SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 37
Offentligt

Årsrapport 2015

1. Påtegning

Årsrapporten omfatter

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Patientombuddet, CVR nr. 3304

3066, er ansvarlig for:



16.11.22.

16.11.26.

16.43.03.

16.43.04.

Patientombuddet,

Erstatninger vedr. lægemiddelskader

Sygesikring i øvrigt

International begravelseshjælp

herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med

bevillingskontrollen for 2015.

Påtegning

Det tilkendegives hermed at:

årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformatio-

ner eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten

er fyldestgørende.

de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-

vanlig praksis og

der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning

af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

Frederiksberg d. 11. marts 2016

København d. 11. marts 2016

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

2. Beretning

2.1. Præsentation af Patientombuddet

Det bemærkes i øvrigt, at Patientombuddet i forbindelse med omorganiseringen på minister-

området den 8. oktober 2015 blev nedlagt. Bevilling og opgaver er overført til § 16.11.12. Sty-

relsen for Patientsikkerhed. Bevillingsmæssigt har omorganiseringen på ministerområdet effekt

fra den 1. januar 2016, og regnskabet for hele 2015 er konteret på den gamle organisation.

Denne årsrapport er udarbejdet for institutionen Patientombuddet som eksisterede indtil 8.

oktober 2015. Som konsekvens heraf anvendes i rapporten betegnelse Patientombuddet om

institutionen, som den var organiseret indtil 8. oktober 2015.

2.1.1. Lovgrundlag

Patientombuddet var en institution under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Patientom-

buddets virksomhed var reguleret af klage- og erstatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1113 af

7. november 2011).

2.1.2. Patientombuddets mission og vision

Det var Patientombuddets mission at bidrage til udviklingen af kvalitet og patientsikkerhed i

sundhedsvæsenet.

Patientombuddets vision var



træffe korrekte og forståelige afgørelser på patienters klager

sikre patienterne den kortest mulige sagsbehandlingstid

formidle erfaringer til brug for kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet

skabe tillid til Patientombuddet ved et åbent samarbejde med omverden samt

være en attraktiv arbejdsplads.

2.1.3. Patientombuddets opgaver

Patientombuddets hovedopgaver var klagesagsbehandling, behandling af erstatningsankesa-

ger, læring i sundhedsvæsenet, administration af reglerne om international sygesikring og af-

regning af behandlingsudgifter mellem landene.

Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

behandler patienters klager over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen. Patien-

ter kunne vælge at få deres klage over behandlingen i sundhedsvæsenet afgjort af Patientom-

buddet. Ombuddets afgørelse kunne gå ud på, at der er - eller ikke er – grundlag for kritik af

behandlingsstedet. Patienter kan også vælge at få deres klage afgjort af Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn. Nævnets afgørelse kan gå ud på, at der er – eller ikke er - grundlag for kritik

af en konkret sundhedsperson. Patientombuddet var sekretariat for disciplinærnævnet.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Patientombuddet behandlede også klager over tilsidesættelse af patientrettigheder f.eks. ret-

ten til frit og udvidet frit sygehusvalg, sygehusenes kontaktpersonordning og betaling for be-

handling i udlandet.

Patienter kunne klage til Patientskadeankenævnet eller Lægemiddelskadeankenævnet over

Patienterstatningen afgørelser om erstatning for en skade, som er påført i forbindelse med

behandling eller ved brug af et lægemiddel. Patientombuddet var sekretariat for nævnene. Med

virkning fra 1. januar 2015 blev Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet

sammenlagt i Ankenævnet for Patienterstatningen.

Klager over Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelser af klager over tvangsbehandling i

psykiatrien kan indbringes for Det Psykiatriske Ankenævn. Patientombuddet var sekretariat for

nævnet.

Patientombuddet varetog den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede

hændelser i sundhedsvæsenet og bidrager til, at viden om utilsigtede hændelser og viden fra

klage- og erstatningssager benyttes forebyggende som led i Patientombuddets læringsopgave.

Patientombuddet vejledte om rettigheder til sygehjælp i andre lande efter dansk lovgivning,

EU-regler og andre internationale aftaler og afregner udgifter for behandling mellem Danmark

og andre EU-lande.

2.2. Ledelsesberetning

Patientklagesager

Der blev i 2015 på patientklageområdet afsluttet 6.440 sager, heraf var 4.555 afgørelser. De

resterende 1.882 sager blev afsluttet uden en egentlig afgørelse. Det var f.eks. sager, som var

forældede, eller som det lå uden for Patientombuddets kompetence at afgøre og 484 sager,

som blev afsluttet efter lokal dialog.

I 2015 blev sagsbehandlingstiden for patientklagesager 12,5

måneder. Dette er en anelse

kortere end i 2014, hvor sagsbehandlingstiden var 13,1

måned. Selvom det går i den rigtige

retning er det stadig ambitionen, at nedbringe sagsbehandlingstiderne yderligere.

I 2015 havde Patientombuddet fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne for klagesager-

ne. Patientombuddet har gennemført en arbejdsgangsanalyse og påbegyndt implementering af

anbefalingerne herfra med henblik på at optimere sagsbehandlingsprocessen.

Sagsbehandlingstiden i 2015 var 12,8 mdr. inkl. den tid sagen har været i dialog.

Sagsbehandlingstiden i 2014 var 13,4 mdr. inkl. den tid sagen har været i dialog.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Den hidtidige aftale om finansieringsmodel for det takstfinansierede område med regioner og

kommuner er udløbet, og arbejdet på en ny aftale er indledt. En ny aftale skal både sikre af-

klaring af rammerne for afvikling af de ophobede sager, men også sikre, at Styrelsen for Pati-

entsikkerhed fremadrettet hurtigere kan tilpasse deres ressourcer til øgede sagsmængder, så

ophobning af klagesager kan imødegås. Det er forventningen, at en ny aftale vil kunne træde i

kraft med virkning fra 1. januar 2017.

Der har været anvendt langt flere ressourcer på afvikling af klagesager i 2015 end tidligere

dels på bagrund af at sagsvæksten i 2014 var ca. 15 %, hvilket først udløser en større økono-

misk ramme i 2015 og dels har der været anvendt flere ressourcer for ikke at ophobe yderlige-

re sager. Dette afspejles i, at antallet årsværk der arbejder med klagesager er steget fra 80

årsværk i 2014 til mere end 100 årsværk i 2015.

Erstatningsankesager

På erstatningsområdet blev der afsluttet 3.148 sager, heraf var 3.038 afgørelser. De resteren-

de 110 sager var andre afslutninger end afgørelser, og dækker typisk over, at klageren træk-

ker sin anke tilbage, eller at Patienterstatningen vælger at genoptage sagen pga. nye oplys-

ninger. Af det samlede antal afgørelser vedrørte 2.850 behandlingsskader og 188 vedrørte

lægemiddelskader. Antallet af afgørelser steg med 42 sager i forhold til 2014.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev 5,3 måneder i 2015 mod 5,8 måneder i 2014.

Den samlede sagsbehandlingstid ligger fortsat under 6 måneder og er således stadig tilfreds-

stillende. I 2016 forventes den samlede sagsbehandlingstid igen at være under 6 måneder.

Læring i sundhedsvæsenet

Patientombuddet gennemførte i 2015 to temaindsatser. Temadagen om selvmord og selv-

mordsforsøg og den opfølgende rapport indeholder input fra både patientklager, erstatningssa-

ger og utilsigtede hændelser. Såvel temaindsatser som bunkerapporteringsrapport er udarbej-

det og publiceret som planlagt.

Patientombuddets arbejde med utilsigtede hændelser var i perioden februar til oktober 2015

genstand for en rigsrevisionsundersøgelse. Rapporteringen af utilsigtede hændelser spiller en

vigtig rolle for patientsikkerheden, fordi den gør det muligt for sundhedspersonalet at lære af

de fejl, der sker. Rigsrevisionens anbefalinger indgår sammen med anbefalingerne fra service-

eftersynet af rapporteringssystemet (2014) i tilrettelæggelsen af det fremtidige læringsarbejde

i Styrelsen for Patientsikkerhed.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

International sygesikring

I forhold til international sygesikring bidrog Patientombuddet til ministeriets udarbejdelse af en

ny bekendtgørelse om Udbetaling Danmarks opgaver på dette område og til revision af en

række bekendtgørelser berørt af lovændringen.

Ved lovændringen blev den administrative proces for borgernes ansøgning om refusion af ud-

gifter til sundhedsydelser, som de har betalt for i udlandet, ændret. Tidligere blev disse ansøg-

ninger modtaget i kommunerne og efter visitation sendt til Patientombuddet. Fra 1. maj 2015

sender borgerne en ansøgning direkte til Patientombuddet. Patientombuddet har i 2015 mod-

taget knap 4.000 refusionsansøgninger, hvilket er en stigning på ca. 190 % i forhold til 2014,

hvor ombuddet modtog knap 1.400. Stigningen i antallet af refusionsansøgninger er en forven-

tet konsekvens af ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring den 1. august 2014.

I forhold til sygesikringsområdet var Patientombuddet i begyndelsen af året forsigtig med at

ansætte nye medarbejdere til behandling af de mange nye refusionsansøgninger. Men efter vi

har konstateret den store vækst i antallet af refusionsansøgninger har vi opnormeret. De mid-

ler, Patientombuddet modtog på finansloven i forbindelse med lovændringen, blev derfor ikke

fuldt udmøntet i 2015. Det bliver de i 2016 og frem.

Sygefraværet i Patientombuddet ligger relativt højt. Det gennemsnitlige fravær på 9,9 dage, se

tabel 1, ligger ca. 2 dage over et statsligt gennemsnit. I Patientombuddet har ledelsen siden

primo 2014 fulgt tæt op på sygefravær efter retningslinjer aftalt i SU.

2.2.1. Økonomiske hoved- og nøgletal

Tabel 1

Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal

Hovedtal

(mio kr.)

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter

Ordinære driftsomkostninger

Resultat af ordinære drift

Resultat før finansielle poster

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver I alt

Omsætningsaktiver

Egenkapital

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Finansielle nøgletal

5,1

26,1

4,8

3,3

18,8

3,5

40,4

3,2

2,4

31,5

0,1

54,2

-4,1

-0,6

-31,5

-120,8

117,5

-3,3

-0,8

0,7

-140,0

140,1

0,0

1,4

1,6

151,0

-157,9

-6,9

-1,2

-0,9

2013

2014

2015

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Udnyttelsesgrad af lånerammen

Bevillingsandel

Negativ udsvingsrate

Akk. Overskudsgrad

95%

16%

168

-1%

35%

14%

-1%

14%

128

Personaleoplysninger

Antal årsværk

Årsværkspris (i tKr.)*

Lønsumsloft (mio. kr.)

Lønforbrug inden for lønsumsloftet

Lønforbrug**

Sygefraværsdage pr. ansat i alt

Sygefraværsdage pr. ansat uden langtidssyge

152

497,1

14,2

12,6

92,3

161

484,2

15,7

14,6

98,5

190

474,9

16,7

15,2

113,6

9,9

7,4

* Årsværksprisen er kun regnet ud for de faste medarbejdere i Patientombuddet og ikke for

sagkyndige konsulenter og nævnsmedlemmer.** Lønudgifterne til de faste medarbejdere i

2015 var 81,9 mio. kr. og de udgjorde 173 årsværk.

2.2.2. Hovedkonti

Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti som hører under Patientombuddet:

16.11.22. Patientombuddet (driftsbevilling)

16.11.26. Erstatninger vedr. lægemiddelskader (lovbunden)

16.43.03. Sygesikring i øvrigt (lovbunden)

16.43.04. International begravelseshjælp (lovbunden)

Tabel 2 og 3

Virksomhedens hovedkonti

Drift

(Mio. Kr.)

16.11.22. Patientombuddet

Udgifter

Indtægter

Bevilling

Finansårets

bevilling i alt

Regnskab

Over-

ført

over-

skud

ultimo

-2,3

132,3

-111,2

0,8

133,1

111,2

157,9

136, 9

Tal for perioden 4. kvartal 2014 til og med 3. kvartal 2015.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Administrerede ordninger

(Mio. Kr.)

I alt

Udgifter

Indtægter

16.11.26. Erstatninger vedrø- Udgifter

rende lægemiddelskader

16.43.03. Sygesikring i øvrigt

Udgifter

Indtægter

16.43.04. International be-

gravelseshjælp

Udgifter

Indtægter

394,1

-38,3

0,1

448,2

38,3

54,1

394,0

38,3

0,1

-31,3

0,2

0,0

330,9

0,0

448,2

38,3

54,1

-31,3

56,9

0,0

387,9

0,0

Bevilling

Finansårets

bevilling i alt

Regnskab

Over-

ført

over-

skud

ultimo

16.11.22. Patientombuddet

Hovedkontoen omfatter udgifter til driften af Patientombuddet, såsom aflønning af medarbej-

dere, udgifter til drift af kontorarbejdspladser, husleje samt drift af de nævn som Patientom-

buddet sekretariatsbetjener. Udgifterne var 157,9 mio. kr., hvilket er 24,8 mio. kr. mere end

budgetteret i finansloven. Indtægterne var 136,9 mio. kr., hvilket er 25,7 mio. kr. mere end

budgetteret i finansloven. De højere indtægter og udgifter skyldes øget aktivitet vedrørende

det takstfinansierede område. Takstindtægterne afspejler den del af Patientombuddets om-

kostninger, som vedrører klage- og erstatningssagerne, som er finansieret af kommuner og

regioner. I takt med ændring i antallet af indkomne sager har Patientombuddet, med visse

begrænsninger, mulighed for at ændre omkostningerne, således at disse sager kan behandles.

16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader

Hovedkontoen omfatter udbetaling af lægemiddelerstatninger. I 2015 var der udgifter for 56,9

mio. kr., hvilket er 2,8 mio. kr. mere end budgetteret i finansloven. Der er ingen indtægter på

kontoen. De højere udgifter skyldes, at der har været udbetalt flere erstatninger end forventet.

16.43.03. Sygesikring i øvrigt

Hovedkontoen omfatter den mellemstatslige afregning for sundhedsydelser mellem EU/EØS-

landene og Schweiz. Der er i 2015 afholdt udgifter for 330,9 mio. kr., hvilket er 63,1 mio. kr.

lavere end bevillingen på 394,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært mindre udgifter

vedrørende Frankrig og Spanien, hvor der er indkommet færre regninger end forventet i 2015.

Indtægter på kontoen var 31,3 mio. kr., hvilket er 7,0 mio. kr. lavere end budgetteret på fi-

nansloven. Årsagen hertil at kommuner og regioner har indrapporteret færre regninger for

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

udgifter til EU-borgere, som har modtaget sygehjælp eller plejeydelser i Danmark, end forud-

sat.

16.43.04. International begravelseshjælp

Kontoen vedrører administration af Udbetaling Danmarks aktiviteter i forbindelse med interna-

tional begravelseshjælp. Udgifter på kontoen har været 0,1 mio. kr. højere end forventet iht.

finanslovsbevillingen på 0,1 mio. kr. pga. højere aktivitet.

2.3. Kerneopgaver og ressourcer

Tabel 4

Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver

Opgave (beløb i mio. kr.)

0. Generel ledelse og administration**

1. Afslutte Klagesager

2. Afslutte Erstatningssager

3. Læring i Sundhedsvæsnet

4. International Sygesikring

I alt

Bemærkning:

* Den indtægtsførte bevilling er fordelt manuelt i tabellen.

** Indeholder udgifter og indtægter vedrørende generel ledelse og administration og overheadomkostninger for alle

øvrige opgaver i Patientombuddet. Da overheadomkostningerne, som stammer fra generel ledelse og administration,

indgår som en del af omkostningerne i behandlingen af klage- og erstatningssagerne er indtægterne herfra også opført

under generel ledelse og administration.

Bevilling (FL + TB)* Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud

6,1

3,6

5,6

21,9

30,2

61,8

44,2

0,0

0,7

136,9

36,1

64,7

47,6

3,4

6,1

157,9

0,2

0,1

0,2

0,9

Patientombuddet har 4 faglige hovedopgaver, nemlig ”afslutte klagesager”, ”afslutte erstat-

ningssager”, ”læring i sundhedsvæsenet” og ”international sygesikring”. Der henvises til afsnit

2.1.3. for en nærmere redegørelse for, hvad disse hovedopgaver omfatter.

Sagsbehandlingen af klage- og erstatningssager er for størstedelens vedkommende takstfinan-

sieret, mens læring i sundhedsvæsenet og international sygesikring er bevillingsfinansieret.

Dog opkræves kommuner og regioner i forbindelse med international sygesikring et gebyr for

Patientombuddets arbejde med at viderefakturere udgifter i forbindelse med, at udenlandske

sikrede borgere har modtaget behandling i Danmark. Generel ledelse og administration er del-

vist bevillingsfinansieret og delvist takstfinansieret. Dette skyldes, at en del af de opgave, som

udføres hér, vedrører det takstfinansierede område og dermed indgår i beregningen af taksten.

Afslutningen af klagesager er Patientombuddets største opgave, og de direkte omkostninger

vedrørende denne opgave er 64,7 mio. kr. Herefter kommer afslutning af erstatningssager,

hvor de direkte omkostninger beløber sig til 47,6 mio. kr. Vedrørende generel ledelse og admi-

nistration var omkostningerne 36,1 mio. kr. Udgifterne til international sygesikring var 6,1

mio. kr. og udgifterne til læring i sundhedsvæsenet var 3,4 mio. kr. Generelt gælder for alle

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

områderne at de alle bidrager til årets overskud, da bevilling er manuelt fordelt efter nettoud-

giften for hvert område.

2.4. Målrapportering

2.4.1. Målrapportering 1. del: Oversigt over årets resultatopfyldelse

Tabel 5: Årets resultatopfyldelse

Mål

Succeskriterium

Opnåede

resultater

Vægt

(Grad

målop

fyl-

delse)

Strategisk mål 1.

Træffe afgørelser af

tilfredsstillende

kvalitet inden for

rimelig tid

Resultatkrav 1.1.

Sagsbehandlingstid

for klagesager

Resultatkrav 1.2

Arbejdsgangsana-

klageområdet

skal være gen-

nemført ved ud-

gangen af juni

Resultatkrav 1.3

Sagsbehandlingstid

for psykiatriske anke-

sager

Resultatkrav 1.4. Af-

vikling af gamle pati-

entklagesager

Der må ikke re-

stere sager fra

2011 eller tidlige-

Vægtet

målopfyl-

delse

50%

50,0%

<=13 mdr.

12,5

12,5%

Projektet er gen-

nemført inden

udgangen af juni.

Der er efterføl-

gende implemen-

teret en række

anbefalinger

4,7

Målet er opfyldt

Arbejdsgangsanalysen lysen vedrørende

<= 6,0 mdr.

10,0%

10%

Der resterer in-

gen sager fra

2011 eller tidlige-

10%

Det estimeres at dialogprocessen samlet har udgjort 0,3 mdr. af det samlede resultat. Inklu-

siv dialog er sagsbehandlingstiden 12,8 måneder.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Resultatkrav 1.5.

Sagsbehandlingstid

for erstatningssager

Strategisk mål 2.

Læring - forbedret

kvalitet og patient-

sikkerhed

Resultatkrav 2.1. To

temaindsatser

<= 6 mdr.

5,3 måneder

12,5%

10%

Gennemførelse af

to temaindsatser

Temadag om

selvmord og

selvmordsforsøg i

psykiatrien med

udgangspunkt i

klage- og erstat-

ningssager og

utilsigtede hæn-

delser er afholdt

og opfølgende

rapport er publi-

ceret. Temarap-

port om ECT er

publiceret.

Resultatkrav 2.2.

Rapport om afklaring

af bunkerapportering

Rapport afgivet

ultimo oktober

2015

Rapport om afkla-

ring af bunkerap-

portering er afgi-

vet inden udgan-

gen af oktober

Strategisk mål 3.

International syge-

sikring – overhol-

delse af tidsfrister

af behandlingsud-

gifter efter EU-

retten

Resultatkrav 3.1:

Overholdelse af tids-

frister

Strategisk mål 4.

Produktivitetsud-

vikling for patient-

Patientombuddet

overholder EU's

tidsfrister

Der er overholdt

alle tidsfrister i

henhold til EU-

ret.

10%

30%

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

klager

Resultatkrav 4.1. Om- Omkostninger

kostninger for klage-

sagsbehandlingen

mio. kr. + regule-

ring svarende til

79,9 mio. kr.

Resultatkrav 4.2. En-

hedsomkostning pr.

afsluttet patientklage

Enhedsomkost-

ning <= 11.530

kr. plus regule-

ring svarende til

11.412 kr.

I alt

100%

70%

Omkostninger

blev 14.700 kr.

15%

Omkostninger

15%

fastholdes til 70,9 blev 87,1 mio. kr.

2.4.2. Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger

Resultatkrav 1.1. Sagsbehandlingstid for klagesager

Resultatkravet for sagsbehandlingstiden for klagesager var en gennemsnitlig sagsbehandlings-

tid på max. 13 måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for patientklagesager blev

12,5 mdr. i 2015

. I 2014 var sagsbehandlingstiden 13,1 måneder, og dette betyder, at sags-

behandlingstiden er faldet lidt i forhold til 2014 og ligger lidt under resultatkravet. Det er dog

fortsat ambitionen at nedbringe sagsbehandlingstiden væsentligt.

Patientombuddet har i 2015 afgjort en betydelig mængde af de nye sager, som kom ind i løbet

af året. Dette betyder samtidigt, at der er en række ubehandlede sager, som fortsat er verse-

rende.

Patientombuddet har haft stort fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiderne og på den bag-

grund har Patientombuddet taget en række initiativer. Patientombuddet har i 2015 blandt an-

det gennemført en arbejdsgangsanalyse for at sikre, at samtlige arbejdsgange tilrettelægges

så effektivt som muligt. Et af hovedelementerne i analysen har været en mere effektiv sagsop-

lysning. Ligesom kompetencerne inden for effektiv driftsledelse har indgået. Yderligere uddyb-

ning i forhold til arbejdsgangsanalysen kan ses i hen hold til resultatkrav 1.2, der specifikt ved-

rører netop arbejdsgangsanalysen.

Det er forventningen, at en samlet arbejdsgangsanalyse og de nævnte organisatoriske æn-

dringer vil have en positiv effekt på sagsbehandlingstiden. Den fulde effekt af de initiativer, der

er implementeret på baggrund af arbejdsgangsanalysen, vil dog først vise sig for sager opret-

tet fra 2016 og frem.

Ekskl. den tid, sager var i dialog

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Patientombuddet ophobede i 2014 et større antal sager og har også i 2015 haft en mindre

sagsophobning. Samlet set har Patientombuddet ophobet ca. 2.000 sager, som vil skulle afvik-

les. Som led i økonomiforhandlingerne med Danske Regioner for 2016 blev det aftalt, at den

fremtidige finansieringsmodel for patientklagesagerne skulle afklares inden udgangen af 2015,

herunder finansiering af bunkeafviklingen. Der pågår p.t. forhandlinger med Danske Regioner

om en fremadrettet finansieringsmodel.

Bunkeafviklingen vil isoleret set påvirke de samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstider i

opadgående retning i de år, bunken afvikles. Når bunken er afviklet, vil sagsbehandlingstiden

falde i de følgende år. Med henblik på at dokumentere effekten af de initiativer, der er imple-

menteret på baggrund af arbejdsgangsanalysen, vil sagsbehandlingstiden for sager oprettet fra

2016 og frem derfor blive målt separat.

Det skal bemærkes, at der i perioden 2016-2017 skal etableres en afdeling i Aarhus, som ulti-

mo 2017 forventes at bestå af cirka 100 årsværk. Udflytning af opgaver til Aarhus kan resulte-

re i en faldende produktivitet i en overgangsperiode, men det er ambitionen, at det ikke resul-

terer i en højere sagsbehandlingstid i etableringsperioden.

Resultatkrav 1.2. Arbejdsgangsanalyse

Patientombuddet har i 1. halvår af 2015 med ekstern bistand gennemført en omfattende ar-

bejdsgangsanalyse for klagesager. Hovedvægten i analysen blev lagt på sagsoplysningen,

samarbejdet med regionerne, brug af sagkyndige, partshøringer og oplæringsforløb for nye

medarbejdere alt sammen områder, der kunne optimeres og bidrage til at mindske sagsbe-

handlingstiden. Hertil kommer, at kompetencerne inden for driftsledelse er styrket gennem

træning.

Målet er derfor opfyldt.

Analysen viste, at omkring en tredjedel af sagerne ikke var oplyst tilstrækkeligt til, at sagen

kunne behandles. Den 1. juli 2015 blev der derfor implementeret nye skabeloner til breve og

flere nye vejledninger til brug for den indledende del af sagsbehandlingen. 40 nye processer og

standarder er blevet udarbejdet. Klagetemaet præciseres nu fra starten, så regioner og kom-

muner ved, hvilke oplysninger de skal bidrage med. Der er tilført sundhedsfaglige kompetencer

i den indledende del af sagsbehandlingen. Disse kompetencer forventes udbygget i løbet af det

kommende år.

Der er indført mere systematisk opfølgning på de sagkyndiges svartider og kvaliteten af deres

udtalelser. Der er udviklet og implementeret et elektronisk bookingsystem, som understøtter

en løbende tilpasning af korpset af sagkyndige for at undgå flaskehalse og understøtte et bed-

re flow i sagsbehandlingen. Pr. 1. juli 2015 er der desuden implementeret en ny procedure for

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

den praktiske gennemførelse af partshøringer i sagerne, som skaber et bedre flow i sagerne og

sikrer, at dobbeltarbejde ikke finder sted.

Der er designet et optimeret oplærings- og kompetenceudviklingsforløb, så nye medarbejdere

hurtigere kan bidrage til driften. Kompetenceudviklingsforløbet er implementeret pr. 1. juni

2015.

I forbindelse med arbejdsgangsanalysen er der arbejdet på at udvikle en ny driftsledelsesstati-

stik, som tages i brug primo 2016 for at understøtte et jævnt flow i sagerne og sikre, at der er

fokus på kortest mulig sagsbehandlingstid.

I marts til juni 2015 er der gennemført en række møder med de enkelte regioner. Samarbej-

det med regionerne er blevet drøftet med henblik på en bedre og hurtigere sagsoplysning, som

kan bidrage til en kortere sagsbehandlingstid. Efter møderækken bliver den eksisterende sam-

arbejdsaftale om sagsoplysning mv. præciseret og opdateret i samarbejde med regionerne.

Resultatkrav 1.3. Sagsbehandlingstid for psykiatriske ankesager

For det Psykiatriske Ankenævn har målet for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid været

højest 6,0 måneder. Sagsbehandlingstiden i 2014 var 6,3 måneder. Sagsbehandlingstiden i

2015 blev 4,7 måneder og ligger derfor væsentlig under målet. Målet er således opfyldt.

Resultatkrav 1.4. Afvikling af gamle patientklager

Patientombuddet havde i 2015 en målsætning om, at der ved udgangen af året ikke måtte

restere sager fra 2011 eller før. Ved udgangen af 2015 var samtlige af disse sager afsluttet.

Resultatkravet vedrørende afvikling af gamle sager er dermed opfyldt.

Resultatkrav 1.5. Sagsbehandlingstid for erstatningssager

Målet for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i erstatningssagerne var på højest 6,0 måne-

der og den faktiske sagsbehandlingstid blev 5,3 måneder. Den samlede sagsbehandlingstid er

faldet i forhold til sagsbehandlingstiderne i 2014 og er således fortsat kort og væsentlig under

målet i resultatkravet. Det kan bemærkes, at sagsbehandlingstiderne i 2014 blev opgjort sepa-

rat for hhv. Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet, hvor sagsbehandlings-

tiden for 2015 er en samlet sagsbehandlingstid for lægemiddel- og patientskadesager, da de to

nævn pr. 1.1.2015 blev sammenlagt i Ankenævnet for Patienterstatningen.

Resultatkravet vedrørende sagsbehandlingstid for erstatningssager er dermed opfyldt.

Resultatkrav 2.1. og 2.2. Temaindsatser og rapport om bunkerapportering

Patientombuddet gennemførte i 2015 to temaindsatser. Temadagen om selvmord og selv-

mordsforsøg blandt psykiatriske patienter og den opfølgende rapport indeholder input fra både

patientklager, erstatningssager og utilsigtede hændelser.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Temarapporten om ECT (elektrochok) har til hensigt at bidrage til sikkerheden for patienter,

der modtager denne behandling, ved at undersøge mønstre i utilsigtede hændelser relateret til

ECT i rapporteringerne til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Den største gruppe patienter, som

modtager behandlingen, er depressive.

I Serviceeftersynet af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser i 2014 blev forholdet

mellem de ressourcer, der benyttes på rapportering, og den læring, der uddrages heraf, drøf-

tet. Det blev bl.a. påpeget, at ressourceforbruget vil kunne mindskes ved, at give mulighed for

bunkerapportering ved bestemte typer af hændelser. Bunkerapportering forstås i den forbin-

delse som muligheden for at rapportere samme type af hændelse én gang samlet pr. måned

eller kvartal. I 2015 udarbejdede Patientombuddet inden udgangen af oktober 2015 en rapport

om bunkerapportering med indstilling om gennemførelse af et pilotprojekt.

Såvel temaindsatser som bunkerapporteringsrapport er udarbejdet og publiceret som planlagt.

Hermed opfyldes resultatkravene i forhold til læringsopgaven.

Resultatkrav 3.1 Overholdelse af tidsfrister af behandlingsudgifter efter EU-

retten.

Ifølge EU–reglerne har et land 18 måneder fra modtagelsen af et regningskrav fra et andet

medlemsland til at fremsætte eventuelle indsigelser. Den del af kravet, hvor der ikke er frem-

sat indsigelser, skal efter fristen godkendes og udbetales. Patientombuddet har overholdt fri-

ster i henhold til EU-retten, dette vedrører 87 krav, og resultatkravet er dermed opfyldt

Resultatkrav 4.1. Omkostninger for klagesagsbehandlingen

Udgifterne til klagesagsbehandling skulle holdes under loftet på 70,9 mio.kr. plus regulering

svarende til 79,9 mio. kr. De faktiske omkostninger blev 87,1 mio. kr. dvs. 7,2 mio. kr. højere

end forudsat i resultatkontrakten.

Patientombuddet har ophobet en sagspukkel på ca. 2.000 sager. For at denne sagspukkel ikke

skulle blive endnu større har det været nødvendigt udvide antallet af medarbejdere. Det be-

mærkes, at resultatkontraktens omkostningsloft er fastlagt i overensstemmelse med den afta-

le, der blev indgået herom i 2012 med Danske Regioner. Aftalen gjaldt for perioden 2012-

2014. Omkostningsloftet som et element i styringen af omkostningerne i Patientombuddet har

været en medvirkende årsag til at Patientombuddet ikke hurtigt nok har kunnet øge kapacite-

ten i takt med stigningerne i antallet af indkomne klagesager i perioden 2012-2014. Det er

forventningen, at der med virkning fra 1. januar 2017 vil være etableret en aftale med Danske

Regioner om en ny finansieringsmodel, der både skal sikre afklaring af rammerne for afvikling

af de ophobede sager, men også sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed fremadrettet hurtigere

kan tilpasse deres ressourcer til øgede sagsmængder, så ophobning af klagesager kan imøde-

gås.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Resultatkrav 4.2. Enhedsomkostning pr. afsluttet patientklage

Enhedsomkostningen pr. klagesag skulle holdes under 11.530 kr. plus regulering svarende til

11.412 kroner. Den faktiske enhedsomkostning blev 14.700 kr., hvilket er væsentligt højere

end forudsat.

Resultatkontrakten mål for enhedsomkostninger er fastlagt i overensstemmelse med den afta-

le, der blev indgået herom i 2012 mellem ministeriet og Danske Regioner. Aftalen gjaldt for

perioden 2012-2014. Det har ikke været muligt for Patientombuddet at holde taksterne på

dette niveau, som har vist sig ikke at være realistisk. Den hidtidige aftale gjaldt frem til 2014,

og der har siden begyndelse af 2015 været ført forhandlinger med Danske Regioner om en ny

aftale for det takstfinansierede område.

Vurdering af målopfyldelsen

Den samlede målopfyldelse på patientklageområdet, erstatningsområdet, læringsområdet og

international sygesikring vurderes som meget tilfredsstillende, men samtidig er det vurderin-

gen, at der fortsat skal arbejdes intensivt for at nedbringe sagsbehandlingstiderne på patient-

klageområdet.

Resultatkravene vedrørende de økonomiske resultater i forhold til enhedsomkostninger for kla-

gesagerne og det samlede udgiftsloft for klagesagerne, er ikke opfyldt. Disse to mål afspejler

den aftale, ministeriet har indgået med Danske Regioner omkring omkostningerne for klagesa-

gerne. I 2015 har der været forhandlinger med Danske Regioner om finansieringsmodellen for

klagesagsbehandling, hvor målet er en aftale der både sikrer afklaring af rammerne for afvik-

ling af de ophobede sager, og sikrer, at Styrelsen for Patientsikkerhed i aftaleperioden hurtige-

re kan tilpasse kapacitet og ressourcer til den faktiske sagsmængde, herunder en tilpasset en-

hedstakst.

På den baggrund vurderes det samlede resultat med en opfyldelse af 70 % af målene at være

tilfredsstillende.

2.5. Forventninger til det kommende år

Styrelsen for Patientsikkerhed, som Patientombuddet siden oktober 2015 har været en del af

skal etablere 100 arbejdspladser i Aarhus som led i regeringens beslutning om udflytning af

arbejdspladser. Styrelsens nye afdeling i Aarhus skal varetage klagesagsbehandling.

Afdelingen etableres i takt med naturlig afgang i København og opnormering i antallet af an-

satte som følge af vækst i antallet af klager. I den plan for overflytning af opgaver fra Køben-

Tabel 5 udgår da Patientombuddet siden 8. oktober er en del af Styrelsen for Patientsikker-

hed og tallene for regnskab 2015 og grundbudget 2016 kan derfor ikke sammenlignes.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

havn til Aarhus, som styrelsen har udarbejdet, er på baggrund af de tidligere mange års erfa-

ringer forudsat en sagsvækst på 5 – 10 pct. årligt.

I modsætning til de foregående år fik Patientombuddet i 2015 imidlertid ikke en vækst i antal-

let af klagesager. Antallet af nyoprettede klagesager faldt med 4 pct.

Det er endnu ikke muligt at vurdere, om dette fald er forbigående eller udtryk for en længere-

varende tendens.

Styrelsen forventer, at etableringen i Aarhus i en overgangsperiode kan føre til en faldende

produktivitet, men det er ambitionen, at det ikke påvirker sagsbehandlingstiden.

Styrelsen for Patientsikkerhed forventer ikke, at enhedstaksten for klagesagerne, som i alle

årene har ligget over målsætningen, vil kunne reduceres til det niveau, som er forudsat i de

hidtidige resultatkontrakter. Styrelsen forventer imidlertid, at der i 2016 kan indgås en aftale

om en ny finansieringsmodel for klagesagsbehandlingen, der både skaber rammer for afvikling

af de ophobede sager, og sikrer Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for hurtigere at tilpas-

se kapacitet og ressourcer til den faktiske sagsmængde, herunder en tilpasset enhedstakst.

Hermed er forventningen, at der ikke fremadrettet ophobes sager, og at det fremadrettet vil

være muligt at nedbringe sagsbehandlingstiderne for klagesagerne betragteligt.

Styrelsen forventer, at den korte sagsbehandlingstid for erstatningssagerne og de psykiatriske

ankesager kan fastholdes.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

3. Regnskab

3.1. Anvendte regnskabspraksis

Patientombuddets regnskabspraksis følger retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk

Administrativ Vejledning.

Årsrapporten er udarbejdet i henhold til Moderniseringsstyrelsens ”Vejledning om årsrapport

for statslige institutioner” af januar 2016.

3.2. Resultatopgørelse

Tabel 6

Resultatopgørelse

Note

(Mio. Kr.)

Ordinære Driftsindtægter

Indtægtsført bevilling

Bevilling

Indtægtsført bevilling i alt

Salg af vare og tjenesteydelser

Tilskud til egen drift

Ordinære Driftsindtægter i alt

Ordinære Driftsomkostninger

Forbrugsomkostninger

Husleje

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger

Lønninger

Andre personaleomkostninger

Pension

Lønrefusion

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære Driftsomkostninger i alt

2014

2015

-19,7

-118,8

-1,5

-140,0

-21,9

-135,0

-1,1

-157,9

7,9

91,6

-0,3

9,8

-2,6

98,5

1,6

32,0

140,1

7,1

106,4

0,2

11,7

-4,7

113,6

1,7

28,6

151,0

Tal for 2016 er ikke med i tabellen, da Patientombuddet er nedlagt og siden 8. oktober er en

del af Styrelsen for Patientsikkerhed. Regnskabstallene for 2015 kan derfor ikke sammenlignes

med budgettallene for 2016.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Resultat af ordinær drift

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster

Øvrige

Årets resultat

0,0

-0,7

2,1

1,4

0,2

1,6

-6,9

-0,9

6,6

-1,2

0,0

0,3

-0,9

0,0

-0,9

De samlede omkostninger var på 158,2 mio. kr. i 2015. Dette er 15,8 mio. kr. mere end i

2014. Ændringen skyldes primært det takstfinansierede område, hvor antallet af klagesager

steg kraftigt i 2014, hvilket har udmøntet sig i større aktivitet i 2015.

Størstedelen af omkostningerne udgøres af lønomkostninger, som udgør 113,6 mio. kr. mod

98,5 mio. kr. i 2014. Væksten i lønomkostningerne vedrører primært det takstfinansierede

område uden for lønsumsloftet og er primært drevet af større aktivitet på klagesagsområdet.

Samlet set er antallet af årsværk i Patientombuddet steget fra 161 til 174.

Andre ordinære driftsomkostninger er faldet fra 32,0 mio. kr. til 28,6 mio. kr. Faldet skyldes

primært to forhold. Dels er regningerne til Kammeradvokaten i forbindelse med erstatningssa-

gerne faldet med 2,3 mio. kr. og dels er der ophævet en hensættelse vedrørende en faktura

for en driftsaftale i koncernen, der er blevet betalt. Driftsaftaler betales via interne statslige

overførsler og hører under andre driftsomkostninger som er steget fra 2,1 mio. kr. til 6,6 mio.

kr.

I 2014 var de ordinære driftsindtægter på 157,9 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til

2014 på 17,9 mio. kr. Ændringen skyldes en stigning i takstindtægterne, primært som følge af

højere aktivitetsniveau.

3.2.1. Resultatdisponering

Tabel 7

Resultatdisponering

Beløb (mio. Kr.)

Årets resultat til disponering

Disponeret til bortfald

Disponeret til udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud

Kontrol (skal være lig 0)

0,9

0,0

0,9

0,0

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Årets resultat blev et overskud på 0,9 mio. kr., som er disponeret til overført overskud.

3.2.2. Tilbageførte hensættelser

2015 mio.

kr.

3,7

0,4

Tilbageførte hensættelser og periodiseringer

Hensættelser – fakturaer

Periodisering af løn

Der er tilbageført hensættelser for 3,7 mio. kr. vedrørende faktura som er hensat i 2014-

regnskabet, og som er blevet betalt i 2015-regnskabet. Der er tilbageført periodiseringer på

løn for 1,3 mio. kr. fra 2014, hvilket skyldes at regnskabslukningen foretages før 2. lønkørsel i

januar er gennemført, hvilket betyder at lønninger til timelønnede medarbejdere, så som sag-

kyndige konsulenter, nævnsmedlemmer ikke kommer med i det rigtige regnskabsår, men i

stedet bogføres i det efterfølgende regnskabsår. Da periodiseringen realiseres få dage efter

regnskabslukningen, så tilbageføres periodiseringen umiddelbart efter regnskabslukningen. Der

er foretaget en tilsvarende periodisering i 2015-regnskabet, for de udgifter som vedrører 2015,

og som er bogført i 2016-regnskabet.

3.3. Balancen

Tabel 8

Balancen

Note

Aktiver (mio kr.)

Anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingsprojekter

Udviklingsprojekter under opførelse

Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver

Inventar og IT-udstyr

Igangværende arbejder for egen regning

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver

Statsforskrivning

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

2014 2015

1,6

0,0

1,6

0,1

0,0

0,1

1,8

3,5

56,2

0,2

0,0

0,1

0,0

0,1

1,8

1,9

51,9

2,5

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Likvide beholdning

FF5 Uforrentet konto

FF7 Finansieringskonto

Andre likvider

Likvide beholdning i alt

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

-75,0 -18,0

59,2

1,7

0,0

-15,8 -16,3

40,4 37,9

43,9 40,0

Note

Passiver

Egenkapital

Reguleret egenkapital (startkapital)

Overført overskud

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Langfristede gældsforpligtelser

FF4 Langfristet gæld

Langfristede gældsforpligtelser

Kortfristede gældsforpligtelser

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Anden kortfristet gæld

Skyldige feriepenge

Igangv. arbejder for fremmed regning - forpl.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

2014 2015

-1,8

-1,4

-3,2

-6,7

-2,4

-15,8

-3,0

-11,3

-0,2

-1,4

-31,5

-34,0

-43,9

-1,8

-2,3

-4,1

-3,7

-0,6

-15,1

-3,0

-13,0

-0,1

-0,4

-31,5

-32,0

-40,0

Som det fremgår af balancen har Patientombuddet aktiver for 39,8 mio. kr. og forpligtelser på

35,7 mio. kr. og en egenkapital på 4,1 mio. kr.

På aktivsiden er der tilgodehavender på 51,7 mio. kr., hvilket skyldes, at ikke alle takstindtæg-

terne er blevet betalt samt efterreguleringen af taksterne i forhold til aconto betalingen, som

først opkræves pr. 1. juli. FF7 Finansieringskontoen er på 1,7 mio. kr. og FF5-kontoen er på

18,0 mio. kr. FF5-kontoen er modpost til hensættelser/ tilgodehavender, skyldige feriepenge

og periodiseringer. FF5-kontoen opgøres en gang årligt efter regnskabslukning og kan derfor

ikke opgøres endnu for 2015. Saldoen i 2015-regnskabet afspejler således den saldo som var

opgjort efter regnskabslukningen for 2014. Når FF5-kontoen opgøres, så flyttes penge mellem

FF7-kontoen og FF5-kontoen, hvilket betyder at FF7-kontoen også er påvirket af denne opgø-

relse.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Af de samlede forpligtelser på 35,7 mio. kr. udgør hensættelser 3,7 mio. kr., skyldige ferie-

penge 13,0 mio. kr., forpligtelser over for leverandører 14,9 mio. kr.

3.4. Egenkapitalforklaring

Tabel 9

Egenkapitalforklaring

Egenkapital Primo (mio. kr.)

Primoværdi for reguleret egenkapital

+ Ændringer i reguleret egenkapital

Ultimoværdi for reguleret egenkapital

Primoværdi for opskrivninger

+ Ændringer i opskrivninger

Ultimoværdi for opskrivninger

+ Ændring i reserveret egenkapital

Reserveret egenkapital ultimo

Primoværdi for overført overskud

+ Ændringer overført overskud ifm. kontoændringer

- Bortfald af eksisterende overførte overskud

+ Årets resultat

- Årets bortfald

- Udbytte til statskassen

Ultimoværdi for overført overskud

Egenkapital ultimo

2014

-1,8

0,0

-1,8

0,0

-1,8

-3,0

0,0

1,6

0,0

-1,4

-3,2

2015

-1,8

0,0

-1,8

0,0

-1,8

-1,4

0,0

-0,9

0,0

-2,3

-4,1

Patientombuddets egenkapital var ved udgangen af 2015 på 4,1 mio. kr., heraf er 1,8 mio. kr.

startkapital og 1,4 mio. kr. er overført overskud fra tidligere år og 0,9 mio.kr. fra årets resul-

tat. Patientombuddet overholder dermed disponeringsreglerne for overført overskud/ egenka-

pital.

3.5 Likviditet og låneramme

Tabel 10

Udnyttelse af låneramme

Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver

Låneramme

Udnyttelsesgrad i pct.

2015 (mio.kr)

0,1

1,0

Summen af de materielle og immaterielle anlægsaktiver udgør i 2015 0,1 mio. kr. Låneram-

men var 1,0 mio. kr. Patientombuddet har således en udnyttelsesgrad i forhold til lånerammen

på 14 % og overholder dermed disponeringsreglerne vedrørende lånerammen.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

3.6 Opfølgning på lønsumsloft

Tabel 11

Opfølgning på lønsumsloft

Hovedkonto

Lønsumsloft på FL

Lønsumsloft inkl. TB

Lønforbrug under lønsumsloft

Difference (- =merforbrug)

Akk. opsparing ultimo 2014

Akk. opsparing ultimo 2015

16.11.22 (mio. kr.)

15,2

16,7

15,2

1,5

1,6

3,1

Patientombuddet havde i 2015 et lønsumsloft på 16,7 mio. kr. inkl. TB. Med et lønsumsforbrug

på 15,2 mio. kr. havde Patientombuddet et mindreforbrug på 1,5 mio. kr., hvorefter den ak-

kumulerede opsparing ultimo 2015 var 3,1 mio. kr. Patientombuddet overholder dermed di-

sponeringsreglerne i relation til lønsumsloftet.

3.7 Bevillingsregnskabet

Tabel 12

Bevillingsregnskab

Hovedkonto Navn

16.11.22

Patientombuddet

16.11.26

16.43.03

16.43.04

Erstatninger vedrørende lægemiddelskader

Sygesikring i øvrigt

International begravelseshjælp

Bevillingstype

Driftsbevilling

Lovbunden bevilling

Mio. kr. Bevilling Regnskab

Udgifter

133,1

157,9

Indtægter

-111,2

-136,9

Udgifter

54,1

56,9

Indtægter

0,0

Udgifter

394,0

330,9

Indtægter

-38,3

-31,3

Udgifter

0,1

0,2

Indtægter

0,0

§ 16.11.22. Patientombuddet

Merudgifterne på 24,8 mio. kr. i forhold til det budgetterede i finansloven kan primært tilskri-

ves øget aktivitet på det takstfinansierede område i forhold til det som var forudsat i finanslo-

ven.

Merindtægterne på 25,7 mio. kr. i forhold til det budgetterede i finansloven skyldes øget akti-

vitet på det takstfinansierede område i forhold til det som var forudsat i finansloven.

Nettomindreforbruget på 0,9 mio. kr. skyldes primært at Patientombuddet vedrørende interna-

tional sygesikring på finansloven fik tilført midler i forbindelse med ophævelsen af den offentli-

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

ge rejsesygesikring, som indebærer flere arbejdsopgaver til Patientombuddet. Disse midler

blev ikke fuldt ud udmøntet i 2015 og der er derfor overskud på dette område i 2015. Området

forventes at balancere i 2016.

§ 16.11.26 Erstatninger vedrørende lægemiddelskader

Merforbruget på 2,8 mio. kr. skyldes, at der har været udbetalt flere erstatninger end forven-

tet. Beløbsstørrelsen pr. udbetaling har været på niveau med det forventede.

§ 16.43.03 Sygesikring i øvrigt

Mindreforbruget på 63,1 mio. kr. i forhold til bevilling kan primært tilskrives:



Mindreudgifter vedrørende Frankrig på 31,8 mio. kr. skyldes, at vi har modtaget færre

regninger i 2015 end forventet. Dette beløb forventes at blive udgiftsført i 2015.

Mindreudgifter vedrørende Spanien på 19,8 mio. kr. skyldes, at der er indkommet færre

regninger end forventet. Desuden har der været lavere gennemsnitsudgifter pr. dansk

sikret pensionist.



Mindreudgifter vedrørende Holland på 1,4 mio. kr. skyldes, at der har været fremsendt

færre regninger.

Mindreudgifter vedrørende Polen på 2,2 mio. kr. skyldes, at der har været væsentlig la-

vere udgift pr. regning end forventet.

Mindreudgifter vedrørende Belgien på 3,5 mio. kr. skyldes, at der er modtaget færre

regninger end forventet.

Mindreudgifter vedrørende Tyskland på 3,1 mio. kr. skyldes, at der indkommet færre

regninger end forventet i 2015.

Merudgifter på Schweiz på 4,4 mio. kr., som skyldes, at der er indkommet flere regnin-

ger end forventet.

Merudgifter på Luxembourg på 1,6 mio. kr. skyldes, at der har været højere udgift pr.

behandling end forventet.

Mindreindtægter på 7,0 mio. kr. i forhold til bevillingen kan primært tilskrives:



At regioner og kommuner har indrapporteret færre regninger for udgifter til EU-

borgerne, som har modtaget sygehjælp eller plejeydelser i Danmark, end forudsat på

Finansloven for 2015.

16.43.04 International begravelseshjælp



Det lille merforbrug på 0,1 mio. kr. skyldes, at der har været højere aktivitet på konto-

en end forventet.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

4. Bilag

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance

Tabel 13

Note 1. Immaterielle anlægsaktiver

(mio. kr.)

Kostpris primo

Primokorrektion år til dato (til periode: 13)

Årets tilgang (periode 01-13 2015)

Årets afgang (periode 01-13 2015)

Ændringer i opskrivninger

Kostpris 31. 12 2015 (inkl. opskrivninger)

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskrivninger i alt

Regnskabsmæssig værdi 31.12 2015

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

Tabel 14

Note 2. Materielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingsprojekter I alt

4,8

0,0

4,8

-4,8

0,0

-4,8

0,0

-1,6

0,0

-1,6

4,8

0,0

4,8

-4,8

0,0

-4,8

0,0

-1,6

0,0

-1,6

(mio. kr.)

Kostpris primo

Primokorrektioner

Ændringer i opskrivninger

Årets tilgang (periode 01-13 2015)

Årets afgang (periode 01-13 2015)

Kostpris ultimo 31/12 2015

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31/12 2015

Regnskabsmæssig værdi pr. 31/12 2015

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

Bygninger IT-udstyr Inventar I alt

0,0

0,6

0,0

0,1

0,0

0,6

0,1

0,0

-0,5

-0,0

0,0

-0,5

-0,0

0,0

0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

-0,0

0,0

-0,0

0,6

0,0

0,1

0,0

0,7

-0,5

0,0

-0,5

0,1

-0,1

0,0

-0,1

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Orientering om Patientombuddets årsberetning for 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 15

Note 3. Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser

Hensættelse - resultatløn og fratrædelse

Hensættelse – åremålsansættelser

Hensættelse - reetablering af lejede lokaler

Hensættelser – fakturaer

I alt

2015 (mio. kr.)

0,1

0,8

2,2

0,6

3,7

Der er i alt hensættelser for 3,7 mio. kr. Heraf udgør hensættelser vedrørende resultatløn,

åremålsansættelser samt fratrædelsesordninger 0,9 mio. kr. Hensættelser vedrørende reetab-

lering af lejede lokaler ved fraflytning udgør 2,2 mio. kr. og hensættelser vedrørende fakturaer

udgør 0,6 mio. kr.

Note 4. Klassifikation af tilgodehavender og gæld

Der er manuelt omklassificeret 152.874 kr., der stod med forkert fortegn under tilgodehaven-

der, disse er flyttet til ”

Leverandører af varer og tjenesteydelser”

, ligeledes er 62.668,25 kr. der

stod med forkert fortegn under ”

Leverandører af varer og tjenesteydelser”

flyttet til tilgodehaven-

der.