

ligheden af KOL i Danmark var i 2015 højere

end i noget andet europæisk land, og dødelig-

heden af KOL er overordnet set steget i hele

Europa siden 1990’erne og frem til 2005. Heref-

ter er dødeligheden overordnet set stagneret,

dog med betydelig variation mellem landene

(8). Ud over den høje dødelighed er sygelig-

hedsbyrden ved KOL i form af et langt syg-

domsforløb med nedsat funktionsevne og livs-

kvalitet ligeledes betydelig.

Repræsentative befolkningsundersøgelser i

Danmark viser, at andelen af dagligrygere er

faldet markant fra 44 % i 1987 til 17 % i 2013,

mens andelen, der dagligt ryger 15 cigaretter

eller derover, i samme periode er faldet fra 20

% til 8 % (9, 10). På baggrund af det markante

fald i andelen af rygere i Danmark i løbet af de

seneste årtier må det således formodes, at også

det forventede, fremskrevne antal tilfælde for

de sygdoms- og kapacitetsmæssige udfald for

KOL vil falde, når der ses på selve den syg-

domsmæssige udvikling. Da forekomsten af

KOL stiger med alderen, og andelen af ældre

forventes at stige betydeligt de kommende årti-

er (11), vil den demografiske udvikling der-

imod sandsynligvis resultere i en stigning.

1.3 Type 2-diabetes

Type 2-diabetes er en kronisk, metabolisk syg-

dom karakteriseret ved en ineffektiv insulin-

udnyttelse, også kaldet insulinresistens, hvor

kroppens insulin efter fødeindtag ikke formår

at transportere glukose (sukker) væk fra blod-

banen, sådan at det kan blive optaget og omsat

til energi i blandt andet muskel- og leverceller

(12). Kroppen forsøger herefter først at kom-

pensere for den ineffektive insulinudnyttelse

ved at øge produktionen af insulin i bugspyt-

kirtlen. Men ved en kronisk overstimulering af

de insulinproducerende

β-celler

vil bugspytkirt-

len med tiden blive så belastet, at insulinpro-

duktionen falder. Da cellerne ikke kan optage

glukosen i blodet optimalt på grund af den

delvist eller helt manglende respons på det

høje insulinniveau i blodet, ophobes det, og

blodsukkeret stiger (hyperglykæmi).

Symptomerne på type 2-diabetes udvikles

gradvist og omfatter eksempelvis tørst, hyppig

vandladning, træthed og vægttab (12, 13). I

sygdommens tidlige faser kan symptomerne

være ukarakteristiske, hvilket kan medføre, at

der først stilles en diagnose relativt sent i syg-

domsforløbet, når følgesygdomme opstår (14).

Det betyder, at et stort antal mennesker lever

med forstadier til eller med fuldt udviklet type

2-diabetes, der endnu ikke er blevet diagnosti-

ceret (15).

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Type 2-diabetes øger risikoen for både øvrig

sygelighed, udtrykt ved følgesygdomme i for-

skellige organer såsom øjne, nyrer, nerver,

hjerte og blodkar (16), og tidlig død (17), over-

vejende på grund af hjertekarsygdom.

Der eksisterer en række velkendte risikofakto-

rer for type 2-diabetes, herunder svær overvægt

(15, 18, 19), fysisk inaktivitet (20-22), usund

kost (23-25) og rygning (26, 27), ligesom man

kan være genetisk disponeret for at udvikle

sygdommen (28). I sygdommens tidlige faser

kan en livsstilsomlægning med sund kost og

fysisk aktivitet ofte være tilstrækkeligt til at

nedbringe blodsukkeret til et normalt niveau

(23). Senere i forløbet vil det i mange tilfælde

være nødvendigt med medicinsk behandling

for at kunne bibeholde et normalt og stabilt

blodsukkerniveau (12).

Andelen af svært overvægtige personer er iføl-

ge repræsentative befolkningsundersøgelser i

Danmark mere end fordoblet i perioden 1987-

2013 (9, 10). Tidligere udviklede type 2-

diabetes sig typisk først fra 40-årsalderen (1),

men i takt med at en stigende andel i befolk-

ningen er blevet overvægtig, konstateres syg-

dommen nu også i stigende grad blandt børn og

unge (29). På denne baggrund må det forven-

tes, at selve den sygdomsmæssige udvikling vil

medføre en stigning i antallet af personer med

type 2-diabetes, hvilket således også vil afspej-

les i de kapacitetsmæssige udfald. Også den

demografiske udvikling vil sandsynligvis med-

føre en betydelig stigning for både de antals- og

kapacitetsmæssige udfald for fremskrivninger

af type 2-diabetes. Dette skyldes, at risikoen for

at udvikle type 2-diabetes stiger med alderen (9,

30), og at andelen af ældre forventes at stige

betydeligt de kommende årtier (11), samtidigt

med at også overlevelsen er forbedret på grund

af forbedrede behandlingsmuligheder (1).

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

2. Materiale og

metode

2.1 Register for Udvalgte Kro-

niske Sygdomme (RUKS)

Fremskrivningerne for de anvendte sygdoms-

mål er baseret på oplysninger fra Register for

Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS). RUKS

er dannet på baggrund af data fra henholdsvis

Landspatientregisteret (LPR), Lægemiddelda-

tabasen og Sygesikringsregisteret (se (31) for

yderligere beskrivelse og dokumentation). Der

er brugt reviderede udtræksalgoritmer fra 2016

(32).

Som sygdomsmål er der i denne rapport an-

vendt incidens, prævalens, somatiske og psyki-

atriske indlæggelser, somatiske og psykiatriske

ambulante hospitalsbesøg, kontakter til alment

praktiserende læge samt kontakter til special-

læge. Data fra RUKS om incidens og prævalens

præsenteres i denne rapport som det observe-

rede antal for perioden 2005-2015. For de øvri-

ge sygdomsmål præsenteres det observerede

antal for perioden 2010-2015. Den årstalsmæs-

sige forskel i datagrundlaget kan forklares ud

fra tilgængelighed af data i RUKS.

De observerede forekomster af de inkluderede

sygdomsmål danner endvidere grundlag for

fremskrivningerne til 2030, udtrykt ved både

antal og tilvækster (for uddybende forklaring,

se afsnit 2.2).

2.1.1 Opgørelsen af RUKS

Opgørelsen af personer med kroniske syg-

domme er foretaget på baggrund af de revide-

rede RUKS-algoritmer, og data udtrukket den 5.

august 2016. Statens Institut for Folkesundhed

har fra Sundheds- og Ældreministeriet modta-

get aggregerede oplysninger for både KOL og

type 2-diabetes for hvert sygdomsmål fordelt på

køn, 5-års-aldersgrupper og årstal. For incidens

og prævalens er der modtaget data for årene

2000-2015, mens det for de øvrige sygdomsmål

drejer sig om data for perioden 2009-2015. Alle

data indgår i beregningerne. I data optræder

personerne med de udvalgte sygdomme med

en debutdato, der kan være første kontakt i

LPR eller første medicinkøb på recept, en slut-

dato og en årsag til slutdato (død, udrejst, for-

svundet, raskmeldt, ingen aktivitet). Det bety-

der, at personer, der enten ikke har været i

kontakt med sekundærsektoren som følge af

deres sygdom eller ikke har indløst receptme-

dicin mod deres sygdom, ikke indgår i opgørel-

sen. Antallet af personer med de udvalgte kro-

niske sygdomme kan således være underesti-

meret i forhold til andre opgørelser. Personer

optræder kun i data, hvis de har et gyldigt CPR-

nummer og er, eller har været, bosat i Danmark

den 1. januar et givent år.

RUKS er et dynamisk register. Det vil sige, at

det ændrer sig løbende med de informationer,

som er tilgængelige ved opdateringstidspunk-

tet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det

er derfor ikke muligt at fremfinde identiske tal

ved anvendelse af RUKS-data på et andet opgø-

relsestidspunkt.

2.1.2 Indlæggelser og ambulante besøg

Indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg er

indirekte mål for sygeligheden i befolkningen.

I denne rapport omfatter indlæggelser alle

heldøgnsindlæggelser på henholdsvis somati-

ske og psykiatriske afdelinger. En indlæggelse

tælles som en patients udskrivning fra somatisk

eller psykiatrisk afdeling på et sygehus, hvor

patienten har optaget en normeret sengeplads.

Overflytninger mellem sygehusafdelinger tæl-

ler ikke som en ny indlæggelse.

Oplysninger om ambulante hospitalsbesøg

omfatter alle afsluttede kontakter til henholds-

vis somatiske og psykiatriske afdelinger. Et

ambulant forløb kan bestå af flere ambulante

hospitalsbesøg med forskellige ydelser. Ved

ambulant behandling er patienten indskrevet

på en ambulant stamafdeling, men optager ikke

en normeret sengeplads. Ambulante besøg

tælles som en patients fremmøde på et ambula-

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

torium, i en tværgående klinisk serviceafdeling,

et hjemmebesøg af et sundhedsfagligt uddan-

net personale eller modtaget en afregningsbe-

rettiget telemedicinsk ydelse. Der opgøres kun

ét ambulant besøg per dag per afdeling.

Opgørelserne i nærværende rapport over ind-

læggelser og ambulante hospitalsbesøg på so-

matiske og psykiatriske afdelinger omfatter

patienter behandlet på offentlige sygehuse og

offentligt betalt behandling på privathospitaler.

2.1.3 Praksissektoren

Aktivitet i praksissektoren er baseret på oplys-

ninger om afregnede ydelser fra Sygesikrings-

registeret. Aktiviteten opgøres som antal kon-

takter blandt personer med en given sygdom.

En kontakt er defineret som en afregnet ydelse,

der i sig selv udgør en særskilt kontakt mellem

borger og behandler. Opgørelserne omfatter

kontakter, der er afregnet i det enkelte år inden

for det enkelte praksissektorområde. Aktivite-

ten i praksissektoren er afgrænset til registre-

ringer, som findes i Sygesikringsregisteret per

1. januar det gældende år. Kontakter i almen

praksis indbefatter både fysisk, e-mail- og tele-

fonkontakt. Fysiske kontakter omfatter almin-

delige konsultationer, sygebesøg og øvrige kon-

takter med fysisk fremmøde. Antal kontakter er

afgrænset således, at der medtages maksimalt

fem af samme ydelseskode fra én afregnings-

linje. For modregnede negative ydelser, minus-

ydelser, medtages tilsvarende kun ned til et

antal på minus fem ydelser. Antal kontakt-

ydelser mindre end minus fem og højere end

plus fem justeres til henholdsvis minus fem og

fem. For eksempel afgrænses et kontaktydel-

sesantal på minus ti til minus fem.

2.2 Fremgangsmåde ved frem-

skrivningerne

Når man skal fremskrive sygdomsmål i en be-

folkning, skal der dels foreligge en prognose for

den pågældende befolknings demografiske

udvikling, dels en metode til selve fremskriv-

ningen af de udvalgte sygdomsmål.

2.2.1 Befolkningsprognose

Danmarks Statistiks befolkningsprognoser for

årene 2020, 2025 og 2030 danner grundlaget

for den demografiske fremskrivning (tabel 1).

Tallene er hentet fra www.statistikbanken.dk

og viser både den observerede demografiske

udvikling fra 2005 til 2015 og den forventede

udvikling frem til 2030. Det fremgår, at befolk-

ningens sammensætning har været rimeligt

konstant i perioden 2005-2015, dog fraregnet et

fald i andelen af 35-44-årige. I perioden 2015-

2030 forventes andelen af ældre på 65 år eller

derover at stige gradvist og konstant frem til

2030 – både samlet set og separat for mænd og

kvinder. Andelen i befolkningen, der er 65 år

eller derover, forventes at stige nogenlunde lige

meget blandt mænd og kvinder, selvom der

antalsmæssigt er flere kvinder end mænd i

denne aldersgruppe.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 1. Demografisk udvikling i befolkningen i Danmark 2005-2030.

Mænd

0-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

75-84 år

85+ år

Mænd i alt

Kvinder

0-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

75-84 år

85+ år

Kvinder i alt

Total

Kilde: Danmarks Statistik

2005

Antal

1.193.355

414.848

367.947

353.895

204.647

113.328

29.272

2.677.292

2005

Antal

1.151.808

400.814

361.747

354.488

228.413

165.994

70.849

2.734.113

5.411.405

2010

Antal

1.192.453

405.115

385.894

360.077

248.309

117.896

33.542

2.743.286

2010

Antal

1.150.667

396.851

378.238

362.584

267.400

159.291

76.421

2.791.452

5.534.738

2015

Antal

1.204.312

375.531

408.122

344.231

303.739

136.504

38.575

2.811.014

2015

Antal

1.154.506

372.938

400.579

348.367

321.587

171.820

78.904

2.848.701

5.659.715

2020

Antal

1.265.967

353.144

404.158

365.410

313.734

176.851

44.086

2.923.350

2020

Antal

1.203.431

346.726

399.930

367.250

332.203

211.261

81.632

2.942.433

5.865.783

2025

Antal

1.286.596

352.809

376.709

388.767

306.214

224.186

56.154

2.991.435

2025

Antal

1.220.163

342.355

376.740

390.195

322.939

259.061

93.774

3.005.227

5.996.662

2030

Antal

1.290.573

388.822

343.691

382.767

329.344

236.244

77.834

3.049.275

2030

Antal

1.221.781

374.789

344.095

388.329

343.128

268.975

119.873

3.060.970

6.110.245

22,1

7,7

6,8

6,5

3,8

2,1

0,5

49,5

21,5

7,3

7,0

6,5

4,5

2,1

0,6

49,6

21,3

6,6

7,2

6,1

5,4

2,4

0,7

49,7

21,6

6,0

6,9

6,2

5,3

3,0

0,8

49,8

21,5

5,9

6,3

6,5

5,1

3,7

0,9

49,9

21,1

6,4

5,6

6,3

5,4

3,9

1,3

49,9

21,3

7,4

6,7

6,6

4,2

3,1

1,3

50,5

20,8

7,2

6,8

6,6

4,8

2,9

1,4

50,4

20,4

6,6

7,1

6,2

5,7

3,0

1,4

50,3

20,5

5,9

6,8

6,3

5,7

3,6

1,4

50,2

20,3

5,7

6,3

6,5

5,4

4,3

1,6

50,1

20,0

6,1

5,6

6,4

5,6

4,4

2,0

50,1

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

2.2.2 Fremskrivning af sygdomsmål

For indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg,

kontakter til alment praktiserende læge og

speciallæge samt incidens og prævalens er

grundlaget for fremskrivningerne observerede

rå rater. Disse udregnes som 1.000 gange antal-

let divideret med befolkningsstørrelsen. Som

fællesbetegnelse herfor anvendes hyppighed. I

rapporten præsenteres fremskrivningerne dog

som prædikterede antal personer i 1.000. Inci-

densen udtrykker antallet af nye tilfælde i løbet

af en given periode, for eksempel antallet af

personer, der i løbet af et år får konstateret

KOL. Derimod beskriver prævalensen antallet

af personer, der på et givent tidspunkt lever

med en given sygdom, for eksempel antallet af

personer med KOL per 1. januar 2015.

Fremskrivningerne af sygdomsmålene er base-

ret på to metoder for incidens og prævalens og

en enkelt metode for de øvrige sygdomsmål.

For incidens og prævalens estimeres således

med udgangspunkt i de observerede rå rater

inden for køns- og aldersgrupper for perioden

2000-2015 rater ud fra både en simpel lineær

regression og autokorrelation. For de øvrige

sygdomsmål er dette alene gjort ud fra den

lineære metode og med udgangspunkt i de

observerede rå rater for perioden 2009-2015.

Der er anvendt aldersgrupperne 0-34 år, 35-44

år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-84 år og 85 år

eller derover. Ved at kombinere de estimerede

rater med prognosetallene for befolkningsud-

viklingen inden for køns- og aldersgrupper og

summere disse kan der således udregnes det

forventede antal indlæggelser, ambulante hos-

pitalsbesøg, kontakter i primærsektoren og

personer.

Ved den lineære metode fittes en linie til de

observerede rå rater. Her ud fra er det muligt at

estimere prædikterede rater for alle år. For at

lette fortolkningen af de fremskrevne antal

præsenteres disse endvidere som tilvækster,

udregnet som ændringen i det estimerede antal

i hvert af fremskrivningsårene fratrukket det

estimerede antal i 2015, altså ændringen fra det

givne år til 2015. For at belyse betydningen af

henholdsvis den demografiske og den syg-

domsmæssige udvikling opdeles tilvæksten i

tre komponenter, som er beregnet med ud-

gangspunkt i de estimerede rater:

•

En demografisk komponent, som

afspejler betydningen af ændrin-

ger i befolkningens størrelse og

aldersmæssige sammensætning,

når sygeligheden holdes konstant

på 2015-niveau.

•

En sygdomsmæssig komponent,

som afspejler betydningen af æn-

dringer i sygdomsudviklingen, når

befolkningens størrelse og al-

dersmæssige sammensætning

holdes konstant på 2015-niveau.

•

En demografisk-sygdomsmæssig

komponent, som afspejler betyd-

ningen af den samtidige ændring i

udviklingen i både demografi og

sygelighed.

Ved autokorrelation tages der også udgangs-

punkt i en lineær udvikling, men her tillades

yderligere, at niveauet af raten kan afhænge af

niveau af raten fra året før.

2.2.3 Forudsætninger for fremskrivnin-

gerne

I rapporten er der for incidens og prævalens

anvendt to forskellige metoder til de antals-

mæssige fremskrivninger for KOL og type 2-

diabetes. Dette er gjort på baggrund af tilfælde,

hvor der i de observerede rater er konstateret

en stigning frem til 2010, efterfulgt af et fald.

Hvis der kun var anvendt den lineære frem-

skrivningsmodel, ville der ikke være blevet

taget højde for sådanne udsving i fremskriv-

ningerne. Af tabel 18-21 under bilag ses endvi-

dere konsekvenserne af en indskrænkning af

fremskrivningsperioden for incidensen og

prævalensen af KOL og type 2-diabetes.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

For samtlige sygdomsmål er anvendt en lineær

fremskrivningsmodel, som forudsætter en an-

tagelse om, at de processer, der påvirker syg-

domsudviklingen, fortsætter med samme ud-

viklingshastighed i fremskrivningsperioden

som det udgangspunkt, der fremskrives fra.

Forhold af betydning for sygdomsudviklingen

omfatter eksempelvis behandlingsformer, arten

og omfanget af risikofaktorer, den professionel-

le og folkelige sygdomsopfattelse samt sund-

hedsvæsenets struktur og tilbud.

Endvidere er der som en supplerende metode

til de antalsmæssige fremskrivninger for inci-

dens og prævalens af KOL og type 2-diabetes

anvendt autokorrelation. Med brugen af auto-

korrelation indregnes niveauet fra det foregå-

ende år, og fremskrivningerne tager således

højde for de trends i form af stigninger og fald,

der måtte komme i perioden.

grupper. For given køns- og aldersgruppe kan

man udtrykke dette i en statistisk model som:

= a + b*t +

(2)

hvor

er et restled. Parametrene a og b es-

timeres med standard OLS (ordinary least

squares). De estimerede værdier kaldes A og B,

og de estimeres indenfor hver køns- og alders-

gruppe. A er den prædikterede rate år 0, mens

B er den prædikterede øgning i rate per år.

Baseret på A og B kan den prædikterede rate i

et vilkårligt år (t) estimeres som:

= A + B*t (3)

Det forventede antal begivenheder estimeres

jævnfør (1) som N

t*Rt ,

og det samlede antal

prædikterede tilfælde fås ved at summere disse

antal henover køns- og aldersgrupperne.

Til udregning af tilvækster i år (t), kaldet T

, ses

på forskellen i prædikteret antal begivenheder i

år T (t>0) minus prædikteret antal begivenhe-

der i år 0 (2015):

= N

– N

(4)

Af (3) følger, at N

= N

A og dermed, at (4)

kan skrives som:

= (N

– N

)*A + N

* B * t (5)

Så tilvæksten kan udtrykkes som befolknings-

ændring gange (forventet rate år 0) + populati-

on år t gange rateøgning fra år 0 til t.

Vi ønsker at studere, hvad den demografiske og

den epidemiologiske (sygdomsmæssige) udvik-

ling betyder for de valgte sygdomsmål. Dette vil

blive belyst ved en opdeling af tilvæksten i

passende komponenter.

Den demografiske udvikling (DEM) fås ved at

fastholde sygdomsraten og se, hvad der sker,

når befolkningen ændrer sig. Fastholder vi

raten på niveauet i år 0, fås:

DEM = (N

– N

)*A (6)

2.3 Teoretisk baggrund for

fremskrivningerne

I dette afsnit vil den matematisk-statistiske

baggrund for analyser og resultater i denne

rapport blive gennemgået. Udgangspunktet for

beregningerne i denne rapport er rater. Rater

udregnes for en givet alder (a), køn (k) og år (t)

som:

akt

= o

akt

/ N

akt

(1)

hvor o

akt

er det observerede antal begivnheder

(incidente tilfælde, indlæggelser osv.), og N

akt

er befolkningsstørrelsen

Af hensyn til den vi-

dere præsentation svarer t=0 til år 2015, det vil

sige, at t=-1 er år 2014, t=-5 2010 og t=10 år

2025.

For t<=0 er N

akt

den observerede befolknings-

størrelse, mens befolkningstallene for t>0 er

taget fra www.statistikbanken.dk. De observe-

rede antal findes kun for t<=0.

2.3.1 Lineær regression og tilvækster

De lineære prædiktioner i denne rapport er

som tidligere nævnt baseret på en simpel line-

ær regression af rater indenfor køns- og alders-

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

DEM er således den tilvækst, vi ville forvente,

hvis befolkningen ændrede sig, men raten blev

holdt konstant.

Den epidemiologiske (sygdomsmæssige) til-

vækst (EPI) fås ved at fastholde befolkningen

og se, hvad der sker, når sygdommen udvikler

sig. Fastholder vi befolkningen på niveauet i år

0, fås:

EPI = B*t*N

(7)

EPI er altså den tilvækst, vi ville forvente at få,

hvis befolkningen blev holdt konstant og kun

sygdomsraten ændrede sig.

Lægges (6) og (7) sammen fås (N

– N

)*A +

*B*t. Med DEM og EPI har vi derfor ikke

beskrevet den samlede tilvækst (5). For at få

den samlede tilvækst splittet op, er vi derfor

nødt til at indføre en tredje komponent kaldet

EPI-DEM:

EPI-DEM = B*t* (N

- N

) (8)

Den bedste fortolkning af EPI-DEM er, at det er

effekten af den samtidige ændring af sygdoms-

rate og befolkning.

2.3.2 Autokorrelation

Ved den lineære model (2) ovenfor er der en

række antagelser. En central antagelse er, at

residualerne (observeret minus forventet rate)

er uafhængige af hinanden, det vil sige, at der

ingen information er om raten år t i raten fra

året før eller tidligere år. Al information ligger

således i den lineære trend, vi søger at beskri-

ve.

Dette er imidlertid i mange tilfælde en ureali-

stisk antagelse. En anden mulig antagelse er

således, at rateniveauet et givet år også kan

være påvirket af niveauet de tidligere år.

Til at belyse dette opstilles en statistisk model

som ligner (2). Forskellen ligger i, at fejlleddene

tillades at være korrelerede. Modellen kan

formuleres som:

akt

= a + b*t + f

t-1

+ f

* v

t-2

+ … + f

t-m

(8)

Her er v

t-1

, v

t-2

, … v

t-m

fejlled.

Modellen udtrykker, at rateniveauet år t af-

hænger af niveauet år t-1, t-2 op til t-m – m

kaldes ordenen. Sådanne modeller kaldes au-

tokorrelerede.

Til at analysere modellen er brugt SAS PROC

AUTOREG. Det er generelt undersøgt a) om

der er autokorrelation og b) ordenen af en så-

dan.

Analyserne er gennemført for incidens og præ-

valens, da der her er 16 års observationer (fra

2000-2015). Analyserne er gennemført for hver

køns- og aldersgruppe.

Det er for både KOL og diabetes type 2 fundet,

at der er tale om autokorrelation. Det er gene-

relt fundet, at ordenen er m=1. Dette fund er

dog ikke helt konsistent henover alle køns- og

aldersgrupper. På denne baggrund er der gen-

nemført analyser med autokorrelerede data

baseret på en model af orden 1, det vil sige

baseret på modellen

akt

= a + b*t + f

t-1

(9)

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

3. Resultater

3.1 KOL

3.1.1 Antalsmæssig fremskrivning

I tabel 2 til tabel 7 ses den antalsmæssige frem-

skrivning for de valgte sygdomsmål for KOL.

For incidens og prævalens er der for perioden

2005-2015 vist både det observerede antal og

antallene prædikteret ved henholdsvis en line-

ær fremskrivningsmodel og autokorrelation.

For de øvrige sygdomsmål vises derimod de

observerede og de lineært prædikterede antal

for perioden 2010-2015. For samtlige syg-

domsmål præsenteres endvidere det prædikte-

rede antal for perioden 2015-2030. Mens der

for incidens og prævalens anvendes både frem-

skrivninger ved brug af den lineære model og

autokorrelation, er der for de øvrige sygdoms-

mål alene anvendt lineær fremskrivning.

I figur 13 til figur 28 under bilag vises grafer

med rå rater af incidensen og prævalensen af

KOL opdelt på køns- og aldersgrupper. Raterne

præsenteres både som de observerede rater for

hvert år i perioden 2000-2015, rater prædikte-

ret ved den lineære fremskrivningsmodel og

rater prædikteret ved autokorrelation for hvert

år i perioden 2000-2030. Disse grafer muliggør

således en vurdering af, hvor tæt resultaterne

fremkommet ved brug af de to fremskriv-

ningsmetoder ligger på hinanden.

I tabel 2 ses det samlet for mænd og kvinder, at

de to prædikterede antal incidente tilfælde af

KOL er faldet i perioden 2005-2015. Det obser-

verede antal var det samme i 2005 og 2010 for

derefter at falde i 2015. Fremskrivningen viser

desuden et yderligere fald i incidensen, fra

9.000 personer i 2015 til 7.300 personer i 2030

ved brug af den lineære fremskrivningsmetode

og fra 8.200 personer i 2015 til 6.500 personer i

2030 ved brug af autokorrelation.

Det observerede antal prævalente personer

med KOL steg mellem 2005 og 2010 for deref-

ter i 2015 at falde en smule. Derimod ses det, at

mens det lineært prædikterede antal steg i hele

perioden, steg antallet ved brug af autokorrela-

tion kun mellem 2005 og 2010 for derefter at

bevare niveauet i 2015. Den prædikterede

fremskrivning viser en klar stigning i præva-

lensen, fra 188.300 personer i 2015 til 253.600

personer i 2030 ved brug af den lineære frem-

skrivningsmetode og fra 180.800 personer i

2015 til 236.500 personer i 2030 ved brug af

autokorrelation.

Tabel 3 viser, at både det observerede og det

lineært prædikterede antal somatiske indlæg-

gelser på grund af KOL er steget i perioden

2010-2015. Den prædikterede fremskrivning

viser en klar stigning i antallet, fra 135.700

somatiske indlæggelser i 2015 til 175.700 soma-

tiske indlæggelser i 2030.

Det fremgår endvidere, at både det observerede

og det lineært prædikterede antal somatiske

ambulante hospitalsbesøg blandt personer med

KOL er steget i perioden 2010-2015. Den præ-

dikterede fremskrivning viser en klar stigning i

antallet, fra 1.157.000 somatiske ambulante

hospitalsbesøg i 2015 til 2.161.000 somatiske

ambulante hospitalsbesøg i 2030.

Af tabellen ses det, at både det observerede og

det lineært prædikterede antal kontakter til

alment praktiserende læge blandt personer

med KOL har ligget nogenlunde stabilt i perio-

den 2010-2015. Den prædikterede fremskriv-

ning viser tilsvarende et rimeligt stabilt niveau,

dog med en svagt stigende tendens, med

2.961.000 kontakter i 2015 og 3.050.000 kon-

takter i 2030.

Ydermere fremgår det af tabellen, at både det

observerede og det lineært prædikterede antal

kontakter til speciallæge på grund af KOL er

faldet i perioden 2010-2025. Den prædikterede

fremskrivning viser et fald i antallet, fra

275.600 kontakter til 2015 til 223.500 kontakter

i 2030.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Fremskrivninger af antallet af psykiatriske

indlæggelser og psykiatriske ambulante hospi-

talskontakter blandt mænd og kvinder på

grund af KOL kan findes henholdsvis i tabel 14

og tabel 15 under bilag.

Tabel 2. Incidens og prævalens af KOL 2005-2015 og fremskrevet til 2030. Observeret og prædik-

teret antal i 1.000 (mænd og kvinder i alt).

KOL, antal i 1.000 (mænd og kvinder i alt)

2005

Incidens

Observeret

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prævalens

Observeret

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

170,4

167,7

168,5

181,1

175,9

180,9

175,5

188,3

180,8

205,2

191,8

230,5

214,7

253,6

236,5

11,4

11,5

11,4

10,3

10,7

8,0

9,0

8,2

8,1

7,4

7,6

6,8

7,3

6,5

2010

2015

2020

2025

2030

Tabel 3. Sygdomsmål for KOL i primær- og sekundærsektoren 2010-2015 og fremskrevet til

2030. Observeret og prædikteret antal i 1.000 (mænd og kvinder i alt).

KOL, antal i 1.000 (mænd og kvinder i alt)

2010

Somatiske indlæggelser

Observeret

Prædikteret, lineært

Somatiske ambulante hospitalsbesøg

Observeret

Prædikteret, lineært

Kontakt til alment praktiserende læge

Observeret

Prædikteret, lineært

Kontakt til speciallæge

Observeret

Prædikteret, lineært

294,0

294,3

271,5

275,6

254,9

237,3

223,5

3034,0

3049,0

2946,0

2961,0

2892,0

2938,0

3050,0

892,4

903,7

1136,0

1157,0

1459,0

1813,0

2161,0

127,3

126,6

132,9

135,7

146,8

161,5

175,7

2015

2020

2025

2030

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

I tabel 4 og tabel 5 vises den antalsmæssige

fremskrivning for de valgte sygdomsmål for

KOL separat for mænd.

Det fremgår af tabel 4, at både det observerede

og de prædikterede antal incidente tilfælde af

KOL blandt mænd er faldet i perioden 2005-

2015. Fremskrivningen viser desuden et yderli-

gere fald i incidensen blandt mænd, fra 5.400

mænd i 2015 til 4.800 mænd i 2030 ved brug af

den lineære fremskrivningsmetode og fra 4.800

mænd i 2015 til 4.400 mænd i 2030 ved brug af

autokorrelation.

Både det observerede og de to prædikterede

antal prævalente mænd med KOL er steget i

perioden 2005-2015. Den prædikterede frem-

skrivning viser en klar stigning i prævalensen

blandt mænd, fra 85.200 mænd i 2015 til

118.500 mænd i 2030 ved brug af den lineære

fremskrivningsmetode og fra 82.200 mænd i

2015 til 110.400 mænd i 2030 ved brug af auto-

korrelation.

Ses der på somatiske indlæggelser blandt

mænd på grund af KOL, er både det observere-

de og det lineært prædikterede antal indlæggel-

ser steget i perioden 2010-2015 (tabel 5). Den

prædikterede fremskrivning viser en klar stig-

ning i antallet, fra 65.700 somatiske indlæggel-

ser i 2015 til 89.300 somatiske indlæggelser i

2030.

Det ses desuden, at både det observerede og det

lineært prædikterede antal somatiske ambulan-

te hospitalsbesøg blandt mænd på grund af

KOL er steget markant i perioden 2010-2015.

Den prædikterede fremskrivning viser en klar

stigning i antallet, fra 536.000 somatiske ambu-

lante hospitalsbesøg i 2015 til 1.063.000 soma-

tiske ambulante hospitalsbesøg i 2030.

Det fremgår yderligere af tabellen, at både det

observerede og det lineært prædikterede antal

kontakter til alment praktiserende læge blandt

mænd med KOL er steget i perioden 2010-

2015. Den prædikterede fremskrivning viser en

stigning i antallet, fra 1.238.000 kontakter i

2015 til 1.380.000 kontakter i 2030.

Endvidere ses det, at både det observerede og

det lineært prædikterede antal kontakter til

speciallæge blandt mænd med KOL er faldet en

smule i perioden 2010-2015, dog med det tyde-

ligste fald i det observerede antal. Den prædik-

terede fremskrivning viser et yderligere fald i

antallet, fra 112.800 kontakter i 2015 til

109.400 kontakter i 2030.

Fremskrivninger af antallet af psykiatriske

indlæggelser og psykiatriske ambulante hospi-

talskontakter blandt mænd på grund af KOL

kan findes henholdsvis i tabel 14 og tabel 15

under bilag.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 4. Incidens og prævalens af KOL 2005-2015 og fremskrevet til 2030. Observeret og prædik-

teret hyppighed (mænd).

KOL, antal i 1.000 (mænd)

2005

Incidens

Observeret

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prævalens

Observeret

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

72,5

71,9

71,8

79,6

77,5

79,5

79,8

85,2

82,2

94,9

89,0

107,5

100,4

118,5

110,4

6,0

5,9

6,4

5,6

5,8

4,8

5,4

4,8

5,1

4,7

5,0

4,6

4,8

4,4

2010

2015

2020

2025

2030

Tabel 5. Sygdomsmål for KOL i primær- og sekundærsektoren 2010-2015 og fremskrevet til

2030. Observeret og prædikteret antal i 1.000 (mænd).

KOL, antal i 1.000 (mænd)

2010

Somatiske indlæggelser

Observeret

Prædikteret, lineært

Somatiske ambulante hospitalsbesøg

Observeret

Prædikteret, lineært

Kontakt til alment praktiserende læge

Observeret

Prædikteret, lineært

Kontakt til speciallæge

Observeret

Prædikteret, lineært

113,7

113,3

111,1

112,8

111,9

111,2

109,4

1213,0

1220,0

1227,0

1238,0

1263,0

1316,0

1380,0

398,3

404,0

527,0

536,0

693,5

878,5

1063,0

59,4

59,6

64,3

65,7

72,6

80,7

89,3

2015

2020

2025

2030

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

I tabel 6 og tabel 7 vises den antalsmæssige

fremskrivning for de valgte sygdomsmål for

KOL separat for kvinder.

Det fremgår af tabel 6, at både det observerede

og de prædikterede antal incidente tilfælde af

KOL blandt kvinder er faldet i perioden 2005-

2015. Fremskrivningen viser desuden et yderli-

gere fald i incidensen blandt kvinder, fra 3.700

kvinder i 2015 til 2.500 kvinder i 2030 ved brug

af den lineære fremskrivningsmetode og fra

3.400 kvinder i 2015 til 2.100 kvinder i 2030

ved brug af autokorrelation.

Både det observerede antal prævalente kvinder

med KOL og antallet prædikteret ved autokor-

relation steg mellem 2005 og 2010 for derefter

at falde i 2015 til omkring 2005-niveauet. Der-

imod steg det lineært prædikterede antal i hele

perioden 2005-2015. Den prædikterede frem-

skrivning viser en stigning i prævalensen

blandt kvinder, fra 103.100 kvinder i 2015 til

135.200 kvinder i 2030 ved brug af den lineære

fremskrivningsmetode og fra 98.600 kvinder i

2015 til 126.100 kvinder i 2030 ved brug af

autokorrelation.

Ses der på somatiske indlæggelser blandt kvin-

der på grund af KOL, er både det observerede

og det lineært prædikterede antal indlæggelser

steget en smule i perioden 2010-2015 (tabel 7).

Den prædikterede fremskrivning viser en stig-

ning i antallet, fra 70.000 somatiske indlæggel-

ser i 2015 til 86.400 somatiske indlæggelser i

2030.

Det ses desuden, at både det observerede og det

lineært prædikterede antal somatiske ambulan-

te hospitalsbesøg blandt kvinder på grund af

KOL er steget i perioden 2010-2015. Den præ-

dikterede fremskrivning viser en markant stig-

ning i antallet, fra 621.000 somatiske ambulan-

te hospitalsbesøg i 2015 til 1.098.000 somatiske

ambulante hospitalsbesøg i 2030.

Det fremgår yderligere af tabellen, at både det

observerede og det lineært prædikterede antal

kontakter til alment praktiserende læge blandt

kvinder med KOL er faldet en smule i perioden

2010-2015. Den prædikterede fremskrivning

viser yderligere et mindre fald i antallet, fra

1.723.000 kontakter i 2015 til 1.670.000 kontak-

ter i 2030.

Endvidere ses det, at både det observerede og

det lineært prædikterede antal kontakter til

speciallæge blandt kvinder med KOL er faldet i

perioden 2010-2015. Den prædikterede frem-

skrivning viser endvidere et tydeligt fald i an-

tallet, fra 162.700 kontakter i 2015 til 114.100

kontakter i 2030.

Fremskrivninger af antallet af psykiatriske

indlæggelser og psykiatriske ambulante hospi-

talskontakter blandt kvinder på grund af KOL

kan findes henholdsvis i tabel 14 og tabel 15

under bilag.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 6. Incidens og prævalens af KOL 2005-2015 og fremskrevet til 2030. Observeret og prædik-

teret hyppighed (kvinder).

KOL, antal i 1.000 (kvinder)

2005

Incidens

Observeret

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prævalens

Observeret

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

97,9

95,8

96,7

101,5

98,4

101,4

95,7

103,1

98,6

110,3

102,8

123,0

114,3

135,2

126,1

5,4

5,6

5,5

5,0

4,6

4,8

3,3

3,7

3,4

3,0

2,6

2,5

2,2

2,5

2,1

2010

2015

2020

2025

2030

Tabel 7. Sygdomsmål for KOL i primær- og sekundærsektoren 2010-2015 og fremskrevet til

2030. Observeret og prædikteret hyppighed (kvinder).

KOL, antal i 1.000 (kvinder)

2010

Somatiske indlæggelser

Observeret

Prædikteret, lineært

Somatiske ambulante hospitalsbesøg

Observeret

Prædikteret, lineært

Kontakt til alment praktiserende læge

Observeret

Prædikteret, lineært

Kontakt til speciallæge

Observeret

Prædikteret, lineært

180,3

180,9

160,4

162,7

143,0

126,1

114,1

1821,0

1829,0

1720,0

1723,0

1628,0

1623,0

1670,0

494,1

499,7

609,4

621,0

765,0

934,4

1098,0

67,9

67,0

68,6

70,0

74,3

80,5

86,4

2015

2020

2025

2030

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

3.1.2 Antalsmæssig tilvækst

I figur 1 ses den antalsmæssige udvikling i til-

væksten af incidensen af KOL, både for mænd

og kvinder samlet og separat for mænd og

kvinder. Den røde, vandrette søjle viser den

forventede samlede tilvækst i antallet af nye

tilfælde af KOL i 2030 i forhold til det forven-

tede antal af nye tilfælde af KOL i 2015. De

grønne vandrette søjler ovenover viser, hvor

meget henholdsvis den sygdomsmæssige, den

demografiske og den demografisk-

sygdomsmæssige del forventes at bidrage til

den samlede tilvækst. En negativ tilvækst ud-

trykker et forventet fald i antallet for det på-

gældende sygdomsmål.

Det fremgår af figuren, at incidensen af KOL

samlet set forventes at falde. I forhold til 2015

vil der således i 2030 være omkring 1.700 færre

nye tilfælde af KOL. Ses der alene på den syg-

domsmæssige udvikling af KOL i perioden,

ville der ske et mere markant fald, end den

samlede tilvækst viser. Figuren viser, at dette

kan forklares med, at den demografiske og den

demografisk-sygdomsmæssige udvikling med-

fører en stigning i incidensen, som dermed

trækker den samlede tilvækst i den modsatte

retning. Der ses samme mønster blandt mænd

og kvinder, dog med større samlet fald i tilvæk-

sten blandt kvinder. Dette skyldes, at den de-

mografiske udvikling blandt mænd medfører

en større stigning i tilvæksten end blandt kvin-

der.

Figur 1. Fremskrivning af incidens (KOL) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

-5,0

I alt

-4,0

-3,0

-2,0

-1,0

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Det fremgår af figur 2, at prævalensen af KOL

samlet set forventes at stige markant. Der vil

således være godt 65.000 personer flere, der

lever med KOL i 2030, i forhold til 2015. Stig-

ningen kan især tilskrives den demografiske

udvikling, men også den demografisk-

sygdomsmæssige udvikling. Ses der alene på

betydningen af den sygdomsmæssige udvikling

for antallet af personer, der lever med KOL, vil

der være tale om et fald tilvæksten, som dog er

af ubetydelig størrelse for den samlede til-

vækst. Der ses samme mønster for mænd og

kvinder og af samme størrelsesorden.

Figur 2. Fremskrivning af prævalens (KOL) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

-10

I alt

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Det fremgår af figur 3, at antallet af somatiske

indlæggelser på grund af KOL samlet set vil

komme til at stige markant. Således vil der

være omkring 40.000 flere somatiske indlæg-

gelser i 2030 i forhold til 2015. Stigningen kan

især tilskrives den demografiske udvikling,

men også den demografisk-sygdomsmæssige

udvikling vil have en mindre betydning. Ses

der alene på betydningen af den sygdomsmæs-

sige udvikling for antallet af somatiske indlæg-

gelser på grund af KOL, vil der være tale om et

fald i tilvæksten. Mønsteret er det samme

blandt mænd og kvinder, dog med en lidt større

samlet tilvækst blandt mænd end blandt kvin-

der.

Fremskrivninger af tilvæksten for psykiatriske

indlæggelser på grund af KOL kan findes i

figur 45 under

bilag

Figur 3. Fremskrivning af antal somatiske indlæggelser (KOL) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

-20

I alt

-10

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Det fremgår af figur 4, at antallet af somatiske

ambulante hospitalsbesøg på grund af KOL

samlet set vil stige markant. Der vil således

årligt være omtrent 1.000.000 flere somatiske

ambulante hospitalsindlæggelser i 2030 i for-

hold til antallet i 2015. Stigning kan især til-

skrives sygdomsudviklingen, men også den

demografisk-sygdomsmæssige og den demo-

grafiske udvikling vil have en betydning. Møn-

stret er ens for mænd og kvinder og af nogen-

lunde samme størrelsesorden.

Fremskrivninger af tilvæksten for psykiatriske

ambulante hospitalsbesøg på grund af KOL kan

findes i figur 46 under

bilag

Figur 4. Fremskrivning af antal somatiske ambulante hospitalsbesøg (KOL) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

I alt

200

400

600

800

1000

1200

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Det fremgår af figur 5, at der samlet set vil ske

en stigning antallet af kontakter til alment

praktiserende læge blandt personer med KOL.

Således vil der være knap 90.000 flere kontak-

ter i 2030 i forhold til i 2015. Mens sygdomsud-

viklingen i sig selv vil medføre et markant fald i

antallet af kontakter, vil den demografiske og

den demografisk-sygdomsmæssige udvikling

medføre en stigning i antallet og dermed træk-

ke den samlede tilvækst i den modsatte retning.

Der ses forskellige mønstre for mænd og kvin-

der, idet der for mænd vil ses en stigning i an-

tallet af kontakter til alment praktiserende læ-

ge, mens der for kvinder vil være tale om et

mindre fald i antallet af kontakter. Dog vil for-

delingen af tilvækstkomponenterne blandt

både mænd og kvinder ligne det billede, der ses

for den samlede tilvækst.

Figur 5. Fremskrivning af antal kontakter til alment praktiserende læge (KOL) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

-1500

I alt

-1000

-500

500

1000

1500

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Det fremgår af figur 6, at antallet af kontakter

til speciallæge blandt personer med KOL sam-

let set vil falde. I forhold til 2015 vil der i 2030

således være godt 50.000 færre kontakter. Dette

kan primært tilskrives et fald i sygdomsudvik-

lingen. Ses der alene på den demografiske ud-

vikling, vil denne alene medføre en stigning i

antallet.

Mønstret er det samme for mænd og kvinder,

om end faldet i antallet af kontakter til special-

læge blandt personer med KOL vil være mar-

kant tydeligst blandt kvinder. Den sygdoms-

mæssige udvikling vil have en klart større be-

tydning for faldet blandt kvinder end blandt

mænd.

Figur 6. Fremskrivning af antal kontakter til speciallæge (KOL) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

-150

I alt

-100

-50

100

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

3.2 Type 2-diabetes

3.2.1 Antalsmæssig fremskrivning

Tabel 8 til tabel 13 viser den antalsmæssige

fremskrivning for de valgte sygdomsmål for

type 2-diabetes. For incidens og prævalens er

der for perioden 2005-2015 vist både det obser-

verede antal og antallene prædikteret ved hen-

holdsvis en lineær fremskrivningsmodel og

autokorrelation. For de øvrige sygdomsmål

vises derimod de observerede og de lineært

prædikterede antal for perioden 2010-2015. For

samtlige sygdomsmål præsenteres endvidere

det prædikterede antal for perioden 2015-2030.

Mens der for incidens og prævalens anvendes

både fremskrivninger ved brug af den lineære

model og autokorrelation, er der for de øvrige

sygdomsmål alene anvendt lineær fremskriv-

ning.

I figur 29 til figur 44 under bilag vises grafer

med rå rater af incidensen og prævalensen af

type 2-diabetes opdelt på køns- og aldersgrup-

per. Raterne præsenteres både som de observe-

rede rater for hvert år i perioden 2000-2015,

rater prædikteret ved den lineære fremskriv-

ningsmodel og rater prædikteret ved autokorre-

lation for hvert år i perioden 2000-2030. Disse

grafer muliggør således en vurdering af, hvor

tæt resultaterne fremkommet ved brug af de to

fremskrivningsmetoder ligger på hinanden.

I tabel 8 ses det samlet for mænd og kvinder, at

det lineært prædikterede antal incidente tilfæl-

de af type 2-diabetes er steget i perioden 2005-

2015. Derimod steg både det observerede antal

og antallet prædikteret ved autokorrelation

mellem 2005 og 2010, hvor efter der skete et

fald i 2015 til under 2005-niveau. Fremskriv-

ningen viser en stigning i incidensen både ved

brug af den lineære fremskrivningsmodel og

ved brug af autokorrelation, henholdsvis fra

18.000 personer i 2015 til 21.500 personer i

2030 og fra 14.500 personer i 2015 til 19.200

personer i 2030.

Både det observerede og de to prædikterede

antal prævalente personer med type 2-diabetes

steg markant i perioden 2005-2015. Det frem-

går af fremskrivningen, at der vil ske en mar-

kant stigning i prævalensen, fra 227.700 perso-

ner i 2015 til 429.300 personer i 2030 ved brug

af den lineære fremskrivningsmodel og fra

226.600 personer i 2015 til 418.400 personer i

2030 ved brug af autokorrelation.

Af tabel 9 fremgår det, at både det observerede

og det prædikterede antal somatiske indlæggel-

ser på grund af type 2-diabetes er steget mellem

2010 og 2015. Fremskrivningen viser, at antal-

let vil stige fra 118.000 somatiske indlæggelser i

2015 til 207.900 somatiske indlæggelser i 2030.

Både det observerede og det lineært prædikte-

rede antal somatiske ambulante hospitalsbesøg

på grund af type 2-diabetes steg i perioden

2010-2015. Fremskrivningen viser yderligere

en markant stigning i antallet, fra 1.310.000

somatiske ambulante hospitalsbesøg i 2015 til

2.883.000 somatiske ambulante hospitalsbesøg

i 2030.

Også antallet af kontakter til alment praktise-

rende læge blandt personer med type 2-

diabetes steg i perioden 2010-2015, både når

der ses på det observerede og det lineært præ-

dikterede antal. Endvidere fremgår det af frem-

skrivningen, at der vil ske en markant stigning i

antallet af kontakter i perioden 2015-2030, fra

3.524.000 til 6.138.000 kontakter.

Endvidere fremgår det af tabellen, at både det

observerede og det lineært prædikterede antal

kontakter til speciallæge blandt personer med

type 2-diabetes vil stige i perioden 2010-2015.

Fremskrivningen viser yderligere en markant

stigning, fra 373.200 i 2015 til 701.700 i 2030.

Fremskrivninger af antallet af psykiatriske

indlæggelser og psykiatriske ambulante hospi-

talskontakter blandt mænd og kvinder på

grund af type 2-diabetes kan findes i tabel 16

og tabel 17 under bilag.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 8. Incidens og prævalens af type 2-diabetes 2005-2015 og fremskrevet til 2030. Observeret

og prædikteret hyppighed (mænd og kvinder i alt).

Type 2-diabetes

Antal i 1.000 (mænd og kvinder i alt)

2005

Incidens

Observeret

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prævalens

Observeret

Prædikteret

Prædikteret, autokorrelation

121,1

122,2

121,0

171,1

170,5

169,8

220,5

227,7

226,6

291,6

285,3

360,7

352,3

429,3

418,4

15,0

15,3

19,6

16,6

17,6

14,3

18,0

14,5

19,4

17,5

20,6

18,7

21,5

19,2

2010

2015

2020

2025

2030

Tabel 9. Sygdomsmål for type 2-diabetes i primær- og sekundærsektoren 2010-2015 og fremskre-

vet til 2030. Observeret og prædikteret hyppighed (mænd og kvinder i alt).

Type 2-diabetes

Antal i 1.000 (mænd og kvinder i alt)

2010

Somatiske indlæggelser

Observeret

Prædikteret, lineært

Somatiske ambulante hospitalsbesøg

Observeret

Prædikteret, lineært

Kontakt til alment praktiserende læge

Observeret

Prædikteret, lineært

Kontakt til speciallæge

Observeret

Prædikteret, lineært

280,1

282,4

364,3

373,2

476,0

588,9

701,7

2822,0

2851,0

3455,0

3524,0

4308,0

5223,0

6138,0

879,5

890,1

1291,0

1310,0

1794,0

2337,0

2883,0

95,3

94,6

115,0

118,0

145,1

176,7

207,9

2015

2020

2025

2030

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 10 og tabel 11 viser den antalsmæssige

fremskrivning for de valgte sygdomsmål for

type 2-diabetes separat for mænd.

Det ses af tabel 10, at mens det lineært prædik-

terede antal incidente tilfælde af type 2-

diabetes blandt mænd er steget i perioden

2005-2015, steg både det observerede antal og

antallet prædikteret ved autokorrelation frem

til 2010, hvorefter antallet faldt til niveauet i

2005. Begge fremskrivningsmetoder viser, at

der vil ske en stigning i incidensen af type 2-

diabetes blandt mænd, fra 10.400 mænd i 2015

til 12.700 mænd i 2030 ved brug af den lineære

fremskrivningsmodel og fra 8.500 mænd i 2015

til 11.400 mænd i 2030 ved brug af autokorrela-

tion.

Det fremgår endvidere, at både det observerede

og de to prædikterede antal prævalente tilfælde

af type 2-diabetes er steget markant i perioden

2005-2015. Endvidere ses det af de to frem-

skrivningsmodeller, at der vil ske yderligere en

markant stigning i prævalensen af type 2-

diabetes blandt mænd, fra 127.100 mænd i

2015 til 242.300 mænd i 2030 ved brug af den

lineære fremskrivningsmodel og fra 126.300

mænd i 2015 til 235.800 mænd i 2030 ved brug

af autokorrelation.

Af tabel 11 ses det, at både det observerede og

det lineært prædikterede antal somatiske ind-

læggelser blandt mænd på grund af type 2-

diabetes er steget i perioden 2010-2015. Frem-

skrivningen viser, at antallet yderligere vil stige

markant, fra 68.500 somatiske indlæggelser i

2015 til 123.800 somatiske indlæggeler i 2030.

Af tabellen ses det, at både det observerede og

det lineært prædikterede antal somatiske am-

bulante hospitalsbesøg blandt mænd på grund

af type 2-diabetes er steget markant i perioden

2010-2015. Mellem 2015 og 2030 vil der ske

yderligere en markant stigning i antallet, fra

740.800 til 1.665.000 somatiske ambulante

hospitalsbesøg.

Både det observerede og det lineært prædikte-

rede antal kontakter til alment praktiserende

læge blandt mænd med type 2-diabetes er ste-

get i perioden 2010-2015. Det fremgår af frem-

skrivningen, at antallet af kontakter vil stige

kraftigt fra 1.826.000 i 2015 til 3.254.000 i 2030.

Endeligt ses det, at antallet af kontakter til spe-

ciallæge blandt mænd med type 2-diabetes er

steget i perioden 2010-2015, både observeret og

lineært prædikteret. Fremskrivningen viser, at

antallet vil stige markant, fra 191.300 kontakter

i 2015 til 375.600 kontakter i 2030.

Fremskrivninger af antallet af psykiatriske

indlæggelser og psykiatriske ambulante hospi-

talskontakter blandt mænd på grund af type 2-

diabetes kan findes i tabel 16 og tabel 17 under

bilag.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 10. Incidens og prævalens af type 2-diabetes 2005-2015 og fremskrevet til 2030. Observeret

og prædikteret hyppighed (mænd).

Type 2-diabetes

Antal i 1.000 (mænd)

2005

Incidens

Observeret

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prævalens

Observeret

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

65,9

66,4

65,8

94,4

94,1

93,7

123,0

127,1

126,3

163,8

160,0

203,2

198,2

242,3

235,8

8,2

8,5

11,3

9,4

10,1

8,3

10,4

8,5

11,3

10,2

12,1

11,0

12,7

11,4

2010

2015

2020

2025

2030

Tabel 11. Sygdomsmål for type 2-diabetes i primær- og sekundærsektoren 2010-2015 og frem-

skrevet til 2030. Observeret og prædikteret hyppighed (mænd).

Type 2-diabetes

Antal i 1.000 (mænd)

2010

Somatiske indlæggelser

Observeret

Prædikteret, lineært

Somatiske ambulante hospitalsbesøg

Observeret

Prædikteret, lineært

Kontakt til alment praktiserende læge

Observeret

Prædikteret, lineært

Kontakt til speciallæge

Observeret

Prædikteret, lineært

140,2

141,8

186,7

191,3

248,1

311,6

375,6

1443,0

1456,0

1787,0

1826,0

2257,0

2755,0

3254,0

492,1

497,0

730,7

740,8

1024,0

1343,0

1665,0

54,5

54,0

66,8

68,5

85,3

104,6

123,8

2015

2020

2025

2030

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 12 og tabel 13 viser den antalsmæssige

fremskrivning for de valgte sygdomsmål for

type 2-diabetes separat for kvinder.

Det fremgår af tabel 12, at mens det lineært

prædikterede antal incidente tilfælde af type 2-

diabetes blandt kvinder steg en smule i perio-

den 2005-2015, steg både det observerede antal

og antallet prædikteret ved autokorrelation kun

frem til 2010, hvorefter der i 2015 sås et fald til

under niveauet i 2005. Fremskrivningen viser,

at incidensen af type 2-diabetes blandt kvinder

vil stige i perioden 2015-2030, fra 7.600 kvinder

i 2015 til 8.800 kvinder i 2030 ved brug af den

lineære fremskrivningsmetode og fra 6.000

kvinder i 2015 til 7.800 kvinder i 2030 ved brug

af autokorrelation.

Endvidere ses det af tabellen, at både det ob-

serverede og de to prædikterede antal præva-

lente kvinder med type 2-diabetes er steget

markant i perioden 2005-2015. De prædiktere-

de fremskrivninger viser en klar stigning i præ-

valensen af type 2-diabetes, fra 100.600 kvinder

i 2015 til 187.000 kvinder i 2030 ved brug af

den lineære fremskrivningsmetode og fra

100.200 kvinder i 2015 til 182.600 kvinder i

2030 ved brug af autokorrelation.

Ses der på somatiske indlæggelser blandt kvin-

der på grund af type 2-diabetes, er både det

observerede og det lineært prædikterede antal

indlæggelser steget i perioden 2010-2015 (tabel

13). Fremskrivningen viser en klar stigning i

antallet, fra 49.500 somatiske indlæggelser i

2015 til 84.100 somatiske indlæggelser i 2030.

Det ses endvidere af tabellen, at både det ob-

serverede og det lineært prædikterede antal

somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt

kvinder på grund af type 2-diabetes er steget

markant i perioden 2010-2015. Fremskrivnin-

gen viser, at der vil ske en kraftig stigning i

antallet, fra 569.200 i 2015 til 1.217.000 i 2030.

Det fremgår yderligere af tabellen, at både det

observerede og det lineært prædikterede antal

kontakter til alment praktiserende læge blandt

kvinder med type 2-diabetes er steget i perio-

den 2010-2015. Den prædikterede fremskriv-

ning viser en markant stigning i antallet, fra

1.697.000 kontakter i 2015 til 2.884.000 kontak-

ter i 2030.

Endvidere ses det, at både det observerede og

det lineært prædikterede antal kontakter til

speciallæge blandt kvinder med type 2-diabetes

er steget i perioden 2010-2015. Det fremgår af

fremskrivningen, at antallet af kontakter til

speciallæge vil stige markant fra 181.900 kon-

takter i 2015 til 326.100 kontakter i 2030.

Fremskrivninger af antallet af psykiatriske

indlæggelser og psykiatriske ambulante hospi-

talskontakter blandt kvinder på grund af type

2-diabetes kan findes i tabel 16 og tabel 17 un-

der bilag.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 12. Incidens og prævalens af type 2-diabetes 2005-2015 og fremskrevet til 2030. Observeret

og prædikteret hyppighed (kvinder).

Type 2-diabetes

Antal i 1.000 (kvinder)

2005

Incidens

Observeret

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prævalens

Observeret

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

55,2

55,8

55,2

76,7

76,4

76,2

97,5

100,6

100,2

127,8

125,3

157,5

154,1

187,0

182,6

6,8

6,7

6,8

8,3

7,1

7,6

6,0

7,6

6,0

8,1

7,3

8,5

7,7

8,8

7,8

2010

2015

2020

2025

2030

Tabel 13. Sygdomsmål for type 2-diabetes i primær- og sekundærsektoren 2010-2015 og frem-

skrevet til 2030. Observeret og prædikteret hyppighed (kvinder).

Type 2-diabetes

Antal i 1.000 (kvinder)

2010

Somatiske indlæggelser

Observeret

Prædikteret, lineært

Somatiske ambulante hospitalsbesøg

Observeret

Prædikteret, lineært

Kontakt til alment praktiserende læge

Observeret

Prædikteret, lineært

Kontakt til speciallæge

Observeret

Prædikteret, lineært

139,9

140,6

177,6

181,9

227,9

277,3

326,1

1379,0

1394,0

1668,0

1697,0

2051,0

2468,0

2884,0

387,4

393,1

560,1

569,2

770,3

994,2

1217,0

40,9

40,7

48,2

49,5

59,8

72,1

84,1

2015

2020

2025

2030

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

3.2.2 Antalsmæssig tilvækst

I figur 7 ses den antalsmæssige udvikling i til-

væksten af incidensen af type 2-diabetes. Den

røde vandrette søjle viser den forventede sam-

lede tilvækst i antallet af nye tilfælde af type 2-

diabetes i 2030 i forhold til det forventede antal

af nye tilfælde af type 2-diabetes i 2015. De

grønne vandrette søjler ovenover viser, hvor

meget henholdsvis den sygdomsmæssige, den

demografiske og den demografisk-

sygdomsmæssige del forventes at bidrage til

den samlede tilvækst. En negativ tilvækst ud-

trykker et forventet fald for det pågældende

sygdomsmål.

Det fremgår af figuren, at incidensen af type 2-

diabetes samlet set forventes at stige. I forhold

til 2015 vil der således være 3.500 flere nye

tilfælde af type 2-diabetes i 2015. Denne stig-

ning kan både tilskrives sygdomsudviklingen

og den demografiske udvikling. Figuren viser

endvidere, at den samlede tilvækst vil være

dobbelt så stor blandt mænd som blandt kvin-

der, og at den demografiske tilvækst vil have

størst betydning for den samlede tilvækst

blandt begge køn, dog især blandt kvinder.

Figur 7. Fremskrivning af incidens (type 2-diabetes) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

-0,5

I alt

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Det fremgår af figur 8, at prævalensen af type

2-diabetes samlet set forventes at stige markant.

Der vil således være godt 200.000 personer

flere, der lever med type 2-diabetes i 2030, i

forhold til 2015. Stigningen kan især tilskrives

sygdomsudviklingen, men også den demografi-

ske og den demografisk-sygdomsmæssige ud-

vikling vil bidrage hertil. Der ses samme møn-

ster for mænd og kvinder, dog med en større

antalsmæssig tilvækst blandt mænd.

Figur 8. Fremskrivning af prævalens (type 2-diabetes) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

I alt

100

150

200

250

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

I figur 9 vises det, at antallet af somatiske ind-

læggelser på grund af type 2-diabetes samlet set

vil komme til at stige tydeligt. Således vil der

være omtrent 90.000 flere somatiske indlæg-

gelser i 2030 i forhold til i 2015. Stigningen kan

især tilskrives den sygdomsmæssige udvikling,

men også den demografiske og demografisk-

sygdomsmæssige udvikling vil have en betyd-

ning. Mønsteret er det samme blandt mænd og

kvinder, dog med en større antalsmæssig til-

vækst blandt mænd.

Fremskrivninger af tilvæksten for psykiatriske

indlæggelser på grund af type 2-diabetes kan

findes i figur 47 under bilag.

Figur 9. Fremskrivning af antal somatiske indlæggelser (type 2-diabetes) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

I alt

100

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Det fremgår af figur 10, at antallet af somatiske

ambulante hospitalsbesøg på grund af type 2-

diabetes samlet set vil stige markant. Der vil

således være knap 1.600.000 flere somatiske

ambulante hospitalsindlæggelser i 2030 i for-

hold til antallet i 2015. Stigningen kan især

tilskrives den sygdomsmæssige udvikling, men

også den demografisk-sygdomsmæssige og den

demografiske udvikling vil have en betydning

herfor. Mønstret er ens for mænd og kvinder,

dog med en større antalsmæssig tilvækst blandt

mænd.

Fremskrivninger af tilvæksten for psykiatriske

ambulante hospitalsbesøg på grund af type 2-

diabetes kan findes i figur 48 under bilag.

Figur 10. Fremskrivning af antal somatiske ambulante hospitalsbesøg (type 2-diabetes) 2015-

2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

I alt

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 11 viser, at der samlet set vil ske en mar-

kant stigning i antallet af kontakter til alment

praktiserende læge blandt personer med type 2-

diabetes. Således vil der være godt 2.600.000

flere kontakter i 2030 i forhold til i 2015. Stig-

ningen vil især kunne tilskrives sygdomsudvik-

lingen, men også den demografiske udvikling

og den demografisk-sygdomsmæssige udvikling

vil have en stor betydning herfor. Der ses ens

mønstre for mænd og kvinder, dog med en

større antalsmæssig tilvækst blandt mænd.

Figur 11. Fremskrivning af antal kontakter til alment praktiserende læge (type 2-diabetes) 2015-

2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

I alt

500

1000

1500

2000

2500

3000

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

I figur 12 ses det, at antallet af kontakter til

speciallæge blandt personer med type 2-

diabetes samlet set vil stige. I forhold til i 2015

vil der i 2030 således være omtrent 330.000

flere kontakter. Dette kan især tilskrives syg-

domsudviklingen, men også den demografiske

udvikling og den demografisk-sygdomsmæssige

udvikling vil have en betydning. Mønstret er

det samme for mænd og kvinder, dog med en

større antalsmæssig tilvækst blandt mænd.

Figur 12. Fremskrivning af antal kontakter til speciallæge (type 2-diabetes) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

I alt

100

150

200

250

300

350

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

4. Diskussion

De i rapporten præsenterede antalsmæssige

fremskrivninger for sygdomsmål for KOL og

type 2-diabetes søger at give et bud på den sam-

lede udvikling frem til 2030 og på at belyse,

hvilken betydning henholdsvis den sygdoms-

mæssige udvikling og den demografiske udvik-

ling har for sygeligheden i befolkningen og for

aktiviteten i sundhedsvæsenet.

På baggrund af en faldende rygeprævalens

kombineret med en ændret demografi med

flere ældre var forventningen til resultaterne af

de antalsmæssige fremskrivninger af syg-

domsmål for KOL tvetydig. Dette afspejledes

således også i resultaterne, som viste, at mens

incidensen af KOL samt antallet af kontakter til

speciallæge blandt personer med KOL vil falde

i perioden 2015-2030, vil der ske en antals-

mæssig stigning for de øvrige sygdomsmål for

KOL. Det forventede fald i incidensen af KOL

og i antallet af kontakter til speciallæge vil pri-

mært kunne tilskrives et fald i sygdomsudvik-

lingen. For de øvrige sygdomsmål for KOL er

billedet noget heterogent, men overordnet set

forventes stigningen især at kunne forklares ud

fra den demografiske udvikling.

Da andelen af svært overvægtige personer gen-

nem de seneste årtier har været stigende, og

andelen af ældre i befolkningen vil komme til

at stige fremover, var forventningen til resulta-

terne af de antalsmæssige fremskrivninger for

sygdomsmål for type 2-diabetes, at der ville ske

stigninger i perioden 2015-2013. Denne for-

ventning blev således bekræftet af resultaterne

for samtlige sygdomsmål for type 2-diabetes.

Stigningerne forventes overordnet set især at

kunne tilskrives en stigning i sygdomsudviklin-

gen. Eneste undtagelse herfra er for incidens,

hvor stigningen primært vil kunne forklares ud

fra den demografiske udvikling.

Fremskrivninger bør altid fortolkes med en vis

forsigtighed, da ingen modeller med stor sik-

kerhed kan forudsige, hvad der vil ske i fremti-

den. Derfor bør også denne rapports resultater

først og fremmest ses som et bud på, hvordan

udviklingen kommer til at være for de inklude-

rede sygdomsmål for KOL og type 2-diabetes.

Endvidere lægger brugen af to forskellige frem-

skrivningsmetoder op til en diskussion af, hvil-

ken betydning valget af statistisk metode har

for de resultater, der præsenteres. En endelig

vurdering heraf vil i realiteten først være mulig,

når årstallet for fremskrivningernes endemål

nås i 2030.

Ved statistiske fremskrivninger er det således

vigtigt at se på resultaterne og eksempelvis

stille følgende spørgsmål:

•

Er den anvendte fremskrivnings-

metode acceptabel?

Holder forudsætningerne?

Svarer udviklingen til forventnin-

gerne?

Giver den udvikling, der vises,

grund til at implementere nye el-

ler andre behandlings- og forebyg-

gelsestiltag?

4.1 Fremskrivningsmetoder

Der er i rapporten anvendt to forskellige frem-

skrivningsmetoder for incidens og prævalens,

mens der for de øvrige sygdomsmål kun er

anvendt en enkelt.

Begrundelsen for at supplere fremskrivninger-

ne af incidens og prævalens med yderligere en

fremskrivningsmodel har været, at de prædik-

terede antal ved brug af den lineære metode

for perioden 2005-2015 ikke fulgte mønstret for

de observerede hyppigheder i samme periode.

Således vurderedes det, at de antal og tilvæk-

ster, man ville få alene ved brug af den lineære

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

model, potentiel kunne have resulteret i fejl-

estimeringer. Derfor anvendtes også autokorre-

lation til fremskrivning af incidens og præva-

lens.

De to metoder, lineær fremskrivning og auto-

korrelation, adskiller sig på flere punkter. Den

lineære fremskrivningsmodel er en relativt

simpel metode til fremskrivning af sygdomsra-

ter og antalsmæssige tilvækster. På baggrund af

de observerede rå rater inden for køns- og al-

dersgrupper udregnes estimerede rater ud fra

en simpel lineær regression. Ved at kombinere

de estimerede rater med prognosetallene for

befolkningsudviklingen inden for køns- og

aldersgrupper og summere disse kan der såle-

des udregnes det forventede antal indlæggel-

ser, ambulante hospitalsbesøg, kontakter i pri-

mærsektoren og personer. Den lineære frem-

skrivningsmodel er baseret på en generel anta-

gelse om, at de processer, der styrer sygdoms-

udviklingen for en given sygdom, vil fortsætte

med samme udviklingshastighed i fremskriv-

ningsperioden som det udgangspunkt, der

fremskrives fra. Endvidere antages det, at disse

processer vil udvikle sig lineært. Således vil

udsving, det være sig både stigninger og fald, i

perioden, der fremskrives fra, miste en del af

sin betydning for de fremskrevne antal og til-

vækster.

Autokorrelation, som er den anden fremskriv-

ningsmetode anvendt i denne rapport, er en

metode, hvor man ved bestemmelse af den

prædikterede rate i et givent år ud over den

generelle udvikling inddrager niveauet af raten

fra det foregående år. Fremskrivninger bereg-

net ud fra autokorrelation tager således højde

for de trends i form af stigninger og fald, der

måtte komme i perioden. Kombineres og sum-

meres de estimerede rater med prognosetallene

for befolkningsudviklingen inden for køns- og

aldersgrupper, kan der således ligesom ved

brug af den lineære fremskrivningsmetode

udregnes det forventede antal tilfælde af de

inkluderede sygdomsmål. Derimod giver bru-

gen af autokorrelation ikke mulighed for at

opdele tilvækster i komponenter.

Af de antalsmæssige fremskrivninger for inci-

dens og prævalens præsenteret i tabel 2 til tabel

7 for KOL og i tabel 8 til tabel 13 for type 2-

diabetes i kapitel 3 fremgår det, at antallene

fremkommet ved brug af autokorrelation i

samtlige tilfælde ligger tættere på de observe-

rede antal for perioden 2005-2015 end ved brug

af den lineære fremskrivningsmetode. Endvi-

dere ses det for de prædikterede antal, at bru-

gen den lineære metode resulterer i nogle høje-

re estimerede antal i perioden 2015-2030 i for-

hold til antallene fremkommet ved brug af

autokorrelation.

Af tabel 8, 10 og 12 ses det, at det observerede

antal incidente tilfælde af type 2-diabetes steg i

perioden 2005-2010 og faldt mellem 2010 og

2015. Da de beregnede fremskrevne antal og

tilvækster for incidens imidlertid er baseret på

de observerede rå rater fra hele perioden 2000-

2015, og der i denne periode samlet set er sket

en stigning i incidensen af type 2-diabetes, vil

også fremskrivningen for perioden 2015-2030

resultere i en stigning i incidensen. Hvis faldet i

det observerede antal incidente tilfælde mel-

lem 2010 og 2015 skulle vise sig at være en

tendens, der fortsætter efter 2015, vil de i rap-

porten prædikterede fremskrivninger og til-

vækster af incidensen af type 2-diabetes såle-

des være overestimerede.

Som vist for KOL i figur 13 til figur 28 og for

type 2-diabetes i figur 29 til figur 44 under bilag

afviger de prædikterede køns- og aldersopdelte

rater for incidens og prævalens ikke nævne-

værdigt ved brug af henholdsvis den lineære

fremskrivningsmodel og autokorrelation. Dog

er den generelle tendens, at de prædikterede

antal er en smule højere, når der bruges den

lineære fremskrivningsmetode end ved brug af

autokorrelation.

For både incidensen og prævalensen af KOL

blandt mænd og kvinder er der ingen forskel

mellem raterne prædikteret ved den lineære

model og ved autokorrelation blandt personer i

aldersgruppen 0-74 år. Blandt personer på 75 år

eller derover ligger raterne prædikteret ved den

lineære model for perioden 2015-2030 højere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

end raterne, der er fremkommet ved brug af

autokorrelation.

For type 2-diabetes er der ingen forskel i inci-

densraten blandt personer i aldersgruppen 0-65

år og blandt personer på 85 år eller derover og i

prævalenserne blandt personer 0-44 år og

blandt personer på 85 år eller derover. Blandt

personer i aldersgruppen 45-84 år ligger præva-

lenserne prædikteret ved den lineære model

for perioden 2015-2030 højere end raterne, der

er fremkommet ved brug af autokorrelation.

Samlet set tyder det således på, at det ikke har

nogen afgørende betydning for fremskrivnin-

gen af incidensen og prævalensen af KOL og

type 2-diabetes blandt yngre personer, om der

anvendes en lineær fremskrivningsmodel eller

autokorrelation. Derimod synes valget af frem-

skrivningsmetode at have en noget større ind-

flydelse på de prædikterede rater for personer

på 65 år eller derover. Det fremgår endvidere,

at afvigelserne mellem de to fremskrivnings-

modeller påvirker en bredere aldersgruppe for

type 2-diabetes - og særligt tydeligt for præva-

lensen. Overordnet set er der dog ikke stor

forskel på resultaterne fremkommet ved brug

af de to respektive fremskrivningsmetoder.

Udover valget af fremskrivningsmetode har

også den periode, der fremskrives fra, betyd-

ning for resultaterne. I denne rapport er de

antalsmæssige fremskrivninger af incidens og

prævalens baseret på rater i årene 2000-2015.

Dette er begrundet med ønsket om at inkludere

så mange målepunkter som muligt for at opnå

størst mulig sikkerhed i data. Af tabel 18-21

under bilag fremgår det, at de i rapporten an-

vendte beregninger til brug for antalsmæssige

fremskrivninger for incidens og prævalens er

sensitive i forhold til den periode, der frem-

skrives fra. Det ses, at jo kortere fremskriv-

ningsperiode, des mere falder de prædikterede

antal. Endvidere kan det konstateres, at betyd-

ningen af fremskrivningsmetode forsvinder

gradvist i takt med en reduktion i fremskriv-

ningsperioden. Således kan det konkluderes, at

valget af fremskrivningsperiode har langt større

betydning for resultaterne af antalsmæssige

fremskrivninger af sygdomsmål end valget af

fremskrivningsmetode. Som nævnt giver det

størst sikkerhed at benytte data fra den længst

mulige periode, hvorfor også denne tilgang

vurderes at være den mest valide i nærværende

rapport.

I forhold til populationsafgrænsning af perso-

ner med type 2-diabetes skal det bemærkes, at

der i den anvendte udtræksalgoritme fra RUKS

udover relevante kontakter registreret i Lands-

patientregisteret er inkluderet personer med

køb af midler til sænkning af blodsukkeret

eksklusive insuliner (ATC-gruppen A10B) (32).

Således inkluderes ikke personer, som kun har

indløst recepter på insuliner og insulinanaloger

(ATC-gruppen A10A), selvom denne medicin-

type også ordineres ved type 2-diabetes. Det

formodes, at denne tilgang er valgt ud fra et

ønske om at kunne differentiere mellem perso-

ner med henholdsvis type 1-diabetes og type 2-

diabetes. Eksklusionen af ATC-gruppen A10A

til populationsafgrænsning af personer med

type 2-diabetes medfører således en vis under-

estimering af incidensen og prævalensen af

type 2-diabetes.

I litteraturen er der gennem tiden anvendt ad-

skillige fremskrivningsmetoder, der kan benyt-

tes, når man ønsker at komme med et bud på,

hvordan udviklingen kommer til at være inden

for udvalgte sygdomsmål for en given sygdom.

En metode kan være udviklet alene til brug for

specifikke sygdomsmål for en bestemt sygdom

og til dette formål være optimal, mens den vil

vise sig unøjagtig hvis anvendt til andre syg-

domme og sygdomsmål. At benytte fremskriv-

ningsmetoder, som oprindeligt er udviklet til en

anden sygdom og til andre sygdomsmål end

dem, man selv ønsker at undersøge, kan såle-

des betyde, at fremskrivningen bliver unøjagtig.

Dette kan eksempelvis betyde, at den priorite-

ring i sundhedsvæsenet, som fremskrivningen

har afstedkommet, ikke stemmer overens med

de faktiske behov.

Et eksempel på en fremskrivningsmetode, der

er anvendt for incidens og dødelighed af kræft,

er Nordpred-modellen, udviklet af det norske

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Kreftregister (33). Modellen bygger på en al-

ders-periode-kohorte-model, hvor man inddra-

ger udviklingen i de tre tidsfaktorer over lange

perioder. I de nordiske kræftregistre har man

meget lange tidsserier, hvilket gør denne model

relevant, men som gør den mindre relevant i

denne opgørelse, hvor vi har data fra en relativt

kort periode (2000-2015). Desuden er incidens

og dødelighed sygdomsmål, som alene kan

indtræffe én gang, mens flere af de i nærvæ-

rende opgørelse inkluderede sygdomsmål kan

optræde flere gange for samme person.

Af øvrige relevante fremskrivningsmetoder kan

nævnes Prevent-modellen, der simulerer udvik-

lingen i dødelighed eller en sygdom på bag-

grund af den demografiske udvikling og udvik-

lingen i prævalensen af specifikke risikofakto-

rer. Eksempelvis kunne den forventede udvik-

ling i rygeprævalens inddrages til at prædiktere

udviklingen i KOL (34). Modellen er imidlertid

ikke anvendt til beregningerne i denne rapport,

da det ikke alene var en estimering af betyd-

ningen af kendte risikofaktorer for udviklingen

i udvalgte sygdomme, som var formålet, men

derimod en estimering af den samlede udvik-

ling af sygdommene.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

5. Bilag

Figur 13. Incidens af KOL blandt mænd per 1.000 personer, blandt personer

henholdsvis i aldersgruppen 0-34 år og 35-44 år.

Figur 14. Incidens af KOL blandt kvinder per 1.000 personer, blandt personer

henholdsvis i aldersgruppen 0-34 år og 35-44 år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 15. Incidens af KOL blandt mænd per 1.000 personer, blandt personer

henholdsvis i aldersgruppen 45-54 år og 55-64 år.

Figur 16. Incidens af KOL blandt kvinder per 1.000 personer, blandt personer

henholdsvis i aldersgruppen 45-54 år og 55-64 år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 17. Incidens af KOL blandt mænd per 1.000 personer, blandt personer

henholdsvis i aldersgruppen 65-74 år og 75-84 år.

Figur 18. Incidens af KOL blandt kvinder per 1.000 personer, blandt personer

henholdsvis i aldersgruppen 65-74 år og 75-84 år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 19. Incidens af KOL blandt mænd per 1.000 personer, blandt personer i

aldersgruppen 85+ år.

Figur 20. Incidens af KOL blandt kvinder per 1.000 personer, blandt personer i

aldersgruppen 85+ år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 21. Prævalens af KOL blandt mænd per 1.000 personer, blandt personer

henholdsvis i aldersgruppen 0-34 år og 35-44 år.

Figur 22. Prævalens af KOL blandt kvinder per 1.000 personer, blandt personer

henholdsvis i aldersgruppen 0-34 år og 35-44 år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 23. Prævalens af KOL blandt mænd per 1.000 personer, blandt personer

henholdsvis i aldersgruppen 45-54 år og 55-64 år.

Figur 24. Prævalens af KOL blandt kvinder per 1.000 personer, blandt personer

henholdsvis i aldersgruppen 45-54 år og 55-64 år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 25. Prævalens af KOL blandt mænd per 1.000 personer, blandt personer

henholdsvis i aldersgruppen 65-74 år og 75-84 år.

Figur 26. Prævalens af KOL blandt kvinder per 1.000 personer, blandt personer

henholdsvis i aldersgruppen 65-74 år og 75-84 år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 27. Prævalens af KOL blandt mænd per 1.000 personer, blandt personer i

aldersgruppen 85+ år.

Figur 28. Prævalens af KOL blandt kvinder per 1.000 personer, blandt personer i

aldersgruppen 85+ år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 29. Incidens af type 2-diabetes blandt mænd per 1.000 personer, blandt

personer henholdsvis i aldersgruppen 0-34 år og 35-44 år.

Figur 30. Incidens af type 2-diabetes blandt kvinder per 1.000 personer, blandt

personer henholdsvis i aldersgruppen 0-34 år og 35-44 år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 31. Incidens af type 2-diabetes blandt mænd per 1.000 personer, blandt

personer henholdsvis i aldersgruppen 45-54 år og 55-64 år.

Figur 32. Incidens af type 2-diabetes blandt kvinder per 1.000 personer, blandt

personer henholdsvis i aldersgruppen 45-54 år og 55-64 år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 33. Incidens af type 2-diabetes blandt mænd per 1.000 personer, blandt

personer henholdsvis i aldersgruppen 65-74 år og 75-84 år.

Figur 34. Incidens af type 2-diabetes blandt kvinder per 1.000 personer, blandt

personer henholdsvis i aldersgruppen 65-74 år og 75-84 år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 35. Incidens af type 2-diabetes blandt mænd per 1.000 personer, blandt

personer i aldersgruppen 85+ år.

Figur 36. Incidens af type 2-diabetes blandt kvinder per 1.000 personer, blandt

personer i aldersgruppen 85+ år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 37. Prævalens af type 2-diabetes blandt mænd per 1.000 personer, blandt

personer henholdsvis i aldersgruppen 0-34 år og 35-44 år.

Figur 38. Prævalens af type 2-diabetes blandt kvinder per 1.000 personer, blandt

personer henholdsvis i aldersgruppen 0-34 og 35-44 år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 39. Prævalens af type 2-diabetes blandt mænd per 1.000 personer, blandt

personer henholdsvis i aldersgruppen 45-54 år og 55-64 år.

Figur 40. Prævalens af type 2-diabetes blandt kvinder per 1.000 personer, blandt

personer henholdsvis i aldersgruppen 45-54 år og 55-64 år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 41. Prævalens af type 2-diabetes blandt mænd per 1.000 personer, blandt

personer henholdsvis i aldersgruppen 65-74 og 75-84 år.

Figur 42. Prævalens af type 2-diabetes blandt kvinder per 1.000 personer, blandt

personer henholdsvis i aldersgruppen 65-74 og 75-84 år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 43. Prævalens af type 2-diabetes blandt mænd per 1.000 personer, blandt

personer i aldersgruppen 85+ år.

Figur 44. Prævalens af type 2-diabetes blandt kvinder per 1.000 personer, blandt

personer i aldersgruppen 85+ år.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 14. Psykiatriske indlæggelser på grund af KOL 2010-2015 og fremskrevet til 2030. Obser-

veret og prædikteret hyppighed.

Psykiatriske indlæggelser, KOL

Antal i 1.000

2010

Mænd og kvinder i alt

Observeret

Prædikteret, lineært

Mænd

Observeret

Prædikteret, lineært

Kvinder

Observeret

Prædikteret, lineært

2,1

1,8

2,0

1,9

1,4

1,5

1,6

1,8

2,0

2,3

2,6

3,6

3,5

3,8

4,0

4,2

4,5

2015

2020

2025

2030

Tabel 15. Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg på grund af KOL 2010-2015 og fremskrevet til

2030. Observeret og prædikteret hyppighed.

Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, KOL

Antal i 1.000

2010

Mænd og kvinder i alt

Observeret

Prædikteret, lineært

Mænd

Observeret

Prædikteret, lineært

Kvinder

Observeret

Prædikteret, lineært

27,9

27,7

29,0

30,9

33,4

35,8

16,1

16,5

20,4

20,7

25,5

30,6

35,2

44,0

44,2

49,4

49,7

56,4

64,0

71,0

2015

2020

2025

2030

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 16. Psykiatriske indlæggelser på grund af type 2-diabetes 2010-2015 og fremskrevet til

2030. Observeret og prædikteret hyppighed.

Psykiatriske indlæggelser, type 2-diabetes

Antal i 1.000

2010

Mænd og kvinder i alt

Observeret

Prædikteret, lineært

Mænd

Observeret

Prædikteret, lineært

Kvinder

Observeret

Prædikteret, lineært

1,3

1,7

2,2

2,7

3,2

1,1

1,2

1,6

1,7

2,2

2,8

3,3

2,4

2,5

3,3

3,4

4,4

5,5

6,5

2015

2020

2025

2030

Tabel 17. Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg på grund af type 2-diabetes 2010-2015 og frem-

skrevet til 2030. Observeret og prædikteret hyppighed.

Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, type 2-diabetes

Antal i 1.000

2010

Mænd og kvinder i alt

Observeret

Prædikteret, lineært

Mænd

Observeret

Prædikteret, lineært

Kvinder

Observeret

Prædikteret, lineært

20,3

20,6

32,0

31,9

43,8

56,1

68,4

17,5

17,9

27,2

27,3

37,1

46,7

56,0

37,9

38,5

59,2

80,9

102,8

124,4

2015

2020

2025

2030

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 45. Fremskrivning af antal psykiatriske indlæggelser (KOL) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

-0,6

I alt

-0,4

-0,2

0,2

0,4

0,6

0,8

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Figur 46. Fremskrivning af antal psykiatriske ambulante hospitalsbesøg (KOL) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

I alt

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Figur 47. Fremskrivning af antal psykiatriske indlæggelser (type 2-diabetes) 2015-2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

I alt

0,5

1,5

2,5

3,5

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Figur 48. Fremskrivning af antal psykiatriske ambulante hospitalsbesøg (type 2-diabetes) 2015-

2030.

Tilvækst (antal i 1.000)

I alt

Mænd

Kvinder

Sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst

Demografisk tilvækst

Tilvækst i alt

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 18. KOL, incidens. Antal i 1.000 med brug af forskellige fremskrivningsperioder, frem-

skrevet fra 2015 til 2030. Mænd og kvinder i alt.

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

2015

8,2

8,9

8,2

8,9

8,2

8,8

8,2

8,7

8,2

8,5

8,1

8,4

8,1

8,3

8,1

7,9

7,7

7,8

2020

8,1

7,4

7,8

7,2

7,6

7,1

7,3

6,9

6,6

6,7

6,5

6,3

6,2

5,8

5,3

5,4

4,5

4,3

3,7

3,4

2025

7,6

6,8

7,1

6,4

6,7

6,1

5,7

5,6

5,2

4,3

3,5

3,7

2,6

2,9

1,6

1,4

0,8

0,9

2030

7,3

6,5

6,7

6,1

6,2

5,6

5,5

5,1

4,8

4,5

4,1

3,1

2,3

1,2

1,4

0,8

0,6

Periode

2000-2015

2001-2015

2002-2015

2003-2015

2004-2015

2005-2015

2006-2015

2007-2015

2008-2015

2009-2015

2010-2015

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 19 KOL, prævalens. Antal i 1.000 med brug af forskellige fremskrivningsperioder, frem-

skrevet fra 2015 til 2030. Mænd og kvinder i alt.

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

2015

188,3

180,8

186,9

180,5

185,6

180,2

184,5

179,9

183,4

179,6

182,3

179,3

181,2

179,1

180

178,6

178,8

178

177,9

177,5

177,1

177

2020

205,2

191,8

202,1

190,1

199,1

188,5

196,2

187

193,3

185,5

190,2

183,9

186,8

182,4

182,6

179,5

178,4

176,3

174,7

173,5

170,9

170,6

2025

230,5

214,7

225,4

211

220,6

207,6

215,7

204,3

210,5

201

204,8

197,3

198,3

193,6

190,3

186,9

181,9

179,5

174,1

172,7

166,1

165,9

2030

253,6

236,5

246,7

230,8

240

225,5

233,4

220,2

227

215,9

219,4

210,7

210,6

205,3

199,3

195,2

187,4

184,6

175,9

174,3

163,8

163,6

Periode

2000-2015

2001-2015

2002-2015

2003-2015

2004-2015

2005-2015

2006-2015

2007-2015

2008-2015

2009-2015

2010-2015

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 20. Type 2-diabetes, incidens. Antal i 1.000 med brug af forskellige fremskrivningsperio-

der, fremskrevet fra 2015 til 2030. Mænd og kvinder i alt.

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

2015

14,5

17,8

14,4

17,5

14,4

17,1

14,2

16,8

14,2

16,5

14,2

15,3

14,6

13,8

13,6

12,9

12,8

2020

19,4

17,5

18,9

17,2

18,2

17,3

15,9

16,7

15,5

15,9

15,3

14,4

14,5

12,3

9,8

10,7

6,9

7,9

3,3

2,6

2025

20,6

18,7

19,8

18,8

17,6

17,1

15,6

16,2

14,9

14,5

12,5

8,8

10,2

4,6

1,4

2,3

0,5

2030

21,5

19,2

20,3

18,2

18,9

17,7

16,6

14,7

15,3

13,7

13,4

13,1

5,2

1,3

2,4

0,5

0,6

0,2

Periode

2000-2015

2001-2015

2002-2015

2003-2015

2004-2015

2005-2015

2006-2015

2007-2015

2008-2015

2009-2015

2010-2015

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Tabel 21. Type 2-diabetes, prævalens. Antal i 1.000 med brug af forskellige fremskrivningsperio-

der, fremskrevet fra 2015 til 2030. Mænd og kvinder i alt.

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

Prædikteret, lineært

Prædikteret, autokorrelation

2015

227,7

226,6

228

226,6

228,3

226,6

228,5

226,7

228,5

226,6

228,4

226,6

228,3

226,6

228

226,4

227,4

226,1

226,5

225,7

225,5

225,2

2020

291,6

285,3

292,4

286

293,1

286,7

293,7

287,5

293,7

287,5

293,6

287,3

293,4

287,5

292,2

287

290,2

285,7

287,2

283,7

282,9

281,1

2025

360,7

352,3

362,2

353,7

363,5

355

364,5

356,6

364,7

356,6

364,7

356,3

364,4

356,5

362,6

355,3

359

352,8

353,6

348,6

345,8

343,1

2030

429,3

418,4

431,5

420,5

433,5

422,5

435,1

424,9

435,4

424,9

435,5

424,5

435,2

425

432,6

423,2

427,5

419,3

419,7

413

408,5

405

Periode

2000-2015

2001-2015

2002-2015

2003-2015

2004-2015

2005-2015

2006-2015

2007-2015

2008-2015

2009-2015

2010-2015

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

Referencer

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

Flachs E, Eriksen L, Koch M, Ryd J, Dibba E, Skov-Ettrup L, et al. Sygdomsbyrden i

Danmark - sygdomme. København, Sundhedsstyrelsen: Statens Institut for Folkesundhed,

2015.

Hogg JC, Timens W. The Pathology of Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Annu Rev

Pathol-Mech. 2009;4:435-59.

Hendriksen C, Backer V, Carlsson D, Jørgensen S. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

Ugeskr Læger. 2005;167(3):269-72.

World Health Organization. Chronic obstructive pulmonary disease (COPD). 2016 [30-01].

http://who.int/mediacentre/factsheets/fs315/en/.

Lokke A, Lange P, Scharling H, Fabricius P, Vestbo J. Developing COPD: a 25 year follow

up study of the general population. Thorax. 2006;61(11):935-9.

Thomsen M, Nordestgaard BG, Vestbo J, Lange P. Characteristics and outcomes of chronic

obstructive pulmonary disease in never smokers in Denmark: a prospective population

study. Lancet Resp Med. 2013;1(7):543-50.

Mannino DM, Buist AS. Global burden of COPD: risk factors, prevalence, and future

trends. Lancet. 2007;370(9589):765-73.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2015 [30-01].

http://vizhub.healthdata.org/gbd-compare/.

Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A, et al. Sundhed og

sygelighed i Danmark - og udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for

Folkesundhed, 2006.

Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed. Danskernes sundhed. Tal fra Den

Nationale Sundhedsprofil. 2014 [30-01]. http://danskernessundhed.dk/.

Statistik D. NYT fra Danmarks Statstik. Befolkningsfremskrivninger 2010-2050. Andelen af

ældre vil stige i mere end 30 år: Danmarks Statstik; 2010.

American Diabetes Association. Diagnosis and classification of diabetes mellitus. Diabetes

Care. 2014;37(Suppl. 1):81-90.

Schroeder T, Schultze S, Hilsted J, Gøttzche L. Basisbog i medicin og kirurgi. København:

Munksgaard; 2013.

Knowler WC, Barrett-Connor E, Fowler SE, Hamman RF, Lachin JM, Walker EA, et al.

Reduction in the incidence of type 2 diabetes with lifestyle intervention or metformin.

New Engl J Med. 2002;346(6):393-403.

Bell JA, Kivimaki M, Hamer M. Metabolically healthy obesity and risk of incident type 2

diabetes: a meta-analysis of prospective cohort studies. Obes Rev. 2014;15(6):504-15.

Laakso M. Cardiovascular Disease in Type 2 Diabetes From Population to Man to

Mechanisms - The Kelly West Award Lecture 2008. Diabetes Care. 2010;33(2):442-9.

Tancredi M, Rosengren A, Svensson AM, Kosiborod M, Pivodic A, Gudbjoornsdottir S, et

al. Excess Mortality among Persons with Type 2 Diabetes. New Engl J Med.

2015;373(18):1720-32.

Vazquez G, Duval S, Jacobs DR, Silventoinen K. Comparison of body mass index, waist

circumference, and waist/hip ratio in predicting incident diabetes: A meta-analysis.

Epidemiol Rev. 2007;29:115-28.

Abdullah A, Peeters A, de Courten M, Stoelwinder J. The magnitude of association

between overweight and obesity and the risk of diabetes: A meta-analysis of prospective

cohort studies. Diabetes Res Clin Pr. 2010;89(3):309-19.

Ekelund U, Palla L, Brage S, Franks PW, Peters T, Balkau B, et al. Physical activity reduces

the risk of incident type 2 diabetes in general and in abdominally lean and obese men and

women: the EPIC-InterAct Study. Diabetologia. 2012;55(7):1944-52.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 385: Orientering om offentliggørelse af rapporten "Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030 - KOL og type 2-diabetes", fra sundhedsministeren

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

Aune D, Norat T, Leitzmann M, Tonstad S, Vatten LJ. Physical activity and the risk of type

2 diabetes: a systematic review and dose-response meta-analysis. Eur J Epidemiol.

2015;30(7):529-42.

Smith AD, Crippa A, Woodcock J, Brage S. Physical activity and incident type 2 diabetes

mellitus: a systematic review and dose-response meta-analysis of prospective cohort

studies. Diabetologia. 2016;59(12):2527-45.

Alhazmi A, Stojanovski E, McEvoy M, Garg ML. The association between dietary patterns

and type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. J Hum Nutr

Diet. 2014;27(3):251-60.

Esposito K, Chiodini P, Maiorino MI, Bellastella G, Panagiotakos D, Giugliano D. Which

diet for prevention of type 2 diabetes? A meta-analysis of prospective studies. Endocrine.

2014;47(1):107-16.

Schwingshackl L, Missbach B, Konig J, Hoffmann G. Adherence to a Mediterranean diet

and risk of diabetes: a systematic review and meta-analysis. Public Health Nutr.

2015;18(7):1292-9.

Willi C, Bodenmann P, Ghali WA, Faris PD, Cornuz J. Active smoking and the risk of type

2 diabetes - A systematic review and meta-analysis. Jama-J Am Med Assoc.

2007;298(22):2654-64.

Pan A, Wang YL, Talaei M, Hu FB, Wu TC. Relation of active, passive, and quitting

smoking with incident type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis. Lancet

Diabetes Endo. 2015;3(12):958-67.

Chen L, Magliano DJ, Zimmet PZ. The worldwide epidemiology of type 2 diabetes

mellitus-present and future perspectives. Nat Rev Endocrinol. 2012;8(4):228-36.

Reinehr T. Type 2 diabetes mellitus in children and adolescents. World J Diabetes.

2013;4(6):270-81.

Sinnott SJ, McHugh S, Whelton H, Layte R, Barron S, Kearney PM. Estimating the

prevalence and incidence of type 2 diabetes using population level pharmacy claims data:

a cross-sectional study. BMJ Open Diabetes Res Care. 2017;5(1):e000288.

Sundhedsdatastyrelsen. Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser

http://esundhed.dk/sundhedsregistre/uks/Sider/uks.aspx.

Sundhedsdatastyrelsen. Algoritmer for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske

lidelser. 2016.

Møller B, Fekjær H, Hakulinen T, Sigvaldason H, Storm HH, Talbäk M, Haldorsen T.

Prediction of cancer incidence in the Nordic countries: empirican comparison of different

approaches. Statist Med. 2003;22:2751-2766.

Bronnum-Hansen H. How good is the Prevent model for estimating the health benefits of

prevention? J Epidemiol Commun H. 1999;53(5):300-5.

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes ·

Statens Institut for Folkesundhed