Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 378
Offentligt
1770261_0001.png
Center for
Mental Sundhed
Evaluering af stresskurset
Åben og Rolig
2016
”Stress er som at køre i bil op af en stejl bakke, som er totalt iset til.
Når først dækkene mister kontakten, og begynder at snurre rundt,
så kan du ikke gøre andet end at lette på speederen, indtil du får
kontakt til vejen igen, og så prøve at komme videre derfra.
Du bliver nødt til at føle efter, trække dig tilbage og så prøve igen”.
(citat fra mandlig kursist)
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Evaluering af stressforløbene
Åben og Rolig
2016
Analyserne af de kvantitative efektmålinger er udarbejdet af:
Christian Gaden Jensen
Cand.psych., Post Doc i Sundhedspsykologi
Centerleder for Center for Psykisk Sundhedsfremme
www.cfps.dk
www.åbeno grolig.dk
Gitte Westphael
Cand.Psych., videnskabelig medarbejder
Center for Psykisk Sundhedsfremme - Forskningsenheden
Resten af rapporten er udført af følgende medarbejdere i Sundheds- og Kulturforvaltningen:
• Søren Christian Krogh, studentermedhjælp, kodning og scoring af data samt beskrivelse af borgerne,
der har deltaget i forløbet.
• Simon Søndergaard, cand.scient.soc, udarbejdelse af den kvalitative evaluering.
• Mathias Risgaard Jensen, analysemedarbejder, udarbejdelse af beskæftigelsesstatus.
• Bettina Bisp Jensen, leder Center for mental sundhed, koordinering og opsamling.
April
2017
2
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Indhold
Indledning
...............................................................................................................................................................................................................................
4
Resumé
......................................................................................................................................................................................................................................
5
Åben og Rolig konceptet
.....................................................................................................................................................................................
6
........................................................................................................................................................
7
Henvisninger ....................................................................................................................................................................................................................................
7
Holddeltagelse ................................................................................................................................................................................................................................
7
Borgere, der ikke kommer på hold ........................................................................................................................................................................................
7
Karakteristika for de borgere, som bliver henvist til Åben og Rolig ......................................................................................................................
8
Status på implementeringen
2016
Efektresultater på deltagelse i Åben og Rolig kurserne
.........................................................................................
9
Resumé af efekterne ..................................................................................................................................................................................................................
9
Forandringer fra før til efter .....................................................................................................................................................................................................
9
.............................
11
Resumé af kursisternes og rådgivernes oplevelser med Åben og Rolig ..........................................................................................................
11
Tidligere kursister ......................................................................................................................................................................................................................
12
Tilbagemelding fra rådgiverne på Sygedagpengehuset ...........................................................................................................................................
15
Psykologerne i Center for Mental Sundhed ...................................................................................................................................................................
17
Forslag fra kursisterne til Åben og Rolig-forbedringer .............................................................................................................................................
18
Kursisternes, rådgivernes og psykologernes oplevelser med Åben og Rolig
Resultatanalyse af kursisternes forsørgelsesgrundlag før og efter deltagelse
....................
19
Konklusion
..........................................................................................................................................................................................................................
20
Diskussion og næste skridt
..........................................................................................................................................................................
21
Langtidsefekterne og andre efekter af kurset...........................................................................................................................................................
Flere mænd til kurserne ..........................................................................................................................................................................................................
Vigtigheden af ”efterværn”....................................................................................................................................................................................................
Borgere der ikke kommer på hold ......................................................................................................................................................................................
21
21
21
21
............................................................................................................................................................................................................................................
22
Beskrivelse af spørgeskemaer .............................................................................................................................................................................................
22
Tabeller på baseline karakteristika og efektmål .........................................................................................................................................................
23
Sammenligning af efektmålene med tidligere fund ..................................................................................................................................................
25
Bilag
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Indledning
Denne evalueringsrapport har til formål at evaluere det første år med implementeringen af Åben og Rolig kurserne for voks-
ne over
18
år. Kurserne er forankret i Center for Mental Sundhed i Sundheds- og Kulturforvaltningen. Evalueringen består af
ire
dele;
•
•
•
•
Beskrivelse af status i forhold til antal henvisninger, typer af borgere mv.,
Kvantitativ efektmåling af borgernes stress- og depressionssymptomer, søvnforstyrrelser samt mental sundhed.
Kvalitativ evaluering af borgernes og rådgivernes oplevelser med Åben og Rolig.
Foranalyse af borgernes beskæftigelsesstatus før og efter deltagelse i Åben og Rolig kurset.
I foråret
2015
besluttede Sundheds- og Kulturudvalget at etablere et tilbud til borgere i Aalborg Kommune, der har stress. I
efteråret
2015
etablerede Sundheds- og Kulturforvaltningen Center for Stressforebyggelse under Sundhedscenter Aalborg.
I maj
2016
blev tilbuddet en del af det nye Center for Mental Sundhed.
Forvaltningen indgik samarbejde med Center for Psykisk Sundhedsfremme om implementeringen af kursusforløbet Åben
og Rolig udviklet speciikt med henblik på implementering i den ofentlige sundhedssektor som et evidensbaseret tilbud til
stressreduktion, psykisk sundhedsfremme samt øget stress-robusthed. Københavns Kommune havde året forinden etableret
stressklinikker, som også er baseret på Åben og Rolig. Indsatsen i Aalborg Kommune er en del af udmøntningen af Aalborg
Kommunes Sundhedspolitik
2015-2018,
hvor mental sundhed udgør én af politikkens
ire
pejlemærker og hvor politikkens
mål bl.a. handler om at styrke borgernes mentale sundhed og selvvurderet helbred.
Centret gennemførte i efteråret
2015
to pilotkurser. Kursisterne til pilotfasen blev henvist af primært Sygedagpengehuset.
Efektevalueringen fra kurserne i pilotfasen viste rigtig gode resultater og var de samme som resultaterne fra Københavns
Kommune og fra forskningsprojektet bag udviklingen af Åben og Rolig konceptet. Evalueringsrapporten fra pilotfasen
2015
kan læses på www.aalborg.dk/mentalsundhed.
Fra januar
2016
blev der åbnet op for henvisninger fra både Sygedagpengehuset, almen praksis og Arbejdsmedicinsk klinik.
4
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Resumé
598
borgere er blevet henvist til Åben og Rolig i
2016. 334
af dem er startet på hold i
2016.
Efekterne er konsistent positive med signiikant og stor efekt på det primære efektmål selvopfattet stress samt på sekun-
dære efektmål (symptomer på depression, søvnforstyrrelser, samt mental sundhed).
Resultaterne replicerer efekterne fra pilotåret
2015
i Aalborg Kommune samt i evalueringsrapport fra Københavns Kommu-
ne
2015
samt i Rigshospitalets randomiserede undersøgelse af metoden.
1)
Endelig viser resultaterne, at alder, køn, uddannelse, forekomst af lettere psykiatriske lidelser samt andre baggrundsvariable
ikke var relateret til eller kunne forudsige efekterne for borgerne. Derimod var indledende grader af stress en væsentlig
faktor for efekterne, således at de borgere, som viste størst stressgrad initialt, også viste de største forbedringer.
Åben og Rolig-forløbet var derfor efektivt, bredt socioøkonomisk anvendeligt, og særligt efektivt for de hårdest belastede.
I den kvalitative evaluering fortæller borgerne, at det er første gang, de bliver en del af et system eller forum, hvor de beinder
sig blandt mennesker, som deler og forstår deres stressrelaterede udfordringer og at de får nogle redskaber, som opleves
konkrete og håndgribelige og tilpasset deres hverdagsliv. Kursisterne fortæller også, at muligheden for at bruge bl.a. app og
muligheden for at deltage i månedlige drop-in-sessions, bruges til at vedligeholde indarbejdede mentale redskaber og fore-
bygge nye stressperioder.
Det vurderes væsentligt både blandt borgerne og blandt henviserne i Sygedagpengehuset, at der foreligger en metodisk
videnskabelighed i kurset. Det er med til at skabe struktur, faglig autoritet og genkendelighed.
Foranalysen af kursets beskæftigelsespotentiale giver anledning til en forsigtig tro på, at kurset har et potentiale til at enten
forebygge en sygemelding eller til at få borgerne hurtigere tilbage på arbejde efter sygeperiode.
De samlede resultater af evalueringen af Åben og Rolig kurserne i
2016
er meget positive og kurserne vurderes at have stor
potentiale til styrkelse af kursisternes mentale sundhed og til forebyggelse af, at stresstilstanden udvikler sig til alvorligere
psykiske tilstande som angst og depression.
Langtidsefekterne af stresskurserne er endnu ikke kendte, men Center for Mental Sundhed indgår i
lere
samarbejder, som
har dette fokus.
1)
Se disse rapporter på www.cfps.dk
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Åben og Rolig konceptet
Åben og Rolig Standard er et
9-ugers
videnskabeligt udviklet stressforløb baseret på den biopsykosociale sundhedsmodel
og sammensatte metoder (meditation, kognitive øvelser, psykoedukation, samt kropslige øvelser og sociale samtaleøvelser).
Konceptet er speciikt udviklet til en bred ofentlig implementering i et samarbejde mellem Christian Gaden Jensen v. Rigs-
hospitalet og eksperter i meditationsbaseret sundhedsfremme og stressbehandling v. Harvard Universitet. En randomiseret
kontrolleret trial viste positive efekter på stress, depression, livskvalitet, søvnkvalitet, psykisk sundhed, stress-fysiologi samt
opmærksomhed.
Kurset ledes af psykologer, som alle har taget Åben og Rolig instruktøruddannelsen.
Egen læge eller Sygedagpengehuset henviser borgerne til kurset. Borgerne udfylder efter henvisningen et screeningsskema,
som danner udgangspunkt for en times forsamtale med en psykolog. Til forsamtalen vurderes, hvorvidt borgeren forventes
at få gavn af kurset eller om, det er mest hensigtsmæssigt med andre foranstaltninger. Der indgår følgende elementer i for-
løbet, hvis borgeren fortsætter på hold:
•
•
•
•
•
•
•
Tre timers undervisning på hold á
14-16
deltagere i ni uger
Tilbud om to individuelle samtaler
Adgang til hjemmeside med
iler
Undervisningsmateriale
Adgang til app med meditationer
Adgang til drop-in-sessions én gang om måneden efter kursets afslutning
Adgang til lukket Facebook-gruppe
I Aalborg skal borgeren opfylde følgende kriterier for at blive henvist:
•
•
•
•
•
•
•
Være fyldt
18
år
Være borger i Aalborg Kommune
Kunne forstå og udtrykke sig på dansk
Være motiveret for at meditere og deltage på hold
Have praktisk mulighed for at møde hver uge i ni uger
Have oplevet symptomer på stress i mindst en måned
Stressgrad målt som en score på Perceived Stress Scale på>16.
6
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Status på implementeringen
2016
Sundheds- og Kulturudvalget godkendte indstillingen
22.
april
2015,
og der var heri planlagt aholdelse af
12
kurser i
2016
med deltagelse af ca.
16
borgere pr. hold. Erfaringerne fra Københavns Kommune, som i
2015
var i gang med implemente-
ringsfasen viste, at antallet af interesserede borgere langt oversteg forventningerne. Belært af denne erfaring opjusterede
forvaltningen kapaciteten i Aalborg ved starten af
2016
til
19
hold.
Henvisninger
I perioden fra ultimo december
2015,
hvor rekrutteringen startede til kurserne i
2016
samt resten af
2016
har centret mod-
taget
598
henvisninger. Indtil foråret
2016
kunne Sundhedscenter Aalborg henvise. Herefter er det kun egen læge, arbejds-
medicinsk klinik og Sygedagpengehuset, som kan henvise. Begrundelsen for dette er, at vi gerne vil have, at henvisningen er
baseret på en lægelig vurdering, så vi er sikre på, at somatiske årsager til stresssymptomerne er udelukket.
Henvisningerne er fordelt på følgende måde:
Egen læge
53,8%
Sygedagpengehuset
39,0%
Arbejdsmedicinsk klinik
4,7%
Sundhedscenter Aalborg
2,6%
Af de
598
henvisninger var der
36
borgere, som ”sprang fra” inden invitationen til en forsamtale og undlod at besvare
screeningsskemaet. Det er der mange årsager til – eksempelvis, at de havde fundet anden hjælp, startet på arbejde igen eller
havde tænkt over, at gruppeforløb ikke var noget for dem.
Holddeltagelse
Af de
562
borgere, der har besvaret screeningsskemaet og er blevet inviteret til en forsamtale, er der følgende fordeling:
•
280
borgere er kommet på hold og har enten afsluttet forløbet i
2016
eller lige i starten af
2017
•
92
borgere afventede i slutningen af
2016
forsamtale eller holdstart primo
2017
•
136
borgere har været til forsamtale uden at gå videre til holdstart
•
19
borgere startede på et hold, men droppede ud
•
35
borgere har deltaget i et forskningsprojekt med forsøg med mindre intensive forløb
3)
Borgere, der ikke kommer på hold
Der var i
2016 136
borgere, som blev henvist, besvarede screeningsskemaet og var til en forsamtale, men som ikke kom på
hold. Det skyldes forskellige problematikker, men ofte at de har en problematik, som det er nødvendigt at tage hånd om i et
individuelt forløb, inden de kan starte på kurset. Der kan fx være brug for en sorgbearbejdning eller lindring af depressive
symptomer. Derudover er der nogle, der ekskluderer sig selv, fordi de har for meget angst forbundet med at være i en stor
gruppe.
Disse borgere bliver i forsamtalen vejledt i, hvilke tiltag, der i stedet kunne være relevante for dem.
Forskningsprojektet er ikke afsluttet endnu, men involverede aholdelse af tre hold (et standardhold med ni kursusgange,
et med tre kursusgange (minimalkontaktterapi) og et hold med kun en kursusgang (biblioterapi)
3)
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Karakteristika for de borgere, som bliver henvist til Åben og Rolig
De borgere, der bliver henvist og har besvaret screeningsskemaet har følgende karakteristika
Alder
Under
30
30-39
40-49
50-59
Over
60
Køn
Mænd
Kvinder
Uddannelse
Ingen uddannelse
Kort uddannelse
Mellemlang uddannelse
Lang videregående uddannelse
Andet
Arbejdsstatus
I arbejde
Ikke i arbejde
Ikke i arbejde årsager:
Sygemeldt
Arbejdsløs
På kontanthjælp
Førtidspensionist
Studerende
Pensionist
På orlov
Revalidering
Andet
8,4%
21,9%
29,3%
32,7%
7,7%
57,8%
42,2%
18,1%
81,9%
2,7%
41,3%
38,3%
15,1 %
2,7%
74,3%
9,7%
3,1%
3,1%
1,8%
1,8%
0,2%
0,2%
4,4%
Årsager til stress
Borgernes baggrunde og årsager til stress var meget forskellige. Gruppen rummede skolelærere og pædagoger, forskere og
ingeniører, direktører og konsulenter, landmænd, kunstnere og pensionister. Årsagerne til stress var både arbejdsrelaterede,
sygdomsrelaterede, familiært forårsaget stress og andre årsager, f.eks. mere enkeltstående begivenheder. Det er netop den
gruppesammensætning med forskelligartede stressproblematikker, Åben og Rolig er udviklet til.
Sammenligning af borgerne på Åben og Rolig med Sundhedsproilen
2013
Sammenlignes borgerne, som er henvist til Åben og Rolig, med andelen af borgere, der ifølge Sundhedsproilen
2013
har det
højeste stressniveau ses, at de henviste borgere ikke helt afspejler fordelingen i befolkningen.
Der er henvist ca.
ire
gange så mange kvinder som mænd til tilbuddet, mens der i befolkningen ca. er
1�½
gang
lere
kvinder
end mænd, der har et højt stressniveau.
De
16-24
årige piger er den gruppe, der har den største andel af borgere med et højt stressniveau. Denne gruppe er ikke højt
repræsenteret i de henviste borgere til Åben og Rolig, men Center for Mental Sundhed har også i
2016
etableret indsatsen
”Mental Sundhed på ungdomsuddannelserne”, som i høj grad får henvisninger fra denne gruppe.
Sundhedsproilen viser også, at gruppen af borgere uden for arbejdsmarkedet har en højere andel af borgere med højt stres-
sniveau end gruppen af borgere i beskæftigelse. Lidt over halvdelen af borgerne i Åben og Rolig er i arbejde. Denne analyse
viser, at der er et udviklingspotentiale i at arbejde på, at endnu
lere
uden for arbejdsmarkedet henvises. På den anden side
er det også et stor forebyggelsespotentiale i, at borgere henvises inden de bliver så syge og kommer i risiko for at ryge ud af
arbejdsmarkedet.
Sammenligningen mellem Sundhedsproilen og de henviste borgere viser samlet set, at Center for Mental Sundhed har et
udviklingspotentiale, som handler om, at gøre tilbuddet mere synligt for mænd og borgere uden for arbejdsmarkedet.
8
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Efektresultater på deltagelse
i Åben og Rolig kurserne
Denne efektevaluering er udarbejdet af Center for Psykisk Sundhedsfremme ved Christian Gaden Jensen. Den fulde efek-
tevalueringsrapport kan se på hjemmesiden www.aalborg.dk/mentalsundhed. Dette kapitel rummer udsnit af efektevalue-
ringsrapporten. De analytiske procedurer og litteraturliste til denne del kan læses i den selvstændige efektevalueringsrapport.
Alle borgere inkluderet i rapporten afgav informeret samtykke til at medvirke i forløbet samt til at deres data er anvendt i
evalueringen. Borgerne alønnedes ikke økonomisk og kompenseredes heller ikke på anden måde for deres deltagelse, hvil-
ket blev tydeliggjort i rekrutteringsprocesserne. Deltagelsen var altså frivillig.
Alle skemaer udfyldtes online i en sikkerhedskrypteret portal (Enalyzer). Der er anvendt fem spørgeskemaer, som målte
følgende:
• Selvopfattet stress (Cohen’s Perceived Stress Scale, PSS)
• Symptomer på depression (Major Depression Inventory, MDI)
• Søvnforstyrrelser (Pittsburgh Sleep Quality Index, PSQI)
• Mental Sundhed (SF-12 – Mental Component Summary, SF-12-MCS)
• Fysisk Sundhed (SF-12 – Physical Component Summary, SF-12-PCS)
Beskrivelserne af spørgeskemaerne kan se i bilaget samt i den fulde efektevalueringsrapport.
Resumé af efekterne
Overordnet resulterer Åben og Rolig forløbet i
signiikante og væsentlige forbedringer af stress,
depressionsgrad, søvnk-
valitet, samt mental sundhed samt i mindre grad i forbedringer af fysisk sundhed.
Generelt viser resultaterne signiikante forbedringer på alle anvendte efektmål. Forandringernes efektstørrelser var store for
stress, depression, samt mental sundhed. Det støtter, at deltagerne i kurset oplevede væsentlige sænkninger af deres daglige
stressniveau (PSS-scoren), symptomer på depression (MDI-scoren) og af deres psykiske sundhed (SF-12-MCS-scoren).
Borgerne rapporterede også højsigniikante og medium-store reduktioner af søvnforstyrrelser (PSQI-scoren). Deltagerne
oplevede endelig en signiikant, men statistisk set mindre forbedring af fysiske sundhed (SF-12-PCS-scoren). Samlet set
støtter disse resultater altså, at deltagerne oplevede væsentlige og konsistente forbedringer på de områder, som kurset
fokuserer på.
Opsummerende ses følgende resultater:
• Fald i stressscoren på
31%
• Fald på målet for depressionssymptomer
41%
• Fald i graden af søvnforstyrrelser på
24%
• Stigning i graden af mental sundhed på
25,8%
Forandringer fra før til efter
Borgerne udfylder spørgeskemaerne ved screening umiddelbart efter henvisning, lige før kursusstart og umiddelbart efter
kursusafslutning. I Center for Mental Sundhed sender vi også
3-måneders
skemaer ud – der er dog meget lille besvarelses-
procent på dette skema.
På det primære efektmål, stressskalaen PSS, startede deltagerne på en score på
22.49,
langt over landsgennemsnittet på
PSS, som er en score på
11.0.
Dette er konsistent med pilotfasen i Aalborg, og viser igen, at deltagerne i Aalborg oplevede
højere grader af stress end
90%
af befolkningen inden forløbet gik i gang. Efter forløbet viste deltagerne en score på
15.52,
igen næsten identisk med resultaterne fra pilotfasen (gennemsnittet var her
15.31)
dvs.
4.52
point over landsgennemsnittet.
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Denne score betragtes normalt som en uproblematisk grad af stress og ligger også under inklusionskriteriet (en PSS-score
på minimum
17)
på Center for Mental Sundhed i Aalborg Kommune. Det procentuelle fald fra målingen før kurset til målingen
efter kurset var på
31,0%.
Anvendes PSS fra screeningsskemaet som udgangspunkt er faldet
41%.
Der er ikke konsensus om, hvad et væsentligt fald på PSS udgør i sundhedsfremme, men et fald på mere end
28%
blev for
nyligt foreslået som et kriterium for en klinisk væsentlig forandring for stresspatienter. Normalt forventes mindre fald i sund-
hedsfremme end i klinisk behandling, så et relativt fald på
31%
må anses for en væsentlig stressreduktion. Dette fald er også
enslydende med det opnåede fald i pilot-fasen i Aalborg, hvor Åben og Rolig-holdene kørtes af CFPS-psykologer. Her var
PSS-faldet på
29.5%.
På målet for depressionssymptomer, MDI, sås et fald på
41%
(fra
19.8
til
11.62),
på søvnkvalitet PSQI et fald på
24%
(fra
8.57
til
6.51)
og på SF-12-Mental sundhed en stigning på
25,8%
(fra
34.14
til
42.95).
Efekterne på søvnkvalitet og mental
sundhed er dog mindre end i pilotfasen. Dette kan skyldes mange faktorer, herunder almindelig variation.
Hvem har størst efekt af kurserne?
Nærmere beskrivelser af korrelationsanalyser af variable på alder, køn eller uddannelser kan læses i den fulde efektevalue-
ringsrapport, men analyserne viste, at ingen af disse variable er relateret til forandringer på stress eller depression.
Analyserne viser også, at forudgående meditationserfaring, forekomst af længerevarende fysiske sygdomme samt alkohol-
variable heller ikke er forbundet til efekterne.
Derimod indikerede analyserne, at stress-screeningsscoren var signiikant relateret til forandringsgraden på stress. Jo højere
grad af stress ved henvisningstidspunktet jo større grader af stressreduktioner samt større fald i depressionssymptomer. De
borgere, der scorer højt på stressscoren er dem, der oplever de største forbedringer.
Analyserne viste også, at borgerne med nuværende eller tidligere psykiatriske sygdomme oplevede større forbedringer
(36.5% reduktion) af stressscoren end det samlede sample (31%), samt ligeså stor reduktion af depressive symptomer
(41.8%) som den samlede gruppe (41%).
Disse analyser tyder samlet set på, at de borgere, som har størst behov (højere stressgrad, højere symptomer på depression,
nuværende eller tidligere psykiatrisk diagnose) – også er dem, der oplever størst efekt (både på stressreduktion og symp-
tomer på depression). Dette skal på ingen måde forstås sådan, at programmet uden videre kan anvendes til alvorlige psykia-
triske lidelser. Men det giver en indikation af, at screeningen i Aalborg fungerer godt. Det ser ikke ud til, at det er nødvendigt
at udelukke borgere, blot fordi de har en tidligere eller nuværende diagnose (angst, depression og tilpasningsreaktioner
udgjorde
88%
af diagnoserne, PTSD
6%).
Tværtimod ser det netop ud til, at psykologernes grundige visitationsproces ved
Center for Mental Sundhed har resulteret i, at de borgere, der blev inkluderet med psykiatriske diagnoser, også har proiteret
væsentligt af forløbet
Disse resultater bekræfter igen, at metoden er anvendelig på en bred socioøkonomiske gruppe.
Evalueringen støtter altså fortsat, at Åben og Rolig har en bred socioøkonomisk efektivitet i
h.t.
forskellige stressproblema-
tikker og forskellige forudgående strategier til at mestre ens livssituation, hvilket forløbet netop er udviklet til. Der er ingen
relationer mellem nyttevirkning af forløbet for mænd og kvinder, graden af forudgående akademisk eller erhvervsmæssig
uddannelse, eller som en funktion af alder, og der var ingen tendenser i nogen af disse retninger. Det støtter et bredt poten-
tiale for metoden, som netop nu udvikles i
lere
formater, herunder i samarbejde med Aalborg Kommunes Center for Mental
Sundhed også til unge med udannelsesstress (rapport herom udgives i foråret
2017).
Begrænsningerne ved efektevalueringen kan læses i den fulde efektevalueringsrapport, men begrænsningerne er primært,
at en stor mængde borgere ikke
ik
udfyldt efektmål før/og eller efter forløbet; at der ikke er en kontrolgruppe; at rapporten
ikke er udført af uahængige forskere og ikke har været igennem peer-rewiew og at der mangler langtids-follow-up.
10
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Kursisternes, rådgivernes og psykologer-
nes oplevelser med Åben og Rolig
Den kvalitative del af evalueringen tager sit empiriske udgangspunkt i ni interviews med henholdsvis fem tidligere Åben og
Rolig-kursister, to konsulenter fra Sygedagpengehuset samt to Åben og Rolig-psykologer.
Alle deltagerne har frivilligt meldt sig til interviewdeltagelse. Kursisterne er rekrutteret gennem Drop-in-sessions og gennem
den lukkede Facebook-gruppe.
Pointerne fra de interviewede kursister stemmer godt overens med de personlige bemærkninger, som kursisterne har mu-
lighed for at skrive ind i evalueringsskemaet.
Resumé af kursisternes og rådgivernes oplevelser med Åben og Rolig
•
Oplevelse af at blive forstået.
Flere kursister tilkendegiver, at dette er første gang, de bliver en del af et system eller forum,
hvor de beinder sig blandt mennesker, som deler og forstår deres stressrelaterede udfordringer.
•
At være i en gruppe er overraskende positivt.
Gruppen og den kollektive idé- og erfaringsudveksling spiller en stor betyd-
ning for kursisternes udviklingsforløb. Kursisterne oplever, at det sociale aspekt har betydet overraskende meget. Dette
billede gengives af både rådgiverne ved Sygedagpengehuset og psykologerne, der ligeledes oplever, hvordan responsen
fra kursisterne ofte omhandler betydningen af det sociale aspekt.
•
Får konkrete og håndgribelige redskaber.
Kursisterne tilegner sig mentale redskaber, som opleves konkrete og håndgri-
belige. Hermed opnår kursisterne nogle redskaber, som kan tilpasses kursistens hverdagsliv, modiiceres efter behov, for
dermed at blive anvendt hyppigt.
•
Bedre til at sætte ord på følelser og problemstillinger.
Kursisterne er generelt blevet bedre til sætte ord på deres oplevel-
ser, hvilket i
leres
tilfælde har medført, at omgangskredsen nu bedre er i stand til at sætte sig ind i kursistens problemstil-
ling.
•
”Efterværn” giver vedligehold af mentale redskaber.
Åben og Rolig-appen samt drop-in-sessionerne anvendes af
lere
kursister til at vedligeholde og indarbejde de mentale redskaber, der er opnået gennem kurset. Disse vurderes som kon-
struktive redskaber, som
lere
af kursisterne sætter pris på.
•
Videnskabelighed tillægges stor værdi.
Det er væsentligt, at der foreligger en metodisk videnskabelighed i kurset, som er
med til at skabe struktur, faglig autoritet og genkendelighed.
•
Anvendeligt for Jobcentrets Sygedagpengehus.
De interviewede rådgivere er positive og tilfredse med muligheden for at
henvise til tilbuddet. De oplever, at
lere
borgere allerede har hørt om tilbuddet og at borgerne er lettede over, at der er
handlemuligheder. Samtidig oplever de, at borgerne er meget tilfredse, når de melder tilbage efter kurset er slut.
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Tidligere kursister
Gruppens betydning
Et tilbagevendende emne i interviewene er betydningen af det sociale aspekt. Størstedelen af de tidligere kursister har ikke
troet, at det sociale aspekt skulle være af så stor betydning, som tilfældet var. Der lægges især vægt på at være i et forum
med andre, der er i samme situation som en selv. I dette rum er der mulighed for at sparre med andre om hverdagsproble-
matikker, når man har stress og idéer og erfaringer deles. De siger, at det er rart både at have instruktøren, der kan formidle
viden, men samtidig snakke med andre stressramte borgere, således at de sammen kan relektere over den tilegnede viden.
En tidligere kursist udtaler:
”Jeg er blevet hurtigere til at mærke, hvilken retning jeg skal gå, og opdage hvis jeg stresser for meget. Nu kan jeg acceptere
situationen og sige, at den er som den er, og det er okay. Dette resultat havde jeg ikke fået, hvis ikke jeg havde andre, der var
i samme situation. For det er nemt at fortælle andre hvordan, man skal gøre, men det med at vi var i samme situation, og
kunne mærke at det var rigtig svært - især i starten - var af stor betydning. Det var givende at kunne dele de succesoplevelser
man
ik,
men også dem, der ikke gik godt. Det er en proces, der er to skridt frem og et tilbage. En langsom udvikling. Det at
turde fejle i denne proces, tror jeg, også jeg har lært. Jeg tror også, jeg tænker over, at jeg skal passe mere på mig selv, og
sige fra. Det har givet mig mere mod, fordi vi [Åben og Rolig-kursisterne] har været fælles om denne proces”.
Ovenstående citat er sigende for den proces de tidligere kursister har gennemgået. Hertil pointeres det yderligere hvordan
meditationsrummet og instruktøren gør det nemmere at fastholde denne udviklingsproces. Dette eftersom en høj grad af
fortrolighed og tryghed
indes
i lokalerne hos Center for Mental Sundhed. De tidligere kursister udtrykker ligeledes, hvordan
denne tryghed muliggør en kontinuerlig sparring med hinanden. Til dette berettes følgende:
”Man lærer meget af de andre. Nogle gange får de sagt noget, som man ikke selv har tænkt over, hvilket sætter nogle ting
i perspektiv. På denne måde kan vi bruge hinanden. Det sociale aspekt betyder rigtigt meget – det var hyggeligt og dejligt”.
En anden kursist fortæller lignende om sin oplevelse:
”Det at kunne spejle sig i andre i samme situation betød mere for mig, end jeg havde regnet med. Det ikke at føle sig alene.
Her er et forum, hvor det er okay at have det skidt, for det føler jeg ikke altid, at det er på arbejdet. Både de forventninger der
var omkring mig, men måske også mig selv i virkeligheden, som ikke tillod det, fordi jeg gerne ville være den stærke”.
Eksemplet viser hvor stor betydning det har at være sammen med andre i samme situation og opleve et forum, der har andre
emotionelle spilleregler end eksempelvis på sin arbejdsplads.
Hverdagsredskaber og forebyggelse af ny stressperiode
De tidligere kursister
inder
det særdeles positivt at blive præsenteret for meget håndgribelige mentale redskaber, som
kan implementeres i hverdagen. Disse redskaber kan ikke nødvendigvis
jerne
negative følelser, men derimod mindske og
begrænse disse. Redskaber er yderligere med til at bevidstgøre de tidligere kursister om deres tanker og følelser. Dette kan
have en forebyggende efekt i forhold til at tage en kommende stressperiode i opløbet, og illustreres i nedenstående udta-
lelse:
”Jeg har fået nogle fantastiske redskaber gennem meditationerne, som gør, at jeg kan mærke min stress. Jeg ved, hvornår
jeg bliver stresset, hvad der udløser min stress og hvordan jeg får mig selv bragt ned igen. Så i stedet for at en stressperiode
har varet i en eller
lere
uger, så kan stressen kortes ned til en enkelt eller et par dage. Det er et fantastisk fremskridt. Når jeg
mærker, at jeg bliver stresset, så har jeg meditationerne, som jeg laver på hverdagsbasis. Nu ved jeg, hvad jeg skal tage fra i
min hverdag, og hvad jeg skal putte ind, for at nedsætte stressen. Dette har jeg ikke kunnet før”.
Dette eksempel er med til at synliggøre den proces, som de tidligere kursister har gennemgået. Disse fremskridt viser sig
blandt andet ved beretningen om, hvordan meditationerne ligeledes er med til at forbedre søvnkvaliteten. Nætter med næ-
sten ingen søvn kan stadig forekomme, men i stedet for at have mange søvnløse nætter i træk, så er der nu længere imellem
disse. Yderligere nævner de tidligere kursister, at denne bevidstgørelse betyder, at de bedre kan håndtere de kropslige mani-
festationer, som forekommer ved stress. Til dette fortæller en tidligere kursist følgende:
”I forhold til de kropslige symptomer, så er jeg nu ikke så bange for disse mere. Jeg kan bedre sige: ’okay nu kommer det her’.
Symptomerne bliver heller ikke så voldsomme. Nu ved jeg, at hjertebanken ikke betyder, at et hjerteanfald er på vej, men at
dette er stress. Jeg ved nu, hvorfor tingene er, som de er”.
12
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Med Åben og Rolig eksisterer et frirum, hvor en forståelse og accept
indes,
som mange af de tidligere kursister ellers ikke
oplever andre steder. Dette frirum betyder, at der netop er mulighed for at sætte ord på sine tanker, følelser og oplevelser
omhandlende eksempelvis de kropslige symptomer. Dette kommer til udtryk i følgende eksempel:
”Når man er stresset, så føler man ikke, at man kan præstere noget. Man føler sig utilstrækkelig. Det man har brug for er så-
dan set bare ro, og det at tage tingene i ens eget tempo. Men på grund af utilstrækkeligheden ønsker man at gå i gang igen.
Det trækker dermed i begge ender, hvilket jeg syntes var vildt frustrerende. Så det hjalp utroligt meget, bare at kunne tillade
det, være i det, og rumme det – og gøre dette sammen med andre. Det var et fantastisk frirum at være her. Denne ro kunne
man tage videre med sig. Jeg har lært at være tvunget til at være i det, i de tre timer”.
Kursisten fortæller hvordan det i starten tog hende omkring otte minutter at
inde
ro i meditationsøvelserne. Nu fortæller
hun hvorledes den samme ro kan opnås på omtrent et halv minut, hvilket er med til at understrege den store forandringspro-
ces, som hun har gennemgået.
Nemmere at sætte ord på sine følelser og oplevelser omkring stress
De tidligere kursister skildrer hvordan opnåelsen af nye mentale redskaber samt den releksion, som ligger i tilegnelsen af
disse, er med til at styrke deres evne til at sætte ord på egen situation.
En tidligere kursist forklarer hvorledes, at det efter Åben og Rolig-forløbet føles mere legitimt over for andre, at sætte ord
på hvad der reelt fylder i ens hverdag. Det virker nu mindre skræmmende at fortælle andre, at man har stress. Dette er både
en lettelse for den stress-ramte, eftersom vedkommende bliver mødt med mere accept og forståelse. I forhold til at forklare
hvordan stress opleves, udtaler en tidligere kursist følgende:
”Det er som at køre i bil op af en stejl bakke, som er totalt iset til. Når først dækkene mister kontakten, og begynder at snurre
rundt, så kan du ikke gøre andet end at lette på speederen, indtil du får kontakt til vejen igen, og så prøve at komme videre
derfra. Du bliver nødt til at føle efter, trække dig tilbage og så prøve igen”.
Den tidligere kursist oplever, at det er vanskeligt at forklare til personer uden stresssymptomer, hvordan dette føles. I denne
forbindelse vurderer han Åben og Rolig som et fantastisk tilbud, eftersom belastningen i dette forum kan italesættes og
rummes. Hos Åben og Rolig har de andre kursusdeltagere grundlæggende den samme stressrelaterede problematik, som gør
det nemmere at italesætte sine oplevelser. En kursist beretter følgende:
”Jeg synes, at jeg er blevet bedre til at mærke, om det er den rigtige vej jeg går eller ej. Jeg kan nu mærke med det samme,
hvis jeg stresser alt for meget. Jeg planlægger nu, når tankerne begynder at løbe løbsk. Jeg kan mærke, at blodet bruser i
hele kroppen og pulsen stiger. Den galoperede helt fra mig førhen. Dette mærker jeg nu lynhurtigt. Så det handler om at være
i stand til at sige fra – også til mig selv, måske. I starten tænkte jeg hele tiden, at det var henvendt til andre, men det er også,
at kunne sige fra til dét inden i mig, som konstant vil blive ved”.
Fælles erfaringsudveksling i samspil med individuelle psykologsamtaler
De tidligere kursister fortæller, at ud over erfaringsudvekslingen med de andre kursusdeltagere, var det rart at have de indi-
viduelle psykologsamtaler. Til dette ytrer en tidligere kursist:
”At sidde sammen med de andre kursister, udveksle erfaring og mærke, at der er mange andre, som har det på denne her
måde, er rigtig godt. Det gør noget ved en, at høre andres oplevelser og få nogle idéer derfra. Hos psykologen er der mere
fokus på en selv. Man kan komme i dybden med nogle ting. Der er nok altid nogle ting, som man ikke vil sige, når man sidder
blandt så mange mennesker. Hvis der er visse ting man ikke ønsker at dele med holdet, så kan man her åbne op omkring dette
til den private psykologsamtale”.
De tidligere kursister fortæller hvorledes, at det er dejligt at have samtaler, hvor det er ens private situation, der er ud-
gangspunktet for samtalen. Hermed bevæger samtalen sig tættere ind på de konkrete individuelle problemstillinger, som de
tidligere kursister hver især har. Generelt oplever de tidligere kursister dog stor tillid og tryghed blandt de andre Åben og
Rolig-deltagere, hvorved de
inder
det forholdsvis nemt at åbne op omkring deres stressrelaterede oplevelser og erfaringer.
Vekselvirkningen mellem holdøvelserne og de individuelle samtaler vurderes god. Til dette ytrer en tidligere kursist desuden:
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
”Det er altid rart at blive set. Det gjorde vi også i den store gruppe, men det er rart at holde fast i det, der fylder i min hver-
dag. At have fokus på dette sammen med psykologen. Men det var også dejligt at kunne spejle sig i andre i samme situation”.
Yderligere nævner stort set samtlige interviewede kursister, hvorledes den synergiefekt der forekommer ved aholdesen af
holdøvelserne, de individuelle samtaler samt den generelle stemning og tilgang ved Åben og Rolig-forløbet, skaber en speciel
atmosfære omkring kurset. Bare ved indtrædelse i Center for Mental Sundheds lokaler, mærker kursisterne hvorledes der
opleves tryghed, tillid samt en helt bestemt magisk stemning, som en af kursisterne beskriver det.
App og drop-in-sessionerne
Efter endt kursusforløb er der forskel på, hvordan de tidligere kursister vælger at implementere meditationerne i hverda-
gen, og hvordan de arbejder videre med de tillærte hverdagsredskaber. Flere nævner hvorledes især mini-meditationerne
hyppigt anvendes, eftersom disse kan laves løbende imellem og under udførelsen af hverdagens mange gøremål. Dette kan
f.eks. være under buskørsel, hvor der tages dybe vejrtrækninger for at vedligeholde den indre ro. Disse mini-meditationer
udføres
lere
gange dagligt, og er blevet en naturlig del af hverdagen for
lere
af de tidligere kursister. Følgende berettes af
en tidligere kursist:
”Jeg er blevet bedre til at se det hele udefra, når jeg mærker stressen. Når jeg mærker, at der er noget, så træder jeg lige ud,
og vurderer hvor det er galt henne. Derefter tager jeg nogle dybe indåndinger. Mange af tingene er på den gode måde blevet
automatiserede processer, så jeg laver ubevidst mini-meditationer”.
Citatet illustrerer processen, hvorved mini-meditationerne er blevet en så integreret del af hverdagen, at
lere
af de tidligere
kursister fortæller, hvorledes de udfører disse uden at være bevidst om dette. Andre tidligere kursister vælger i højere grad
en tilgang, hvor de systematisk udfører længerevarende meditationer, f.eks. om aftenen inden de lægger sig til at sove. Medi-
tationerne udføres for at opnå den fornødne ro, der skal til for at sikre den bedst mulige søvnkvalitet.
I forhold til at fortsætte med meditationsøvelserne efter endt kursusforløb, nævnes betydningen af Åben og Rolig-appen. En
tidligere kursist giver udtryk for, at hun ikke anvender drop-in-sessionerne på nuværende tidspunkt, idet app ´ens guidning er
tilstrækkelig. Dog føler hun det stadig betryggende, at have muligheden for deltagelse i en drop-in-session, hvis dette skulle
blive aktuelt på et senere tidspunkt. Blot denne viden om drop-in-sessionernes tilgængelighed, hvis den gode efekt med
appen skulle vise sig mindre efektfuld på et senere tidspunkt, oplever hun som havende en positiv og betryggende virkning.
Det pointeres dog, hvordan det kan være et forstyrrende element, at lytte til en anden stemme via appen, når man som kur-
sist har vænnet sig til sin faste instruktørs stemme.
Kursisterne synes, det er dejligt at komme til drop-in-sessionerne for også at tale med de andre borgere, som man har mødt
på sit hold. Her
indes
det uproblematisk med en del nye ansigter, fordi man grundlæggende deltager af samme grund. Til
denne oplevelse af drop-in-sessionerne udtales følgende af en tidligere kursist:
”Det var ikke så mærkeligt, at de andre var fremmede for os, fordi de havde været på det samme kursus, og var her af samme
grund. Så det var stadig betryggende”.
Drop-in-sessionens varighed på
1�½
time anses som passende, eftersom de tidligere kursister allerede er øvede i meditatio-
nerne, og derfor opnår stor virkning af den afsatte tid.
14
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Tilbagemelding fra rådgiverne på Sygedagpengehuset
Rådgiverne ved Sygedagpengehuset kan henvise sygemeldte borgere direkte til Åben og Rolig.
Bredere kendskab til Åben og Rolig samt metodens betydning
Konsulenterne oplevede dengang Åben og Rolig var et nystartet kursus, at det i høj grad var dem, der skulle videreformidle
informationen vedrørende kurset til borgerne. I dag er der sket en ændring, således, at
lere
borgere allerede er bekendt med
Åben og Rolig-tilbuddet, inden de kommer til Sygedagpengehuset. Nogle borgere kommer til Sygedagpengehuset med en
henvisning til Åben og Rolig fra egen læge. Sygedagpengehusets konsulenter oplever ligeledes, at der i dag er en langt større
udbredelse af kendskabet til kurset end tidligere. Konsulenterne oplever, at det brede kendskab til Åben og Rolig ligeledes
indes
blandt deres kollegaer, som i vid udstrækning også hyppigt visiterer til kurset, når dette vurderes relevant.
Konsulenterne præsenterer muligheden for Åben og Rolig til alle stress-ramte borgere, der bliver en del af Sygedagpenge-
huset, og størstedelen af disse borger ønsker at tage imod tilbuddet. Ligeledes
inder
konsulenterne det konstruktivt, at det
er psykologerne tilknyttet Åben og Rolig-kurset, der ved den indledende screeningssamtale vurderer, hvorvidt borgeren kan
få gavn af kurset. Dermed er det Åben og Rolig-psykologerne, der foretager denne faglige vurdering, hvilket Sygedagpenge-
husets konsulenter
inder
positivt.
Yderligere beretter den ene sygedagpengekonsulent, hvorledes det for hende er blevet kutyme at tage Åben og Rolig-fol-
dere med ud til arbejdsgiverne, når hun besøger forskellige arbejdspladser. På denne måde har arbejdsgiverne mulighed for
at videregive folderne til de medarbejdere, der kan have stresslignende symptomer. Alternativt kan folderne placeres i en
opholdsstue på arbejdspladsen.
Konsulenterne ved Sygedagpengehuset beretter, hvordan de oplever det som værende af stor betydning, at det er uddanne-
de psykologer, der aholder Åben og Rolig-kurset, eftersom det hermed er nemmere at ’sælge’ kurset over for stress-ramte
borgere, fordi det er en faglig autoritet, som faciliteter kursusforløbet. Der foreligger en klar metode og et fast koncept
bagved Åben og Rolig, hvilket vurderes vigtigt for at kunne sælge kurset. Der er en idé bag forløbet, en fast struktur og me-
get høj faglighed. Konsulenterne beretter hvorledes de stress-ramte borgere netop har brug for denne struktur, og en vis
genkendelighed i forløbets opbygning.
Yderligere oplever konsulenterne ved Sygedagpengehuset, at den stress-ramte borger ved en visitation til Åben og Rolig i
lere
tilfælde lyser op, eftersom borgeren nu ved, at der bliver iværksat et forløb, der kan være deres mentale sundhed til
gavn. En Åben og Rolig-visitation giver ligeledes arbejdsgiveren til den stress-ramte en fornemmelse af, at medarbejderen er
i en fremskridende konstruktiv proces.
Borgerne har
lyttet
sig efter Åben og Rolig forløbet
Konsulenterne hos Sygedagpengehuset oplever en positiv tilbagemelding fra de sygemeldte borgere, der har deltaget i Åben
og Rolig-forløbet. Center for Mental Sundhed er ikke forpligtigede til at give en tilbagemelding efter endt kursusforløb, men
lere
borgere tilkendegiver alligevel, hvorledes forløbet har gjort en meget stor forskel. Én af konsulenterne fortællerfølgen-
de:
”Fra de starter med at være sygemeldte og indtil de er i gang med Åben og Rolig, og har fået de her redskaber, da beskriver
de selv, hvordan de har opnået en bedre forståelse af, hvad der sker. Mange nævner også det at være sammen med andre.
Det er rigtig
int
at mødes med andre, som også har en oplevelse af denne her situation. De nævner ligeledes, at de opnår
konkrete redskaber, som kan anvendes - også i forbindelse med tilbagekomsten på arbejdsmarkedet. Nogle er blevet mere
tydelige over for sig selv i forhold til hvad der er vigtigt, og hvad de skal være særligt opmærksomme på”.
Konsulenterne fortæller, hvorledes der er to helt centrale temaer, som de stress-ramte borgere italesætter. Først og frem-
mest nævnes det sociale aspekt og gruppens vigtighed i kursusdeltagelsen, og dernæst fremhæves de konkrete og hver-
dagsnære redskaber.
Sygedagpengehusets konsulenter oplever, at borgerne efter endt Åben og Rolig-forløb er bedre til at relektere over, hvor-
dan deres tilbagekomst til arbejdsmarkedet kan ske på bedst mulig vis. For nogle borgere fører denne mentale klarhed til
releksioner omhandlende hvorvidt et jobskifte er nødvendigt eller ej.
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Borgerne fortæller ligeledes konsulenterne, hvordan de efterstræber at anvende redskaberne i hverdagen, eftersom de ved,
at redskaberne er nyttige. Dette kan dog være en vanskelig proces, som nogle borgere lykkes med, mens andre
inder
dette
mere besværligt.
Nogle borgere efterspørger en genvisitation til Åben og Rolig, eller ønsker at få deres forløb forlænget, fordi de har været så
tilfredse. Andre melder sig til et aftenhold i mindfullness, idet de ser stor værdi i denne meditationsform. Hermed bliver Åben
og Rolig et springbræt. Sygedagpengehuset oplever, at tilegnelsen af disse redskaber betyder, at borgere kan gå fra at sige,
at de aldrig vil få det bedre og føle sig nødsaget til at opstige deres job, til at kunne se det lyse i situationen, og opnå troen på,
at situationen vil løse sig på positiv vis.
Borgernes eget projekt – ude af jobcenter regi
Konsulenterne hos Sygedagpengehuset behøver ikke at skulle modtage en tilbagemelding i forhold til den stress-ramte bor-
gers udvikling i forhold til Åben og Rolig-kurset. De interviewede konsulenterne anser Åben og Rolig som værende borgerens
eget projekt, som borgeren skal have lov at beholde for sig selv. Denne fritagelse fra en kontrolfunktion er positiv, og vurde-
res som værende en stor fordel, eftersom der skabes et mere ligeværdigt forhold mellem sygedagpengekonsulenten, den
stress-ramte borger samt arbejdsgiveren. Sygedagpengekonsulenterne oplever, at borgerne generelt er meget motiverede,
hvorved det ikke er nødvendigt at presse dem yderligere. Åben og Rolig er i denne forbindelse et fantastisk redskab, som
borgeren kan vælge til, hvis den enkelte person
inder
tilbuddet interessant og relevant.
Konsulenterne vurderer tilbuddet som værende positivt, blandt andet fordi omfattende information vedrørende borgernes
udviklingsforløb på Åben og Rolig-kurset ikke bliver videresendt til Sygedagpengehuset, for dermed at blive anvendt i et
sagsforløb. Borgeren skal ikke hos Sygedagpengehuset stå til ansvar for, hvad der er tillært på Åben og Rolig. Sygedagpenge-
konsulenterne
inder
det ikke positivt, hvis et udbytterigt udviklingsforløb anvendes til at presse borgeren til eksempelvis at
øge sit timetal på arbejdsmarkedet. Hvis borgeren vælger at gøre noget godt for sig selv, skal dette ikke være ensbetydende
med, at borgeren nødvendigvis skal øge sit timetal. Det er essentielt er værne om denne fortrolighed og selvstændighed
omkring Åben og Rolig-forløbet, vurderer Sygedagpengekonsulenterne. Det skal dog også pointeres, at der fra nogle af kon-
sulenternes kollegaer har været vist interesse for en informationsudveksling i forhold til de enkelte borgers udviklingsforløb
ved deltagelse i Åben og Rolig-forløbet.
Psykologerne i Center for Mental Sundhed
Målgruppen for Åben og Rolig
Åben og Rolig-kurset aholdes af en psykolog, der er instruktør på holdet. I denne forbindelse er det relevant at inddrage psy-
kologernes oplevelse af kursisternes udvikling. Én af psykologerne fortæller, at der arbejdes på fastholde et udviklingsspor,
der medfører at kursisterne bliver mere opmærksomme på anvendelsen af egen energi. Hertil berettes følgende:
”Stress er et problematisk energiregnskab. Vi vil gerne have dem til at opdage, hvordan de anvender deres energi. På denne
måde oplever de at få lidt mere kontrol og overskud. Et andet udviklingsspor er tendensen til at tænke negativt – både om sig
selv, situationen og andre. Man bliver nærmest lidt små-paranoid af at være stresset. Vi oplever at de bliver mere realistiske
i deres syn på sig selv, tilværelsen og de valg, der skal træfes. At de bliver bedre til at sige, at det hele nok skal nås, men det
må vente til i morgen. De bliver bedre til at prioritere ved at mærke efter i kroppen og eksempelvis sige: hold da op, min krop
er fuldstændig udmattet. Jeg er jo træt. Jeg er faktisk også sulten”.
Dette illustrerer hvorledes bevidstgørelsen vedrørende et positivt energiregnskab er nødvendigt, for at være i stand til at
erkende egne behov. Yderligere er det nemmere at beinde sig blandt andre mennesker, når man er bevidst om, hvordan man
selv har det.
I forhold til skabe et udbytterigt Åben og Rolig-forløb, oplever psykologerne kurset som bedst fungerende for de borgere, der
trods sine udfordringer, stadig besidder de fornødne ressourcer til aktivt at kunne deltagelse i kurset. Hvis en borger f.eks.
ikke har den samme motivation, som det blev udtrykt i screeningssamtalen, kan dette være problematisk. Ligeledes kan det
være en udfordring, hvis kursisten er meget fokuseret på, at forandringer skal ske nu og her, men disse ikke opleves. Her må
fokusset ændres fra resultatet til processen. I forlængelse af dette er det vigtigt at få aklaret, hvorvidt Åben og Rolig er det
rette tilbud til borgeren. Dette udtrykkes på følgende vis:
”Så folk er ikke forkerte i forhold til Åben og Rolig, men Åben og Rolig kan være forkert i forhold til det de har brug for”.
16
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Citatet er med til at vise, hvorledes Åben og Rolig
indes
mest hensigtsmæssig for borgere, der besidder tilstrækkelige res-
sourcer til at være en aktiv medspiller på kurset. Åben og Rolig er et godt redskab for nogle borgere, mens andre vil drage
større fordel af et andet tilbud.
Drop-in-sessionerne og de individuelle samtaler
Psykologerne anser drop-in-sessionerne som en måde, hvorpå kursisterne igen kan mærke Åben og Rolig, og blive mindet
om den grundlæggende metode, for dermed at vedligeholde sine mentale redskaber.
I forhold til de individuelle samtaler og holdøvelserne, beretter en af psykologerne, hvorledes disse gensidigt kan supplere
hinanden:
”Man kan lave noget i de individuelle samtaler, som støtter op omkring den proces de er i. I gruppen kan vi øve os i at
inde
fællesnævnere. Få normaliseret nogle af tingene, men også give hinanden inspiration og udveksle idéer, såsom – hvordan
klarede du det? Nå, det gjorde du på den måde. Det var smart”.
På denne måde har Åben og Rolig til formål at skabe et rum, hvor de stressrelaterede udfordringer kan rummes, og hvor
erfaringer gerne deles - både de gode samt knap så gode - for dermed at inspirere hinanden og
inde
fælles løsningsforslag.
Yderligere kan de individuelle psykologsamtaler anvendes, hvis en borger i det fælles forum fremlægger en personlig fortæl-
ling, og psykologen heri opfanger information, som med fordel kan viderebringes til den individuelle samtale, for dermed at
udfolde yderligere spørgsmål omhandlende dette.
Den oplevede kursistudvikling
Psykologerne oplever, at kursisterne i starten af kursusgangen lige skal
inde
sig til rette, men hurtigt
inder
tryghed og for-
trolighed i gruppen og begynder at slappe af. Psykologerne oplever generelt en kontinuerlig kursistudvikling, der bl.a. er ba-
seret på kursisternes fortælleringer om eksempelvis en bedre søvnkvalitet og andre stresssymptomer. Psykologerne oplever,
at nogle kursister på første kursusgang kan blive rørt og overvældet over at indse, at de ikke er alene i denne situation, og nu
beinder sig i et forum med andre borgere med en lignende stressproblematik.
For at skabe de bedst mulige rammer for et konstruktivt udviklingsforløb, anvendes en tilgang, som går ud på at assistere
kursisterne, for dermed at støtte op om udviklingsforløbet. Kursisterne kommer ofte med en stressløsningstilgang, der byg-
ger på konstant handling, og det hele tiden at være aktiv, hvilket er i kontrast til Åben og Rolig-tilgangen, der i højere grad
handler om at stoppe op og mærke efter.
Borgerne skal have mulighed for at tillære sig andre strategier end dem, som de er vant til at bruge, eftersom disse i
lere
tilfælde ikke længere er virkningsfulde. Psykologerne oplever yderligere, at kursisterne giver en positiv respons på kulturen i
forløbet, idet der ingen løftede pegeinger og forpligtigelser er.
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
17
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Forslag fra kursisterne til Åben og Rolig-forbedringer
Mere synlighed omkring Åben og Rolig tilbuddet
Flere af kursisterne ønsker at Åben og Rolig skal være bedre til at udbrede kendskabet til sig selv. Der
indes
borgere, som kan
have stor gavn af kurset, men som ikke er bekendt med dette tilbud. Denne pointe understreges i kursisternes fortællinger,
når der spørges ind til, hvordan de har fået kendskab til kurset. Her er der stor forskel på vejen til Åben og Rolig-forløbet. En
kursist nævner f.eks. hvorledes at hun skulle til lægen med sit syge barn, og i venteværelset tilfældigvis spottede en Åben og
Rolig-folder, som hun tog med sig. En anden kursist så ved et tilfælde en avisartikel indeholdende information om kurset. En
tredje gik ledig i længere tid på grund af stress, hvilket både hendes jobcenterrådgiver samt læge var bekendt med, men en
Åben og Rolig-henvisning var alligevel ikke fundet sted. For hende var det en Google-søgning, der ved et held gav kendskabet
til kurset. En anden kursist blev henvist gennem sin psykolog. Dette eksempliicerer hvorledes, der er stor forskel på, hvordan
kursisterne har opnået kendskab til Åben og Rolig.
Flere indtalte stemmer til appen
Flere informanter giver udtryk for, hvorledes det kan være vanskeligt at vænne sig til udførelsen af meditationerne gennem
appen, når der lyttes til en ny stemme. Kursisterne efterspørger i nogle tilfælde, at det er deres velkendte instruktør, der
indtaler meditationsøvelserne i appen, eftersom det kan være vanskeligt at
inde
sig til rette med den nye stemme. Andre
kursister anvender dog ofte appen uden forstyrrelser over stemmeføringen.
Flere kursusgange
Enkelte kursister efterspørger mere end de ni kursusgange, fordi de ikke oplever dette antal som værende tilstrækkeligt. En
kursist nævner f.eks.
12
kursusgange som mere passende. Nogle kursister ville ønske, at det var muligt at fortsætte meditati-
onsøvelserne på deres nuværende hold, eftersom de heri
inder
tryghed. For disse personer er drop-in-sessionerne en oplagt
mulighed, men det er forskelligt hvorvidt disse kursister benytter sig af denne mulighed. Andre kursister har den opfattelse,
at det er passende med Åben og Rolig én gang per uge gennem de ni uger, eftersom der er mange informationer og indtryk
at tage ind og bearbejde. Fordelen ved den ugentlige kursusgang er ligeledes, at denne giver plads til at øve meditationerne
i hjemlige omgivelser, inden den næstfølgende kursusgang.
Generel stor tilfredshed
De forbedringsforslag der fremlægges af kursisterne har oftest at gøre med det omkringlæggende vedrørende kurset, men
ingen kritik rejses mod det indholdsmæssige i kursusgangen. Der er generelt en meget stor tilfredshed med kurset, som kur-
sisterne
inder
særdeles udbytterigt og anvendeligt. Ligeledes nævner kursisterne, hvorledes der er et passende antal kur-
sistdeltagere på hvert hold. En kursist beretter hertil hvorledes holdstørrelsen er rigtig god, eftersom et eller
lere
kursistaf-
bud ikke betyder, at man føler sig udstillet eller sårbar. Men samtidig føler man sig heller ikke overset, når holdet er fuldtalligt.
18
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770261_0019.png
Resultatanalyse af kursisternes forsørgel-
sesgrundlag før og efter deltagelse
Resultatanalyserne af deltagernes beskæftigelsessituation viser, at antallet af borgere, der er i selvforsørgelse stiger over tid.
Samtidig viser analysen, at antallet af borgere på sygedagpenge falder over tid.
Efektmålingerne viser som før skrevet signiikante reduktioner i kursisternes stressniveau, men denne analyse giver indi-
kationer på, at dette også giver sig udslag i borgernes beskæftigelsessituation. Analyseafdelingen i Sundheds- og Kulturfor-
valtningen har sammen med Jobcentret udtrukket data på de borgere, som har deltaget i Åben og Rolig i
1, 2
eller
3.
kvartal
2016.
Resultaterne er udarbejdet på baggrund af data fra DREAM-databasen, der indeholder beskæftigelsesoplysninger. Da
borgerne hovedsageligt er selvforsørgende eller modtager sygedagpenge tager analysen udgangspunkt i disse to grupper.
I ugen før borgernes deltagelse i Åben og Rolig-forløbet er henholdsvis
31
borgere selvforsørgende, og
71
borgere modtager
sygedagpenge.
Efter ni ugers deltagelse i Åben og Rolig har mange borgere fået en ny ydelse, som vist på
igurerne.
Figur
1
viser borgernes
bevægelse fra kursets start til den første uge efter forløbet er afsluttet. Figur
2
viser udviklingen for de samme borgere i
et længere perspektiv og viser udviklingen fra ugen før borgeren er startet i forløbet til den pt. sidste tilgængelige dato fra
DREAM-databasen. Det betyder, at det kan være fra
3-9
måneder efter afslutningen. På
igurerne
markeres borgernes ud-
vikling fra før til efter forløbet, hvor positive og neutrale markeres med et grønt eller gråt plus, imens en negativ udvikling
markeres med rødt minus.
Figur
1
viser, at i ugen efter Åben og Rolig er
25
ud af
31
borgere stadig selvforsørgende og i arbejde, imens
ire
borgere
modtager sygedagpenge og to borgere er forsikret ledig . De borgere, der modtager sygedagpenge før Åben og Rolig, forde-
ler sig på
lere
forskellige ydelser efter Åben og Rolig. Af de
71
borgere, der modtager sygedagpenge før Åben og Rolig, er
der
37
borgere, der ugen efter Åben og Rolig stadigvæk modtager sygedagpenge. For de resterende er der ni borgere, der er
forsikret ledig, tre der er i jobaklaring, og
22
borgere er selvforsørgende dvs. i arbejde.
Figur
1:
Illustration af Åben og Rolig resultater for
1.-3.
kvartal
2016
- ugen før og ugen efter Åben og Rolig.
En borger, der går fra at være på sygedagpenge før stressforløbet til forsikret ledig efter stressforløbet, er en positiv udvik-
ling. Dette skyldes, at borgeren nu er raskmeldt og kan tage et arbejde
4)
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
19
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770261_0020.png
Samlet betyder det, at der er sket et fald i antallet af borgere på sygedagpenge fra
71
til
41
borgere. Samtidig er der sket en
stigning i antallet af selvforsørgende fra
31
til
47
borgere. På den baggrund tyder det således på, at
lere
borgere kommer i
arbejde og færre borgere modtager sygedagpenge efter stressforløbet.
Figur
2
er med til at understrege denne positive udvikling. Den viser, hvilken ydelse de samme borgere får mellem
3-9
måne-
der efter, de har afsluttet forløbet. På
iguren
ses, at antallet af borgere på sygedagpenge fortsat er faldende og at antallet af
borgere i selvforsørgelse fortsat er stigende over tid. An-tallet af borgere på sygedagpenge er faldet fra
71
til
11
borgere – og
antallet af borgere i selvforsørgelse er steget fra
31
borgere til
65
borgere.
Figur
2:
Illustration af Åben og Rolig resultater for
1.-3.
kvartal
2016
- ugen før kurset og den sidste tilgængelig dreamdata
oplysning efter Åben og Rolig (mellem
3-9
måneder efter afslutning på Åben og Rolig).
Disse resultater er således med til at indikere, at Åben og Rolig ser ud til at have en positiv indvirkning på borgernes arbejds-
markedstilknytning. Det er vigtigt at have in mente, at denne analyse er foretaget uden kontrolgruppe, hvormed det er uvist,
hvorvidt denne udvikling ville være sket naturligt. En sådan analyse er forestående.
20
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Konklusion
Evalueringen af Åben og Rolig kurserne i
2016,
viser overordnet, at interessen for kurserne har været større end forventet –
både hvad angår interesse fra borgere og fra læger og jobcentret. Efekterne er store og de samme som i pilotfasen i Aalborg
Kommune
2015
og de samme som i Københavns Kommune i
2015.
Efekterne svarer til de efekter, som forskningsprojektet
bag udviklingen af konceptet viste. Samlet viser evalueringen af
2016:
• Stor efterspørgsel og næste
600
henvisninger til forløbet, hvoraf
334
er startet på hold i
2016.
• Kønsfordelingen på deltagelsen afspejler ikke fordelingen generelt i befolkningen hvad angår stress for mænd og kvinder.
Der er et potentiale i at få
lere
mænd på kurserne.
• Lidt over halvdelen af de henviste borgere er i arbejde. Resten er sygemeldte eller uden for arbejdsmarkedet. Borgere
uden for arbejdsmarkedet har en højere andel af borgere, som har et højt stressniveau. Der kan derfor være et udviklings-
potentiale i at lave modeller, som giver en større rekruttering af borgere uden for arbejdsmarkedet. Det skal dog pointeres,
at der også er et stort forebyggelsespotentiale i fastholde borgere på arbejdspladsen – som vi formoder, at Åben og Rolig
gør.
• Efektresultaterne er konsistent positive med signiikant og stor efekt på det primære efektmål - selvopfattet stress
samt på sekundære efektmål (symptomer på depression, søvnforstyrrelser, samt mental sundhed).
• Efekten er størst for de borgere, der har det højeste stressniveau og efekten er uahængig af socioøkonomiske variabler.
• Den kvalitative evaluering viser, at de interviewede borgere er meget tilfredse, og fremhæver særligt gruppens betydning,
de konkrete redskaber, hjælp til at sætte ord på tilstand, efterværnet.
• Den kvalitative del viser også, at de interviewede rådgivere ved Sygedagpengehuset er meget tilfredse og gengiver de
samme tilbagemeldinger, som kursisterne angiver i interviewene.
• Resultatanalyse af borgernes forsørgelsesgrundlag viser, at der er grund til at tro, at kurset også har et beskæftigelsespo-
tentiale. Analysen giver anledning til at lave yderligere analyser.
Samlet set giver evalueringen os et solidt grundlag for at fortsætte udviklingen og udbuddet af kurser. Kurserne har et klart
forebyggelsespotentiale i forhold til, at mentale problemstillinger som stress ikke udvikler sig til alvorligere psykiske tilstande
som angst og depression. Samtidig har kurserne et klart potentiale i at forebygge, at borgere der har haft alvorlige stressbe-
lastninger gennem kurset kan forebygge, at det sker igen.
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
21
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Diskussion og næste skridt
Selvom evalueringen viser gode resultater, er der dog en række udviklingspunkter, som Center for Mental Sundhed skal ar-
bejde videre med.
Langtidsefekterne og andre efekter af kurset
Efektevalueringen er foretaget en uge efter kurset er afsluttet, men langtidsefekterne er stadig ukendte. Forskningsprojek-
tet fra Rigshospitalet bag udviklingen af Åben og Rolig viste, at kursisterne havde fastholdt den forbedrede stressscore efter
�½
år. I Center for Mental Sundhed sender vi også eftermålingsskemaer ud efter tre måneder. Der er desværre meget få, der
svarer på disse skemaer, så det er ikke muligt pt. at lave efektevaluering på dette.
Men der er
lere
tiltag igang, som skal sikre
lere
data om langtidsefekterne:
• Flere beskæftigelsesanalyser i samarbejde med Jobcentret, som også involverer en kontrolgruppe og langtids-follow-up.
• Samarbejde med Aalborg Universitet, hvor forskere udfører et
1-årigt
kvalitativt studium af langtidsvirkningerne af delta-
gelse i Åben og Rolig i Aalborg. Studiet involverer
40
borgere. De foreløbige resultater viser, at deltagerne får et positivt
udbytte af deltagelsen og at de evaluerer både organisering af forløbet, instruktørerne, metoderne og det konkrete ind-
hold meget positivt. De har alle lært at anvende meditation som metode og de
leste
anvender meditation i deres daglig-
dag, som et middel til løbende stressreduktion. Åben og rolig virker derudover som katalysator for personlig udvikling, der
udvikler deltagernes robusthed.
• Samarbejde med Region Nordjyllands (Arbejdsmedicinsk Klinik) om objektive data som supplement til borgernes selv-
rapporterede. De første målinger foretages på et hold med start i februar. Teorien er, at under en længerevarende stress-
belastning sker påvirkning af det kardiovaskulære system og viser sig ved fx forøget puls, forhøjet blodtryk og især en
forandring i pulsvariationen (HRV). Undersøgelsen skal vise, om Åben og Rolig kan påvirke HRV.
Flere mænd til kurserne
Knap
20 %
af kursisterne er mænd. Denne fordeling blandt mænd og kvinder afspejler ifølge Sundhedsproilen
2013
ikke
fordelingen i normalbefolkningen. Samtidig ved vi, at efekterne af kurset ikke er relateret til køn – og heller ikke til medi-
tationserfaring. Vi ser dog
lere
og
lere
mænd på kurserne, men vi vil i
2017
have det som et fokuspunkt – evt. med bedre
kommunikation om, at kurset faktisk giver helt konkrete redskaber.
Vigtigheden af ”efterværn”
I den kvalitative evaluering bliver muligheden for drop-in sessions og brug af appen fremhævet. Der er potentialer i at udvikle
denne del yderligere for at fastholde kursisternes brug af de konkrete redskaber. Borgerne har mulighed for at tilmelde sig en
lukket facebookgruppe. Center for Mental Sundhed vil bl.a. arbejde videre med at udnytte Facebook-siden mere aktivt – evt.
til guidede meditationer med Centerets egne psykologer.
Borgere der ikke kommer på hold
136
borgere har været til forsamtale og er ikke kommet på hold – af mange forskellige grunde. Men en af grundene er bl.a., at
de ikke har lyst til at deltage på hold - ofte pga. angstproblemstikker. Samtidig viser den kvalitative evaluering, at det netop
er gruppen og det sociale aspekt i gruppen, der er en af de helt store fordele ved at deltage på kurset. Forskningsprojektet
bag udviklingen af projektet viste også, at efekten ikke var større for borgere, der
ik
individuel forløb. Der er altså grund til
at tro, at nogle af disse borgere også ville kunne proitere af tilbuddet, men at det måske større forberedelse – evt. i form af
lere
indledende samtaler.
22
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Bilag
Beskrivelse af spørgeskemaer
Nedenstående beskriver de spørgeskemaer, som anvendes i Åben og Rolig forløbet. Litteraturlisten til dette
indes
i den
fulde efektevalueringsrapport.
Screeningsskemaet
Et screeningsskema udfyldtes inden visitationssamtalen med Åben og Rolig-psykologerne ved Aalborg Kommune. Dette ske-
ma rummede spørgsmål til demograi, socioøkonomi, livsstil, sygdomshistorie (psykisk og fysisk), motivation for at deltage,
stressoplevelse, symptomer på depression mv. Ligeledes anvendtes f.eks. Alcohol Use Disorders Identiication Test (AUDIT)
til at identiicere problematisk forbrug af alkohol. En score
>20
var eksklusionskriterium i screeningen.
Cohen’s Perceived Stress Scale
Perceived Stress Scale måler selvopfattet stress med
10
items der rates på en
0-4
Likert skala. PSS er velvalideret og befolk-
ningsnormer haves Selvrapporteret stress er relateret til en række sundhedsproblemer og var hovedmål ligesom i Rigshospi-
talets randomiserede trial om Å&R. PSS anvendtes i en konsensusversion. Målet for PSS-evalueringen var derfor at vurdere,
om borgerne faldt i stressgrad samt om de faldt til en PSS-score på under
17,
hvilket svarede til en score lavere end den
5.
kvartil i Danmark.
Major Depression Inventory
Major Depression Inventory er udviklet i samarbejde med WHO som mål for depressionsgrad og ICD-10-diagnosesystemets
depressionsdiagnose. Den danske udgave er valideret. MDI anvendtes til screening for alvorlig depression og som baseline
depressionsmål. Depressionssymptomer er stærkt relateret til stress og langvarig stress betragtes som en væsentlig risiko-
faktor for depression. MDI-scores ansås for vigtige indikatorer for, om borgerne var i risiko for depression. MDI-scores
>20
indikerer let depression, scores>
24
moderat depression og MDI-scores
>29
anses for indikation for svær depression.
Pittsburgh Sleep Quality Index
Pittsburgh Sleep Quality Index måler via
19
spørgsmål aspekter af søvnforstyrrelser i den sidste måned. PSQI-Global an-
vendes til at vurdere den overordnede grad af søvnforstyrrelser og var efektmålet her. PSQI-Global scores
> 5
anvendes
traditionelt som markør for nedsat søvnkvalitet. Nye studier viser samtidigt, at normalscores (gennemsnitscores
+/-
én stan-
dardafvigelse) i forskellige befolkningsgrupper på PSQI Global er ca.
6-7.
Danske studier har også vist PSQI-Global gen-
nemsnitscores på
> 7
i større søvnforstyrrede patientgrupper, såsom gigtpatienter og kræftpatienter. Vi betragtede da to
kriterier: Andelen af deltagere med scores
≤ 5,
samt andelen af deltagere med scores inden for befolkningsnormalscores
6-7.
Short Form Health Survey-12
Short-Form Health Survey (SF)
indes
i
lere
versioner. SF-12 er et bredt anvendt spørgeskema med
12
spørgsmål om fysisk
og psykisk sundhed. Åben og Rolig har vist positive efekter på SF-36 SF-36 og SF-12 er velvaliderede.
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
23
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770261_0024.png
Sammenligning af efektmålene med tidligere fund
24
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
Evaluering af stressforløbene Åben og Rolig
2016
25
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 378: Opfølgning på Center for Mental Sundheds foretræde den 18. april 2017 om forebyggelse af mentale helbredsproblemer
1770261_0026.png