Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 384
Offentligt
1771975_0001.png
Redegørelse for
blodproduktområdet 2016
Styrelsen for Patientsikkerhed
Juni 2017
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0002.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Kolofon
Titel på udgivelsen: Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Udgivet af:
Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 67
2300 København S
Telefon: 72 28 66 00
E-post: [email protected]
Udgivelsesår: 2017
ISBN: 978-87-998966-5-3
Version: Nr. 1.0.
Versionsdato: Juni 2017
Publikationen er tilgængelig på http://stps.dk/da/udgivelser
Side 1 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0003.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Indhold
1
2
3
3.1
3.2
3.2.1
3.3
3.3.1
3.4
3.4.1
3.4.2
3.4.3
4
5
6
7
8
9
Introduktion
Resume
Oversigt over udviklingen i perioden 2006-2016
Donortapninger
Erytrocytenheder
Anvendelsesprofilen for erytrocytenheder
Trombocytenheder
Anvendelsesprofilen for trombocytenheder
Plasma
Friskfrosset plasma (FFP) & ikke-frosset plasma (IFP)
Plasma til fraktionering (PFF)
Anvendelsesprofilen for plasma
Kryopræcipitat
Plasmaderivater
Tilbagekaldelse og smittemarkører
Alvorlige bivirkninger og alvorlige utilsigtede hændelser
Indberetninger fra regionerne
Ordliste
3
4
5
5
6
8
9
11
12
12
14
16
17
18
20
23
25
28
31
33
34
35
Bilag 1: Regionernes uddatering og transfusion af erytrocytenheder
Bilag 2: Regionernes uddatering og transfusion af trombocytenheder
Bilag 3: Regionernes uddatering og transfusion af plasmaenheder
Bilag 4: Regionernes leverancer af plasma til fraktionering
Side 2 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0004.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
1 Introduktion
Denne redegørelse for blodproduktområdet indeholder oplysninger om blodcentrenes
tappevirksomhed, hvilket bl.a. omfatter antallet af bloddonorer, fuldblodstapninger og
plasmaferesetapninger. Rapporten indeholder også udviklingen i antallet af transfusioner og
anvendelsesprofiler for henholdsvis erytrocyt-, trombocyt- og plasmaenheder. Inkluderet er mængden
af plasma leveret til videre forarbejdning med henblik på fremstilling af plasmaderivater (albumin og
immunglobulin) samt salget af sidstnævnte.
Den årlige redegørelse for blodproduktområdet udarbejdes i henhold til § 13 i Bekendtgørelse nr.
1230 af 8. december 2005 om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed som ændret ved
Bekendtgørelse nr. 652 af 15. juni 2011 om ændring af bekendtgørelse om kvalitets- og
sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed.
Ifølge bekendtgørelsen er regionerne desuden pålagt at indberette fund af smittemarkører og
tilbagekaldelser af blodkomponenter, samt alvorlige bivirkninger og alvorlige utilsigtede hændelser til
Styrelsen for Patientsikkerhed - som en del af den årlige redegørelse om tappevirksomhed.
Side 3 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0005.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
2 Resume
I 2016 blev der foretaget 278.614 donortapninger i Danmark, hvilket i gennemsnit svarer til ca. to
tapninger pr. donor for de donorer, der blev tappet i løbet af året. Der blev transfunderet 205.664
erytrocytenheder (figur 2, side 7) og 132.064 trombocytenheder (figur 6, side 10). Det danske forbrug
af erytrocytter har været faldende gennem de sidste 11 år, men er stadig relativt højt sammenlignet
med andre landes forbrug, idet blodforbruget i stort set alle vestlige lande er faldet betydeligt gennem
de senere år.
I tappestatistikken er det valgt at skelne mellem fuldblodstapninger, aferese af plasma og
trombocytter til transfusion på den ene side og plasmafereser til plasma til fraktionering (PFF) på den
anden side, idet styrelsen finder det væsentligt at følge udviklingen i begge aktiviteter.
2015 var det første år med data præsenteret omkring plasma fremstillet ved maskinel aferese og
leveret til fraktionering, og der har været en stigning i 2016 til 55.407 tapninger (figur 12, side 15).
Forbruget af kryopræcipitat er øget i forhold til forrige år men stadig lavt.
Tilføjelserne til årsberetningen afspejler den omfattende ændring, der for øjeblikket sker i de danske
blodbankvirksomheder. Siden det for ca. 25 år siden blev besluttet at erstatte plasmaderiveret Faktor
VIII til hæmofilibehandling med rekombinant fremstillede præparater, har blodbankernes
tappevirksomhed været styret af behovet for røde blodlegemer (erytrocytter) på de danske hospitaler.
Det faldende forbrug af transfusionsblod
–
næsten 41 % over en tiårig periode
–
sammenholdt med et
stigende forbrug af immunglobulin har betydet, at Danmark ikke længere er selvforsynende med
plasma til disse produkter. De danske regioner har påbegyndt et plasmafereseprogram for at øge
selvforsyningsgraden.
Der er indberettet 2 fund af smittemarkører, men ingen tilbagekaldelser af blodkomponenter, som
følge af fund af smittemarkører. Der er endvidere rapporteret om 8 alvorlige bivirkninger hos
modtagere af blod og 5 alvorlige utilsigtede hændelser (tabel 9 og 10, side 23).
Side 4 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0006.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
3 Oversigt over udviklingen i
perioden 2006-2016
3.1 Donortapninger
Antallet af donortapninger til transfusion, der årligt foretages i Danmark, er gengivet i figur 1, hvor det
fortsat ses, at antallet af donortapninger til transfusion er faldende. I 2016 var der i alt 278.289
tapninger, hvilket er lignende i forhold til året før. Dog er antallet af donortapninger, hvor produktet er
beregnet til transfusion, fortsat faldende - i 2016 til 222.345. Det er valgt at opgive
plasmaferesetapninger med henblik på plasma til fraktionering (PFF) separat. Dette plasma anvendes
udelukkende til fremstilling af lægemiddel (dvs. albumin og immunglobulin). Regionerne begyndte
produktion af PFF i 2014. Oplysningerne, der danner grundlag for grafen, er leveret af regionerne.
Figur 1
Antal donortapninger i Danmark 2006-2016
Number of donations in Denmark 2006-2016
Tapninger
400
300
200
100
0
Til PFF
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
0
2015
2016
Til transfusion 368.458 367.241 352.761 357.630 337.039 312.421 298.083 290.400 275.864 241.178 222.345
34.502 55.944
Kilde: Regionernes indberetning
I tabel 1 vises antallet af tapninger fordelt på tappemåder samt antallet af donorer, der har doneret
med de forskellige tappemåder. Antallet af donorer i alt er ikke en sum af de øvrige kategorier, idet
den enkelte donor kan have doneret med forskellige tappemåder. I 2016 blev der i alt tappet 130.942
donorer, hvilket i gennemsnit svarer til knap 2 tapninger pr. donor. Fuldblodstapninger udgjorde
217.586, plasmaferesetapninger (FFP, IFP og PFF) 59.802 og trombocytafereser 1.072. Det
indberettede antal donortapninger er tilsvarende registreret af Bloddonorerne i Danmark.
Side 5 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0007.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Tabel 1
Donortapninger og antal donorer tappet i 2016
Donor collections and number of donors 2016
Anden
tapning
154
Fuldblod
Plasmaferese
59.802
Thrombocytaferese
1.072
I alt
278.614
Antal tapninger
Antal donorer som har afgivet
blod/blodkomponenter i 2016
Kg plasma leveret til fraktionering
Kilde: Regionernes indberetning
217.586
121.196
16.078
496
153
130.942
46.210
35.174
81.384
I tabel 2 vises antallet af prøvetagning af kandidatdonorer og førstegangstapninger over de sidste 2
år. En kandidatdonor er en person, som ønsker at blive bloddonor, og som ved første fremmøde får
udtaget en blodprøve til bestemmelse af blodtype og til undersøgelse for alle eller en del af de
obligatoriske smittemarkører, men hvor der ikke bliver tappet blod eller plasma. En
førstegangstapning er en person, som ikke tidligere har givet blod, samt tidligere donorer som vender
tilbage efter mere end fem års pause.
Tabel 2
Prøvetagning af kandidatdonorer og førstegangstapninger i 2015 og 2016
Samples from candidate donors and first time collections in 2015 and 2016
2015
Prøvetagning på nye donorer uden tapning
Førstegangstapninger
Kilde: Regionernes indberetninger.
2016
12.717
15.577
12.530
13.215
3.2 Erytrocytenheder
Der transfunderes fortsat færre erytrocytenheder gengivet i figur 2. I 2016 blev der i alt transfunderet
205.664 erytrocytenheder. Den nedadgående tendens er et resultat af regionernes fokus på Patient
1
Blood Management, der understøttes af vejledningen om blodtransfusion og en national klinisk
2
retningslinje fra Sundhedsstyrelsen. Trods et fald i forbruget af erytrocytter i de senere år, er
forbruget stadig et af de højeste i Europa og væsentligt højere end i UK, Irland, Schweiz, Frankrig og
3
Holland .
1
2
3
Vejledning om blodtransfusion, nr. 9038 af 15. januar 2015, Sundhedsstyrelsen.
National klinisk retningslinje - Indikation for transfusion med blodkomponenter, juni 2014, Sundhedsstyrelsen.
Teknisk data fra Council of Europe årsopgørelse modtaget fra medlemsstaterne.
Side 6 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0008.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Figur 2
Antal erytrocytenheder transfunderet 2006-2016
Number of red blood cell units transfused 2006-2016
Transfunderede erytrocytter
400
300
200
100
-
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Antal 346.008 347.698 329.755 332.235 316.733 294.449 277.960 269.686 249.303 219.134 205.664
Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner og andre typer erytrocytenheder.
For internationale sammenligninger er det kutyme at opgøre antallet af transfusioner per 1.000
indbyggere. Den betydelige reduktion i denne målestok fremgår af figur 3.
Figur 3
Antal erytrocytenheder transfunderet pr. 1.000 indbyggere 2006-2016
Number of red blood cells units transfused/1,000 inhabitants 2006-2016
Erytrocyttransfusioner/1.000 indb.
70,0
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
60
57
52,8 49,6 47,9
44
38
35,8
Erytrocyttransfusioner/1.000
63,1 63,5 60,2
indb.
Kilde: Regionernes indberetninger.
I 2016 er der observeret et signifikant fald i antallet af uddaterede erytrocytenheder (figur 4). Den
forudgående stigning skyldes formentlig, at reduktionen af blodbankernes lagre ikke er sket så hurtigt,
som faldet i forbruget. Uddateringen udgjorde 1 % af de portioner, der i alt var til rådighed i
Side 7 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0009.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
blodbankerne i 2016, hvilket er sammenligneligt med de forrige år (tabel 3, side 9). Den regionsvise
fordeling af uddaterede erytrocytenheder kan ses i bilag 1 (tabel 14).
Figur 4
Antal erytrocytenheder uddateret i 2006-2016
Number of red blood cells units outdated 2006-2016
Uddaterede erytrocytter
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
2006
Antal 3.961
-
2007
3.610
2008
3.522
2009
3.045
2010
2.814
2011
2.962
2012
2.499
2013
2.732
2014
3.535
2015
3.060
2016
1.661
Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner og andre typer erytrocytenheder.
I 2016 blev der i alt kasseret 8.143 erytrocytenheder, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år
(figur 5).
Figur 5
Antal erytrocytenheder kasseret i 2006-2016
Number of red blood cells units discarded 2006-2016
Kasserede erytrocytter
15.000
10.000
5.000
-
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Antal 13.422 11.172 11.186 12.188 14.268 10.885 10.453
2013
9.103
2014
8.111
2015
7.813
2016
8.143
Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner og andre typer erytrocytenheder.
3.2.1
Anvendelsesprofilen for erytrocytenheder
Udnyttelsesprocenterne udregnes som antallet af portioner, der henholdsvis er transfunderet,
uddateret eller kasseret i forhold til antallet af portioner, der i alt var til rådighed i blodbanken. På
landsplan beregnes de portioner, der er til rådighed i blodbanken til transfusionsbrug, som antallet af
Side 8 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0010.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
enheder, der er fremstillet, samt enheder på lager den 1. januar 2016 fratrukket enheder på lager den
31. december 2016 (tabel 3).
Erytrocytenheder anvendt til patientbehandling har i perioden 2007-2016 udgjort 94-96 % af de
erytrocytenheder, der har været til rådighed (tabel 3). Fordelingen af erytrocytenheder har været stabil
over den 11-årige periode med ca. 95 % transfunderet, 1 % uddateret og 3-4 % kasseret af de
erytrocytenheder, der har været til rådighed.
Tabel 3
Anvendelse af erytrocytenheder 2007-2016
Use of red blood cells units 2007-2016
2007
Til rådighed i alt
Transfunderet
Uddateret
Kasseret
363.889
96%
1%
3%
2008
347.986
95%
1%
3%
2009
348.191
95%
1%
4%
2010
336.034
94%
1%
4%
2011
309.044
95%
1%
4%
2012
292.065
95%
1%
4%
2013
282.225
96%
1%
3%
2014
265.455
94%
1%
3%
2015
231.324
95%
1%
3%
2016
216.272
95%
1%
4%
Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner og andre typer erytrocytenheder.
Summen af udnyttelsesprocenterne udgør ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke
inkluderer punktet ”anvendt til andre formål”. Beregninger af ”til rådighed i alt” er for årene 2008-2010
behæftet
med en lille fejl for enkelte regioner, da antallet af enheder modtaget fra andre blodcentre ikke er fratrukket, og
derfor tæller med to gange.
3.3 Trombocytenheder
I 2015 påbegyndte Region Nordjylland produktion og anvendelse af patogenreducerede
trombocytenheder med Intercept ©. Trombocytenhederne fremstilles ved pool af 7 buffy-coats og
efterfølgende opdeling i 2 trombocytpools til transfusion. Af praktiske årsager og af hensyn til
sammenligning med øvrige regioner regnes disse pools, som om de var fremstillet af 4 buffy-coats.
Som det fremgår af figur 6 har antallet af trombocytenheder anvendt til transfusion ligget på et relativt
stabilt niveau siden 2008. Indberetningerne for 2016 viser, at der i alt blev transfunderet 132.064
enheder på landsplan. Enheder er opgivet som fuldblods-/buffy-coat-ækvivalenter. En
behandlingsdosis svarer til 4 enheder.
Anvendelsen af trombocytenheder til transfusion er opgjort i bilag 2 (tabel 16) for hver region. Af det
samlede forbrug til transfusion tegnede Region Hovedstaden sig i 2016 for ca. 42 %, De øvrige
regioner stod for et mindre antal transfusioner med trombocytter (dvs. Region Syddanmark for 21 %,
Region Sjælland for 12 %, Region Midtjylland for 19 % og Region Nordjylland for 9 %). På landsplan
blev der i alt foretaget 1.033 aferesetapninger af trombocytter i 2016 svarende til 2.225
behandlingsdoser.
Side 9 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0011.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Figur 6
Antal trombocytenheder transfunderet 2006-2016
Number of platelet units transfused 2006-2016 (BC equivalents)
Transfunderede trombocytter
140.000
135.000
130.000
125.000
120.000
115.000
110.000
Antal
2006
119.960
2007
129.262
2008
136.493
2009
131.551
2010
129.414
2011
138.227
2012
134.525
2013
137.480
2014
133.168
2015
128.212
2016
132.064
Der var 24.672 uddaterede trombocytenheder i 2016, hvilket er et signifikant fald på ca. 5.404
enheder i forhold til 2015. Således fremgår det af figur 7, at antallet af uddaterede trombocytenheder
fra 2015 og 2016 ikke følger den ellers stigende tendens. I forhold til stigningen kan de sidste to års
fald formentlig forklares ved et øget fokus på uddateringen og bedre konsolidering af fremstilling og
lagerstyringen til fem regionale centre.
Uddateringen af trombocytenheder fordelt på regionerne er specificeret i bilag 2 (figur 20). Region
Sjælland har med en uddateringsprocent på 28,9 % haft den højeste uddatering af trombocytenheder
i forhold til antallet af enheder til rådighed, mens Region Syddanmark har den laveste med 10,0 %
uddaterede.
Figur 7
Antal trombocytenheder uddateret 2006-2016
Number of platelet units outdated 2006-2016 (BC equivalents)
Uddaterede trombocytter
40.000
30.000
20.000
10.000
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Antal 14.416 17.936 20.779 18.540 24.937 33.173 35.430 30.516 31.876 30.076 24.672
Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En afereseenhed er anslået til 4
enkeltportioner.
-
Side 10 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0012.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
I 2016 blev der i alt kasseret 7.612 trombocytenheder, hvilket er en reduktion i forhold til sidste år
(figur 8).
Figur 8
Antal trombocytenheder kasseret 2006-2016
Number of platelet units discarded 2006-2016 (BC equivalents)
Kasserede trombocytter
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Antal 4.770 5.959 4.035 6.278 8.335 9.667 9.213 8.300 7.580 8.696 7.612
Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En afereseenhed er anslået til 4
enkeltportioner.
-
3.3.1
Anvendelsesprofilen for trombocytenheder
I tabel 4 ses anvendelsesprofilen for trombocytenheder. Her fremgår det, hvor mange
trombocytenheder, der i alt har været til rådighed i den sidste tiårsperiode fra 2007-2016, og hvordan
disse procentvis er transfunderet, uddateret og kasseret.
Udnyttelsesgraden for trombocytenheder anvendt til patientbehandling har igennem de sidste 10 år
været varier ende mellem 75 % og 85 % af det samlede antal enheder til rådighed (tabel 4). I 2016
blev 80 % af trombocytenhederne udnyttet til transfusion. Uddateringen og kassationen af
trombocytenheder i 2016 var hhv. 15 % og 5 %. Den højere grad af uddatering af trombocytter
sammenlignet med uddatering af erytrocytter (Tabel 3 side 11) skyldes, at lagertiden for trombocytter
er 5 døgn (7 døgn ved overvågning for bakteriel vækst), mens lagertiden for erytrocytter er 35 døgn.
Desuden har mange blodbanker, der lagerfører trombocytter, et meget lavt forbrug.
Side 11 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0013.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Tabel 4
Anvendelse af trombocytenheder 2007-2016
Use of platelet units 2007-2016 (BC equivalents)
2007
Til rådighed i alt
Transfunderet
Uddateret
Kasseret
156.253
83%
11%
4%
2008
165.105
84%
13%
3%
2009
169.487
80%
14%
4%
2010
178.073
76%
17%
5%
2011
182.679
76%
18%
5%
2012
179.719
75%
20%
5%
2013
176.900
78%
17%
5%
2014
172.860
77%
18%
4%
2015
167.536
77%
18%
5%
2016
164.828
80%
15%
5%
Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En afereseenhed er anslået til 4
enkeltportioner. Summen af udnyttelsesprocenterne udgør ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi
tabellen ikke inkluderer punktet ”Anvendt til andre formål”. Beregninger af ’Til rådighed i alt’ er for årene 2008-
2010 behæftet med en lille fejl (se forklaring under tabel 3).
3.4 Plasma
Plasma kan enten anvendes til transfusionsbehandling som frisk frosset plasma (FFP) eller som
ferskt ikke-frosset plasma (IFP). Den største mængde plasma anvendes som plasma til fraktionering
(PFF) og dermed til fremstilling af albumin og immunglobulin i en medicinalvirksomhed. FFP kan
konverteres til PFF, såfremt det ikke finder anvendelse til transfusion. Alle tre plasmatyper fremstilles
enten ved separation af fuldblod eller ved plasmaferese.
Som følge af det faldende kliniske forbrug af røde blodlegemer og dermed et fald i mængden af PFF
fra fuldblod til fraktionering påbegyndtes medio 2014 en omlægning til plasmaferesetapninger for i
højere grad at gøre Danmark selvforsynende med immunglobulin.
3.4.1
Friskfrosset plasma (FFP) & ikke-frosset plasma (IFP)
De danske hospitaler er begyndt at anvende ikke-frosset plasma (IFP) til transfusionsbehandling i
stedet for FFP, hvorfor opgørelse af forbrug, uddatering og kassation er påbegyndt. Figur 9 viser
udviklingen af antallet af transfunderede plasmaenheder, inklusive plasmafereseenheder, i perioden
2006-2016. Antallet af plasmatransfusioner har generelt været faldende siden 2009, og 2016 er
konsistent med denne tendens. Siden 2009 er antallet faldet med 38 % til et niveau på 43.551
enheder anvendt i 2016.
FFP og IFP enheder fremstilles dels fra fuldblod og dels ved plasmaferesetapninger (hhv 89 % og 11
%). En plasmaferesetapning resulterer i 2 enheder.
I bilag 3 (tabel 17) er anvendelsen af plasmaenheder til transfusion opgjort for hver region. Det ses, at
forbruget af plasma til tranfusion er størst i Region Hovedstaden, hvilket også har været
gennemgående de forrige år. Region Hovedstaden tegner sig for 41 % af det samlede forbrug af
plasma til transfusion og Region Sjælland har den laveste med 8,0 %.
Side 12 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0014.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Figur 9
Antal plasmaenheder transfunderet 2006-2016
Number of plasma units transfused 2006-2016
Plasma transfunderet
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
-
Antal IFP
2006
2007
67.333
2008
67.273
2009
70.107
2010
66.110
2011
66.345
2012
60.692
2013
60.334
2014
54.513
0
2015
46.488
917
2016
43.551
1.250
Antal FFP 64.394
Kilde: Regionernes indberetninger
I 2016 er der noteret et signifikant fald i antallet af uddaterede plasmaenheder (figur 10).
Uddateringen udgjorde 2,2 % af de portioner, der i alt var til rådighed i blodbankerne i 2016, hvilket er
sammenligneligt med de forrige år (Bilag 3 tabel 17).
Uddateringen af plasmaenheder på regionerne kan ses i bilag 3 (tabel 17). Region Hovedstaden og
Region Sjælland har med en uddateringsprocent på hhv. 2, 6 % og 2,7 % den højeste uddatering af
plasmaenheder i forhold til antallet af enheder til rådighed, mens Region Syddanmark har den laveste
med 1,5 % uddaterede.
Figur 10
Antal plasmaenheder uddateret 2006-2016
Number of plasma units outdated 2006-2016
Plasma (FFP & IFP) uddateret
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Antal FFP 1.996 1.772 2.061 2.456 4.256 6.333 6.701 7.753 7.244 4.953 3.948
Antal IFP
0
493
808
Kilde: Regionernes indberetning
-
Side 13 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0015.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
I 2016 blev der i alt kasseret 10.120 plasmaenheder, hvilket er en reduktion i forhold til sidste år (figur
11).
Figur 11
Antal plasmaenheder kasseret 2006-2016
Number of plasma units discarded 2006-2016
Plasma (FFP & IFP) kasseret
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
-
Antal IFP
2006
2007
16.206
2008
17.501
2009
19.770
2010
18.233
2011
13.744
2012
13.623
2013
12.600
2014
11.235
0
2015
9.980
724
2016
9.578
542
Antal FFP 16.250
Kilde: Regionernes indberetning
3.4.2
Plasma til fraktionering (PFF)
Langt størstedelen af plasma udvundet fra fuldblodstapninger leveres til fraktionering. I 2016 udgjorde
mængden af plasma fra fuldblodstapninger leveret til fraktionering 57 % af den samlede mængde
FFP til rådighed (figur 13). Fremstilling, indkøb og forarbejdning af blodprodukter til de danske
offentlige sygehuse sker efter offentligt udbud foretaget af Amgros og er siden 2004 tildelt
lægemiddelfirmaet CSL Behring i Schweiz, der ifølge aftalen modtager PFF fra de danske
blodbanker.
Figur 12 viser udviklingen i antallet af PFF-enheder, der er leveret til fraktionering i perioden 2006-
2016 fra hhv. fuldblodstapninger (FB) og aferesetapninger. Det ses, at andelen af PFF-enheder fra
fuldblodstapninger leveret til fraktionering er faldet siden 2006. I 2016 blev der leveret 157.476
enheder PFF fra fuldblodstapninger til fraktionering svarende til ca. 46,2 t.
–
et fald på 6 % i forhold til
2015 og 55.407 enheder fra plasmaferesetapninger svarende til ca. 35,2 t. (figur 13). Mens mængden
af PFF, der opnås ved en fuldblodstapning er < 300 ml, opnås der ved plasmaferese en mængde på
600-800 ml afhængigt af donors blodvolumen.
Der blev også foretaget plasmafereser (PF) mhp. PFF i 2014, men antallet blev ikke registreret
særskilt.
Mængden af PFF er langt fra tilstrækkeligt til dansk selvforsyning med intravenøs/subcutan
immunglobulin.
Side 14 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0016.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Figur 12
Antal PFF-enheder leveret fra fraktionering fra hhv. fuldblod og plasmaferese 2006-2016
Number of plasma units for fractionation from whole blood and plasmapheresis respectively 2006-
2016
Enheder PFF fra FB og fra PF
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
-
Antal PF PFF
2006
2007
2008
261.401
2009
2010
2011
227.788
2012
2013
2014
196.706
-
2015
34.130
2016
55.407
Antal FP PFF 277.818 273.475
255.080 244.261
214.576 210.279
168.902 157.476
Kilde: Regionernes indberetning
Figur 13
Plasmaleverancer 2006-2016
Plasma deliveries for fractionation 2006-2016
Plasmaleverancer
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Kg PFF i alt 80.532 77.102 73.444 71.933 69.074 64.761 60.931 60.369 57.776 69.865 81.384
Kg FB PFF 80.532 77.102 73.444 71.933 69.074 64.761 60.931 60.369 57.776 49.126 46.210
Kg PF PFF
0
20.739 35.174
Kilde: Regionernes indberetninger
Side 15 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0017.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
3.4.3
Anvendelsesprofilen for plasma
I 2016 var der i alt 210.866 FFP-enheder fremstillet fra fuldblodstapninger til rådighed, hvilket er det
laveste antal i hele perioden 2006-2016 (tabel 5). Ud af det samlede antal FB FFP-enheder til
rådighed blev 75 % af enhederne leveret til fraktionering, 19 % anvendt til transfusion, mens 2 % og 4
% af enhederne blev hhv. uddateret og kasseret.
Tabel 5
Anvendelse af FFP-enheder i perioden 2007-2016
Use of FFP units 2007-2016
2007
Til rådighed i alt
Transfunderet
Leveret til
fraktionering
Uddateret
Kasseret
361.505
2008
351.543
2009
348.767
2010
335.356
2011
316.004
2012
296.975
2013
292.434
2014
272.176
2015
226.310
2016
210.866
19%
76%
1%
4%
19%
74%
1%
5%
20%
73%
1%
6%
20%
73%
1%
5%
21%
72%
2%
4%
20%
72%
2%
5%
21%
72%
3%
4%
20%
72%
3%
4%
19%
75%
2%
4%
19%
75%
2%
4%
Kilde: Regionernes indberetninger. Summen af udnyttelsesprocenterne udgør ikke altid 100 %, dels pga.
afrundinger og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet ”Anvendt til andre formål”. Beregninger af ’Til rådighed i
alt’ er for årene 2008-2010
behæftet med en lille fejl (se forklaring under erytrocytter).
Side 16 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0018.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
4 Kryopræcipitat
Tre ud af de fem regioner anvender i begrænset omfang kryopræcipitat (tabel 6). Ud af det samlede
antal kryopræcipitat blev 77 % af enhederne anvendt til tranfusion, mens 5 % blev uddateret og 9 %
kasseret.
Tabel 6
Anvendelse af kryopræcipitat 2010-2016
Use of cryo precipitate 2010-2016
2010
Til rådighed i alt
Transfunderet
Uddateret
Kasseret
-
-
-
-
2011
-
-
-
-
2012
-
-
-
-
2013
-
-
-
-
2014
-
-
-
-
2015
434
71%
5%
15%
2016
775
77%
6%
9%
Kilde: Regionernes indberetninger.
Side 17 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0019.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
5 Plasmaderivater
Figur 14 viser udviklingen i salget af plasmaderivaterne albumin, intravenøs gammaglobulin (IVIG) og
subkutan immunglobulin (SCIG) i perioden 2010-2016. Der ses en vækst i salget og dermed forbruget
af albumin i stort set hele perioden. Det må formodes, at stigningen er forårsaget af ophør med
anvendelse af HES (hydroxyethylstivelse).
Forbruget af immunglobulin til intravenøst forbrug (IVIG) synes stabiliseret, mens forbruget af
immunglobulin til subkutant (SCIG) forbrug er steget voldsomt gennem de sidste år og med en fortsat
stigning i 2016 (figur 14).
Figur 14
Salg af plasmaderivater 2010-2016
Volume of sales of plasma derivatives 2010-2016
Salg af plasmaderivater
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Albumin g 1.294.023 1.382.050 1.547.403 1.806.678 2.048.583 1.930.69 2.068.250
IVIG g
329.882 323.050 353.250 392.000 420.000 413.750 408.819
SCIG g
143.601 188.674 231.041 265.625 317.454 310.034 480.250
0
Side 18 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0020.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Figur 15
Selvforsyningsgrad med plasma til plasmaderivater 2010-2016
Degree of self-sufficiency with plasma for plasma derivatives 2010-2016
Mængde af donorplasma krævet for at dække det danske forbrug af albumin og immunglobulin
sammenholdt med mængden af faktisk leveret plasma fra de danske blodbanker.
Selvforsyningsgrad med plasma til albumin og
immunglobulin
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
kg plasma til albumin
51.761 55.282 61.896 72.267 81.943 77.228 82.730
kg plasma til IVIG og SCIG 118.371 127.931 146.073 164.406 184.364 180.946 222.267
kg plasma leveret
69.074 64.761 60.931 60.369 57.776 69.865 81.384
Behovet for plasma for at opnå selvforsyning med albumin (udbytte 25 g/kg plasma) og
immunglobulin (udbytte 4 g/kg plasma) sammenholdt med faktisk leveret plasma fremgår af figur 15.
Det er åbenlyst, at Danmark ikke er selvforsynende med plasma til fremstilling af de pågældende
plasmaderivater. Selvforsyningsgraden er 98 % for albumin men kun 37 % for immunglobulin.
Der leveres 81.384 kg plasma i 2016 fra alle regionerne. Hvis Danmark skal blive selvforsynende med
plasma til både albumin og immunglobulin, vil det kræve, at der bliver leveret over 220.000 kg
donorplasma per år, idet albumin og immunglobulin kan fremstilles sideløbende fra den samme
mængde plasma.
Side 19 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0021.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
6 Tilbagekaldelse og
smittemarkører
Antal tilbagekaldelser for perioden 2006-2016 er angivet i tabel 7, hvoraf det fremgår, at 2016 er
fjerde år i træk, hvor der ikke har været indberettet smittemarkører, som har resulteret i en
tilbagekaldelse af fremstillede blodkomponenter.
Tabel 7
Antal tilbagekaldelser af produkter, udstyr eller fejl ved fremstilling 2006-2016
Number of recalled blood components, equipment or faults in production 2006-2016
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Fund af smittemarkører
Fejl ved blodposer eller andet
udstyr
Andre fejl ved fremstilling eller
opbevaring
I alt
Kilde: Regionernes indberetninger
4
3
3
4
3
4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
1
4
4
3
4
3
4
0
0
0
0
2
Tabel 8 angiver fund af smittemarkører i donorblod i 2016 (HBV, HIV-1/2 og HCV). I 2016 blev
130.942 donorer tappet, og af tabellen ses det, at der i alt i 2016 var 2 fund af smittemarkører, hvoraf
1 blev detekteret ved testning af blod fra en ny donor og 1 fra en flergangsdonor.
Tabel 8
Antal fund af smittemarkører 2016
Number of TTI (transfusion-transmissible infections) markers 2016
HBV
Fund hos nye donorer
Fund hos flergangsdonorer
Fund i alt
Kilde: Statens Serum Institut
0
0
0
HIV-1/2
0
1
1
HCV
1
0
1
Side 20 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0022.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Af figur 16-18 fremgår smittemarkørfund i perioden 2008-2016 for henholdsvis førstegangsdonorer,
flergangsdonorer og fund i alt. I 2016 blev der fundet færre end i 2015, og den overordnede trend er
et fald i det samlede antal fund af smittemarkører over en længere periode. Antal fund af
smittemarkører for 2016 er baseret på indberetninger til Statens Serum Institut.
Figur 16
Antal fund af smittemarkører blandt nye donorer 2008-2016
Number of TTI (transfusion-transmissible infections) markers among new donors 2008-2016
Smittemarkører nye donorer
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
17
11
8
5
4
3
2
1
0
HBV
2008
2009
2010
2011
0 0 0 0 0
HIV 1/2
2012
2013
2014
2015
- 0
HCV
2016
1
1
2
1
4
4
8
5
4 4
3
Kilde: Statens Serum Institut
Side 21 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0023.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Figur 17
Antal fund af smittemarkører blandt flergangsdonorer 2008-2016
Number of TTI (transfusion-transmissible infections) markers among regular donors 2008-2016
Smittemarkører flergangdonorer
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
4
1
3
0
HBV
1
3
2
0
0
1 1
2
1
0
1
0
-
1
2 2
0 0 0 0 0
HCV
1
0
HIV 1/2
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2008
2016
Kilde: Statens Serum Institut
Figur 18
Antal fund af smittemarkører i alt i Danmark 2008-2016
Number of TTI (transfusion-transmissible infections) markers among all donors 2008-2016
Smittemarkører i alt
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
18
11
12
7
5
6
6
3
0
6
7
4 4
4
2
1
2 2
1
0
HIV 1/2
0
-
1
1
HCV
HBV
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Kilde: Statens Serum Institut
Side 22 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0024.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
7 Alvorlige bivirkninger og
alvorlige utilsigtede
hændelser
I 2016 blev der i alt registreret 8 alvorlige bivirkninger hos modtagere af donorblod (tabel 9). Af de i alt
8 alvorlige bivirkninger var 3 registreret i forbindelse med transfusion af erytrocytter, 2 ved
trombocytter og 3 ved plasma.
Tabel 9
Antal alvorlige bivirkninger hos modtagere af blod 2006-2016
Number of serious adverse reactions in recipients 2006-2016
2006
Erytrocytter
Trombocytter
Plasma
Fuldblod
Andet
I alt
29
2
3
0
0
34
2007
5
1
3
0
0
9
2008
0
1
1
0
0
2
2009
6
1
0
0
0
7
2010
4
1
0
0
1
6
2011
4
1
2
0
0
7
2012
8
0
0
0
0
8
2013
12
1
2
0
0
15
2014
8
2
3
0
0
13
2015
4
1
2
0
0
7
2016
3
2
3
0
0
8
Kilde: Regionernes indberetninger (2006-2009) og Blodcentrenes indberetning i løbet af året (2010-2015).
Der blev i 2016 registreret 6 alvorlige utilsigtede hændelser (tabel 10). Af de i alt 6 alvorlige utilsigtede
hændelse var 1 registreret i forbindelse med aferesetapning, 2 ved testning, 1 ved håndtering og 2
ved distribution.
Side 23 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0025.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Tabel 10
Antal alvorlige utilsigtede hændelser 2007-2016
Number of serious adverse events 2007-2016
2007
Tapning af fuldblod
Aferesetapning
Testning af donorblod
Behandling (håndtering)
Opbevaring
Distribution
Materialer
Andet
I alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2008
6
0
2
0
0
0
0
2
10
2009
17
0
0
0
0
8
0
3
28
2010
5
0
6
0
0
1
0
5
17
2011
0
0
6
0
1
0
0
0
7
2012
0
0
2
1
1
1
0
0
5
2013
0
0
0
0
0
1
0
1
2
2014
0
0
0
0
0
0
0
1
1
2015
0
0
0
0
0
0
0
1
1
2016
0
1
2
1
0
2
0
0
6
Kilde: Regionernes indberetninger (2006-2009), blodcentrenes indberetning i løbet af året (2010-2016).
* Ud af de 17 hændelser i 2010 blev 4 først registreret i 2011.
Side 24 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0026.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
8 Indberetninger fra regionerne
Af tabel 11 fremgår tallene for fremstilling, anvendelse, lagerbeholdning og udveksling af
erytrocytprodukter og kryopræcipitat for 2016 på landsplan.
Tabel 11
Fremstilling, forbrug og tapninger af erytrocyt- og kryopræcipitatenheder 2016
Production, use and collection of red blood cells and cryoprecipitate 2016
Erytrocytprodukter
Cryopræcipitat
Puljer af 4 fra
fuldblodstapning
eller fra
afereseenheder
à 300 ml
762
0
216
978
600
0
0
72
48
31
203
954
Antal enheder
Fremstillet selv
Modtaget fra andre regioner
Lager den 01-01-2016
Indgået i alt
Leveret til eget sygehus
Levet til andre regioner
Leveret til fraktionering (CSL)
Kasseret
Uddateret
Anvendt til andet formål
Lager den 31-12-2016
Udleveret i alt
Suspension fra
fuldblodtapning
214.773
717
8.004
223.494
205.498
1.545
0
8.081
1.656
89
6.854
223.723
Andre
produkter
fuldblodtapning
291
3
81
375
166
25
0
62
5
59
23
340
Kilde: Regionernes indberetninger. (CSL: CSL Behring, Schweiz)
Grunden til at de summerede tal for ”suspension for fuldblodstapning” ikke er ens skyldes forhold ifm. registrering
(manglende registreringer m.v.).
Af tabel 12 fremgår tallene for fremstilling og forbrug af trombocytter fordelt på forskellige
portionsstørrelser
–
enkeltportioner, puljer svarende til to, tre og fire enkeltportioner samt
afereseportioner.
Af tabel 13 fremgår tallene for fremstilling og forbrug af plasma (FFP, IFP og PFF), herunder
mængden af plasma leveret til fraktionering.
Side 25 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0027.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Tabel 12
Fremstilling, forbrug og tapning af trombocytenheder i 2016
Production, use and collection of platelets 2016
Trombocytprodukter
Trombocytter fremstillet fra buffy-coats
Trombocytafereser
Antal
aferese-
tapninger
1.033
Antal
komponenter
fremstillet fra
afereser
2.225
Antal enheder
Fremstillet selv
Modtaget fra andre
regioner
Lager den 01-01-2016
Ind i alt
Leveret til eget
sygehus
Levet til andre regioner
Leveret til fraktionering
(CSL)
Kasseret
Uddateret
Anvendt til andet formål
Lager den 31-12-2016
Ud i alt
Enkeltportio
ner
0
Pulje af
2
0
Pulje af
3
0
Pulje af
4
38.891
0
0
0
0
0
0
0
0
0
279
459
39.629
218
52
2.495
0
0
0
0
0
0
31.460
365
1.556
171
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1.762
5.628
25
384
39.624
0
141
540
34
36
2.478
Kilde: Regionernes indberetninger. En afereseenhed er anslået til 4 enkeltportioner.
Side 26 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0028.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Tabel 13
Fremstilling, forbrug og tapninger af plasma 2016
Production, use and collections of plasma 2016
Plasma
Antal enheder
Antal
enheder
(FFP) fra
fuldblods
-tapning
Antal
enheder
(IFP) fra
fuldblods-
tapning
Antal
aferese-
procedurer
mhp
fresmtilling
af plasma
til
transfusion
Antal
plasmaferese
-enheder
(FFP)
beregnet til
transfusion
Antal
plasmaferese
-enheder
(IFP)
beregnet til
transfusion
Antal
aferese-
procedurer
mhp
fresmtilling
af plasma
til medicin
(PFF)
Fremstillet selv
Modtaget fra andre regioner
Lager den 01-01-2016
Ind i alt
Leveret til eget sygehus
Levet til andre regioner
Leveret til fraktionering (CSL)
Kasseret
Uddateret
Anvendt til andet formål
Lager den 31-12-2016
Ud i alt
211.572
341
5.039
216.952
39.746
391
157.476
8.776
3.343
1.703
5.745
217.180
469
0
24
493
207
0
0
7
259
11
9
493
3.533
5.426
200
1.058
6.684
3.805
222
0
802
605
7
1.158
6.599
2.201
0
28
2.229
1.043
0
0
535
549
18
84
2.229
55.944
275
56.219
55.407
483
0
19
263
56.172
Antal kg plasma leveret til
fremstilling af medicin
46.210
0
0
0
35.174
Kilde: Regionernes indberetninger.
Side 27 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0029.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
9 Ordliste
AFERESE
Maskinel tappemetode, hvor en eller flere af blodets bestanddele udvindes, mens resten ledes tilbage
til donor. Ved plasmaferese udvindes plasma.
ALBUMIN
Protein i opløsning udvundet af donorblod på medicinalvirksomhed.
ERYTROCYTTER
Røde blodlegemer.
ERYTROCYTKOMPONENTER
Blodkomponenter, som indeholder erytrocytter, dvs. SAG-M-suspension, erytrocytkoncentrat, fuldblod
og frisktappet fuldblod.
Suspension: Erytrocytter, der er resuspenderede i 100 ml SAG-M-opløsning.
Andre:
o
Erytrocytkoncentrat: Erytrocytter, der er resuspenderede i eget restplasma.
o
Fuldblod: Blod tappet i antikoagulans og som er tappet inden for 5 uger.
o
Frisktappet fuldblod: Fuldblod, der er tappet inden for 12 timer.
FFP (FRISKFROSSET PLASMA)
Plasma separeret efter fuldblodstapning eller fra plasmaferese som er frosset senest 24 timer efter
tapning, hvorved indholdet af koagulations- og plasmafaktorer er bevaret. Anvendes til
transfusionsbehandling.
FLERGANGSDONOR
En person, som har afgivet blod eller plasma i Danmark inden for de seneste 5 år.
FØRSTEGANGSDONORER
Personer, som ikke tidligere har givet blod, samt tidligere donorer som vender tilbage efter mere end
fem års pause.
HBV
Hepatitis B-virusinfektion. Kan forårsage en forbigående eller en kronisk leverbetændelse (hepatitis).
Side 28 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
HCV
Hepatitis C-virusinfektion. Kan forårsage en forbigående eller en kronisk leverbetændelse (hepatitis).
HIV
Human immundefektvirus. Kronisk infektion hvor virus kan påvises i blodet.
IFP (IKKE-FROSSET PLASMA, FERSK PLASMA)
Plasma separeret efter fuldblodstapning eller fra plasmaferese og som opbevares i køleskab, hvorved
indholdet af visse koagulations- og plasmafaktorer er bevaret. Anvendes til transfusionsbehandling.
IMMUNGLOBULIN
Antistoffer i opløsning udvundet af donorblod på medicinalvirksomhed. Findes i to former til
administration intravenøst (IVIG) eller subkutant (SCIG).
KASSATIONSGRAD
Mængden af komponent, der pga. for eksempel tekniske fejl eller uheld under tapning, aldrig kommer
ind på blodbankens hylder i forhold til den totale mængde komponent til rådighed i alt.
KANDIDATDONOR
En person, som ønsker at blive bloddonor, og som ved første fremmøde får udtaget en blodprøve til
bestemmelse af blodtype og til undersøgelse for alle eller en del af de obligatoriske smittemarkører,
men hvor der ikke bliver tappet blod eller plasma.
LEUKOCYTDEPLETERET BLODKOMPONENT
En blodkomponent, hvor hovedparten af de hvide blodlegemer (mere end 99,9 %) er fjernet. Fordelen
ved at transfundere leukocytdepleterede enheder frem for almindelige enheder er bl.a., at antallet af
transfusionskomplikationer nedsættes.
LEUKOCYTTER
Hvide blodlegemer.
NAT-SCREENING
Nukleinsyre amplifikationsteknik.
PFF (PLASMA TIL FRAKTIONERING)
Plasma separeret efter fuldblodstapning eller fra plasmaferese som er frosset senest 24 timer efter
tapning. Anvendes til fraktionering, dvs. fremstilling af albumin og immunglobulin i en
medicinalvirksomhed.
Side 29 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
PLASMAFERESE (PF)
Tappemetode til tapning af plasma. I forbindelse med tapningen adskilles blodceller og plasma, og
blodcellerne ledes tilbage i donor.
SAG-M
Erytrocytopbevaringsmedium indeholdende saltvand tilsat adenin, glucose og mannitol.
TROMBOCYTTER
Blodplader. En bestanddel af blodet, der sikrer at blødninger standser, idet blodplader klæber til
sårfladen og danner en aflukning af læsioner. Indgives til patienter med nedsat trombocytindhold i
blodet, f.eks. i forbindelse med operationer. Kan separeres fra blodets øvrige bestanddele ved
centrifugering.
TROMBOCYTAFERESE
Se Aferese.
UDDATERET PLASMA
Plasma, der har overskredet holdbarhedsperioden i blodbanken. Har tabt indhold af faktor VIII og
faktor IX, men kan anvendes til fremstilling af albumin.
UDDATERINGSGRAD
Mængden af produceret komponent, der føres til lager, men ikke transfunderes, set i forhold til den
totale mængde komponent til rådighed i alt.
UDNYTTELSESGRAD
Mængden af komponent brugt til et bestemt formål i forhold til den totale mængde komponent til
rådighed i alt.
Side 30 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0032.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Bilag
Bilag 1: Regionernes uddatering og transfusion af erytrocytenheder
I følgende tabel og figur ses opgørelser over uddateringen af erytrocytenheder til rådighed i procent
samt transfunderede erytrocytenheder pr. 1.000 indbyggere fordelt på regionerne for 2015.
For regionerne beregnes til rådighed i alt som antallet af enheder, der i alt er indgået til blodbanken,
fratrukket antallet af enheder leveret til andre regioner, samt enheder på lager den 31. december
2015.
Tabel 14
Transfusion og uddatering af erytrocytter i regionerne 2016
Transfusion and outdating red blood cells in the Danish regions 2016
Til rådighed
i alt
Danmark
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
216.272
75.971
29.370
45.157
44.124
20.800
Uddateret
Uddatering
af til
rådighed
0,8%
0,8%
1,1%
0,7%
0,7%
0,7%
Transfunderet
Transfunderet
pr. 1.000
indbyggere
35,8
39,8
33,7
35,7
32,7
33,5
1.661
592
318
302
294
155
205.664
71.910
28.032
43.406
42.651
19.665
Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner og andre typer erytrocytenheder.
Side 31 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0033.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Figur 19
Uddatering af erytrocytter i regionerne 2016
Outdating of red blood cells in the regions 2016
Uddatering af erytrocytenheder til rådighed
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Danmark
0,0%
Kilde: Regionernes indberetninger
0,2%
0,4%
0,6%
0,8%
1,0%
1,2%
Tabel 15
Befolkningstal ved årets afslutning
Population at the end of the year
Hele landet
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
5.748.769
1.807.404
832.553
1.217.224
1.304.253
587.335
Kilde: Danmarks Statistik. http://www.statistikbanken.dk/FOLK1. Befolkningstallene anvendes i forbindelse med
udregning af antal transfunderede enheder pr. 1.000 indbyggere i bilag 1-3.
Side 32 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0034.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Bilag 2: Regionernes uddatering og transfusion af trombocytenheder
I følgende tabel og figur ses opgørelser over uddateringen af trombocytenheder til rådighed i procent
samt transfunderede trombocytenheder pr. 1.000 indbyggere fordelt på regionerne for 2015.
Tabel 16
Transfusion og uddatering af trombocytter i regionerne 2016
Transfusion and outdating platelets in the regions 2016
Til rådighed
i alt
Uddateret
Uddatering
af til
rådighed
15,0%
12,3%
28,9%
10,0%
17,0%
18,1%
Transfunderet
Transfunderet
pr. 1.000
indbyggere
23,0
30,9
19,5
22,6
19,6
20,1
Danmark
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
164.828
68.100
16.764
32.480
32.392
14.936
24.672
8.368
4.844
3.240
5.520
2.700
132.064
55.856
16.248
27.460
25.572
11.788
Kilde: Regionernes indberetninger. En afereseenhed er anslået til 4 enkeltportioner.
Figur 20
Uddatering af trombocytter i regionerne 2016
Outdating of platelets in the regions 2016
Uddatering af trombocytenheder til rådighed
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Danmark
0,0%
Kilde: Regionernes indberetninger
5,0%
10,0%
15,0%
20,0%
25,0%
30,0%
35,0%
Side 33 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0035.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Bilag 3: Regionernes uddatering og transfusion af plasmaenheder
I tabellen ses en opgørelse over mængden af transfunderet FFP pr. 1.000 indbyggere fordelt på
regionerne (øverste tabel), samt transfunderede FFP-enheder pr. 1.000 indbyggere fordelt på
regionerne. Desuden viser figuren uddateringen af FFP-enheder til rådighed i procent.
Tabel 17
Transfusion og uddatering af plasmaenheder (FFP & IFP) i regionerne 2016
Transfusion and outdating plasma units (FFP & IFP) in the regions 2016
Til rådighed
i alt
Uddateret
Uddatering af
til rådighed
Transfunderet
Transfunderet
pr. 1.000
indbyggere
Danmark
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
218.821
75.364
31.565
46.255
44.819
20.818
4.756
1.942
842
684
827
461
2,2%
2,6%
2,7%
1,5%
1,8%
2,2%
44.801
18.424
3.548
8.671
10.256
3.902
7,8
10,2
4,3
7,1
7,9
6,6
Kilde: Regionernes indberetninger
Figur 21
Uddatering af plasmaenheder (FFP & IFP) i regionerne 2016
Outdating of plasma units (FFP & IFP) in the regions 2016
Uddatering af plasmaenheder (FFP & IFP)
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Danmark
0,0%
Kilde: Regionernes indberetninger
0,5%
1,0%
1,5%
2,0%
2,5%
3,0%
Side 34 af 35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 384: Orientering om redegørelse for blodproduktområdet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
1771975_0036.png
Redegørelse for blodproduktområdet 2016
Bilag 4: Regionernes leverancer af plasma til fraktionering
I tabellen vises regionernes leverancer af plasma til fraktionering baseret på fulblod og plasmaferese.
Figuren viser mængden af plasma leveret per 1.000 indbyggere.
Tabel 18
Regionernes leverancer af plasma til fraktionering 2016
Deliveries of plasma for fractionation by the regions 2016
Kg plasma
fra fuldblod
Danmark
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Kilde: Regionernes indberetning
Kg plasma fra
plasmaferese
35.174
8.838
4.591
11.158
7.033
3.554
Kg plasma i
alt
81.384
23.236
12.309
21.877
16.365
7.597
Kg plasma/1.000
indbygger
14
13
15
18
13
13
46.210
14.398
7.718
10.719
9.332
4.043
Figur 22
Regionernes leverancer af plasma til fraktionering 2016 pr. 1.000 indbyggere 2016
Deliveries of plasma for fractionation by the regions per 1,000 inhabitants 2016
Plasmaleverancer
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Danmark
0
2
4
6
8
10
12
14
Kg plasma per 1.000 indbyggere
16
18
20
Kilde: Regionernes indberetning
Side 35 af 35