Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 353
Offentligt
1765835_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Dato: 01-06-2017
NOTAT
Samlenotat
vedrørende rådsmødet
(beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 16. juni 2017 –
sundhedspunkterne
8. Rådskonklusioner om
bidrag til at standse stigningen i fedme blandt børn,
KOM-dokument foreligger ikke
-
Vedtagelse
9. Rådskonklusioner om
at fremme frivilligt samarbejde mellem sundhedssystemer,
KOM-dokument foreligger ikke
-
Vedtagelse
10.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder
– Sundhedsaspekterne og konsekvenser,
KOM (2017) 250, KOM (2017) 251 og KOM (2017) 2600
-
Udveksling af synspunkter
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 353: Orientering om samlenotat om sundhedspunkterne på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 16. juni 2017, fra sundhedsministeren
1765835_0002.png
8.
Rådskonklusioner om bidrag til at standse stigningen i fedme blandt børn
-
Vedtagelse
1. Resume
Rådskonklusioner om bidrag til at standse stigningen i forekomsten af fedme er på
dagsordenen for det kommende rådsmøde (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse)
den 16. juni 2017 med henblik på vedtagelse. Regeringen kan
tilslutte sig rådskonklusionerne.
2. Bagrund
Det maltesiske formandskab prioriterer indsatsen for at bremse stigningen i børnefedme
højt og lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner om emnet. Malta har en meget høj
forekomst af overvægt blandt børn. Sammenlignet med andre europæiske lande har
Malta den højeste forekomst efterfulgt af Grækenland og Italien. Danmark er blandt de
lande med den laveste forekomst i Europa. Med initiativet ønsker Malta at sætte
overvægt og fedme blandt børn på dagsordenen i en europæisk sammenhæng og
adressere både konsekvenserne og de forskellige faktorer, som bidrager til den øget
forekomst af fedme og overvægt.
Temaet om overvægt blandt børn var ligeledes på dagsordenen for det uformelle
sundhedsministermøde den 19. – 20. marts 2017. I 2014 tog det daværende græske
formandskab initiativ til en europæisk handleplan på området, hvilket ledte til ”EU-
handlingsplanen om fedme blandt børn 2014-2020”.
Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 16. juni 2017 med henblik på vedtagelse.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne lægger op til, at der skal være fokus på strategier og aktiviteter, der
er målrettet ernæring og fysisk aktivitet for at bekæmpe overvægt blandt børn.
Rådskonklusionerne bygger på en tværsektoriel tilgang med fokus på
sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende initiativer, som skal være medvirkende til
at bekæmpe social ulighed.
Medlemslandene inviteres til at foretage en række initiativer for at bekæmpe stigningen i
overvægt blandt børn og gøre det sunde valg det nemme valg. Særligt følgende væsentlige
punkter i rådskonklusionerne kan nævnes:
At forbedre adgangen til sund ernæring og fysisk aktivitet blandt andet gennem ud-
dannelsesmæssige rammer og rekreative omgivelser, der indbyder til fysisk aktivitet.
At forbedre børns, forældres og underviseres viden om sund ernæring og fysisk aktivi-
tet gennem en familiebaseret tilgang, som skal gøre det muligt for familier at opnå en
sundere livsstil, samt at forbedre adgangen til professionel rådgivning om sund ernæ-
ring og sundhedsfremmende fysisk aktivitet gennem hele livet.
At sørge for, at de miljøer som børn begår sig i, er fri for reklamer for usunde produk-
ter.
At foretage tidlige interventioner i forskellige arenaer, herunder nationale retningslin-
jer for amning. Derudover at tilbyde løbende undervisning til sundhedsprofessionelle
som har kontakt med blandt andre gravide, forældre, børn, unge og samt deres fami-
lier, med et særligt fokus på overvægtige.
At udvikle nationale retningslinjer for ernæring og fysisk aktivitet og styrke primær-
Side 2
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 353: Orientering om samlenotat om sundhedspunkterne på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 16. juni 2017, fra sundhedsministeren
sektorens rolle i forebyggelse og opsporing af børn, som er i risiko for overvægt eller
fedme.
At det bør overvejes at foretage en økonomisk analyse af omkostningerne ved over-
vægt blandt børn og voksne med særligt fokus på de samfundsmæssige, herunder
sundhedsmæssige og sociale, omkostninger.
Det skal bemærkes, at der i Danmark er et stort fokus på ernæring og fysisk aktivitet i
relation til overvægt. Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2012 flere forebyggelsespakker,
herunder tre forebyggelsespakker om henholdsvis overvægt, mad og måltider samt fysisk
aktivitet. Sundhedsstyrelsen udarbejder desuden løbende anbefalinger for kost og fysisk
aktivitet. Desuden er der etableret et tværministerielt samarbejde om sund mad og
måltider, som omfatter Miljø- og Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet,
Undervisningsministeriet samt Børne- og Socialministeriet.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om
stillingtagen til et konkret forslag.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
7. Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne skønnes ikke i sig selv at have statsfinansielle eller samfundsøkono-
miske konsekvenser, ligesom de ikke i sig selv medfører erhvervsøkonomiske konsekven-
ser.
En styrket indsats for forebyggelse af overvægt blandt børn og unge kan på længere sigt
potentielt medvirke til at reducere forekomsten af sygdomme relateret til overvægt i
befolkningen og være medvirkende til fremtidige besparelser i sundhedsvæsenet.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andres landes holdning
Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger generelt vægt på, at EU's indsats på sundhedsområdet fokuserer på
områder med klar europæisk merværdi og respekterer den arbejdsdeling, som er fastlagt i
Traktaten.
Regeringen kan generelt støtte op om rådskonklusionernes tilgang til indsatsen for at
bremse stigningen i overvægt blandt børn og unge.
Regeringen kan støtte, at der er fokus på at forbedre adgangen til sund ernæring og fysisk
aktivitet, blandt andet ved at skabe uddannelsesmæssige rammer og rekreative
omgivelser, som kan opfordre til og fremme en sundere livsstil.
Regeringen kan desuden støtte, at medlemslandene opfordres til at udarbejde nationale
retningslinjer for sund ernæring og fysisk aktivitet med anbefalinger, som skal
Side 3
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 353: Orientering om samlenotat om sundhedspunkterne på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 16. juni 2017, fra sundhedsministeren
medvirke til vejledning af både forældre, børn og de institutioner, som har med børn at
gøre.
Regeringen går ikke ind for en fælles europæisk anbefaling om, at amning i op til 2 år kan
være medvirkende til optimal vækst, udvikling og sundhed hos barnet, som WHO
foreskriver. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6
måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller mere. Regeringen kan dog
acceptere den foreliggende tekst, med reference til både WHO og nationale anbefalinger.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 4
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 353: Orientering om samlenotat om sundhedspunkterne på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 16. juni 2017, fra sundhedsministeren
1765835_0005.png
9.
Rådskonklusioner om at fremme frivilligt samarbejde mellem sundhedssystemer
-
Vedtagelse
1. Bagrund
Det maltesiske formandskab har haft fokus på frivilligt samarbejde mellem
sundhedssystemer. Emnet har blandt andet været genstand for en drøftelse ved det
uformelle sundhedsministermøde på Malta den 19.-20. marts 2017. På den baggrund har
formandsskabet forelagt et udkast til rådkonklusioner om fremme af frivilligt samarbejde
mellem sundhedssystemer.
Det bemærkes, at en række medlemslande – Cypern, Grækenland, Italien, Malta, Portugal,
Spanien, Irland og Rumænien – den 8.-9. maj 2017 har indgået en aftale (den såkaldte
”Valletta-deklaration”) om øget frivilligt samarbejde om bl.a. informationsudveksling,
udveksling af god praksis, horizon scanning af innovative lægemidler, undersøgelse af
prisforhandlingsteknikker og fælles indkøb af lægemidler. Derudover samarbejder også
Benelux-landene om forsøg med horizon scanning og fælles indkøb af lægemidler, ligesom
horizon scanning også drøftes i regi af Nordisk Ministerråd.
2. Formål og indhold
Det maltesiske formandskab ønsker at fremme frivilligt samarbejde mellem
sundhedssystemer inden for bl.a. indkøb af lægemidler og specialiseret behandling. Der
lægges op til, at medlemslandene inden for eksisterende fora kan udveksle information
om, hvor der med fordel kan ske frivilligt samarbejde, herunder inden for adgang til
sundhedsteknologi, samarbejde om specialiseret behandling, etisk rekruttering og
dataudveksling.
Rådskonklusionerne opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at fremme
efteruddannelse og træning af sundhedsprofessionelle samt forskning i sjældne
sygdomme blandt andet i regi af de europæiske referencenetværk. Det understreges dog,
at det først skal vurderes, om de europæiske referencenetværk er klar til at påtage sig
yderligere opgaver.
På lægemiddelområdet opfordres medlemslandene til at undersøge muligheder for,
hvordan frivilligt samarbejde kan øge adgangen til ny sundhedsteknologi og medicin.
Blandt forslagene til initiativer er frivilligt bidrag til ”horizon scanning” (vurdering af, hvilke
nye lægemidler, der er på vej på markedet) og frivillig informationsdeling om, hvordan
introduktionen af nye lægemidler påvirker de enkelte landes sundhedssystemer.
Medlemslandene og Kommissionen opfordres også til at udforske muligheden for frivillig
informationsudveksling om priser på sundhedsteknologi og medicin.
Endelig lægges der op til, at Kommissionen får i opdrag at udarbejde en behovsanalyse,
der skal kortlægge eksisterende og ny uddannelse og træning inden for innovative og
specialiserede behandlinger.
3. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i sagen.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om
stillingtagen til et konkret forslag.
Side 5
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 353: Orientering om samlenotat om sundhedspunkterne på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 16. juni 2017, fra sundhedsministeren
5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
6. Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne skønnes ikke i sig selv at have statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom de ikke i sig selv medfører
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
7. Høring
Sagen har ikke været i høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner har fået en blandet modtagelse, idet nogle medlemslande
har ønsket et mere forpligtende struktureret samarbejde, mens andre medlemslande har
lagt vægt på, at der allerede i dag eksisterer fora for frivilligt samarbejde mellem
medlemslande på områder tilhørende national kompetence.
Det drøftes fortsat, hvor langt medlemslandene ønsker at gå i forhold til samarbejdet
særligt på pris- og tilskudsområdet. Dog forventes, at der opnås enighed om
konklusionerne.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte, at Kommissionen får i opdrag at udarbejde en behovsanalyse, der
skal kortlægge uddannelse og træning inden for innovative og specialiserede
behandlinger.
Formandskabets initiativ på lægemiddelområdet er udtryk for et ønske om fortsat
bevågenhed over for de udfordringer, der er forbundet med høje lægemiddelpriser.
Regeringen stiller sig positiv over for, at lægemiddelområdet drøftes, og finder det
positivt, at konklusionerne respekterer medlemslandenes kompetence på pris- og
tilskudsområdet. Det bemærkes i denne forbindelse, at der allerede i dag eksisterer
forskelligt samarbejde mellem medlemslandene med henblik på at forbedre indkøbet af
lægemidler.
Regeringen stiller sig således positiv over for et fremtidigt frivilligt samarbejde inden for
den allerede eksisterende EU-retlige ramme, der i sagens natur skal respektere nationale
kompetencer.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 6
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 353: Orientering om samlenotat om sundhedspunkterne på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 16. juni 2017, fra sundhedsministeren
1765835_0007.png
10.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder – Sundhedsaspekterne og konsekvenser
KOM (2017) 250, KOM (2017) 251 og KOM (2017) 2600
-
Udveksling af synspunkter
1. Bagrund
Kommissionen har den 26. april 2017 fremlagt en ”social pakke” bestående af en række
udspil, herunder forslaget til en europæisk søjle af sociale rettigheder. Den sociale søjle
består af 20 ikke-retligt bindende, vidtfavnende principper, der skal fungere som
pejlemærker for velfungerende arbejdsmarkeder, social- og sundhedssikring. Ifl.
Kommissionen skal den sociale søjle understøtte reformprocesser på nationalt plan og
fungerer som rettesnor for fornyet konvergens inden for euroområdet. Det fremgår, at
søjlen derfor primært er tilegnet euro-landene, men også vil gælde for de ikke-euro-lande,
der ønsker at deltage. Der skal således på et tidspunkt tages aktiv stilling til dansk
tiltrædelse af søjlens principper.
Der henvises i øvrigt til Beskæftigelsesministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende en
europæisk søjle af sociale rettigheder, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den
24. maj 2017.
2. Formål og indhold
Søjlen er inddelt i tre kapitler: I)
Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, II)
rimelige arbejdsvilkår og III) social beskyttelse og inklusion. Sundhedsaspekterne af den
sociale søjle er sat på dagsordenen for sundhedsministrenes møde i Rådet (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 16. juni 2017 med henblik på
udveksling af synspunkter. Drøftelsen forventes især at fokusere på princippet om adgang
til sundhedsydelser.
3. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har haft en række indledende debatter og reaktioner på de forskellige
udspil fra Kommissionen. Ved en debat og afstemning den 19. januar 2017 om den sociale
søjle vedtog Europa-Parlamentet en betænkning, som støtter op om den sociale søjle
generelt og præsenterer en række anbefalinger. Europa-Parlamentet har endnu ikke
behandlet det seneste udkast fra Kommissionen.
4.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant, idet der er tale om udveksling af synspunkter.
5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
6. Økonomiske konsekvenser
Udveksling af synspunkter omkring princippet om adgang til sundhedsydelser medfører
ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller
beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Beskæftigelsesministeriet har sendt Kommissions udspil til den sociale søjle i høring i EU-
specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale Forhold. Resultatet af høringen foreligger
endnu ikke, men vil blive eftersendt til Folketinges Europaudvalg.
Side 7
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 353: Orientering om samlenotat om sundhedspunkterne på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 16. juni 2017, fra sundhedsministeren
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandenes holdning til princippet om adgang til sundhedsydelser i
Kommissionsudspil om den europæiske søjle for sociale rettigheder kendes endnu ikke.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod inklusiv vækst. Men der må
ikke skabes forventninger om løsninger fra Bruxelles på områder, hvor ansvaret for at
handle først og fremmest ligger hos medlemslandene. EU kan således være med til at
sætte de overordnede rammer for samarbejde på sundhedsområdet, men skal ikke
detailregulere på beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. I udformningen af søjlen
skal nærhedsprincippet respekteres, og der skal ikke overføres yderligere kompetence til
EU på områder, som berøres af søjlen.
Regeringen vil indgå aktivt i forhandlingerne for at påvirke dem med danske synspunkter.
Når den endelige søjle foreligger, skal der tages stilling til eventuel dansk deltagelse.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har den 24. maj 2017 fået oversendt et grund- og
nærhedsnotat vedrørende den sociale søjle fra Beskæftigelsesministeriet.
Side 8