Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 378
Offentligt
1770262_0001.png
Center for
PSYKISK
SUNDHEDSFREMME
Evalueringsrapport
2016
Kvantitative effektmålinger af
Åben
og Rolig
til stressramte borgere i Aalborg Kommunes
Center for Mental Sundhed
Kvantitativ evalueringsrapport
1
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Evalueringsrapport 2016 – Kvantitative effektmålinger af
Åben
og Rolig
til
stressramte borgere i Aalborg Kommunes Center for Mental Sundhed
Rapporten er udarbejdet af:
Christian Gaden Jensen
Cand.Psych., Postdoc i Sundhedspsykologi
Centerleder for Center for Psykisk Sundhedsfremme
www.cfps.dk
www.åbenogrolig.dk
Gitte Westphael
Cand.Psych., videnskabelig medarbejder
Center for Psykisk Sundhedsfremme - Forskningsenheden
Indsamling af data udført i samarbejde med:
Aalborg Kommune
Kodning og scoring af data udført i samarbejde med:
Søren Christian Krogh
Aalborg Kommune
Rapporten planlagt i samarbejde med
Bettina Bisp Jensen, Aalborg Kommune
Der skal fra CFPS lyde en stor anerkendelse af medarbejderne i Center for Mental Sundhed for
deres stærke engagement og for det gode samarbejde, som er udviklende på mange planer.
Dataejer er Aalborg Kommune. Interesserede er velkomne til at henvende sig til Bettina Bisp
Jensen, leder af Center for Mental Sundhed, for anmodning om indblik i data.
Rapportens primære udarbejder (CGJ) står inde for kvaliteten og objektiviteten af rapporten.
Det er dog væsentligt, at rapporten er udarbejdet med henblik på inklusion i den samlede
rapport, som udgives selvstændigt og uafhængigt af Aalborg Kommune. Nærværende rapport
er altså et kvantitativt udsnit af en større og bredere rapport, som udarbejdes af Aalborg
Kommune.
Version 1.2.
Publiceret d. 29. april, 2017. (inkl. rettelse s. 13).
© Center for Psykisk Sundhedsfremme 2017
www.cfps.dk
www.åbenogrolig.dk
Effektevaluering
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0003.png
Indhold
Resume ....................................................................................................................................... 4
Indledning ................................................................................................................................... 5
Hovedaktiviteter i efteråret 2016 ........................................................................................................ 5
Åben og Rolig .............................................................................................................................. 5
Rapportens formål ...................................................................................................................... 6
Effektundersøgelsen ................................................................................................................... 6
.
Procedurer for inklusion ...................................................................................................................... 6
Inklusionskriterier ................................................................................................................................... 6
Informeret samtykke ............................................................................................................................... 6
Økonomi og vederlag .............................................................................................................................. 6
Anvendte spørgeskemaer .................................................................................................................... 6
Analytiske procedurer
.................................................................................................................. 8
Programmets anvendelighed i brede borgergrupper ............................................................................. 8
Beskrivelse af deltagerne ..................................................................................................................... 9
Årsager til Stress ..................................................................................................................................... 9
.
Psykiatrisk Sygdom .................................................................................................................................. 9
Uddannelse ............................................................................................................................................. 9
Meditationserfaring ................................................................................................................................ 9
Primære analyser: Forandringer fra før til efter i stress og stress-symptomer .................................... 11
Programmets anvendelighed i brede borgergrupper ........................................................................... 13
Tilfredshedsevaluering v. Sygedagpengehuset ..................................................................................... 13
Diskussion ................................................................................................................................. 14
Begrænsninger ved evalueringen ....................................................................................................... 15
Konklusion ................................................................................................................................ 16
Referencer ................................................................................................................................ 17
Effektevaluering
Side 3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0004.png
Resume
Evalueringsrapportens formål var at evaluere effekterne af stressforløbet
Åben
og Rolig
som det udrulledes i Aalborg Kommunes Center for
Mental Sundhed. Effekterne evalueres via skemaer som måler hhv.
stress, depressionssymptomer, søvnforstyrrelser, samt mental
sundhed.
En bredere og mere dybdegående evaluering af udrulningen af
Åben
og
Rolig i året 2016 i Aalborg Kommune ses i den fulde evalueringsrapport
fra Aalborg Kommune. Heri beskrives eksempelvis procedurer for
henvisning, brugen af kurset og tilfredsheden med kurset. Aalborg
Kommunes Sygedagpengehus har også udført også en kvalitativ
undersøgelse med interviews af borgere samt psykologer, som
beskrives i den fulde rapport.
Resultaterne er konsistent positive, med signifikant og stor effekt på det
primære effektmål, selvopfattet stress, samt på sekundære effektmål
(symptomer på depression, søvnforstyrrelser, samt mental sundhed).
Resultaterne replicerer effekterne som observeredes i pilotåret 2015 i
Aalborg Kommune (Center for Psykisk Sundhedsfremme og Aalborg
Kommune, 2016) samt i evalueringsrapport fra Københavns Kommune
(Københavns Kommune, 2016) samt i Rigshospitalets randomiserede
undersøgelse af metoden (Jensen m.fl., 2015).
Endelig viser resultaterne, at alder, køn, uddannelse, forekomst af
lettere psykiatriske lidelser samt andre baggrundsvariable ikke var
relateret til eller kunne forudsige effekterne for borgerne. Derimod var
indledende grader af stress en væsentlig faktor for effekterne, således
at de borgere, som viste størst stressgrad initialt, også viste de største
forbedringer.
Åben
og Rolig-forløbet var derfor effektivt, bredt socioøkonomisk
anvendeligt, og særligt effektivt for de hårdest belastede, som
intenderet.
Konklusionen på rapporten er, at
Åben
og Rolig-forløbet fortsat viser
bemærkelsesværdigt store effekter og derfor fortsat kan anbefales.
Effektevaluering
Side 4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0005.png
Indledning
Aalborg Kommune etablerede i 2015 Center For Stressforebyggelse, ledet af Sundhedsstrategisk
Team (Torben Krogh Kjeldgaard samt Bettina Bisp Jensen). Centeret indgik samarbejde med
Center for Psykisk Sundhedsfremme (CFPS) om implementeringen af kursusforløbet
Åben
og
Rolig
udviklet specifikt med henblik på implementering i den offentlige sundhedssektor som et
evidensbaseret tilbud til stressreduktion, psykisk sundhedsfremme samt øget stressrobusthed
(Jensen et al., 2015). Center for Stressforebyggelse blev i 2016 omlagt til Center for Mental
Sundhed v. centerleder Bettina Bisp Jensen. Præ-pilotfasen blev defineret som efteråret 2015
samt foråret 2016 i kontrakten mellem CFPS og Aalborg Kommune. Projektet indgik i den
egentlige driftsfase i Aalborg fra august 2016. Rapporten her er dermed ikke baseret på et
tilfældigt nedslag i data, men er foruddefineret og planlagt evaluering af den første udrulningsfase
i Aalborg Kommune.
Hovedaktiviteter i efteråret 2016
Udrulningsfase 1, efteråret 2016, rummede følgende hovedaktiviteter i samarbejdet:
1. Uddannelse af en ekstra psykolog fra Aalborg Kommune i kurset
Åben
og Rolig.
2. Udrulningen af borgerhold til voksne.
3. Udvikling og pilot-testning af
Åben
og Rolig for Unge.
Pilot-evaluering heraf er udgivet
(Jensen, 2017). Evaluering af unge-programmet udgives i løbet af foråret 2017.
4. Effektundersøgelsen af
Åben
og Rolig til voksne (beskrevet i nærværende rapport).
5. Videre samarbejde om kompetenceudvikling af instruktører, revision af instruktørmanualer
samt forskningsbaseret udvikling af stressprogrammet, herunder kvalitative studier i
samarbejde med Aalborg Universitet (Lektor Hanne Dauer Keller) samt forskning i årsager
til frafald fra programmet i samarbejde med Københavns Universitet (prof. Peter Elsass).
Åben
og Rolig
Åben
og Rolig Standard (Å&R) er et 9-ugers videnskabeligt udviklet stressforløb baseret på den
biopsykosociale sundhedsmodel og sammensatte metoder (meditation, kognitive øvelser,
psykoedukation, samt kropslige øvelser og sociale samtaleøvelser).
Å&R
er specifikt udviklet til en
bred offentlig implementering i et samarbejde mellem Christian Gaden Jensen v. Rigshospitalet
og eksperter i meditationsbaseret sundhedsfremme og stressbehandling v. Harvard Universitet.
En randomiseret kontrolleret trial viste positive effekter på stress, depression, livskvalitet,
søvnkvalitet, psykisk sundhed, stress-fysiologi samt opmærksomhed (Jensen et al., 2015).
Å&R
adskiller sig fra en række meditationsbaserede kurser på grund af den specifikke hensigt om
at udvikle et kursusparadigme til offentlig implementering for en bred socioøkonomisk gruppe.
Kurset har en enkel, videnskabelig opbygning og indeholder ingen fremmedord eller religiøs-
mytologiske modeller. Gentagelser, enkelthed, ligeværd og metodisk konsistens er didaktiske
principper.
Å&R
kursusparadigmet udvikles i fire versioner og udrulles af 39 certificerede
psykologer i samarbejde med tre kommuner (Aalborg, København, og Rebild Kommune via et
samarbejde med Aalborg Kommune) til i alt ca. 1300 voksne samt 120 unge med stress hvert år.
Seks danske universitetsbaserede forskningsenheder v. Københavns Universitet,
Århus
Universitet, DPU samt Aalborg Universitet undersøger aspekter af implementeringen af
Å&R.
Se
mere om
Åben
og Rolig-programmet på
www.cfps.dk
samt
www.åbenogrolig.dk.
Effektevaluering
Side 5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Rapportens formål
Nærværende rapport fokuserer på punkt 4 ovenfor, dvs. undersøgelsen af effekterne af forløbene
for borgere fra Aalborg Kommune. Beskrivelser af henvisningsprocedurer, kvalitative resultater
mv. kan som nævnt ses i den fulde rapport udgivet af Aalborg Kommune.
Effektundersøgelsen
Evalueringen rummer udrulningen af
Åben
og Rolig-hold udrullet i Center for Mental Sundhed i
efteråret 2016 af
Åben
og Rolig-certificerede psykologer. Her beskrives kort inklusionskriterier,
samtykke, effektmål, analytiske procedurer samt deltagerne, og naturligvis resultaterne.
Procedurer for inklusion
Inklusionskriterier
Følgende inklusionskriterier visiteredes i et screeningsskema samt til en 1-times personlig
visitationssamtale ifølge en standardiseret manual. Hovedkriterierne for inklusion var:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
Minimum 18 år gammel.
Evnen til at tale, forstå og læse dansk uden væsentlige problemer.
En kvalitativ oplevelse af stressbelastning i minimum én måned
Stressgrad målt som en score på
Perceived Stress Scale
på > 16.
Praktisk mulighed og motivation for at deltage.
Lyst til at undersøge meditation.
Bosiddende i Aalborg Kommune.
Informeret samtykke
Alle borgere inkluderet i rapporten afgav informeret samtykke til at medvirke i forløbet samt til at
deres data er anvendt i evalueringen.
Økonomi og vederlag
Borgerne aflønnedes ikke økonomisk og kompenseredes heller ikke på anden måde for deres
deltagelse, hvilket blev tydeliggjort i rekrutteringsprocesserne. Deltagelsen var altså frivillig.
Anvendte spørgeskemaer
Alle skemaer udfyldtes online i en sikkerhedskrypteret portal (systemet
Enalyzer
anvendtes). De
fem spørgeskemaer er beskrevet herunder og målte følgende:
1)
2)
3)
4)
5)
Selvopfattet stress (Cohen’s Perceived Stress Scale, PSS)
Symptomer på depression (Major Depression Inventory, MDI)
Søvnforstyrrelser (Pittsburgh Sleep Quality Index, PSQI)
Mental Sundhed (SF-12 – Mental Component Summary, SF-12-MCS)
Fysisk Sundhed (SF-12 – Physical Component Summary, SF-12-PCS)
Effektevaluering
Side 6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0007.png
Screeningsskemaet
Et screeningsskema udfyldtes inden visitationssamtalen med
Åben
og Rolig-psykologerne ved
Aalborg Kommune. Dette skema rummede spørgsmål til demografi, socioøkonomi, livsstil,
sygdomshistorie (psykisk og fysisk), motivation for at deltage, stressoplevelse, symptomer på
depression mv. Ligeledes anvendtes f.eks. Alcohol Use Disorders Identification Test (AUDIT) til at
identificere problematisk forbrug af alkohol. En score >20 var eksklusionskriterium i screeningen.
Cohen’s Perceived Stress Scale
Perceived Stress Scale (PSS; Cohen & Williamson, 1988) måler selvopfattet stress med 10 items
der rates på en 0-4 Likert skala. PSS er velvalideret og befolkningsnormer haves (Nielsen et al.,
2008; Olsen et al., 2004; Stigsdotter et al., 2010). Selvrapporteret stress er relateret til en række
sundhedsproblemer og var hovedmål ligesom i Rigshospitalets randomiserede trial om
Å&R
(Jensen et al., 2015). PSS anvendtes i en konsensus-version (Eskildsen et al., 2015). Målet for
PSS-evalueringen var derfor at vurdere, om borgerne faldt i stressgrad samt om de faldt til en
PSS-score på under 17, hvilket svarede til en score lavere end den 5. kvintil i Danmark
(Stigsdotter et al., 2010).
Major Depression Inventory
Major Depression Inventory (MDI; Bech et al., 2001; Olsen et al., 2003) er udviklet i samarbejde
med WHO som mål for depressionsgrad og ICD-10-diagnosesystemets depressionsdiagnose.
Den danske udgave er valideret (Olsen et al., 2003). MDI anvendtes til screening for alvorlig
depression og som baseline depressions-mål. Depressionssymptomer er stærkt relateret til stress
og langvarig stress betragtes som en væsentlig risikofaktor for depression. MDI-scores ansås for
vigtige indikatorer for, om borgerne var i risiko for depression. MDI-scores >20 indikerer let
depression, scores >24 moderat depression og MDI-scores >29 anses for indikation for svær
depression.
Pittsburgh Sleep Quality Index
Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI, Byusse et al., 1989) måler via 19 spørgsmål aspekter af
søvnforstyrrelser i den sidste måned. PSQI-Global anvendes til at vurdere den overordnede grad
af søvnforstyrrelser og var effektmålet her. PSQI-Global scores > 5 anvendes traditionelt som
markør for nedsat søvnkvalitet. Nye studier viser samtidigt, at normalscores (gennemsnitscores
+/- én standardafvigelse) i forskellige befolkningsgrupper på PSQI Global er ca. 6-7 (N=3144;
Tomfohr et al., 2013). Danske studier har også vist PSQI-Global gennemsnitscores på > 7 i større
søvnforstyrrede patientgrupper, såsom gigtpatienter (Løppenthin et al., 2015) og kræftpatienter
(Colagiuri et al., 2011). Vi betragtede da to kriterier: Andelen af deltagere med scores
≤
5, samt
andelen af deltagere med scores indenfor befolkningsnormalscores 6-7 (Tomfohr et al., 2013).
Short Form Health Survey-12
Short-Form Health Survey (SF) findes i flere versioner (Ware et al., 1993). SF-12 er et bredt
anvendt spørgeskema med 12 spørgsmål om fysisk og psykisk sundhed.
Åben
og Rolig har vist
positive effekter på SF-36 (Jensen et al., 2015). SF-36 og SF-12 er velvaliderede (Bjørner et al.,
1997).
Skemaernes interne konsistens
Dataenes interne konsistens testedes med Cronbach’s
alpha,
a
. Alle skemaer viste
tilfredsstillende intern konsistens ved alle udfyldninger (screening, baseline, samt post-treatment;
PSS:
a
= 0.82-0.89; MDI:
a
= 0.84-0.86; PSQI:
a
= 0.67-0.74). Dette indikerer, at borgerne forstod
samt udfyldte hvert skema på internt sammenhængende måder i forhold til de enkelte spørgsmål.
Effektevaluering
Side 7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Analytiske procedurer
Dataanalysen undersøgte initialt distributioner og potentielle outliers med samme procedurer som
i evalueringen af pilotfasen i Aalborg (se Center for Psykisk Sundhedsfremme og Aalborg
Kommune, 2016). Eksklusion af potentielle outliers (>3 SD fra group mean) påvirkede ikke
resultaterne væsentligt. Ingen data points er således ekskluderet fra nærværende analyser.
Forandringer på effektmål undersøgtes i parrede
t-tests
eller (for skewed data) Wilcoxon Signed
Rank tests. Der anvendtes Bonferroni-Holm korrektion til at justere for mulitple tests (fem tests, jf.
fem outcomes). Effektstørrelser fra før til efter udtrykkes med Cohen’s
d
justeret for korrelationer
mellem baseline- og post-treatment scores, jf. formel 8 i Morris & DeShong (2002). Denne strategi
giver en anelse formindskede effektstørrelser, såfremt pre-post korrelationerne er < 0.5, hvilket
var tilfældet her, men det har kun
formindsket
resultaterne i minimal grad, da korrelationerne
(range
r
pre-post
=0.42-0.52) var tæt på
r=0.5.
Ujusterede pre-post effektstørrelser (Cohen’s
d)
ville
altså have været en anelse højere.
Programmets anvendelighed i brede borgergrupper
Et yderligere vigtigt formål for evalueringen var at genundersøge, om programmet syntes
anvendeligt i brede borgergrupper, som programmet er designet til. Vi undersøgte de følgende
faktorer som potentielle prædiktorer for forandringsgrader på det primære outcome (PSS) samt
for forandring på depressionssymptomer (MDI), da forebyggelse af stress-relateret depression er
væsentligt for
Å&R-programmet
og for det forebyggende tiltag på Center for Mental Sundhed:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Alder
Køn
Uddannelse
Modersmål (dansk versus andet)
Indledende stressgrad (PSS baseline scores)
Indledende grad af depressionssymptomer (MDI baseline scores)
Alkoholforbrug (alkoholgenstande pr. uge samt AUDIT-score)
Psykiatrisk historie (nuværende eller tidligere diagnose versus ingen diagnose)
Fysisk helbred (længevarende fysisk sygdom versus ingen længerevarende fysisk sygdom)
Forudgående meditationserfaring (regelmæssig erfaring [mediteret/dyrket yoga >1 gang
per uge i >1 måned] versus ingen forudgående meditations- eller yoga erfaring; antal
timers meditation eller yoga inden for det sidste år; samt antal timers meditation i livet)
Analysestrategien var her først at udføre ujusterede korrelationstests for at identificere potentielt
relevante variable, hvilket defineredes som variable, der var relateret til (p<.05) forandringsscores
(post-treatment – baseline-scores) på de undersøgte outcomes (change scores). Dernæst udfør-
tes multiple lineære regressionsmodeller med alle relevante variable. Disse blev inkluderet
samtidigt for at undersøge, om nogle potentielle prædiktorer forudsagde signifikant varians efter
statistisk kontrol for de andre faktorer. Analyserne af anvendelighed er også relevante for
visitationsprocedurer, hvor det er væsentligt at udvikle evidensbaserede forståelser for, hvilke
faktorer der henholdsvis støtter samt er kontraindikerende for den typiske nytteværdi af
kursusdeltagelsen. Der mangler viden om kontraindikerende faktorer for deltagelse i
meditationsbaserede programmer (Dobkin et al., 2012).
Effektevaluering
Side 8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0009.png
Beskrivelse af deltagerne
Tabel 1 beskriver basale demografiske og livsstilsmæssige karakteristika ved borgerne baseret på
screeningsskemaet. Tabel 2 viser deltagernes scores på effektmålene før og efter deltagelsen.
Som det ses af Tabel 2 var der tale om et sample med en relativt høj initial stressgrad (PSS
gennemsnit = 22.49).
Årsager
til Stress
Borgernes baggrunde og årsager til stress var meget forskellige. Gruppen rummede skolelærere
og pædagoger, forskere og ingeniører, direktører og konsulenter, landmænd, kunstnere og
pensionister.
Årsagerne
til stress var både arbejdsrelaterede, sygdomsrelaterede, familiært
forårsaget stress og andre årsager, f.eks. mere enkeltstående begivenheder. Det er netop den
gruppesammensætning med forskelligartede stressproblematikker,
Åben
og Rolig er udviklet til.
Psykiatrisk Sygdom
En større del (38.9%) af borgerne rapporterede enten nuværende eller tidligere at have modtaget
en diagnose for en psykiatrisk sygdom. Dette viser også, at der er tale om en sårbar
borgergruppe. Af tidligere eller nuværende diagnoser udgjorde angst, stress eller depression langt
den største andel (92.4%), mens PTSD eller andre diagnoser udgjorde de resterende (se Tabel 1).
Uddannelse
Det ses også, at borgergruppen var bred mht. uddannelsesniveau, hvor 37.3% havde en kort
uddannelse, 46.0% en mellemlang og 14.0% en længerevarende videregående uddannelse.
Meditationserfaring
Af de inkluderede borgere havde 32.3% (98/303 borgere) mediteret eller dyrket yoga tidligere (>1
gang / uge i >1 måned) Af disse havde 14 (4.6%) personer mediteret eller dyrket yoga >100
gange; 10 personer 50-80 gange; samt 74 personer 1-42 gange i alt i løbet af det seneste år. Der
var altså en relativt lav grad af regelmæssig meditationserfaring igennem længere tid (se Tabel i
Supplerende Materiale).
Der var efter korrektion for multiple tests ingen signifikante sammenhænge mellem forudgående
meditationserfaring og screeningsscores på PSS (r=.07) eller MDI (r=.09; dog p=.03 ujusteret;
indikerende en tendens til højere MDI-scores i personer uden forudgående regelmæssig
meditationserfaring), baseline fysisk sundhed mål ved SF-12 PCS (r=-.003), baseline psykisk
sundhed målt ved SF-12-MCS (r=.05), baseline samlet selvvurderet helbred på et spørgsmål
herom på SF-12 (r=-.07), søvnkvalitet på PSQI Global (r=-.03), alkoholforbrug målt ved antal
genstande per uge i de seneste tre måneder (r=01) eller ved AUDIT-score (r=-.02), regelmæssig
brug af medicin (r=.05), længerevarende fysiske sygdomme (r=.10, dog ujusteret p=.020;
indikerende flere fysiske sygdomme blandt personer uden regelmæssige forudgående
meditationserfaring). Ser man på antallet af gange, borgere tidligere har mediteret var der ingen
tendenser til, at flere antal forudgående meditationer var forbundet med nogle af ovenstående
mål, heller ikke forekomst af fysisk sygdom (r=.05, p<.4) eller MDI (r=.003, p>.9). Disse analyser
indikerer, at borgere, som henvendte sig til stressforløbet og som havde regelmæssige
forudgående meditationserfaring ikke adskilte sig fra andre borgere ved screening eller baseline.
Åben
og Rolig er netop udviklet til borgergrupper, hvor det må forventes, at størstedelen ikke har
prøvet at meditere. Samtidig er det et kriterium, som undersøges i visitationsprocessen, at
borgeren udtrykker en klar interesse for at arbejde med meditation.
Effektevaluering
Side 9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0010.png
Tabel 1.
Baseline-karakteristika for borgerne ved
Å&R-program,
Aalborg - 2016
Alle (N=305)
a
Demografi
Alder (N=303; range 23-66 år)
Højeste gennemførte uddannelse (N=150)
Ingen uddannelse
- Ingen skolegang
- Grundskole
Kvinder (N=253)
M
45.32
n
0
0
0
Mænd (N=50)
M
47.56
n
1
0
1
M
45.69
n
1
0
1
SD
10.30
%
0.7
0.0
0.7
SD
10.28
%
0.0
0.0
0.0
SD
10.29
%
4.2
0.0
4.2
Ungdoms-/ kort videregående udd., < 3 år
- Almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse
- Erhvervsuddannelse
c
b
56
2
28
26
37.3
1.3
18.7
17.3
47
2
22
23
37.3
1.6
%
17.5
18.3
9
0
6
3
37.5
0.0
%
25.0
12.5
- Kort videregående uddannelse (< 3 år)
Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år
Lang videregående uddannelse > 4 år
Anden uddannelse
Henvisning og arbejdsstatus
Henvisningsvej (N=149)
Sygedagpengehuset
Egen læge
Arbejdsmedicinsk Klinik
Sundhedscenter
Jobcenter
Arbejdsstatus (N=303)
I arbejde ved screening
Ikke i arbejde ved screening
Helbred og livsstil
Alkoholgenstande/uge
d
(N=303; range 0-30)
AUDIT-score (N=153; range 0-15)
Længerevarende fysisk sygdom (N=303)
Ja, længerevarende fysisk sygdom
Nej, længerevarende fysisk sygdom
Psykiatrisk diagnosticeret lidelse (N=303)
Ja, tidl. eller nuværende diagnose
e
Nej, ingen psykiatrisk diagnose
69
21
3
46.0
14.0
2.0
59
17
3
46.8
13.5
2.4
10
4
0
41.7
16.7
0.0
n
47
91
8
3
0
n
179
124
M
3.14
3.85
n
53
250
n
118
185
%
31.5
61.1
5.4
2.0
0.0
%
59.1
40.9
SD
4.61
2.94
%
17.5
82.5
%
38.9
61.1
n
43
75
6
1
0
n
144
109
M
2.75
3.73
n
49
204
n
101
152
%
34.4
60.0
4.8
0.8
0.0
%
56.9
43.1
SD
3.78
2.97
%
19.4
80.6
%
39.9
60.1
n
4
16
2
2
0
n
35
15
M
5.06
4.42
n
4
46
n
17
33
%
16.7
66.7
8.3
8.3
0.0
%
70.0
30.0
SD
7.27
2.73
%
8.0
92.0
%
34.0
66.0
Noter.
a
Totalt N er lig med antal inkluderede. Screeningsdata blev ikke opnået for et mindre antal inkluderede
borgere (N=2), og disse fremgår derfor ikke i ovenstående tabel.
b
Almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse udgør
STX, HF, HHX, HTX.
c
Erhvervsuddannelse udgør lærlinge, EFG eller HG-uddannelse.
d
Alkoholgenstande/uge i
gennemsnit over de sidste tre måneder.
e
Tidl. eller nuværende diagnose udgør stress, angst eller depression
(92.4%), PTSD (4.2%) eller andre psykiatriske diagnoser (3.4%, jf. ADHD (N=1), borderline personlighedsforstyrrelse
(N=2) eller diagnose rapporteret som ikke-konkret (N=2)).
Effektevaluering
Side 10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0011.png
Primære analyser: Forandringer fra før til efter i stress og stress-symptomer
Deltagerne i
Åben
og Rolig viste signifikante forbedringer på alle anvendte effektmål (Tabel 2).
Forandringernes effektstørrelser var store for stress, depression, samt mental sundhed,
d=0.87—
1.11. Det støtter, at deltagerne i kurset oplevede væsentlige sænkninger af deres daglige
stressniveau (PSS-scoren), symptomer på depression (MDI-scoren) og af deres psykiske sundhed
(SF-12-MCS-scoren). Borgerne rapporterede også højsignifikante og medium-store reduktioner af
søvnforstyrrelser (PSQI-scoren),
d=
-0.61. Deltagerne oplevede endelig en signifikant, men
statistisk set mindre forbedring af fysiske sundhed (SF-12-PCS-scoren),
d=.030.
Samlet set
støtter disse resultater altså, at deltagerne oplevede væsentlige og konsistente forbedringer på de
områder, som kurset fokuserer på (kurset fokuserer ikke på fysisk sundhed).
På det primære effektmål, stressskalaen PSS, startede deltagerne på en score på 22.49, langt
over landsgennemsnittet på PSS, som er en score på 11.0 (Stigsdotter et al., 2010). Dette er
konsistent med pilotfasen i Aalborg, og viser igen, at deltagerne i Aalborg oplevede højere grader
af stress end 90% af befolkningen inden forløbet gik i gang. Efter forløbet viste deltagerne en
score på 15.52, igen næsten identisk med resultaterne fra pilotfasen (gennemsnittet var her 15.31)
dvs. 4.52 point over landsgennemsnittet. Denne score betragtes normalt som en uproblematisk
grad af stress og ligger også under inklusionskriteriet (en PSS-score på minimum 17) på Center
for Mental Sundhed i Aalborg Kommune. Scoren ligger også statistisk inden for 1
standardafvigelse (SD; 1 SD = 5.93 point) fra gennemsnittet i Danmark. Det procentuelle fald fra
målingen før kurset til målingen efter kurset var på 31.0% ([22.49-15.52] /22.49*100=31.0%).
Anvendes PSS fra screeningsskemaet som udgangspunkt er faldet 41.0% ([24.74-15.52] /
22.49*100).
Der er ikke konsensus om, hvad et væsentligt fald på PSS udgør i sundhedsfremme, men et fald
på mere end 28% blev for nyligt foreslået som et kriterium for en klinisk væsentlig forandring i
stresspatienter (Eskildsen et al., 2015). Normalt forventes
mindre
fald i sundhedsfremme end i
klinisk behandling (på grund af det højere baseline-stressniveau i kliniske behandlinger), så et
relativt fald på 31% må anses for en væsentlig stressreduktion. Dette fald er også enslydende
med det opnåede fald i pilotfasen i Aalborg, hvor
Åben
og Rolig-holdene kørtes af CFPS-
psykologer. Her var PSS-faldet på 29.5% (Center for Psykisk Sundhedsfremme og Aalborg
Kommune, 2016).
På målet for depressionssymptomer, MDI, sås et fald på 41% (fra 19.8 til 11.62), på PSQI et fald
på 24% (fra 8.57 til 6.51) og på SF-12-MCS en stigning på 25,8% (fra 34.14 til 42.95). Dette er
væsentlige forbedringer inden for sundhedsfremme, hvor man forventer mindre effektstørrelser
end i kliniske interventioner. Effekterne på PSQI og SF-12-målene er dog mindre end i pilotfasen.
Dette kan skyldes mange faktorer, herunder almindelig variation, som diskuteret til sidst.
Tabel 2.
Forandringer på effektmål
Effektmål
PSS
MDI
PSQI
SF12 MCS
SF12-PCS
Screening (T0)
M
SD
24.74
23.30
-
-
-
4.85
7.91
-
-
-
Baseline (T1)
M
SD
22.49
a
19.80
8.57
34.14
47.60
a
Post-treatment (T2)
M
SD
t
T1adj-T2
a
df
125
125
69
99
99
p
two-tailed
0.000
0.000
0.000
0.000
0.004
d
-1.11
-1.09
-0.61
0.87
0.30
5.87
a
8.27
3.61
9.81
10.03
15.52
11.62
6.51
42.95
50.37
6.15
7.26
3.32
9.53
7.99
12.43
12.14
5.06
-8.67
-2.99
Noter.
PSS: N
T0
=303; N
T1
=126 (N
T1total
=192); N
T2
=126. MDI: N
T0
=303; N
T1
=126 (N
T1total
=192); N
T2
=126. PSQI:
N
T1
=70 (N
T1total
=151); N
T2
=70 (N
T2total
=112). SF12 PCS: N
T1
=100 (N
T1total
=188); N
T2
=100 (N
T2total
=125). SF12
MCS: N
T1
=100 (N
T1total
=188); N
T2
=100 (N
T2total
=125).
a
Grundet begrænset dataindsamling ved T1 for PSS
og MDI er gennemsnit og standardafvigelse ved T1 medtaget fra T0, når T1 ikke er indsamlet.
b
p-værdier
er two-tailed og Bonferroni-Holm-korrigerede for multiple tests (N
tests
=5)
Effektevaluering
Side 11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0012.png
Sammenligning med tidligere fund
Panel 1 illustrerer, at effekterne af
Åben
og Rolig er sammenlignelige med tidligere studier.
(a)
Cohen's Perceived Stress Scale
30
25
20
15
10
Selvopfattet Stress
(b)
Major Depression Inventory
40
Symptomer på Depression
30
20
10
Baseline
Post-test
Baseline
Post-test
Testtidspunkt
Aalborg Kommune 2015
Rigshospitalet RCT
Københavns Kommune 2015
Aalborg Kommune 2016
Testtidspunkt
Københavns Kommune 2015
Aalborg Kommune 2015
Rigshospitalet RCT
Aalborg Kommune 2016
(c)
Pittsburg Sleep Quality Index
14
12
10
8
6
4
2
0
(d)
Søvnforstyrrelser
Short-Form Health Survey Score
80
60
40
20
0
Baseline
Post-test
Mental og Fysisk Sundhed
Baseline
Post-test
Testtidspunkt
Københavns Kommune 2015
Aalborg Kommune 2015
Rigshospitalet RCT
Aalborg Kommune 2016
Testtidspunkt
Aalborg Kommune Mental Sundhed 2015
Aalborg Kommune Fysisk Sundhed 2015
Rigshospitalet RCT Mental Sundhed 2015
Aalborg Kommune Mental Sundhed 2016
Aalborg Kommune Fysisk Sundhed 2016
Panel 1.
Effekter i Københavns Kommune, Aalborg Kommune samt v. Rigshospitalets randomiserede
kontrollerede trial (RCT; Jensen et al., 2015). De kommunale borgergrupper viser højere grader af
(a)
stress,
(b)
depressionssymptomer og
(c)
søvnforstyrrelser end i RCT’en. Effekterne er for alle effektmål ligeså store som på
Rigshospitalet, hvor der heller ikke sås en initialt stor effekt på mental sundhed. De ensartede fund på alle
effektmål støtter, at den standardiserede metode virker ens i en række forskellige undersøgte
udrulningskontekster. Error bars markerer 95% konfidensintervallet af gennemsnittet (95% konfidensintervallet er
større i Aalborg Kommune 2015, da data her kun reflekterer to
Åben
og Rolig-pilothold). KK-data afspejler 19 hold.
SF-12 data er ikke afbilledet for København, da SF-12-data ikke kunne opgøres af rent tekniske årsager i
Københavns første rapport.
Effektevaluering
Side 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0013.png
Programmets anvendelighed i brede borgergrupper
De indledende marginale (zero-point) ujusterede korrelationsanalyser med ovenstående liste af
undersøgte variable (se Analytiske procedurer) viste, at hverken alder, køn eller uddannelse var
relateret til forandringsgrader på PSS eller MDI (N=102, alle r-værdier <.12, alle p-værdier >.23).
PSS-screeningsscores var derimod var signifikant relateret til forandringsgraden på PSS (r=-.29,
p<.01) samt på MDI (r=-.27, p<.01), hvor korrelationerne indikerede, at højere grader af stress på
screeningsskemaet for borgerne var forbundet med større grader af stressreduktioner samt større
fald i depressionssymptomer. Ligeledes var alvorligere depressionssymptomer i screeningen
forbundet med større fald i stress-scores (r=-.23, p=.020) samt i depressionssymptom-scores (r=-
.28, p<.01). At have en nuværende eller forudgående psykiatrisk diagnose var ligeledes forbundet
med at rapportere et større fald på PSS (r=-.30, p<.01), men ikke til forandringer på MDI (r=.15,
p=.13). Variablene vedrørende forudgående meditationserfaring tenderede ikke til at være
forbundet med forandringer på PSS eller MDI (alle p-værdier >.37). Forekomst af længerevarende
fysiske sygdomme samt alkoholvariable var heller ikke forbundet til effekterne, p-værdier >.23.
De to endelige regressionsmodeller inkluderede således PSS- og MDI-screeningsscores
(henholdsvist) samt forekomst af psykiatriske diagnoser. Modellen for PSS-forandringsscores
viste, at indledende stressgrad forudsagde forandringer i stressgrad (beta=0.30, p=.022), ligesom
forekomst af nuværende eller tidligere psykiatrisk sygdom (beta=3.33, p=.012). Dette betyder, at
personer med 10 point højere PSS-scores i screeningen statistisk i denne model ville forudsiges
at falde 3 point mere end en på andre punkter sammenlignelig borger. Tilsvarende forudsiger
modellen, at en person med en nuværende eller tidligere psykiatrisk diagnose falder 3.33 point
mindre i PSS end en person uden nuværende eller forudgående psykiatrisk diagnose.
Eksplorative analyser af disse sammenhænge viste, at baseline PSS var en bedre prædiktor for
PSS-forandringerne (beta=0.70, p<.00001), hvilket kan have praktisk betydning, som diskuteret til
sidst. Eksplorative modeller af socioøkonomiske faktorer (alder, køn, uddannelse) bekræftede de
simple korrelationsanalyser, i det de socioøkonomiske faktorer ikke forudsagde nogen effekter.
MDI-regressionsmodellen viste, at MDI-screeningsscores tenderede til at forudsige effekten på
MDI, men ikke signifikant (p=.079) efter kontrol for tilstedeværelsen af psykiatrisk diagnose, som
derimod forudsagde MDI-forandringer (beta=3.62, p=.006). Personer med en nuværende eller
tidligere psykiatrisk diagnose forudsiges altså ifølge modellen at falde 3.62 point mere på MDI –
altså at udvise større symptombedring – end personer uden psykiatrisk diagnose. En eksplorativ
analyse, som fremfor MDI-screeningsscoren anvendte mean mellem screening og baseline MDI-
scoren (et mindre varieret mål pga. gennemsnitsudregningen på tværs af to MDI-målinger) viste
dog, at denne MDI-score forudsagde MDI-forandringen (beta=-0.173, p=.043), indikerende, at
højere initialer depressionssymptomer forudsagde en anelse større reduktioner på MDI.
Analyserne viser dermed, at PSS-scoren synes et vigtigere initialt mål end MDI-scoren.
Tilfredshedsevaluering v. Sygedagpengehuset
Aalborg Kommunes Sygedagpengehus har gennemført en tilfredshedsevaluering, som
beskrives i den fulde evalueringsrapport fra Aalborg Kommune. Den nævnes her for at
perspektivere fundene indtil da. Konklusionen på rapporten lyder:
Åben
og Rolig oplever en særdeles positiv respons, eftersom borgerne i flere tilfælde
tilkendegiver, at dette er første gang de bliver en del af et system eller forum, hvor de
befinder sig blandt mennesker, som deler og forstår deres stressrelaterede udfordringer.
Effektevaluering
Side 13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Diskussion
Center for Mental Sundhed har i 2016 udrullet forløbet
Åben
og Rolig til borgere med alvorligere
grader af langvarig stress, baseret på en succesfuld pilotudrulning i 2015 (Center for Psykisk
Sundhedsfremme og Aalborg Kommune, 2016).
Evalueringsrapporten for 2016 (den nærværende) viser, at
Å&R-forløbet
i Aalborg Kommune
fortsat resulterer i de ønskede signifikante effekter på alle effektmål, og hvor de statistiske
effektstørrelser, også på alle effektmål, fortsat tilsvarer den oprindelige randomiserede
undersøgelse v. Rigshospitalet. Dette er væsentligt, da større udrulninger indebærer en lang
række faktorer, som er svære at kontrollere, hvilket kan sænke effekterne i større
interventionsprojekter i sammenligning med mere kontrollerede eksperimenter. Det støtter
samlet set, at Aalborg Kommunes Center for Mental Sundhed forestår et succesfuldt og
efterlevelsesværdigt tilbud.
Mere konkret er effekten på det primære outcome, selvopfattet stressgrad målt v. PSS, fortsat
stor, med en gennemsnitlig reduktion af PSS-scores på 31% og en meget stor statistisk
effektstørrelse,
d
= 1.11. På samme måde var effekten på depressionssymptomer stor (41%
reduktion, d=1.09), ligesom effekten på mental sundhed (26% stigning, d=0.87). Effekten på
søvnforstyrrelser var medium-stor (24% reduktion, d=0.61). Fysisk sundhed er ikke i fokus på
kurset, og der sås forventeligt kun en lille, men dog signifikant effekt herpå (d= 0.30, p=.004).
Endelig var der en høj tilfredshed med kurset, som fremlagt i rapporten herom fra Aalborg
Kommunes Sygedagpengehus (henvendelse herom skal ske til Aalborg Kommune). De
kvantitative resultater fremlagt her støtter dermed uniformt, at
Åben
og Rolig-programmet fortsat
giver særdeles gode resultater i Aalborg Kommune.
Rapporten støtter også fortsat (se Københavns Kommune, 2016), at
Åben
og Rolig har en bred
socioøkonomisk effektivitet set i forhold til forskellige stressproblematikker og forudgående
strategier til at mestre ens livssituation. Der var ingen statistisk signifikant forskel i nyttevirkning
af forløbet alt efter køn, alder eller grad af forudgående akademisk eller erhvervsmæssig
uddannelse, og der var ingen tendenser i disse retninger. Dette støtter et bredt potentiale for
metoden, som netop nu udvikles i flere formater, såsom et
Åben
og Rolig-program tilrettet unge
med uddannelsesstress udviklet i samarbejde med Aalborg Kommunes Center for Mental
Sundhed (rapport herom udgives i foråret 2017).
En interessant eksplorativ observation var, at baseline-PSS var en bedre prædiktor for PSS-
effekter end screenings-PSS scores. Dette tyder på, at PSS målt umiddelbart forud for kurset i
højere grad forudsiger effekterne af kurset end tidligere målte PSS-scores (screeningen). I
praksis betyder dette måske, at psykologerne i højere grad kan anvende PSS til at danne
hypoteser om nytteværdien af kurset, når screeningen ligger tæt på holdstart. Det leder naturligt
videre til den anbefaling, at der ikke bør gå for lang tid fra, at en borger screenes, til
vedkommende tilbydes holdstart.
Dog er den væsentligste konklusion, at hvad end PSS anvendes som screenings- eller baseline-
scores, så er det de borgere, der scorer højt på PSS, som oplever de største forbedringer.
Opridset, så er det borgere med høj grad af stress, som rapporterer de største effekter.
Dette fund støtter også, at der ikke bør sættes en øvre grænse for PSS-scores i inklusionen. I
tillæg hertil viste regressionsanalyserne af PSS, at borgere (n=33) med nuværende eller tidligere
psykiatriske sygdomme oplevede større forbedringer (36.5% reduktion) på PSS end det samlede
sample (31%), samt ligeså stor reduktion af depressive symptomer (41.8%) som den samlede
gruppe (41%).
Disse analyser tyder samlet set på, at de borgere, som har størst behov (højere stressgrad,
højere symptomer på depression, nuværende eller tidligere psykiatrisk diagnose) – også er dem,
der oplever størst effekt (både på stressreduktion og symptomer på depression). Dette skal på
Effektevaluering
Side 14
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0015.png
ingen måde forstås sådan, at
Å&R-Standard
programmet uden videre kan anvendes til alvorlige
psykiatriske lidelser. Dog giver det en indikation på, at screeningen i
Å&R-udrulningen
i Aalborg
fungerer godt. Det ser ikke ud til, at det er nødvendigt at udelukke borgere, blot fordi de har en
tidligere eller nuværende diagnose (angst, depression og stress udgjorde 92% af diagnoserne
og PTSD udgjorde 4%). Tværtimod ser det netop ud til, at psykologernes grundige
visitationsproces ved Center for Mental Sundhed har resulteret i, at de borgere, der blev
inkluderet med psykiatriske diagnoser, også har profiteret væsentligt af forløbet. På samme
måde viste evalueringsrapporten for Københavns Kommune for året 2015 (Københavns
Kommune, 2016; Center for Psykisk Sundhedsfremme, 2016), at effekterne af
Å&R
heller ikke for
de københavnske borgere var relateret til forekomsten af psykiatrisk sygdom (her var
subsamplet med nuværende eller tidligere psykiatrisk sygdom på n=64 borgere), hverken for
effekter på PSS (r=.04, p>.7) eller MDI (r=-.07, p=.58). Dette tyder alt i alt på, at borgere med en
mindre alvorlig eller funktionsnedsættende psykiatrisk sygdom (inden for angst, depression og
tilpasningsreaktioner) ikke nødvendigvis bør udelukkes fra forebyggende tiltag.
Begrænsninger ved evalueringen
De væsentligste begrænsninger ved nærværende rapport vedrører:
1.
En stor mængde borgere fik ikke udfyldt effektmål før og/eller efter forløbene.
Dette er ikke unormalt i undersøgelser i den offentlige sundhedssektor, hvor der
arbejdes med meget brede borgergrupper og mange niveauer i implementeringen,
men det svækker sikkerheden af fortolkningerne. Datatabet her har været omkring
50%.
2.
En anden begrænsning er naturligvis, at der ikke indgik en kontrolgruppe.
Således er det principielt muligt, at de positive forandringer er opstået af andre
faktorer (tilfældigheder, andre hændelser, spontan bedring) end
Åben
og Rolig
forløbet. Imidlertid var det kliniske indtryk, som også støttedes af nye
interviewundersøgelser af Sygedagpengehuset i Aalborg Kommune, at borgerne klart
oplevede, at forløbet var årsagen til deres bedring (jf. den fulde evalueringsrapport
fra Aalborg Kommune).
3.
Det er også en begrænsning, at rapporten ikke er udført af
uafhængige forskere og ikke har været igennem peer-review. Den primære afsender
af rapporten står naturligvis fuldt ud inde for analyserne, og data kan udleveres af
Aalborg Kommune til efterprøvning. Derudover er der nu, efter de første års udrulning
af
Åben
og Rolig, tilstrækkeligt data til, at der er blevet sammensat en bred
forskergruppe, som vil publicere i peer-reviewede tidsskrifter på baggrund af de
foreliggende rapporter. Derved vil data og analyser mv. igen blive underkastet
uvildige forskeres perspektiver.
4.
Endelig er en begrænsning at finde i manglen på
langtids-follow-up. Her udføres nu flere projekter; dels udfører Aalborg Kommune
selvstændigt langtids-follow-up (3-6 mdr.) med skemadata; dels udfører Aalborg
Universitet (Lektor Hanne Dauer Keller) et 1-årigt kvalitativt studium af
langtidsvirkninger af deltagelse i
Åben
og Rolig i Aalborg.
Effektevaluering
Side 15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0016.png
Konklusion
Åben
og Rolig forløbet i Aalborg Kommune resulterer i signifikante
og væsentlige forbedringer af stress, depressionsgrad, søvnkvalitet,
samt mental sundhed, samt i mindre forbedringer af fysisk
sundhed.
Effekterne tilsvarer eller overgår fortsat effekterne i Rigshospitalets
randomiserede undersøgelse, og replicerer effekterne i Københavns
Kommunes Stressklinikker.
Åben
og Rolig-udrulningen i Aalborg Kommune kan derfor fortsat
anbefales ud fra de enslydende positive effekter, som nærværende
rapport har dokumenteret.
¨
Effektevaluering
Side 16
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0017.png
Referencer
Bech P, Rasmussen NA, Olsen LR, Noerholm V, Abildgaard W. The sensitivity and specificity of the Major
Depression Inventory using the present state examination as the index of diagnostic validity. J Affect
Disord. 2001;66:159–64.
Bjørner JB, Damsgaard MT, Watt T, Bech P, Rasmussen, Thunedborg K. Dansk manual til SF-36.
København: Lif; 1997.
Buysse DJ, Reynolds CF, Monk TH, Berman SR, Kupfer DJ. The Pittsburgh sleep quality index: a new
instrument for psychiatric practice and research. Psychiatry Res. 1989;28:193–213.

Center for Psykisk Sundhedsfremme (2016).
Evalueringsrapport 2015 – Pilotåret 2015 Etablering af
Stressforløbet Åben og Rolig i København Kommunes Forebyggelsescentre..
Center for Psykisk Sundhedsfremme og Aalborg Kommune (2016).
Evalueringsrapport 2015 – Pilotåret
2015 Etablering af Stressforløbet Åben og Rolig i Aalborg Kommunes Center for stressforebyggelse.
Carmody, J., & Baer, R. A. (2009). How long does a mindfulness‐based stress reduction program need to
be?
Journal of Clinical Psychology, 65(6),
627-638.
Cohen S, Williamson G. In: Spacapam S, Oskamp S, editors. Perceived stress in a probability sample of
the United States. CA: Sage. Newbury Park; 1988.


Dobkin, P. L., Irving, J. A., & Amar, S. (2012). For whom may participation in a mindfulness-based stress
reduction program be contraindicated?.
Mindfulness, 3(1),
44-50.
Jensen, CG. Åben og Rolig - Standardiseret Instruktørmanual [Open and Calm - Standardized Instructor's
Manual]. Copenhagen: Centre for Mental Health Promotion. 2015. (www.cfps.dk).


Jensen, C. G., Lansner, J., Petersen, A., Vangkilde S., Ringkøbing, S. P., Frokjaer, V., Adamsen, D.,
Knudsen, G. M., Denninger, J. W., Hasselbalch, S. G. Open and Calm – A randomized controlled trial
evaluating a novel meditation-based program for stress reduction and mental health promotion in
Denmark.
BMC Public Health, 15(1).
http://bmcpublichealth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12889-
015-2588-2
Københavns Kommune (2016).
Evalueringsrapport 2015 – Pilotåret 2015 Etablering af Stressforløbet
Åben og Rolig i Københavns Kommunes Forebyggelsescentre.
http://cfps.dk/wp- content/uploads/2016/04/Evalueringsrapport-KK-CFPS-1.april-2016.pdf
Stigsdotter UK, Ekholm O, Schipperijn J, Toftager M, Kamper-Jørgensen F,


Randrup TB. Health promoting
outdoor environments–associations between green space, and health, health-related quality of life and stress
based on a Danish national representative survey. Scand J Public Health. 2010;38:411–7.
Ware JE, Snow KK, Kosinski M, Gandek B. SF-36 Health Survey. Manual and
Interpretation Guide.
Boston, MA: The Health Institute, New England


Medical Center; 1993.
World Health Organization. Mental health: facing the challenges, building solutions: report from the WHO
European Ministerial Conference. Copenhagen: WHO; 2005. ISBN 92-890-1377-X.


Effektevaluering
Side 17
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0018.png
Center for
PSYKISK
SUNDHEDSFREMME
Evalueringsrapport
Supplerende materiale
2016
Kvantitative effektmålinger af
Åben
og Rolig
til stressramte borgere i Aalborg Kommunes
Center for Mental Sundhed
Supplerende materiale - version 1.2.
Effektevaluering
Side 1
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0019.png
Meditationserfaring
Af de inkluderede borgere havde 32.3% (98/303 borgere) mediteret eller dyrket yoga
tidligere (>1 gang / uge i >1 måned) Af disse havde 14 (4.6%) personer mediteret eller
dyrket yoga >100 gange; 10 personer 50-80 gange; samt 74 personer 1-42 gange i alt i
løbet af det seneste år. Der var altså en relativt lav grad af regelmæssig meditationserfaring
igennem længere tid.
Tabel.
Meditationserfaring blandt borgerne ved
Å&R-program,
Aalborg – 2016
Variable
Tidl. regelmæssig meditation/yoga
b
Ja
- Meditation/yoga >100 gange i løbet af seneste år
- Meditation/yoga 50-80 gange i løbet af seneste år
- Meditation/yoga 1-42 gange i løbet af seneste år
Alle (N=303)
a
n
98
14
10
74
250
M
%
32.3
4.6
3.3
24.4
67.7
SD
68.88
2059.6
Kvinder (N=253)
n
88
-
-
-
165
M
-
-
b
Mænd (N=50)
n
10
-
-
-
40
M
-
-
%
20.0
-
-
-
80.0
SD
-
-
%
34.8%
-
-
-
65.2%
SD
-
-
Nej
Antal t meditation/yoga (seneste år) (N=46)
c
Antal t meditation i hele livet (N=46)
d
a
35.07
560.9
Noter."
Totalt"N"er"lig"med"antal"inkluderede"med"opnået"screeningsdata." Regelmæssig"erfaring:"Ja"[medite=
ret/dyrket"yoga">1"gang"per"uge"i">1"måned]"versus"nej"[ingen"forudgående"meditations="eller"yoga"erfaring]."
c
d
Range:"1=450t." Range:"1=10000t."
Effektevaluering
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0020.png
Sammenligning blandt alle inkluderede borgere
Af alle henviste borgere (N=536) blev 305 borgere inkluderede til
Åben
og Rolig-forløb, 118
blev ekskluderede og fra i alt 113 fremgår ikke en status på, hvorvidt de blev inkluderede
eller ekskluderede. Denne rapport er baseret på de borgere, der med sikkerhed vides
inkluderede til
Åben
og Rolig-forløb.
Blandt alle de inkluderede borgere (N=305) blev data på effektmålene, PSS og MDI, opnået
ved follow-up for 41.3% (N=126; 126/305*100=41.3%) efter
Åben
og Rolig-forløbet. Data på
effektmålene ved follow-up blev ikke opnået for de resterende 58.7% af inkluderede borgere
(N=179; 179/305*100 =58.7%), som bestod af registrerede dropouts (n=18) og inkluderede
borgere fra hvilke follow-up data ikke blev opnået (n=161). Grundet denne store mængde af
ikke-opnået data ved follow-up, var det derfor relevant at undersøge, hvorvidt borgerene fra
hvilke data blev opnået versus ikke-opnået adskiller sig fra hinanden. Resultaterne viste
ingen signifikante forskelle på relevante karakteristika, såsom køn, alder, arbejdsstatus og
effektmål ved screening, blandt disse to grupper af inkluderede borgere (se Tabel).
Tabel.
Sammenligning blandt alle inkluderede borgere ift. opnåelse af follow-up data
Variable
Køn
Kvinder
Mænd
Alder
Arbejdsstatus ved screening
I arbejde
Ikke i arbejde
Effektmål ved screening
PSS
MDI
2
Opnået data
a
(N=126)
n
%
102 81.0
24 19.0
M
45.86
n
80
46
M
24.99
23.12
SD
10.05
%
63.5
36.5
SD
4.60
8.31
Ikke-opnået data
b
(N=179)
n
%
151 85.3
26 14.7
M
45.57
n
99
78
M
24.55
23.43
SD
10.49
%
55.9
44.1
SD
5.02
7.64
a
Test
χ
2
1.015
t
0.238
χ
2
1.740
t
0.776
-0.336
df
p
two-tailedc
1
301
0.314
0.812
1
301
301
0.187
0.439
0.737
Noter.'χ
:"Pearson’s"chi=square"test;"t:"Independent"samples"t=test."
Opnået"data:"Gennemsnit"og"standard=
afvigelse"blandt"inkluderede"borgere"fra"hvilke"follow=up"på"effektmålene,"PSS"og"MDI,"er"opnået"(N=126)."
b
Ikke=opnået"data:"Gennemsnit"og"standardafvigelse"blandt"inkluderede"borgere"fra"hvilke"follow=up"på"
effektmålene,"PSS"og"MDI,"ikke"er"opnået"(N=179).'Screeningsdata"blev"ikke"opnået"for"et"mindre"antal"
inkluderede"borgere"(N=2),"og"disse"fremgår"derfor"ikke"i"ovenstående"analyser,"der"alle"baseres"på"variable"
c
fra"screeningsdata.'
p*værdier"er"two=tailed.'
Effektevaluering
Side 3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770262_0021.png
Center for
PSYKISK
SUNDHEDSFREMME
Forskningsbaserede Strategier
Samfundsmæssigt Perspektiv
www.cfps.dk
Effektevaluering
Side 4