Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 352
Offentligt
1765718_0001.png
Dato 22-05-2017
Sagsnr. 4-1010-127/5
HØRINGSVERSION
Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og
kønsmodificerende behandling
1.
2.
3.
Indledning .................................................................................................................................... 2
Anvendelsesområde .................................................................................................................... 2
Generelt....................................................................................................................................... 2
3.1. Respekt og inddragelse ............................................................................................................... 3
3.2. Information og samtykke ............................................................................................................ 3
4.
Faglige rammer............................................................................................................................ 4
4.1. Det multidisciplinære team (MDT) .............................................................................................. 4
5.
6.
7.
Rådgivning og støtte ved kønsidentitetsforhold ......................................................................... 5
Vurdering før kønsmodificerende behandling ............................................................................ 5
Kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne .............................................................. 6
7.1. Krav til udredning ........................................................................................................................ 6
7.2. Krav til igangsættelse af behandling ........................................................................................... 6
8.
Kønsmodificerende kirurgi hos voksne ....................................................................................... 7
8.1. Kønsmodificerende kirurgi på bryst eller brystkasse .................................................................. 8
8.2. Kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer ................................................................................ 9
9.
Kønsmodificerende behandling hos personer under 18 år....................................................... 10
10. Øvrige tilbud .............................................................................................................................. 13
11. Rettigheder ................................................................................................................................ 13
12. Registrering ............................................................................................................................... 14
13. Tilladelse til kastration .............................................................................................................. 14
14. Ordliste ...................................................................................................................................... 16
15. Ophævelse ................................................................................................................................. 17
1
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0002.png
1. Indledning
Det enkelte menneskes kønsidentitet kan være forskelligt fra det køn, der bliver konstateret og
tildelt ved fødslen, og fra de samfundsmæssige og kulturelle normer forbundet med fødsels-
kønnet. For den enkelte kan det betyde, at man ønsker at ændre eller tilpasse de medfødte
kønskarakteristika. Kønsidentitetsforhold kan medføre ønske om sundhedsfaglig hjælp for til-
stande, der i sig selv hverken er udtryk for psykisk eller somatisk lidelse.
Uoverensstemmelse mellem kønsidentitet og fødselstildelt køn kan hos den enkelte medføre
varierende grader af kønsligt ubehag, som bl.a. kan søges afhjulpet gennem kønsmodificeren-
de behandling, der tilsigter ændring af medfødte kønskarakteristika.
Der er sundhedsfaglige opgaver forbundet med at hjælpe og understøtte den enkeltes køns-
identitet og kønsudtryk, herunder ved rådgivning og afklaring af kønsidentitetsspørgsmål
samt ved afhjælpning af kønsligt ubehag gennem tilbud om kønsmodificerende behandling.
Det er samtidig en sundhedsfaglig opgave at sikre lighed i sundhed ved, hvor relevant, at sikre
hjælp til udredning og behandling af evt. somatisk eller psykisk lidelse, både generelt i sund-
hedsvæsenet og specifikt ved kønsmodificerende behandling.
Sigtet med denne vejledning er at sikre høj kvalitet og lige adgang til sundhedsfaglig hjælp
ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling. Sundhedsfaglig hjælp kan være
rådgivning og støttende samtaler ved afklaring af kønsidentitet, sundhedsfaglig udredning
samt behandling af personer, der ønsker kønsmodificerende hormonbehandling og kirurgi.
Psykosocial støtte, herunder støttende samtaler under og efter kønsmodificerende behandling,
er desuden en naturlig del af den samlede indsats. Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal
være helhedsorienteret og sammenhængende, og forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde.
2. Anvendelsesområde
Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed som læger og andet sundheds-
personale skal udvise i deres virke ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behand-
ling
i
. Vejledningen fastlægger de sundhedsfaglige rammer for hjælp ved kønsidentitetsforhold
og kønsmodificerende behandling samt ansvarsfordelingen imellem de involverede sundheds-
personer
ii
. Forhold vedr. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning berøres, men der henvises i
den forbindelse til de til enhver tid gældende specialevejledninger, der kan findes på Sund-
hedsstyrelsens hjemmeside
iii
. Vejledningen præciserer også den lægefaglige udredning og
indstilling, der skal ligge til grund ved Sundhedsstyrelsens behandling af ansøgninger om ka-
stration efter Sundhedslovens § 115. Denne vejledning omfatter ikke juridisk kønsskifte, som
er reguleret i lov om Det Centrale Personregister
iv
.
3. Generelt
Sundhedsfaglig hjælp til kønsmodificerende behandling er generelt omfattet af sundhedslo-
vens bestemmelser om regionsrådets ansvar for sundhedsydelser. I det omfang den kønsmodi-
ficerende behandling, herunder kirurgi, tager sigte på at afhjælpe kønsligt ubehag ved uover-
ensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet er der ikke tale om kosmetisk be-
handling, hvor hovedformålet er at forandre eller forbedre udseendet.
2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0003.png
Personer, der søger sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende be-
handling, skal behandles på lige fod med andre, med let og lige adgang til sundhedsvæsenet,
behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til informa-
tion, et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling.
3.1. Respekt og inddragelse
Det sundhedsfaglige personale skal i sit møde med mennesker, der søger sundhedsfaglig
hjælp ved kønsidentitetsforhold, optræde professionelt, med respekt for den enkeltes situation
og præferencer, og på en måde, der bidrager til at mindske stigmatisering og ubehag for den
enkelte. Sundhedspersonerne skal i den forbindelse være særligt opmærksomme på, at men-
nesker, der søger hjælp ved kønsidentitetsforhold kan have været udsat for stigmatisering bå-
de i samfundet og ved tidligere kontakter med sundhedsvæsenet. Konkret skal det sundheds-
faglige personale bl.a. være opmærksom på at bruge det kaldenavn og stedord, som personen
selv ønsker anvendt, ligesom personens præferencer vedr. betegnelse af kropsdele m.v. skal
respekteres. Generelt bør sundhedspersonale undgå at fokusere på kønsidentitet når den på-
gældende søger hjælp og behandling i sundhedsvæsenet for andre forhold.
De sundhedsfaglige indsatser skal bygge på respekt, lydhørhed, rummelighed og fleksibilitet.
Den enkelte skal betragtes som den bedste kilde til forståelse af personens ståsted og liv. Den
sundhedsfaglige indsats skal gives i en ramme og atmosfære, hvor personen føler sig vel-
kommen. Personalet bør opleves som tilgængeligt, og at der bør være mulighed for at få
hjælp, både i form af samtaler og praktisk støtte, når dette er relevant.
Det enkelte menneskes værdier og perspektiv skal inddrages så det samlede behandlingstilbud
så vidt muligt tilrettelægges efter personens ønsker og forudsætninger. Personen skal sammen
med de ansvarlige sundhedspersoner opsætte mål for det samlede udrednings- og behand-
lingsforløb, og tilbud bør forklares i et forståeligt, neutralt og respektfuldt sprog.
Kønsmodificerende behandling kan medføre betydelige fysiske og psykiske ændringer, med
både positive og negative sociale konsekvenser. Nogle ændringer kan være irreversible. Ved
tilbud om kønsmodificerende behandling skal den sundhedsfaglige vurdering af behandlings-
behov (indikation) inddrage både den enkeltes ønsker og behov samt potentielle skadevirk-
ninger ved behandlingen. Der skal gives en grundig information både om fordele og ulemper
ved den tilbudte behandling, samt om andre behandlingsmuligheder, ligesom der skal gives
grundig information og rum til refleksion.
3.2. Information og samtykke
Ved sundhedsfaglig hjælp til afklaring og udvikling af kønsidentitet, herunder afhjælpning af
kønsligt ubehag og tilbud om kønsmodificerende behandling, gælder de generelle regler om
information og samtykke
v
. Det følger bl.a. heraf, at en behandling ikke må indledes eller fort-
sættes uden, at den pågældende har givet sit informerede samtykke, medmindre andet følger
af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Samtykkekravet understreger den enkeltes
selvbestemmelsesret, og et samtykke til behandling er således personens frivillige accept af at
ville modtage en bestemt tilbudt behandling.
Samtykket skal være baseret på fyldestgørende information, og kræver derfor at den enkelte
forud for sin stillingtagen har modtaget den nødvendige og tilstrækkelige information om be-
handlingsmuligheder, risici m.v., og er i stand til at overskue konsekvenserne af sit samtykke.
3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0004.png
En person kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke til behandling. Samtykket skal
være givet til en konkret behandling, hvilket indebærer, at det skal være klart og utvetydigt,
hvad samtykket omfatter, både ift. type af behandling, herunder behandlingsmetode, og ift.
formålet med behandlingen.
Informeret samtykke er et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt krav forud for et sundhedsfag-
ligt behandlingstilbud. Den læge, der er ansvarlig for behandlingen, har et selvstændigt fagligt
ansvar for at tilbuddet gives på baggrund af en konkret faglig vurdering, under hensyntagen til
bl.a. en vurdering af den enkeltes behandlingsbehov (indikation) og forventet gavn, mulige
skadevirkninger, og den aktuelle faglige viden og praksis på området. Lægen skal altid lade
den enkeltes ønsker og præferencer indgå i sin vurdering, men den enkelte har ikke krav på
specifikke behandlingstilbud, der ikke findes lægefagligt velbegrundede.
4. Faglige rammer
For regionale sygehuse, og for offentligt finansierede sygehusydelser ved private aktører,
fastsætter Sundhedsstyrelsen kriterier og godkender varetagelse af specialfunktioner, som er
beskrevet i de til enhver tid gældende specialevejledninger. Generelt udbyder speciallæge-
praksis kun offentligt finansierede sygehusydelser når det specifikt er aftalt med regionerne.
Autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld, som præciseret i nærvæ-
rende vejledning, gælder generelt, både for offentligt finansierede sygehusydelser, for syge-
sikringsfinansierede ydelser og for privatfinansierede ydelser ved speciallæge, privathospital,
klinik m.v.
Kønsmodificerende behandling bør varetages af sundhedspersoner med erfaring og særlige
kompetencer ift. rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold. Kompetencer
ift. både somatiske, psykiske og sociale forhold er vigtige, og både sygeplejersker, psykolo-
ger, og speciallæger indenfor somatiske og psykiatriske specialer er relevante. Deltagelse af
psykologer eller psykiatere i udredning og behandling betyder ikke, at de mennesker, der sø-
ger hjælp, opfattes som psykisk syge, ligesom deltagelse af læger fra somatiske specialer ikke
betyder at den, der søger hjælp, opfattes som somatisk syg.
De involverede sundhedspersoner skal have opdateret efteruddannelse i kønsidentitetsforhold
og kønsmodificerende behandling, deltage i løbende sparring med andre sundhedspersoner
med betydelig erfaring på området, deltage i faglige netværk, konferencer m.v. på både natio-
nalt og internationalt niveau, samt i relevant omfang deltage i kvalitetsudvikling og forskning
på området. De involverede sundhedspersoner bør desuden løbende udbygge en bredere for-
ståelse af kønsidentitetsforhold gennem bl.a. dialog med brugerrepræsentanter og orientering i
den generelle samfundsmæssige debat.
4.1. Det multidisciplinære team (MDT)
Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og
forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde. Det tværfaglige team skal have veletablerede
rammer for samarbejde, med klar ansvarsfordeling imellem de involverede sundhedspersoner
og være forankret i et fast multidisciplinært team (MDT) med jævnlige konferencer.
En af speciallægerne i MDT skal have det overordnede ansvar for udrednings- og behand-
lingsforløb, men kan uddelegere dele af forløb til andet sundhedsfagligt personale, herunder
sygeplejersker, psykologer og læger. Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre at det sam-
4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0005.png
lede udrednings- og behandlingsprogram er helhedsorienteret og sammenhængende, og at alle
nødvendige dele udføres kompetent. Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre, at der lø-
bende afholdes MDT-konferencer med deltagende af de involverede speciallæger og andet
personale, og at der i tilslutning hertil løbende udarbejdes status over udrednings- og behand-
lingsforløbet.
De organisatoriske og fysiske rammer skal understøtte en sammenhængende og helhedsorien-
teret indsats, der mindsker stigmatisering, f.eks. ved etablering af fysiske eller murstensløse
tværfaglige kønsidentitetsklinikker.
Ansvarsfordeling og specialkompetencer i teamet skal tilpasses efter indhold og kompleksitet.
Ved udredning mhp. kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne, og ved varetagel-
sen af denne, skal teamet indeholde relevante speciallægekompetencer, herunder speciallæger
i gynækologi og obstetrik eller intern medicin: endokrinologi. Det tværfaglige team skal des-
uden omfatte relevante kompetencer indenfor vurdering af psykosociale forhold, herunder
psykologer og speciallæger i psykiatri med særlig erfaring og kompetencer.
Ved varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne suppleres teamet med
speciallæger i med særlige kompetencer i plastikkirurgi samt i gynækologi og obstetrik m.v.
Ved varetagelse af udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos mennesker under 18
år suppleres teamet med relevante kompetencer indenfor pædiatri (pædiatrisk endokrinologi,
vækst og reproduktion) samt børne- og ungdomspsykiatri, i det varetagelse af denne målgrup-
pe kræver helt særlige kompetencer og erfaring med børn og unges vækst og udvikling samt
familiemæssige og sociale forhold m.v.
Både det samlede team og de deltagende sundhedspersoner skal opbygge og vedligeholde
særlige kompetencer. Ud fra en generel betragtning af områdets kompleksitet og hensynet til
faglig robusthed i teamet bør speciallæger, der varetager kønsmodificerende behandling, som
udgangspunkt have mindst 30 nye forløb om året, og det samlede team bør have mindst 100
nye forløb om året. For de specialiserede sygehusydelser vil kriterier og krav til varetagelse
indgå i Sundhedsstyrelsen sagsbehandling ved specialeplanlægning.
5. Rådgivning og støtte ved kønsidentitetsforhold
Ved kønsidentitetsforhold kan den enkelte være uafklaret og have behov for rådgivning og
støtte, før der indledes et regelret udrednings og behandlingsforløb. I denne del af forløbet er
det ikke en forudsætning, at den enkelte ses af speciallæge, ligesom omfattende udredning af
evt. somatisk og psykisk lidelse som udgangspunkt ikke er relevant. Rådgivning og støtte kan
foretages af f.eks. psykologer, socialrådgivere, læger, sygeplejersker m.v. Der kan med fordel
tilbydes generel information om både medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder ved
kønsligt ubehag, og information og rådgivning om psykosociale aspekter af kønsidentitetsfor-
hold. Såfremt afklaringen viser, at den pågældende har ønske om kønsmodificerende behand-
ling skal den videre udredning og behandling ikke forsinkes.
6. Vurdering før kønsmodificerende behandling
Kønsmodificerende behandling er generelt en effektiv behandling af kønsligt ubehag, og få
fortryder. Som ved al behandling kan der være skadevirkninger. Før lægen kan iværksætte
kønsmodificerende behandling skal der foreligge en klar sundhedsfaglig vurdering og be-
grundelse (indikation), ligesom lægen skal afklare evt. sundhedsfaglige forbehold ved be-
5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0006.png
handlingen (kontraindikationer), herunder faktorer der kan øge risikoen ved behandlingen el-
ler gøre at denne må helt frarådes.
Formålet med udredningsprogrammet før tilbud om kønsmodificerende behandling er at af-
klare indikationer og kontraindikationer, og omfang af og indhold i udredningen skal tilpasses
herefter. Tilbud om behandling forudsætter ikke bestemte diagnoser, men lægefaglige indika-
tioner som f.eks. tilstedeværelsen og graden af kønsligt ubehag skal beskrives i journalen li-
gesom evt. tilstande og lidelser, der kan udgøre kontraindikationer. Det er ikke en betingelse
for at modtage kønsmodificerende medicinsk behandling, at den pågældende ønsker efterføl-
gende kønsmodificerende kirurgi, ligesom det heller ikke er en betingelse at den pågældende
har, eller ønsker, juridisk kønsskifte.
7. Kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne
Ved udredning og kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne skal der i det multidi-
sciplinære team indgå en eller flere speciallæger i gynækologi og obstetrik samt i psykiatri.
Afhængigt af lokale forhold kan en speciallæge i intern medicin: endokrinologi erstatte gynæ-
kologens funktion. Disse speciallæger skal have særlig erfaring og kompetencer på området.
En af dem skal have det overordnede ansvar for udrednings- og behandlingsforløbet, men kan
uddelegere dele af forløbet til andet sundhedsfagligt personale, herunder sygeplejersker, psy-
kologer og læger.
7.1. Krav til udredning
Udredningsprogrammet skal omfatte en vurdering af den pågældendes kønsidentitetsforhold,
herunder graden af kønsligt ubehag, samt en vurdering af om der foreligger somatiske eller
psykiske tilstande og lidelser, som kræver behandling forud for kønsmodificerende behand-
ling, eller kan kontraindicere denne. Indholdet af udredningsprogrammet tilrettelægges af den
forløbsansvarlige speciallæge, med udgangspunkt i den enkeltes situation og præferencer, un-
der hensyntagen til etableret faglig praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer
m.v.
Både den somatiske og den psykosociale del af udredningen skal stå i rimeligt forhold til for-
målet med udredningen og skal tilpasses den enkeltes situation. Standardiserede testmetoder
kan anvendes ud fra en konkret vurdering, i det omfang de er relevante og valide ift. formålet
med udredningen, og på en måde som ikke bidrager til øget stigmatisering.
7.2. Krav til igangsættelse af behandling
Igangsættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne varetages af teamets
speciallæge i gynækologi og obstetrik, alternativt speciallæge i intern medicin: endokrinologi.
Speciallægen skal sikre følgende:
- At der er tale om kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende medicinsk be-
handling
- At psykosociale forhold og psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible foran-
dringer er afklarede
- At kontraindikationer er afklarede, herunder at somatiske eller psykiske lidelser er af-
dækket og behandlet i relevant omfang
6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0007.png
-
-
At den pågældende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirknin-
ger ved behandlingen, herunder at forandringerne kan være irreversible samt at der
kan være varig påvirkning af reproduktion
At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på lø-
bende justering af behandlingen og vurdering af mulige skadevirkninger m.v., herun-
der i relevant omfang relevante løbende billeddiagnostiske og parakliniske undersø-
gelser samt støttende samtaler.
Igangsættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling er i regionalt regi omfattet af
Sundhedsstyrelsen gældende specialeplan. På privatklinik m.v. kan udredning og medicinsk
behandling af voksne varetages, jfr. også afsnit 4, under hensyn til autorisationslovens be-
stemmelser om omhu og samvittighedsfuld, som præciseret i nærværende vejledning vedr.
kompetencer, tværfagligt samarbejde, helhedsorienteret vurdering af indikationer og kontra-
indikationer m.v.
Ud fra det fastlagte opfølgningsprogram kan hele eller dele af vedligeholdelsesbehandling og
kontrol
–
ud fra en konkret og individuel vurdering ved den behandlingsansvarlige speciallæ-
ge ved MDT - varetages på andet sygehus, speciallægepraksis eller hos egen læge
(’shared ca-
re’).
Ved behov for ændring af det fastlagte opfølgningsprogram skal der henvises til, eller
konfereres, med speciallæge i MDT.
Der bør generelt udvises forsigtighed og anbefales tid til refleksion hvis den pågældende net-
op er begyndt at udforske sin kønsidentitet, eller hvis det kønslige ubehag er nyopstået, episo-
disk eller kun i mindre grad påvirker den enkeltes samlede livssituation.
I udvalgte tilfælde kan det være nødvendigt at tilbyde kønsmodificerende medicinsk behand-
ling i regi af MDT uden at alle ovenstående kriterier er opfyldt, f.eks. ved overtagelse af
iværksat behandling fra udlandet eller ved substitution af selvmedicinering. I sådanne tilfælde
er den behandlingsansvarlige speciallæge ansvarlig for vurdering af indikationen, og skal
samtidig sørge for at der sideløbende iværksættes relevant udredning og opfølgning.
Bestående psykisk eller somatisk lidelse er ikke i sig selv en kontraindikation mod kønsmodi-
ficerende medicinsk behandling, men afhængig af lidelsens art og alvorlighed kan der være
behov for behandling af lidelsen enten forud for, eller samtidigt med, iværksættelsen af
kønsmodificerende medicinsk behandling.
Der er sjældent abolutte kontraindikationer mod kønsmodificerende medicinsk behandling.
Somatiske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved kønsmodificerende feminiserende
medicinsk behandling kan bl.a. være tromboembolisk risiko, cerebrovaskulær sygdom inkl.
migræne, svær leversygdom, brystkræft m.v. Somatiske kontraindikationer og forsigtigheds-
forhold ved kønsmodificerende maskuliniserende medicinsk behandling kan bl.a. være gravi-
ditet, ustabil koronarkarsygdom, hæmatokrit > 50%, hormonfølsomme tumorer, svær akne
m.v. Psykiatriske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved kønsmodificerende behand-
ling generelt kan f.eks. svær psykotisk lidelse og autisme med særinteresse.
8. Kønsmodificerende kirurgi hos voksne
Kønsmodificerende kirurgi
hos voksne omfatter indgreb på bryster og brystkasse (’øvre’ ki-
rurgi) samt indgreb på kønsorganer (’nedre’ kirurgi). Der er generelt tale om irreversible de-
7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0008.png
struktive og rekonstruktive kirurgiske indgreb på raske organer med betydelige fysiske og
psykiske forandringer, både positive og negative.
Den kønsmodificerende kirurgiske behandling er samtidigt forbundet med risiko for alvorlige
og varige skadevirkninger, hvorfor kravene til lægens omhu og samvittighedsfuldhed generelt
er skærpede, herunder kravene til vurdering af lægefaglige indikationer og kontraindikationer.
Varigheden og graden af kønsligt ubehag samt resultaterne af tidligere kønsmodificerende
behandling skal således nøje vurderes og sammenholdes med vurdering af evt. somatiske og
psykiske lidelser og tilstande samt øvrige risikofaktorer, der kan kontraindicere kirurgi. De ki-
rurgiske indgreb, der tilbydes, herunder deres type, omfang, rækkefølge, kombination m.v.,
skal følge etableret faglig praksis samt nationale og internationale faglige retningslinjer m.v.
Ved anvendelse af nye behandlingsprincipper skal der sikres relevant og systematisk erfa-
ringsopsamling og kvalitetssikring
vi
.
Ved varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling af voksne skal teamet suppleres
med mindst en speciallæge i plastikkirurgi med særlig erfaring og kompetencer på området.
Der gælder i øvrigt de samme krav til forløbsansvarlig speciallæge, MDT-konferencer m.v.
som beskrevet ovenfor vedr. iværksættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling. Øv-
rige specialer kan inddrages hvor relevant f.eks. speciallæger i urologi.
Før iværksættelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling skal der foreligge en aktuel ud-
redning og vurdering som beskrevet i afsnittet om kønsmodificerende medicinsk behandling.
Udredningen skal i relevant omfang suppleres med fysisk undersøgelse af bryst og kønsorga-
ner, ligesom relevante fysiske og psykosociale forhold vedr. den pågældendes seksualitet og
seksualliv skal være afdækket og evt. fremtidige reproduktive ønsker skal være drøftet.
8.1. Kønsmodificerende kirurgi på bryst eller brystkasse
Ved kvindeligt fødselstildelt køn omfatter kønsmodificerende kirurgi på bryst eller brystkasse
indgreb med fjernelse af bryster (bilateral mastektomi) og tildannelse af mandligt brystparti,
herunder evt. genplacering af brystvorter
Ved mandligt fødselstildelt køn omfatter kønsmodificerende kirurgi på bryst eller brystkasse
indgreb med brystforstørrelse, herunder indlægning af implantater.
Behandlingerne varetages af teamets speciallæge i plastikkirurgi, efter drøftelse og indstilling
fra teamets MDT-konference. Speciallægen skal sikre følgende:
- At der er tale om kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende kirurgi på bryst
- At psykosociale forhold er afklaret herunder forhold vedr. seksualitet samt psykosoci-
ale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
- At varighed og grad af kønsligt ubehag samt resultaterne af tidligere kønsmodifice-
rende behandling er vurderet i tilstrækkeligt omfang, og kan begrunde det kirurgiske
indgreb.
- At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller psyki-
ske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang
- At den pågældende er velinformeret om forventede positive effekter samt mulige ska-
devirkninger ved behandlingen. Forventede forandringer bør visualiseres.
- At den pågældende er velinformeret om forhold vedr. forebyggelse og opsporing af
brystkræft
8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0009.png
For personer, der ved fødslen fik tildelt mandligt køn, bør brystforstørrelse med indlægning af
implantater ikke tilbydes før der er gennemført minimum 12 måneders feminiserende køns-
modificerende hormonbehandling, med mindre denne er kontraindiceret, da det kirurgiske re-
sultat kan være mindre tilfredsstillende og da man bør afvente effekt af feminiserende hor-
monbehandling på brystvækst. I mange tilfælde er op til 18-24 måneders feminiserende hor-
monbehandling at foretrække, og det vil således altid bero på en konkret lægefaglig vurde-
ring, hvor længe effekten af medicinsk behandling skal afventes. På indikationen kønsligt
ubehag kan der kun tilbydes indgreb, så brystet bliver normalt anatomisk proportionelt til
kropsbygningen, som vurderet ved speciallægen i plastikkirurgi ud fra etableret faglig praksis.
Ønske om ikke-anatomisk brystforstørrelse kan ikke varetages som offentlig finansieret syge-
husydelse, og behandlingen vil, i tillæg til nærværende vejledning, være omfattet af reglerne
om kosmetisk behandling
vii
.
For personer, der ved fødslen fik tildelt kvindeligt køn, gælder ikke faste krav til forudgående
hormonbehandling, men det kan i udvalgte tilfælde være hensigtsmæssigt at afvente effekt af
hormonbehandling og evt. styrketræning på bryststørrelsen før tilbud om fjernelse af bryster
(bilateral mastektomi), og i betragtning af, at der er tale om irreversible forandringer ved fjer-
nelse af bryster bør der generelt udvises tilbageholdenhed ved nyopstået kønsligt ubehag.
Kønsmodificerende kirurgi på bryst og brystkasse er i regionalt regi omfattet af Sundhedssty-
relsen gældende specialeplan, således at udredning og vurdering som beskrevet skal foretages
på de specialafdelinger, der er godkendt hertil, mens selve indgrebet efter vurdering og ind-
stilling fra MDT som udgangspunkt kan varetages på hovedfunktionsniveau. På privatklinik
m.v. kan behandling af voksne varetages, jfr. også afsnit 4, under hensyn til autorisationslo-
vens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld, som præciseret i nærværende vejledning
vedr. kompetencer, tværfagligt samarbejde, helhedsorienteret vurdering af indikationer og
kontraindikationer m.v.
8.2. Kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer
Ved kvindeligt fødselstildelt køn omfatter kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer fjernelse
af livmoder, æggeleder og æggestokke (hysterektomi og salpingo-ooferektomi), fjernelse eller
tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forlængelse af urinrør (uretropla-
stik) og tildannelse af lem (falloplastik eller metoidoplastik).
Ved mandligt fødselstildelt køn omfatter kirurgi på kønsorganer indgreb med fjernelse af te-
stikler (orkiektomi), penisamputation (penektomi), samt tildannelse af skede, klitoris og køns-
læber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik).
Indgrebene kan i varierende omfang foretages i ét trin eller i serie. Ofte suppleres indgrebene
af permanent hårfjerning på ydre kønsorganer ved laserepilering, elektrolyse m.v.
Kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorganer varetages af teamets speciallæge i
plastikkirurgi, med inddragelse af speciallæge i gynækologi og obstetrik samt øvrige relevante
speciallæger, og efter drøftelse og indstilling fra teamets MDT-konference. Speciallægen skal
sikre følgende:
- At der, hvis relevant, foreligger tilladelse til kastration jfr. afsnit 13.
- At der er tale om kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende kirurgi på køns-
organer
9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0010.png
-
-
-
-
At psykosociale forhold er afklaret, herunder forhold vedr. seksualitet samt psykosoci-
ale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
At varighed og grad af kønsligt ubehag samt resultaterne af tidligere kønsmodifice-
rende behandling er vurderet i tilstrækkeligt omfang, og kan begrunde det kirurgiske
indgreb.
At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller psyki-
ske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang At den pågældende er velin-
formeret om forventede positive effekter samt om mulige skadevirkninger ved be-
handlingen, herunder irreversible ændringer af forplantningsevnen, forandret seksual-
funktion, risiko for utilfredsstillende funktionelt og kosmetisk resultat, risiko for vari-
ge gener fra urinveje m.v.
At forventede forandringer er visualiseret med understregning af at forandringerne er
irreversible
Før fjernelse af livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler bør der være gennemført mi-
nimum 12 måneders sammenhængende kønsmodificerende hormonbehandling, med mindre
denne er kontraindiceret.
Før fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forlængelse af
urinrør (uretroplastik) og tildannelse af lem (falloplastik eller metoidoplastik), eller før penis-
amputation (penektomi), samt tildannelse af skede, klitoris og kønslæber (vaginoplastik,
kliteroplastik og labiaplastik) bør der foreligge en grundig vurdering af varighed og grad af
kønsligt ubehag. Henset til indgrebenes destruktive og irreversible natur, med risiko for util-
fredsstillende funktionelt og kosmetisk resultat, bør der generelt være tale om et vedholdende
kønsligt ubehag og ønske om kirurgi, med afklaret kønsidentitet i minimum 12 sammenhæn-
gende måneder svarende til de kønskarakteristika, der søges opnået med de ønskede kirurgi-
ske indgreb. Det bemærkes i den forbindelse, at de beskrevne indgreb og den generelle faglige
praksis på området er binær fsv. at der tilstræbes enten mandlige eller kvindelige kønskarakte-
ristika ved den rekonstruktive kirurgi.
Kastration mhp. kønsskifte, dvs. fjernelse af æggestokke eller testikler, skal godkendes af
Sundhedsstyrelsen
viii
, se også afsnit 13. Fjernelse af æggestokke eller testikler forud for, eller
samtidigt med, anden kønsmodificerende kirurgi som beskrevet ovenfor, skal altid være fag-
ligt velbegrundet. Omvendt er det ikke en forudsætning for fjernelse af testikler eller ægge-
stokke, at personen ønsker yderligere kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorga-
ner. Såfremt den pågældende tidligere af medicinsk grund har fået fjernet æggestokke eller te-
stikler kræves ikke Sundhedsstyrelsens tilladelse til øvrig kønsmodificerende kirurgisk be-
handling på kønsorganer. Fjernelse af livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler på me-
dicinsk indikation, herunder ved forhold afledt af kønsmodificerende behandling som f.eks.
celleforandringer af livmoderslimhinden som følge af testosteron-behandling, er ikke omfattet
af reglerne om kastration som led i kønsskifte eller nærværende vejlednings faglige anvisnin-
ger.
9. Kønsmodificerende behandling hos personer under 18 år
Den sundhedsfaglige rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos per-
soner under 18 år kræver helt særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsam-
arbejde, som omfatter både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri med særlige erfaring
og kompetencer indenfor kønsidentitetsforhold hos børn og unge, samt speciallæger i pædiatri
10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0011.png
med særlig erfaring og kompetencer i pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion samt
kønsidentitetsforhold.
Øvrige lægelige specialer og faggrupper kan inddrages hvor relevant f.eks. psykologer, speci-
allæger i gynækologer og obstetrik. Speciallæge i plastikkirurgi med særlige erfaring og kom-
petencer indenfor kønsidentitetsforhold kan inddrages hvor relevant, f.eks. mhp. information
og planlægning af senere kønsmodificerende kirurgisk behandling.
Den sundhedsfaglige rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos børn
og unge kræver et helt særlig fokus på barnets eller den unges vækst og udvikling samt fami-
liemæssige og sociale forhold m.v. Personer under 18 år med ønske om sundhedsfaglig hjælp
ved kønsidentitetsforhold, samt deres forældre, skal have tilbud om rådgivende og støttende
samtaler, indtil der eventuelt kan påbegyndes et udrednings-, observations- og behandlings-
forløb. Det er væsentligt, at der sikres en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der
løbende tilpasses barnet eller den unges alder og udvikling.
Forud for opstart af kønsmodificerende behandling med supprimerende hormonterapi (stop-
hormoner) og kønshormoner skal der gennemføres et udrednings- og observationsforløb.
Hvornår den unge kan indgå i et udrednings- og observationsforløb må bero på en konkret
vurdering ved speciallægen i MDT, og der kan således ikke fastsættes en nedre aldersgrænse.
Den forløbsansvarlige speciallæge har det overordnede ansvar for den løbende information af
barnet eller den unge samt dennes forældre, og for, at der bliver indhentet samtykke til udred-
ning og behandling. Sundhedspersonalet skal være særligt opmærksomt på Sundhedslovens
skærpede regler om information og samtykke, herunder at personer, der er fyldt 15 år, selv
kan give informeret samtykke til behandling
ix
.
Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre at det samlede udrednings- og behandlingspro-
gram er helhedsorienteret og sammenhængende, og at alle nødvendige dele udføres kompe-
tent.
Udredningsprogrammet skal tage udgangspunkt i et udviklingsperspektiv, og skal omfatte en
grundig vurdering af barnet eller den unges udvikling, psykosociale situation og familiefor-
hold, ligesom forhold vedr. seksualliv og forplantningsevne skal inddrages. Udredningspro-
grammet skal også inddrage en grundig vurdering af, om der foreligger somatiske eller psyki-
ske tilstande og lidelser, som kræver vurdering og behandling forud for kønsmodificerende
behandling, eller kan kontraindicere denne.
Indholdet af udredningsprogrammet tilrettelægges af den forløbsansvarlige speciallæge, under
hensyntagen til etableret faglige praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer m.v.
Der foreligger endnu kun sparsomme erfaringer med kønsmodificerende behandling af børn
og unge, hvorfor der stilles særligt skærpede krav til sundhedspersonalets omhu og samvittig-
hedsfuldhed, herunder skærpede krav til information og samtykke. Da der er tale om nye be-
handlingsprincipper, skal der sikres relevant og systematisk erfaringsopsamling og kvalitets-
sikring
x
.
Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre, at der løbende afholdes MDT-konferencer med
deltagende af de involverede speciallæger og andet personale, og at der i tilslutning hertil lø-
11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0012.png
bende udarbejdes status over udrednings- og behandlingsforløbet. Forud for iværksættelse af
behandlingstilbud skal der foreligge en aktuel status og drøftelse ved MDT.
Kønsmodificerende behandling hos børn og unge omfatter reversible behandlinger som sup-
primerende hormonterapi (’stophormoner’ som f.eks. GnRH-analoger),
potentielt irreversible
behandlinger som maskuliniserende eller feminiserende kønshormoner, og irreversibel kirur-
gisk behandling. Før tilbud om kønsmodificerende behandling skal der være foretaget en
grundig vurdering af psykosociale forhold, og evt. behandlingstilbud bør overvejes i et udvik-
lingsmæssigt perspektiv. Behandlingstilbud skal overvejes trinvist, fra reversible til irrever-
sible, og skiftet til næste trin forudsætter tilstrækkelig tid til at både den unge og forældrene
kan erkende de fulde effekter.
Både igangsættelse og vedligeholdelse af kønsmodificerende medicinsk behandling af perso-
ner under 18 år skal varetages af teamets speciallæge i pædiatri med særlig erfaring og kom-
petencer indenfor pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion. Speciallægen skal forud
for iværksættelse af nye behandlingstilbud sikre, at der foreligger en aktuel status som drøftes
ved MDT-konference, og at der er fortaget en aktuel og grundig faglig vurdering ift. effekten
af tidligere behandlinger, indikationer og kontraindikationer.
Ved kønsmodificerende medicinsk behandling, herunder supprimerende hormonterapi (stop-
hormoner) og behandling med kønshormoner skal speciallægen ved hvert nyt behandlingstil-
bud sikre:
- At der er tale om vedholdende og betydeligt kønsligt ubehag, som er fremkommet el-
ler forværret ved pubertetens begyndelse, og ledsaget af ønske om kønsmodificerende
behandling
- At de psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale konsekvenser af be-
handlingen
- At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller psyki-
ske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang
- At barnet eller den unge samt dennes forældre (værge) er grundigt informerede om, og
har samtykket til behandlingen, herunder oplyst om forventede effekter og mulige
skadevirkninger. Det bør særligt understreges, at der er tale om ny behandlingsprin-
cipper med begrænsede erfaringer
- At der tilbydes rådgivning og støtte til den unges afklaring af egen kønsidentitet
- At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på lø-
bende justering af behandlingen med vurdering af effekter og mulige skadevirkninger,
herunder vurdering af højdevækst, knoglesundhed, relevante løbende billeddiagnosti-
ske og parakliniske undersøgelser m.v.
Supprimerende hormonterapi (stophormoner) kan som udgangspunkt tilbydes ved Tanner sta-
dium 2 eller højere. Kønsmodificerende medicinsk behandling med maskuliniserende eller
feminiserende kønshormoner kan tilbydes efter effekten af supprimerende hormonterapi er
vurderet, og forudsætter en aktuel og grundig faglig og individuel vurdering, under hensynta-
gen til den enkeltes situation og forhold.
I forlængelse af behandling med kønshormoner kan der i helt særlige tilfælde, og efter drøf-
telse ved MDT-konference på baggrund af en aktuel og sammenfattende status, tilbydes hen-
visning til brystreducerende kirurgi til den unge med kvindeligt fødselstildelt køn. Øvrig
kønsmodificerende kirurgi kan ikke tilbydes til unge under 18 år.
12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0013.png
10. Øvrige tilbud
Efter en individuel vurdering, med drøftelse ved MDT-konference, kan der som led i den
kønsmodificerende behandling i regionalt regi tilbydes øvrig behandling i relevant omfang,
såfremt betingelser for kønsmodificerende kirurgi i øvrigt er opfyldt. Ved personer, der ved
fødslen fik tildelt mandligt køn, kan der ved utilstrækkelig effekt af audiologopædisk hjælp
henvises til oto-rhino-laryngologisk specialafdeling til vurdering mhp. stemmebåndsplastik,
Tilsvarende kan henvises til dermatologisk afdeling eller speciallægepraksis mhp. epilering
ved laser, elektrolyse m.v. i ansigtet. Øvrige indgreb som ansigtskirurgi, strubehovedredukti-
on, fedtsugning m.v. kan kun helt undtagelsesvist tilbydes i regionalt regi, og kun ved betyde-
lige funktionelle og psykologiske gener.
Teamets læger bør vejlede om mulighederne for at søge bopælskommunen om tilskud til pa-
ryk eller anden hovedbeklædning ved varigt hårtab som følge af kønsmodificerende behand-
ling, og om audiologopædisk hjælp med henblik på modificering af stemme- og talefunktion.
Kønsskifteoperation er undtaget fra reglerne om udvidet frit sygehusvalg
xi
, hvilket betyder at
en person, der er fuldt udredt og som er henvist til
’øvre’ eller ’nedre’ kirurgi,
som beskrevet i
nærværende vejledning, ikke kan vælge at blive behandlet på et evt. aftalesygehus, hvis bo-
pælsregionen ikke inden for 1 måned kan tilbyde kønsskifteoperation. I betragtning af at
kønsligt ubehag kan være forbundet med en betydelig påvirkning af den enkeltes livssituation,
og under hensyn til at personer, der venter på kønsskiftekirurgi kan have har haft lange udred-
nings- og behandlingsforløb, bør
’øvre’
og
’nedre’
kirurgi som udgangspunkt tilbydes inden-
for rimelige tidsfrister.
For al udredning og for al øvrig kønsmodificerende behandling som beskrevet i denne vejled-
ning gælder de almindelige regler for frit og udvidet frit sygehusvalg, for ret til udredning
hvis fagligt muligt indenfor 1 måned m.v.
Sundhedsfaglig virksomhed kan indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed. Ved sundheds-
faglig virksomhed forstås ikke kun behandling og pleje, som udføres af sundhedspersonalet,
men også forhold som information og indhentelse af samtykke, udfærdigelse af lægeerklærin-
ger, journalføring, og overtrædelse af reglerne om tavshedspligt. Der kan kun klages over for-
hold, der ligger maksimalt fem år tilbage fra den dag, klagen indsendes digitalt til Styrelsen
for Patientsikkerhed. Dog afkortes klagefristen til kun to år, hvis klager har haft kendskab til,
eller burde have haft kendskab til, at der var sket en fejlbehandling.
Brud på patientrettigheder kan også indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, f.eks. hvis
man mener, at sygehuset eller regionen har tilsidesat rettigheder vedr. f.eks. frit og udvidet frit
sygehusvalg, udredningsret, oplysningspligt m.v.
Klager over regionens serviceniveau, for eksempel personalets opførsel, arbejdets tilrettelæg-
gelse, lokaleforhold, mad og rengøring, skal rettes til regionens ledelse.
Ved skade i forbindelse med en behandling eller en undersøgelse kan der søges om erstatning
ved Patienterstatningen.
11. Rettigheder
13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0014.png
12. Registrering
Generelt har sundhedsfagligt personale pligt til at dokumentere sundhedsfaglig virksomhed,
og regioner, kommuner, privatpraktiserende sundhedspersoner og private klinikker m.v. har
pligt til at indberette oplysninger om sundhedsfaglig virksomhed til de centrale myndigheder.
Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) udvikles og vedligeholdes af Sundhedsdata-
styrelsen og bruges primært inden for sygehusvæsenet, bl.a. i forbindelse med registrering af
sundhedsfaglige ydelse i de patientadministrative systemer og efterfølgende indberetning til
Landspatientregistret (LPR).
I SKS indgår danske udgaver af internationale klassifikationer, f.eks. baseret på Verdens-
sundhedsorganisationen, WHO’s ICD-10,
og operationsklassifikationen, baseret på den nordi-
ske NCSP. Siden 1. januar 2017 er koder i afsnit DF64 nedlagt i SKS.
Til registrering af kontakter vedr. kønsidentitetsforhold kan kontaktkoden
DZ768E1 (kontakt pga. transkønnethed) generelt anvendes ved kønsmodificerende udredning
og behandling
–
både medicinsk og kirurgisk - hos voksne, som beskrevet i denne vejledning,
mens DZ768E3 (kontakt pga. kønsidentitetsforhold i barndommen) tilsvarende kan anvendes
ved kønsmodificerende udredning og behandling hos personer under 18 år.
Ved kodning af behandling bør disse kontaktårsager suppleres med relevante behand-lings-
og ydelseskoder, som f.eks. BBHG0 (behandling med kvindeligt kønshormon), BBHG1 (be-
handling med mandligt kønshormon), BBHG32 (behandling med GnRH-analog), KLEE40
(konstruktion af vagina) m.v. Tilstande eller lidelser, der er bestående, eller som erkendes i
forløbet, skal i relevant omfang kodes som bidiagnoser efter generelle principper for doku-
mentation.
13. Tilladelse til kastration
Efter gældende regler
xii
kan en ansøger få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis
ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration
og kan overskue konsekvenserne heraf. Reglerne har specifikke krav til ansøgningens ud-
formning samt krav til lægelig vejledning om indgrebets beskaffenhed og direkte følger og
om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det fremgår desuden af reg-
lerne, at Sundhedsstyrelsen ikke må tillade kastration af personer under 18 år, ligesom der er
særlige regler for værgemål hos voksne inhabile. Der henvises i øvrigt til lovbemærkninger
ifm. ændringen af sundhedsloven i 2014
xiii
.
I det følgende præciseres regler fvsa. Sundhedsstyrelsen sagsbehandling, idet det bemærkes at
styrelsen fortolker
lovens ord om ’stillet diagnosen transseksualitet’ jfr. også lovbemærknin-
ger ifm. ændring af sundhedsloven
xiv
som at den pågældende har en vedvarende tilstand af
ubehag eller forpinthed som følge af uoverensstemmelse mellem fødselskøn og egen køns-
identitet, og at denne tilstand af kønsligt ubehag er vurderet og bekræftet af en speciallæge
med særlige kompetencer som led i et tværfagligt udredningsprogram som anført i afsnit 4.
Ved kastration forstås et indgreb, hvorved kønskirtlerne (testikler eller æggestokke) fjernes,
eller behandlinger, hvorved de varigt sættes ud af funktion. Kastration som led i kønsskifte
forstås som indgreb hvor testikler eller æggestokke fjernes uden anden lægefaglig indikation
end kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende behandling.
14
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0015.png
Den person, som ønsker kastration som led i kønsskifte, skal sende en ansøgning til Sund-
hedsstyrelsen.
Ansøgningen skal være dateret, underskrevet og indeholde følgende oplysninger:
- Ansøgerens navn, bopælsadresse og CPR-nummer
- Hvilke kønskirtler der ønskes fjernet, hvor længe ønsket om kastration har bestået
samt begrundelser for ønsket om kastration udfra den enkeltes situation og kønsidenti-
tetsforhold
- Hvem der har varetaget hidtidig udredning og kønsmodificerende behandling
- Tilladelse til at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelse fra speciallæger ved den
MDT, hvor udredning og kønsmodificerende behandling er varetaget, samt - hvis re-
levant
–
tilladelse til at indhente udtalelse fra Retslægerådet
Sundhedsstyrelsen indhenter herefter en speciallægeerklæring fra den MDT, hvor ansøger har
været i udredning- og behandling. Såfremt ansøger ikke har været udredt eller behandlet i
Danmark henviser Sundhedsstyrelsen ansøgeren til kønsidentitetsklinik ved offentligt sygehus
nærmest ansøgers bopæl. Resultater af udenlandske udredningsforløb kan udfra en konkret
vurdering ved den forløbsansvarlige speciallæge i MDT erstatte hele eller dele af udrednin-
gen.
Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at ansøgeren opfylder betingelserne, sender Sundhedssty-
relsen en tilladelse til kastration til ansøger, og meddeler samtidig tilladelsen til den kønsiden-
titetsklinik, som har udarbejdet erklæringen.
Hvis erklæringen giver Sundhedsstyrelsen anledning til tvivl om grundlaget for at give tilla-
delse kan styrelsen indhente en udtalelse fra Retslægerådet. Vurderer Sundhedsstyrelsen, at
betingelserne ikke er opfyldt, partshøres ansøgeren inden styrelsen træffer endelig afgørelse.
Erklæringen skal være udfærdiget eller godkendt af den forløbsansvarlige speciallæge, og in-
deholde følgende:
- en redegørelse for det samlede udredningsforløb, herunder væsentlige forhold i syge-
historien og væsentlige resultater af undersøgelser og vurderinger
- en beskrivelse af den kønsmodificerende behandling, ansøger har modtaget, herunder
type, varighed og resultat
- en vurdering af varighed og omfang af kønsligt ubehag og ønske om kastration
- en beskrivelse af den lægelige vejledning, der er givet vedr. kastrationsindgrebets be-
skaffenhed og direkte følger og om den risiko, der må antages at være forbundet med
indgrebet.
- en vurdering af ansøgers habilitet, herunder om ansøger vurderes at kunne overskue
konsekvenserne heraf
- øvrige sundhedsfaglige forhold, der vurderes relevante for Sundhedsstyrelsens be-
handling af ansøgningen
Erklæringen skal indeholde et resume og en samlet konklusion på udredningsforløbet, med
tilkendegivelse om ansøgeres ønske om kastration som led i kønsskifte kan støttes.
Ved modtagelse af ansøgninger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte vil Sundheds-
styrelsen senest 8 kalenderdage efter modtagelsen tilsende ansøger kvittering og evt. informa-
15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0016.png
tion om manglende formelle forhold ved ansøgning. Når der er modtaget en fyldestgørende
ansøgning vil Sundhedsstyrelsen senest 8 kalenderdage efter modtagelsen indhente en erklæ-
ring fra den kønsidentitetsklinik, hvor ansøgeren har været i et udredningsforløb. Sædvanlig-
vis skal klinikken fremsende erklæring senest 30 kalenderdage fra modtagelsen af styrelsen
henvendelse. Ved modtagelsen af fyldestgørende erklæring fra kønsidentitetsklinik vil Sund-
hedsstyrelsen fremsende tilladelse til kastration til ansøger senest 30 kalenderdage fra modta-
gelsen af erklæringen. Ved behov for indhentelse af udtalelse fra Retslægerådet vil styrelsens
sagsbehandlingstid være stillet i bero indtil modtagelse af rådets udtalelse.
For at undgå unødigt lang ventetid på kastration og nedre kirurgi kan ansøgning om kastration
indsendes til Sundhedsstyrelsen når der er gennemført 9 måneders sammenhængende køns-
modificerende hormonbehandling, idet evt. tilladelse i givet fald gøres betinget af endelig
vurdering ved den forløbsansvarlige speciallæge af gennemført mindst 12 måneders sammen-
hængende behandling før kastration.
Sundhedsstyrelsen afgørelser efter Sundhedslovens § 115 kan indklages for Sundheds- og
Ældreministeriet, som dog ikke kan tage stilling til Sundhedsstyrelsens faglige skøn.
14. Ordliste
Behandling
En sundhedsfaglig indsats, der sigter på at påvirke
fysiske eller psykiske processer, tilstande og forhold
i en bestemt retning.
Det køn, der konstateres ved fødslen og dermed tilde-
les det nyfødte barn.
En lægefaglig vurdering af behandlingsbehov og be-
grundelse for et konkret behandlingstilbud.
Ændring af kønsbetegnelse, personnummer og for-
navn i CPR
–
Det Centrale Personregister.
Kirurgisk fjernelse af æggestokke eller testikler, eller
anden varig reduktion af disses funktion.
Sundhedsfagligt forbehold ved behandling. Tilstand
eller faktor, som øger risikoen ved at udføre en be-
stemt behandling. En absolut kontraindikation er en
tilstand, som forbyder anvendelsen af behandlingen i
det hele taget.
En tilstand af ubehag som følge af uoverensstemmel-
se mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet
Steroidhormoner af typerne androgener, østrogener
eller progesteron. Produceres naturligt i kroppen af
kønskirtlerne (æggestok eller testikler), samt i mindre
omfang i binyrerne samt i fedt- og levervæv. Kan til-
føres kroppen som syntetisk fremstillede lægemidler.
16
Fødselstildelt køn
Indikation
Juridisk kønsskifte
Kastration
Kontraindikation
Kønsligt ubehag
Kønshormoner
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0017.png
Kønsidentitet
Den enkelte persons indre og individuelle oplevelse
af sit køn.
Medicinsk eller kirurgisk behandling, der har til for-
mål at ændre kønsudtrykket og understøtte den en-
keltes ønskede kønsidentitet
Kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsor-
ganer
Måden at udtrykke sit køn, f.eks. ved valg af tøj, fri-
sure, makeup, aktiviteter, bevægelser, tale, social
omgang m.v.
Uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og
kønsidentitet (engelsk: gender incongruence)
En sundhedsfaglig indsats, hvor en spontan udvik-
ling, eller effekt af iværksat behandling, overvåges
og afventes
En habil persons frivillige accept af tilbudt sundheds-
faglig indsats, på baggrund af information om denne
fra den ansvarlige sundhedsperson
Lægemidler, der hæmmer den enkeltes egen produk-
tion af kønshormoner eller virkningen af disse. Kal-
des også hormonblokkere, supprimerende hormon-
behandling m.v. GnRH-analoger er én type syntetisk
fremstillet stophormon.
Rådgivning, støtte, udredning, observation, behand-
ling, opfølgning, rehabilitering m.v., der ydes af
sundhedspersoner og af sundhedsvæsenet
En person med sundhedsfaglig uddannelse, der er au-
toriseret af de centrale myndigheder
En sundhedsfaglig indsats, hvor den enkeltes forhold
afdækkes systematisk, herunder både fysiske, psyki-
ske og sociale forhold
Kønsmodificerende behandling
Kønsskifteoperation
Kønsudtryk
Kønsuoverensstemmelse
Observation
Informeret samtykke
Stophormoner
Sundhedsfaglig hjælp
Sundhedsperson
Udredning
15. Ophævelse
Denne vejledning ophæver Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10353 af 19. december 2014
om udredning og behandling af transkønnede.
17
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 352: Orientering om høring af Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1765718_0018.png
Lovbekendtgørelse nr.1356 af 23. oktober 2016. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). Jfr. § 17.
ii
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 214.
iii
Jfr. Sundhedslovens § 207-209, se også: Vejledning nr. 9053 af 27. januar 2014 om udmøntning af sundheds-
lovens § 208 om specialeplanlægning.
iv
Lov nr. 752 af 25. juni 2014. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister.
v
Sundhedslovens kapitel V, jfr. bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og
om videregivelse af helbredsoplysninger mv. samt vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og
samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
vi
Sundhedsstyrelsens vejledning af 2. juli 1999 vedr. indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet.
vii
Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2014. Bekendtgørelse om kosmetisk behandling.
viii
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 115 stk. 1 og 3
samt § 116. Se også: Bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014. Bekendtgørelse om sterilisation og kastration.
ix
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 17.
x
Sundhedsstyrelsens vejledning af 2. juli 1999 vedr. indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet.
xi
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 82b og § 87. Be-
kendtgørelse nr. 1207 af 22. september 2016. Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. Jfr. § 21.
xii
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 115 stk. 1 og 3
samt § 116. Se også: Bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014. Bekendtgørelse om sterilisation og kastration.
xiii
Jfr. L 189 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juri-
disk kønsskifte m.v). Folketingssamling 2013-14. Det fremgår heraf bl.a. at Sundhedsstyrelsen ved behandling af
en ansøgning skal påse, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indebærer ubehag eller utilstrække-
lighed ved egne kønskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen påse, at ansøgerens ønske har været vedhol-
dende gennem længere tid, at det vurderes at ville være vedvarende, og at ansøgeren kan overskue konsekven-
serne. Endvidere vil det blive påset, at der ikke foreligger øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.
xiv
Jfr. L 189 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juri-
disk kønsskifte m.v). Folketingssamling 2013-14. Det fremgår heraf bl.a. at Sundhedsstyrelsen ved behandling af
en ansøgning skal påse, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indebærer ubehag eller utilstrække-
lighed ved egne kønskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen påse, at ansøgerens ønske har været vedhol-
dende gennem længere tid, at det vurderes at ville være vedvarende, og at ansøgeren kan overskue konsekven-
serne. Endvidere vil det blive påset, at der ikke foreligger øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.
i
18